Selvhjælp ved akutte sportsskader?

[AndersJ]

Når man dyrker meget sport kan det desværre ikke undgås man af og til får skader, og desto mere optimal disse skader behandles fra start desto hurtigere er man tilbage til sin sport. Jeg har derfor googlet lidt på hvordan akutte sportsskader skal behandles, og har opdaget jeg igennem tiden har haft et par misforståelser.

Den bedste side jeg kunne finde med guides til hvordan man behandler sin skade var netfyssen.dk, kender I andre?

Ved en akutskade er det naturligvis vigtig at bruge R.I.C.E.M. princippet, men hvor lang vil man kunne bruge R.I.C.E.M. er det helt op til en uge efter skaden? Det undre mig at man aldrig må påføre den skadet led/muskel varme, eller massage? Vil det aldrig på nogen tidspunkt være en fordel med varme og massage ved en skade? Synes ellers ofte jeg har hørt om folk der bruger det?

Ellers nogen der har gode råd ved akutte skader?

[Beleriand_K]

Ved en akutskade er det naturligvis vigtig at bruge R.I.C.E.M. princippet, men hvor lang vil man kunne bruge R.I.C.E.M. er det helt op til en uge efter skaden?

I Røde Kors' Håndbog for Samaritter står der følgende om RICE: "Efter 1/2 - 3/4 time aftages forbindingen og skaden vurderes. Ved mangel eller ikke tilstrækkeligt effekt gentages behandlingen. Hvis der ikke er effekt efter 2. behandling, henvises patienten til videre behandling på skadestuen".

Det undre mig at man aldrig må påføre den skadet led/muskel varme, eller massage? Vil det aldrig på nogen tidspunkt være en fordel med varme og massage ved en skade? Synes ellers ofte jeg har hørt om folk der bruger det?

Brugen af kulde og varme afhænger af hvad tidspunkt af behandlingen vi taler om. Når der anvendes kulde (RICE) umiddelbart efter skaden er det for at standse blødningen og dermed begrænse skadens omfang. Varmebehandling bruges på et senere tidspunkt, hvor det handler om at få renset ud i det beskadigede område gennem en øget blodgennemstrømning.

[Rolf k]

Når man dyrker meget sport kan det desværre ikke undgås man af og til får skader, og desto mere optimal disse skader behandles fra start desto hurtigere er man tilbage til sin sport. Jeg har derfor googlet lidt på hvordan akutte sportsskader skal behandles, og har opdaget jeg igennem tiden har haft et par misforståelser.

Den bedste side jeg kunne finde med guides til hvordan man behandler sin skade var netfyssen.dk, kender I andre?

Ved en akutskade er det naturligvis vigtig at bruge R.I.C.E.M. princippet, men hvor lang vil man kunne bruge R.I.C.E.M. er det helt op til en uge efter skaden? Det undre mig at man aldrig må påføre den skadet led/muskel varme, eller massage? Vil det aldrig på nogen tidspunkt være en fordel med varme og massage ved en skade? Synes ellers ofte jeg har hørt om folk der bruger det?

Ellers nogen der har gode råd ved akutte skader?

Ifølge hvad jeg er informeret om som værende de nyeste retningslinier er det RCIEM man skal følge. Det er noget med at kompressionen er mere effektiv end nedkølingen og derfor som sådan helst skal komme først.

Ro: Siger sig selv

Compression: For i så vidt et omfang muligt at forhindre udsivning af væske i det skadede væv og dermed mindske hævelsen.

Is: Køling har samme formål som kompressionen, netop af mindske hævelse i områddet.

Elevation: Hæv området over hjertehøjde så vidt muligt. Igen mindskes blodtilførslen og hævelsen bliver derefter.

Mobilisation(staveplade?): Efter et stykke tid(24-48 timer) med ro har det vist sig at mild aktivering af det skadede område fremmer helingen. Dog skal aflastningen fortsættes yderligere hvis bevægelse fremprovokerer smerte.

