Rod med tallene i "Ha' det godt" programmet

[Morten Z]

I programmet "Ha' det godt" fra 19. august tester Chris M. en række personer inden de går i gang med livsstilsændringer. En af deltagerne er en kvinde i 30'erne, som vejer 103 kg og har en fedtprocent på 49 %. I tilbagemeldingen hører man Chris sige at hun har et kondital på 38 ml/kg/min, som han siger ligger i en klassificering der er "rigtigt dårligt".

Hvis vi kigger på konditallet i forhold til den gængse tabel, så ligger det faktisk i kategorien "Middel". Hvis vi dertil inddrager at hun er svært overvægtig, så må man faktisk konstatere at hun er i ekstremt god kondition. Dette kan man vurdere ved at forestille sig at hun tabte sig ned til en mere normal vægt uden at ændre på sin kondition.

Med en fedtprocent på 49 %, så har hun en fedtfri masse på 53 kg. Hvis vi lader hende beholde 20 kg fedt, så lander hun på en fedtprocent på 28 % og en kropsvægt på 73 kg. Et kondital på 38 ml/kg/min og en kropsvægt på 103 kg giver en maksimal iltoptagelse på 3,9 L/min. Denne iltoptagelse vil med en kropsvægt give et kondital på 53 ml/kg/min.

Dette er et meget højt kondital i hendes kategori - specielt, da jeg i eksemplet trods alt har ladet hende veje 73 kg.

TV-værter kan selvfølgelig altid lave fejl, men jeg synes at ovenstående er interessandt fordi det også illustrerer problemerne med at vurdere overvægtiges reelle kondition.

Klippet kan findes på www.dr.dk (ca. 22 min inde i programmet)

[teddy]

Jvf den nye artikkel på forsiden holder følgende heller ikke rigtig vand:

En tredje seer spørger, om man forbrænder lige meget ved at gå eller løbe 5 kilometer?

Ja, man forbrænder stort set det samme ved at gå eller løbe eksempelvis 5 kilometer. Det, der betyder noget, er, hvor meget man vejer. Bente Klarlund Pedersen, der er professor på Rigshospitalet, har den tommelfingerregel, at "man forbrænder i kalorier det, man vejer i kilo".

Hvis du vejer 40 kilo - og går eller løber 1 km - så forbrænder du cirka 40 kilokalorier. Det svarer til, at du har forbrænd et æble - ligegyldigt om du er gået eller har løbet. Hvis du løber rigtigt hårdt, får du en lille ekstra bonus-forbrænding bagefter, fordi stofskiftet kan være øget med 10 til 15 procent i flere timer efter.

[Morten Z]

Teddy - det kører der allerede en specifik diskussion om her

[teddy]

Teddy - det kører der allerede en specifik diskussion om her

det ved jeg, jeg skriver netop at derers svar ikke rigtigt stemmer overens med forside artiklen og den diskussion ;-)

[MetteY]

Fra Chris MacDonalds side ønsker vi at oplyse at Stines angivne kondital på 38 ml/kg/min er en fejl. Dette skyldtes en talefejl.

Vores rådata viser at Stines indledende test resulterede i et kondital på 28 ml/kg/min og ikke 38 ml/kg/min, som angivet i den første udsendelse.

Deltagerne blev testet med FitMate (udstyr som vist på tv) samt på Københavns Universitet ved anvendelse af Douglassække.

Vi beklager fejlen – der vil ligeledes komme en skrivelse om dette på ”Ha´det godt” hjemmesiden

[Morten Z]

Tak for tilbagemeldingen Mette. Det måtte jo være enten en forståelses-, måle- eller talefejl, og det var heldigvis det sidste.

Det er dog stadig interessant at diskutere om en kvinde på 103 kg og et kondital på 28 ml/kg/min har en dårlig kondition. Hvis vi følger mit eksempel ovenfor, så vil hun med en vægt på 73 kg have et kondital på 40 ml/kg/min, hvilket bestemt ikke er dårligt.

Vi kan allesammen finde ud af at sige "hellere stor og vågen end slank og doven", men hvis man kun læner sig op af konditallet, vil man stort set aldrig kunne finde nogen svært overvægtige i god form.

[KJK]

Tak for tilbagemeldingen Mette. Det måtte jo være enten en forståelses-, måle- eller talefejl, og det var heldigvis det sidste.

Det er dog stadig interessant at diskutere om en kvinde på 103 kg og et kondital på 28 ml/kg/min har en dårlig kondition. Hvis vi følger mit eksempel ovenfor, så vil hun med en vægt på 73 kg have et kondital på 40 ml/kg/min, hvilket bestemt ikke er dårligt.

Vi kan allesammen finde ud af at sige "hellere stor og vågen end slank og doven", men hvis man kun læner sig op af konditallet, vil man stort set aldrig kunne finde nogen svært overvægtige i god form.

Drejer diskussionen sig i sidste ende ikke om hvad det vil sige at være i god form. Jeg kan sagtens se din pointe, men et lavt lavt kondital vil jo, uanset den absolutte maksimale iltoptagelse, resultere i en lavere ydeevne (aerob) for denne person. Med det mener jeg at personen eksempelvis ikke vil kunne løbe en 5 km på samme tid som en person med et lavere kondital.

Man kan i mine øjne sammenligne det med at sætte en bilmotor fra en bil på 1,5 ton ind i en bil på 3 ton - motoren vil ikke kunne drive den tunge bil ligeså hurtigt frem som den lette (ja, måske er det lidt over-pædagoisk men håber min pointe kommer frem).

