Rug Fras og Havre Fras

[Stubbe]

Så det at en af kostrådene er maks 10 % sukker betyder intet?

Hvad med en faktor som ændring i blodsukker?

Der er også den faktor, at vi vender folk til at spise ekstrem sødt.

Endnu engang : det er ikke sukkeret i sig selv der er et problem - det er fordi at sukkerholdige fødevarer oftest er dårlige rent ernæringsmæssigt (få mikronæringsstoffer og ingen fibre).

Endnu engang : 50 gram stivelse og 50 gram sukker påvirker blodsukkeret nogenlunde ens, hvis alt andet er lige (der findes selvfølgelig undtagelser).

Jeg synes bestemt ikke at havrefras er ekstrem søde, men vi har nok forskellige smagsløg.

[Stubbe]

okay spændende.. hvor er du uddannet henne? læser selv på suhrs nu...

Århus.

[Antaeus]

Det er ingen argumentation for at det ene eller andet er "sundest" isoleret set, men en vigtig pointe når man skal vurdere en diæt.

Resten synes jeg er rigtig dårlig argumentation for at der ikke må være sukker tilsat sunde fødevarer dette gælder ikke kun et fornuftigt morgenmadsprodukt som havrefras men også marineret sild, rødbeder, mm.

Kigger vi isoleret set på havregryn og havrefras er ernæringsprofilen bedst for havrefras. Der hvor havrefras muligvis er dårlige er at det er et mere forarbejdet produkt, men det har intet med sukkerindholdet at gøre.

Nej, det er ikke korrekt. Det indeholder for meget sukker og er forarbejdet.

Havrefras er endvidere beriget med vitaminer, jern og fiber. Kan godt forstå at det er så rigt på vitaminer/jern og fiber

Sat på spidsen så kan man jo også bare tilsætte en multivitamin/mineral og fibre til en sodavand og så er den sundere end havregryn (i hvert fald nemt at få til at passe ind i en samlet diæt). Især hvis personen er lidt småtspisende for så er det bare en god vitaminpille og så vil denne diæt fremstå som sundere fordi du opnår ADI for vitaminer og mineraler, mens den anden diæt uden sodavand+++ vil komme til kort i forhold til ADI for adskillelige vitaminer og mineraler.

Tilsat sukker bør undgås hvis det kan lade sig gøre (men er selvfølgelig ikke slemt i små mængder).

Ernæringsrådets rapport ligger ikke op til at man skal tilsætte sukker til fødevarer, men derimod at man skal begrænse sukker. Herudover beskrives hvordan for meget sukker kan være usundt. Støtter ikke ligefrem havrefras, men kan sagtens støtte en diæt hvori havrefras er inkluderet (eller for den sags skyld sodavand, kage etc etc). Vi kommer dog ikke uden om at havrefras indeholder forholdsvis meget sukker og er tilsat vitaminer, jern og fiber - formentlig fordi noget går tabt i produktionen - så er der nok også andre mindre kendte stoffer som går tabt...

Der er forskel på at indtage sukker og stivelse.

Det er bare at skrive "starch" og "sucrose" på Pubmed.com. Vigtigt er endvidere at sukker typisk er hvidt forarbejdet sucrose støvsuget for alt hvad der er godt (som du også selv er inde på). Stivelse i fx havregryn er fulgt af mikronæringsstoffer, fibre og andre næringsstoffer.

Havregryn er et bedre valg end havrefras isoleret set. Sammensættes en diæt godt vil man dog nok kunne få en fuld diæt med ét havrefras måltid til at fremstå sundere end fuld diæt med ét havregrynsmåltid, men det samme ville man jo også kunne med sodavand+++ (vitaminer/jern/fibre...).

Stubbe, jeg sætter den lidt på spidsen. Men det er nu engang svært at argumentere for at sukker-morgenmadsprodukter (inkl. havrefras) er bedre end havregryn.

[Stubbe]

Der er megen fokus på det fjerde kostråd der vedrører sukker. Kostrådene er lavet for at formidle svær ernæringsfagligviden på en forståelig måde ud til hr. og fru Jensen. De er derfor firkantede og uspecifikke. Dette bevirker imidlertid at der er en række undtagelser. F.eks. skal man spare på fedtet især det mættede fedt, men mættede fedtsyrer er jo ikke blot fedtsyrer. C18 ser ikke ud til at have den negative effekt som de øvrige langkædede mættede fedtsyrer. Fødevarer med et højt indhold af mættet fedt har derfor ikke nødvendigvis nogen negativ effekt hvis det drejer sig et højt indhold af C18. Dette er f.eks. tilfældet med kakaofedt. Et kostråd der skal ramme bredt bliver netop firkantet og kan ikke tage sådanne situationer med - der er ingen regel uden undtagelser. Ligeledes gælder for kostrådet omkring sukker. Sukkerindtagelsen skal begrænses fordi de fleste sukkerholdige produkter er noget skod rent ernæringsmæssigt. Det er ikke sukker der er et problem, men det er de produkter der er associeret med højt sukkerindhold der er et problem. Det betyder selvfølgelig ikke at alle produkter indeholdende sukker er et problem eller noget skod.