Varme og massage øger blodtilførslen til området og er som sådan godt senere i skadeforløbet da øget blodtilstrømning fremmer helingen. Men ved akut skade skal blodtilførslen mindskes og derfor vil de behandlingsmetoder modarbejde hele formålet med RCIEM.

Håber det var til hjælp :)

Edited April 20, 2010 by Rolf k

[AndersJ]

Ifølge hvad jeg er informeret om som værende de nyeste retningslinier er det RCIEM man skal følge. Det er noget med at kompressionen er mere effektiv end nedkølingen og derfor som sådan helst skal komme først.

Ro: Siger sig selv

Compression: For i så vidt et omfang muligt at forhindre udsivning af væske i det skadede væv og dermed mindske hævelsen.

Is: Køling har samme formål som kompressionen, netop af mindske hævelse i områddet.

Elevation: Hæv området over hjertehøjde så vidt muligt. Igen mindskes blodtilførslen og hævelsen bliver derefter.

Mobilisation(staveplade?): Efter et stykke tid(24-48 timer) med ro har det vist sig at mild aktivering af det skadede område fremmer helingen. Dog skal aflastningen fortsættes yderligere hvis bevægelse fremprovokerer smerte.

Varme og massage øger blodtilførslen til området og er som sådan godt senere i skadeforløbet da øget blodtilstrømning fremmer helingen. Men ved akut skade skal blodtilførslen mindskes og derfor vil de behandlingsmetoder modarbejde hele formålet med RCIEM.

Håber det var til hjælp :)

Dvs. tids rækkefølgen ser nogenlunde sådan her ud:

Skaden sker, og der foretages kun RCIE de næste 24 timer, hvor formålet er at mindske blodtilførslen. Efter de 24 timer forsættes der med RCIE, men der tilføjes mobilisation (M). Hvad så med efter 48 timer? Er formålet her at øger blodtilførslen, så man her stopper med is (I) og komprimerende forbinding ©, og begynder at bruge varme og massage, og stadig bruger mobilisation (M)?

På blandt andet denne side står der man skal bruge mobilisation (M) så tidligt som det overhovedet er muligt?

[Rolf k]

Dvs. tids rækkefølgen ser nogenlunde sådan her ud:

Skaden sker, og der foretages kun RCIE de næste 24 timer, hvor formålet er at mindske blodtilførslen. Efter de 24 timer forsættes der med RCIE, men der tilføjes mobilisation (M). Hvad så med efter 48 timer? Er formålet her at øger blodtilførslen, så man her stopper med is (I) og komprimerende forbinding ©, og begynder at bruge varme og massage, og stadig bruger mobilisation (M)?

På blandt andet denne side står der man skal bruge mobilisation (M) så tidligt som det overhovedet er muligt?

Umiddelbart vil jeg mene at varigheden af RCIE og specielt CI er afhængig af alvorligheden af skaden. Jeg vil mene at der kun skal kompression og is til indtil man er nogenlunde sikker på der ikke sker yderligere hævelse. Mener at huske at køling helst ikke skal strækkes ud over 20 minutter.

R og E er som sådan gyldige de første 24-48 timer afhængig af skadens omfang. M er ligesom resten afhængig af skaden og må være en skønssag for den skadede.

[Søren Bitsch]

Har fået noget undervisning i R.I.C.E(.M) af en sportsfysiolog samt en ortopæd kirurgisk overlæge. Her er en meget kort gennemgang af hvad de sagde:

Når kroppen udsættes for et traume, klassificeres denne vævsskade som akut de næste 48 timer. I disse 48 timer er mulighed for blødning i det pågældende væv. Et traume kan forårsages af fx. slag, vrid, fald, stød, spark m.m.