Derfor mener jeg netop også at kondital er en udemærket måde at måle formen på hos den almene dansker. Det vil så selvfølgelig betyde at overvægtige har sværere ved blive målt til at være i god form, men også klart da de har brug for en tilsvarende større "motor" for at bevæge deres legeme.

[Morten Z]

KJK - det er en udemærket pointe og især valid så længe man ønsker at bruge konditallet som et udtryk for "hvad man kan".

Problemet opstår når konditallet skal bruges til at beskrive hvor sund man er. I forhold til epedemiologisk beskrivelse af samfundets sundhed og i forbindelse med individuel sundhedsprofilering er det relevant at kunne adskille betydningen af hhv. overvægt og nedsat kredsløbskapacitet. Til dette formål kommer konditallet til kort.

[KJK]

Du har ret i at sundhed kan beskrives udfra mange faktorer og ikke kun kondital.

For enkelhedens skyld har man nok bare valgt at bruge konditallet som en tommelfingerregel eller indikator for sundheden af en almen dansker.

Jeg er ikke læge men tænker alligevel at konditallet ikke er nogen dårlig indikator for sundhed, når der samtidig skal tages højde for at det også skal være enkelt og til at forholde sig til for gennemsnitsdanskeren (og det er vel også dette kompromis mellem forståelighed og videnskabelig korrekthed der ligger til grund for denne diskussion).

Herunder kan man argumentere at:

- Overvægt influerer på kondital, og da det det er usundt at være overvægtig kan konditallet bruges som indikator for sundhed (gennemsnitligt set på befolkningsplan)

- Aktivitetsniveau influerer på kondital (iltoptagelsen hos overvægtige kan selvfølgelig ikke blive ved med at stige med aktivitets niveau), hvorfor konditallet også her er en indikator for sundhed gennemsnitlig set udfra et befolkningsplan.

Kort sagt: det er rigtig at konditallet i sig selv kan være misvisende for sundhed. Men det har nok været nødvendigt at have et nogenlunde håndgribelig begreb for sundhed man kunne præsentere for befolkningen, og som samtidg var nogenlunde sigende for sundheden hvis man så på befolkningsplan. Og her er konditallet nok det man har vurderet bedst.

[pioneer.]

Det er dog stadig interessant at diskutere om en kvinde på 103 kg og et kondital på 28 ml/kg/min har en dårlig kondition. Hvis vi følger mit eksempel ovenfor, så vil hun med en vægt på 73 kg have et kondital på 40 ml/kg/min, hvilket bestemt ikke er dårligt.

Det giver vel nærmest sig selv at en overvægtig person, totalt set vil have en bedre iltoptagelse end en tilsvarende tyndere person, såfremt deres aktivitets niveau er relativt ens. (eks. motionsudfoldelser begrænset til cykling til og fra arbejde)

I og med, at den overvægtige bærer rundt på flere kg, i form af fedt. Og derfor udfører et større arbejde.

[Morten Z]

KJK - jeg er også enig med dig i, at konditallet fint kan tælle som et samlet sundhedsmål, der både omfatter overvægt og kondition. Men problemet er stadig, at når man arbejder med mekanismer og interventioner, så har man brug for begreber der beskriver tingene adskilt. Den maksimale iltoptagelse i sig selv kan ikke bruges, da den ikke tager højde for personens størrelse. Vi arbejder faktisk på at systematisere et nyt begreb som netop vil løse problemet. Vi vil nok klade det for "konditions-index". Det beregnes ved at dividere den maksimale iltoptaglse med højde x højde. Det giver mulighed for at vurdere overvægtiges kondition uafhængigt af vægten.

pioneer. Nej, sådan forholder det sig faktisk ikke. Overvægtige har næsten altid meget stærke ben, men det at flytte rundt på den tunge krop er ikke nødvendigvis et konditions-stimulus.

[KJK]

KJK - jeg er også enig med dig i, at konditallet fint kan tælle som et samlet sundhedsmål, der både omfatter overvægt og kondition. Men problemet er stadig, at når man arbejder med mekanismer og interventioner, så har man brug for begreber der beskriver tingene adskilt. Den maksimale iltoptagelse i sig selv kan ikke bruges, da den ikke tager højde for personens størrelse. Vi arbejder faktisk på at systematisere et nyt begreb som netop vil løse problemet. Vi vil nok klade det for "konditions-index". Det beregnes ved at dividere den maksimale iltoptaglse med højde x højde. Det giver mulighed for at vurdere overvægtiges kondition uafhængigt af vægten.

pioneer. Nej, sådan forholder det sig faktisk ikke. Overvægtige har næsten altid meget stærke ben, men det at flytte rundt på den tunge krop er ikke nødvendigvis et konditions-stimulus.

Man kunne også kalde det for konditionspotentiale. Men helt sikkert at det vil give en mindre nedslående melding til de overvægtige der får målt deres kondition.

Jeg mener dog at det er at pynte lidt fakta - hvis man har en stor legemsvægt og ikke en tilsvarende stor iltoptagelse er man, i mine øjne, i dårlig kondi/usund (generalisering, ved det godt). Men igen det er alt sammen menneskelige definitioner og ikke en endegyldig sandhed, man skal bare være klar over hvad de enkelte begreber dækker over når man bruger dem.