HENNIG KRISTENSEN NATURAL MR. UNIVERSE 2010


BESTRONG.dk
 Share

Recommended Posts

(2010-04-17)

Puhaa, nu er min eksamen ovre ifm. med Certificering som Systemisk Coach, og det gik over al forventning, jeg bestod og jeg bestod med udmærkelse, hvilke er topkarrakter (gives for en præstation i særklasse, hvor du demonstrerer dyb forståelse for systemisk coaching, stærke praktiske færdigheder og/eller ekstraordinær evne til at reflektere relevant over din

egen praksis som coach)... det er jeg fanme stolt af, taget i betragtning af jeg var oppe mod kommunikation rådgiver hos Vestas som rådgiver alle CEO, og er uddannet journalist og har arbejdet bla på TV2, samt en super skarp præst med 25 års erfaring.

Nå tilbage til det det handler om herinde konkurrence diæt mod Natural Universe om 8 uger... puhaa, skal til mentalt og stramme mig op, syntes ikke jeg er så tændt og klar som jeg burde, er ikke gået igang med min fri rutine endnu faktisk. Tænkte lige jeg ville bruge den som jeg aldrig fik vist sidste år, men er lidt i tvivl om den holder... det er bodybuilding og de vil se muskler og definition ikke gymnastik tror jeg. Har faktisk brug for hjælp her hvis jeg skal være helt ærlig. I kan se den rutine som jeg ville fyre af i New York hvis jeg var kommet i finalen her

Hertil morgen sagde vægten 90,4 kg, og fedtprocent på ca. 6,6, har tabt lidt muskelmasse, men hvis vi sammenligner med min diæt i 2008 med 2010 og i 2008 var fedtprocenten omkring 8,5% så det er jeg sådan set rigtig godt tilfreds med.

ScreenShot1512.jpg?height=233&width=400

Om lidt skal jeg ned og træne sammen med en af mine BESTRONG team members Teddy Prip Ottesen.

athlete1-300x300.jpg

(2010-04-13)

9 weeks to weeks to Natural Universe 2010

by Henning Kristensen under Bodybuilding, Træningsprogrammer, konkurrence

Jeg har nu opdateret Daily diet and traning log, men jeg har lavet nogle justeringer da vægtabet har gået lidt for stærkt på det sidste. Fik en fiberspængning i triceps, og en sprængt slimsæk på albuen, det gjorde at jeg havde en meget slap uge i uge 14, nu er jeg på toppen igen (næsten) har dog tabt mig for meget og ikke fedt, men muskelmasse ser det ud til, eller i hvert fald fedtfri masse.

I går startede jeg så på kreatin efter et par måneders pause, starter uden loading fase med 10g/dag og forsætter med det.

Så har jeg nok ikke været helt så højt på kulhydrat siden som jeg faktisk har skrevet og det som Dr. Joe har anbefalet mig at køre lige nu, nemlig 300 g om dagen, måske jeg kun har fået 250 g, det har jeg tænkt at skrue op på godt 300 g i form af stivelse, rugbrød, pasta, ris eller kartofler.

Derudover har Dr. Joe overbevist mig om at jeg skal træne på en helt anden måde end jeg nogen sinde har gjort i mine 17 år, det er en kæmpe prøvelse for mig, men det har jeg besluttet, tror ikke jeg kan nå at ødelægge ret meget hvis det ikke lige virker for mig.

På den anden side set så har jeg måske end af verdens bedste naturlige diæt rådgivere som anbefaler det, så det er nok ikke helt galt.

Jeg vil senere komme ind på detaljerne herom, da det kræver mange bogstaver at forklare, men i korte træk er det noget i den her retning:

Træner kun styrketræning hver anden dag

Kroppen splittes i 4, ben, bryst og triceps, ryg og biceps, skulder og mave

Den ene uge er det power lifting, dvs. på ben dag er det squat, stivbenet dødløft og en øvelse læg

Den anden uge er det hypertrohy træning, med høj intensitet her defineret som korte pa user, masser af sæt, til total udmattelse, supersæt og i det helt taget masser af pump på musklerne

Træningsplan 9 weeks out for Natural Univers 2010

Week 1 – Powerlifting style, 5 sæt af 5 gentagelser 2-3 øvelser pr. træningspas og en masse opvarningssæt

