myter afbekræftet om æg


apprenti
 Share

Recommended Posts

I en årrække har det været en almindelig forståelse, at æg forhøjer kolesteroltallet og dermed kan betyde en øget risiko for hjerte-kar sygdomme. Men det er helt forkert, slår Niels Hertz fast.

»Æg har ingen eller kun en minimal betydning for kolesteroltallet. På et tidspunkt satte en dansk læge sig for at undersøge sagen, og han spiste 7-8 æg om dagen - uden at hans kolesteroltal steg«.

lol, sikke et studie...

Og det hedder bare "afkræftet", Apprenti :smile:

Link to comment
Share on other sites

Her er andre myter

Eksperter afliver skønhedsteorier

Af MORTEN ZAHLE

Offentliggjort 05.10.07 kl. 11:03

Chokolade giver dig bumser. Meget vand er godt for huden. Det er blot nogle af teorierne der florerer, om hvad der påvirker vores udseende. Her afliver vi fem gængse skønheds-påstande.

The Oprah Magazine har kontaktet en række eksperter for at finde frem til fup og fakta i de mest kendte myter om, hvad der er godt og skidt for dit udseende. Det viser sig, at meget af det, som vi går rundt og tror på, slet ikke passer.

Det skriver den norske helsehjemmeside kk.no.

Her er de fem mest almindelige skønhedsløgne ifølge kk.no:

Påstand 1

80 pct. af solskaderne i din hud opstår, før du er 18 år.

Sandhed: Den påstand er nærmest blevet et mantra blandt dermatologer, siger hudlæge Katie Rodan fra Stanford University School of Medicine i USA. "Men heldigvis er sandheden anderledes. Et nyt studie viser, at vi kun har fået 23 pct. af de uv-stråler, vi udsættes for gennem et helt liv, når vi er 18 år. Når vi er 40 år, har vi fået 46 pct., og når vi er 59, har vi fået 74 pct. Der er altså god grund til at beskytte huden mod solskader og tidlig aldring, også efter at du er blevet myndig," lyder det fra Katie Rodan.

Påstand 2

For lidt søvn giver dig mørke rande under øjnene.

Sandhed: Søvnmangel kan give dig dårlig hukommelse og betyde, at du tager på vægt, men mørke rande under øjnene får du ikke. Dem kan du klandre dine forældre for.

"Mørke rande under øjnene skyldes en ansamling af blodårer under den tynde hud i området omkring øjnene," siger professor i dermatologi David J. Leffell ved Yale School of Medicine i USA.

"Samlingen af blodårer er arveligt betinget og vil ikke forandre sig, ligegyldigt om du sover mere eller mindre. Men det er rigtigt, at for lidt søvn kan give dig en væskesamling ved øjnene. Når området omkring dine øjne hæver op, lægger man mere mærke til de den blå farve i huden," lyder forklaringen.

Påstand 3

Fed mad og chokolade giver dig uren hud og bumser.

Sandhed: Det eneste mad, som kan forværre uren hud, er sushi og skalddyr. Det er, fordi sushi og skalddyr indeholder meget jod, som kan have den effekt, fortæller Diane Berson, der er hudlæge ved Weil Medical College of Cornell University i USA.

Påstand 4

At drikke vand gør huden fugtig.

Sandhed: Graden af fugtighed i din hud påvirkes af to ting:

1. Miljøet; lav luftfugtighed, vind og kulde.

2. Din alder; fedtproduktionen i huden aftager med alderen.

Hvor meget vand du drikker har altså meget lidt med sagen at gøre.

"Du kan bare tilføre din fugtighed ude fra," siger hudlæge Katie Rodan.

"Din hud er ikke en plante, som blomstrer op, når du drikker. Hvis du bliver ekstremt dehydreret, vil din hud nok blive lidt gusten, men du vil føle sig svag og svimmel lang tid før. Vandmangel påvirker hele kroppen," siger hun.

"Så længe du drikker, når du er tørstig, vil din krop få nok væske," fastslår Dennis Gross, hudlege ved New York University Medical Center i USA.

Påstand 5

At sidde med benene over kors giver åreknuder.

Sandhed: Graviditet og det at tilbringe meget tid gående eller stående kan give dig åreknuder, men ikke at sidde med benene over kors.

"At sidde med korslagte ben medfører pres på blodårerne, men hvis det skulle kunne give dig åreknuder, skal du sidde med benene på den måde 12 timer om dagen i mange måneder," fastslår hudlæge Diane Berson.

http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1118071.ece

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share