Pointen med dette er at den almene befolkning helst skal kende og handle efter de firkantede kostråd uden at det forventes eller forlanges at de kender til alle kostrådenes brænsninger og undtagelser. Det forventes det derimod at fagfolk der f.eks. arbejder med diætbehandling kan. Er man ikke i stand til at bøje de firkantede regler og kender til undtagelserne bør man efter min mening tænke sig om en ekstra gang inden man hårdnakket holder fast i de firkantede kostråd på trods af at en fagperson der til daglig arbejder med emnet forklarer noget andet. Det er okay at være kritisk, men der bør sku være en grænse. (tag det blot som en snerpet indstilling, men hvis det var et område hvor i havde to faglige uddannelser og var igang med en tredje, arbejdede med det til daglig samt brugte stort set al jeres fritid på området, så tror jeg sku også de fleste af jer blev trætte af diskussionen)

Antaeus: Der er to problemstillinger i dette. Sukkeret som vi oprindeligt diskuterede samt forarbejdningen som du anser som det største problem på trods af at du ikke har nogen kendskab til hvilken forarbejdning produktet gennemgår.

Du får forarbejdning af fødevarer til at lyde som noget frygteligt. Skummetmælk, rugbrød, havregryn, mm. er også forarbejdet. Havrefras er mere forarbejdet end havregryn, ja, men ikke mere end for eksempel rugbrød. Jeg er enig i at forarbejdning potentielt fjerner nogle gavnlige stoffer - jeg er heller ikke afvisende for at uforarbejdede fødevarer er sundere end forarbejdede fødevarer, men personligt tvivler jeg på at der er nogen stor forskel. Dette er dog min holdning ligeså vel som det er din holdning at der er stor forskel (det er ihvertfald sådan jeg hører dig). Længere kommer vi ikke på dette punkt da det er holdning mod holdning og med mindre at du også synes at rugbrød ikke er en sund fødevare kan forarbejdningen jo næppe være helt slem?

Mht sukker har du ret i at sukrose og stivelse ikke optages ens, det optages dog stort set ens. Dette er også grunden til, som tidligere fortalt, at der ikke længere frarådes sukker til diabetikere. Det er mængden af kulhydrater (kostfibre undtaget) ikke typen der er relevant - lidt firkantet og der er selvfølgelig også undtagelser her som kan medtages når vi har diabetikere til individuel diætbahandling, men dette er groft sagt gældende. De få og små forskelle der er i optagelse og kroppens metabolisme af disse to kulhydarter er totalt irrelevant når vi snakker om en portion havregryn ift havrefras. Vi snakker om ca 6½ gram tilsat sukker, hvoraf halvdelen behandles i kroppen ligesom stivelse, mens den anden halvdel behandles, afhængigt af mængden, lidt anderledes. Er dette et problem er vi jo også ude i at kalde frugter for "dårlige" fødevarer da de indeholder meget større mængder.

[Antaeus]

Stubbe, stort set enig i dit indlæg.

Har ikke yderligere at tilføje end det jeg allerede har bidraget med i tidligere indlæg.

[TranceT]

Er også enig med Stubbe en lang del af vejen, dog ikke lige mht sammenlignen @ havrefras og havregryn + sukker.

Er jo trods alt 'syge' (=livsstilsproblemer) mennesker du arbejder med gennem arbejdet, og det må jo primært siges at være folk der har problemer med at begrænse sig.

Personligt har jeg heller ikke brugt sukker på havregrynene siden jeg var spæd, men kan godt finde på at smide rosiner i, hvis det indtages efter en gang (cardio)træning.

Synes havrefras er et glimrende alternativ - antaget at det ikke er en 'kæmpe' portionsstørrelse (100g+).

Men som tidligere nævnt findes der mange relativt kaloriefattige produkter - smagen i sig selv er også bare lidt derefter (kan jo så spædes op med cheasy-yoghurt eller lign som foreslået).

Ellers er knækbrød altså også et godt, hurtigt alternativ (selvom det nok ikke er helt det du søger), kan jo også spædes op med noget 4% smøreost eller lign, så det ikke er en helt så tør og kedelig morgenmad

Edited November 23, 2007 by A_R