Mandag – ben: Squat, stivbenet dødløft, læg i benpres stativ + 20 lav intensitet cardio

Tirsdga: Revovery + 40 lav intensitet cardio (step maskine, ikke støtte på maskinen)

Onsdag – ryg, biceps: Sumo style dødløft, maskine rows, biceps curl

Torsdag: Recovery + 40 lav intensitet cardio (step maskine, ikke støtte på maskinen)

Fredag: Skulder, mave: Siddende military press, shrugs, kabel crunch

Lørdag: Recovery and no cardio

Week 2 – Hypertrophy træning, høj intensitet, mange sæt, små pauser, supersæt og masser af punp

Jeg vil i næste uge komme nærmere ind på i detaljer hvordan jeg så vil træne og hvis jeg får tid også hvorfor. Den primære årsag er at jeg har stor respekt for Dr. Joe og den kendsgerning det er at når man ikke tror man kan lære mere, så er man allerede helt bagud og i bund og grund en ikke til at holde ud at være sammen med.

Skal nok skrive mere senere, lige nu skal jeg til at forberede mig på min eksamen under min certificering som systemisk coach på torsdag.

BESTRONG hilsen Henning

PS! billedet er taget fra i søndags da vi lavede foto shoot med den nye BESTRONG kollektion 2010, hvor jeg her er i ført BESTRONG pirat shorts.

(2010-03-20)

Nu tør jeg godt offentliggøre min beslutning, jeg skal til WNBF Pro Natural Mr. & Ms. Universe Bodybuilding & Figure Championship som afholdes den 12 juni på Bahamas. WNBF er det forbund i verden som tager det med doping mest alvorligt, alle bliver doping testet, men det er jo kun et øjebliksbillede, og jeg hører at de ikke kan spore væksthormon. Nej samtlige atleter kommer i løgndetektor.

logndetektor-new-york-2008.jpg

Dem som måske har fuldt min mine forberedelser i 2008 er nok klar over at jeg ikke var helt tilfreds med min performance til Word Championship i New York i 2008. Jeg fik en 10 plads i den professionelle sværvægtsklassen.

At være blandt de 10 bedste naturlige sværvægts bodybuildere i verden er jo sådan set heller ikke så dårligt endda, men jeg stod bare rigtig dårlig på dagen, mit maling løb af mig som et plankeværk der var malet i regnvejr, og jeg var så blød i modsætning til dagen før, eller for den sags skyld ugen før hvor Morgen Rygaard tog nogle klasse billeder af mig.

Photo-Morten-Rygaard---All-copyrights_small_101.jpg

Henning din gamle kælling, skulle du ikke stille op i Masters eller stoppe helt Så kan det godt være at nogle tænker, jamen for helvede Henning, du er jo en gammel kælling, du bliver 45 år om nogle få uger, og du tror stadig du kan være på toppen. Og ja det gør jeg, for jeg har aldrig været stærkere end jeg var for et halvt år siden, og jeg har jo monitoreret min vægt, fedtprocent og kan dermed se hvor meget muskelmasse der er på kragen. Det som måske er endnu vigtigere er “muskelkvalitet” muskelkvaliteten er et fagudtryk i bodybuilding og fitness verdenen, hvor vi siger at musklerne bliver bedre og smukkere med årene, så det tager mange år at få detaljerne frem, og blive komplet.

Endnu mere vigtigt, så har jeg lyst til at stille op igen, rejsen derud gennem målrettet, ekstrem hård træning og disiplin er fantastisk. I den periode får man en følelse af at være lidt ud over den bløde mellem vare af folk der går i motionscenter. En rejse over i det her tilfælde 12-16 uger, hvor man uger, hvor man for hver uge kan se ny små detaljer, separationer og streger på musklerne og virkelig mærke at den her halv gamle maskine er smurt, og top trimmet i alle detaljer som gør den uovervindelig.

Hvorfor så ikke bare stille op i Masters, som starter ved 40 år og acceptere jeg ikke er 30 mere? Faktisk så spurgte jeg arrangørene om jeg kunne stille op i både både Pro (den professionelle klasse) og Masters klassen, men det kunne jeg ikke, og så den beslutning taget, jeg vil konkurrere med de bedste naturlig bodybuildere i verden, og ikke kun de bedste naturlige mænd over 40 år.

Ja, jeg kan se at det det er lidt svært at forklare, så andre kan sætte sig bare lidt ind i den følelse jeg har omkring det projekt, den rejse jeg har begivet mig ud på, men jeg vil prøve at beskrive den løbene under forløbet bla. her på Motion Online.

Prøv evt. at se min diætlog/strategiplan på dette link. De er lidt videnskabeligt har udarbejdet, og den vil jeg opdatere og justere kost og træning efter hvordan resultaterne ser ud.

Natural World Championship in Bodybuilding 2008

På nedenstående kurver ses et underligt hop den sidste uge, og den vægt jeg har registreret er den vægt jeg blev vejdet ind på dage før K-dag i New York og den var 198 pund, hvilket svare til ca. 90 kg. Men stigningen den sidste uge giver ikke rigtig mening med den peek weekplan som jeg kørte der, så vægt øgningen skyldes enten at jeg havde øget væske i kroppen og/eller deres vægt viste mere end min egen.

2008-diet-kropskomposition-under-di%C3%A6t.jpg

Nå men gået igang det er jeg og det har jeg faktisk været sådan i det små de sidste 4 uger, faktisk luftede jeg det til BESTRONG team boot camp i februar. Inden den gik jeg så småt lidt på diæt, da jeg var ved at være træt af at se på mig selv, og har derfor monitoreret vægt, fedtprocent og lean masse siden.

2008-diet-fedtprocent-under-di%C3%A6t.jpg

Natural Mr. Universe 2010 at Bahamas

Hvis vi sammenligner kurverne for hvornår jeg startede i 2008 (her starter kurven 12 uger før K-dag) så startede jeg på 98 kg hvor jeg i 2010 startede på 95 kg (kurven starter 15 uger før K-dag). Så jeg er ca. 3 kg. foran, og det håber jeg gør diæten mindre ekstrem og dermed at jeg kan beholde mere muskelmasse. Det som også ses ved at sammenligne de to kurver er at jeg forventer at stå på scenen med over 1 kg mere muskelmasse (se Lean [kg]) end i 2008.

2010-Natural-Universe-diet-strategy-on-fat-procentage.jpg

Udfra den target kurver jeg har lavet, ses det dog at jeg skal til at gi lidt mere gas, eller skrue lidt ned for min kalorier så jeg kommer back on track. Det har fra dag et været min strategi at jeg maks. skulle smide 0,5 pr. uge, da man som naturlig bodybuilder og fitness atlet ikke kan mobilisere mere fedt uden der ryger for meget muskelmasse også.

2010 strategi

Jeg har i mange år fulgt Dr. Joe Klemczewski som har Ph.D. inden in Health Education . Ikke nok med Dr. Joe har gået mange år i skole, men han har også selv stillet op i naturlig bodybuilding, men de sidste mange år har han hjulpet hundredvis af natulige atleter med at komme i deres livs form. “the diet doc” kaldes han også og en af hans websider hedder http://www.perfectpeaking.com. Jeg mødte Joe i New york i 2008 og talte med ham. Og der besluttede jeg allerede at hvis jeg skulle på scenen igen ville jeg for første gang i de 17 år jeg har trænet og de 12-13 gange jeg har været på konkurrence diæt hyre en rådgiver.

Det bliver spændende at prøve at få nye input til hvordan en konkurrence diæt skal køres fra måske den bedste på feltet når vi taler om natulige atleter. Den viden jeg vil tilegne mig her vil jeg naturligvis sammenligne med min egen og herefter vil jeg være endnu bedre udrustet til at hjælpe andre atleter og alle andre som gerne vil reducere fedtprocent på en en sund og effektiv måde.

Hele min diæt logbog vil jeg holde opdateret i på dette link under hele forløbet.

Faktisk har jeg lavet en Peaking for Mr. Natural Universe 2010 webside hvor jeg vil ligge billeder ind med jævne mellemrum, og alle kan følge min træning, kost og fedtprocent dag for dag.

Jeg vil forsøge at holde dette indlæg opdateret i løbet af mine forberedelser.

BE STRONG - BE NATURAL

Hilsen Henning

Edited by BESTRONG.dk
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share