Ved traumer, uanset størrelsen, frigiver skadede celler i det pågældende område histamin. Ved frigivelsen af dette stof sker der en udvidelse af blodårene i området, og som en konsekvens af dette bliver årene mere gennemtrængelige. Den øgede gennemtrængelighed medfører at forsvarssubstanser så som hvide blodlegemer (kroppens forsvarsceller) samt plasma (får blod til at størkne), kan trænge ud gennem blodårerne og ind i det skadede vævsområde.

Inflammationsprocessen er designet til at hjælpe kroppen med at hele sig selv, hvilket vi selvfølgelig som sportsfolk er interesseret i. Problemet med kropen og inflammation, er dog at kroppen har en tendens til at gå en smule over gevind, set ud fra sportsmandens synsvinkel. For at forklare helt præcist hvad jeg mener med dette, er det nødvendigt at kigge på symptomerne for inflammation:

Rødme

Varme

Smerte

Hævelse

Nedsat funktion

Rødmen og varmen er et udtryk for den øgede blodtilførsel til det skadede område. Hævelsen samt den nedsatte funktion bunder i den øgede væskemængde der er blevet tilført (grundet den førnævnte øgede gennemtrængelighed af årene) det skadede område. Ud fra kroppens synspunkt er smerterne, hævelsen og dermed også den nedsatte funktion ganske smart, i og med at det hæmmer den skadede person i at bruge området. Kroppen har derfor fred og ro til at få området repareret. Som sportsmand er vi dog interesseret i at komme på benene (ophæve den nedsatte funktion) så hurtigt som muligt, dvs. et så kort skadesforløb som muligt. Dette kan vi gøre ved at begrænse inflammationen i det skadede område og det er her førstehjælpen kommer ind i billedet.

Førstehjælpens opgave ved akutte skader er at:

Standse en evt. blødning -> dæmpe inflammation -> mindske hævelsen -> mindske smerter -> afkorte skadesforløbet = Begrænse skaden.

(Denne gennemgang af førstehjælp til akutte skader eller traumer, bruges kun til netop dette og ikke til forkert muskelarbejde, så som: Statisk arbejde, tunge løft, for hård udspænding, ensidige bevægelser, overtræning m.m.)

For den almindelige sports udøver består førstehjælpen enten af R.I.C.E. eller R.I.C.E.M. Er det en bløddels-skade gælder R.I.C.E. princippet, er det derimod en ledskade gælder R.I.C.E.M. princippet. En tommelfingerregel siger at ved korrekt behandling kan en skadesperiode forkortes med 2/3, hvorimod forkert behandling kan forlænge en skadesperiode x3.

R - Rest (eller på dansk - Ro):

Under R, standser vi ulykken samt stopper med den pågældende aktivitet. Ofte går førstehjælpen allerede galt her, da den pågældende skade ofteundervurderes. Som før nævnt sker der ved traumer en tilstrømning af væske til det pågældende område, og denne mængde er vi interesseret i at minimerer for at fremskynde helingsprocessen mest muligt. Ved hvile passerer der i løbet af et et minut, ca 5 liter blod i blodårerne omkring det skadede område, ved stor aktivitet, så som sport, kan der passerer op til 22 liter blod i minuttet. Jo mere blod der passerer området jo større mængder væske kan passerer ud i området omkring skaden. Altså er det meget vigtigt at standse aktiviteten og holde det skadede område i Ro.

I - Ice (eller på dansk - Is):

Under kategorien is går alt der ligges lokalt på huden med en temperatur på under 20 grader. Fx. Frosne ærter, koldt vand, is-poser m.m.. Er det man har valgt at bruge som "is" under -2 grader skal det isoleres fra huden for at undgå frostskader. (Engangs isposer som er det mest gængse ligger gerne omkring +5 grader og skal derfor ikke isoleres fra huden) Det vi vil opnå med pålæggelsen is er en sammentrækning af blodkarene i det skadede område. For at finde ud af hvor lang tid vi skal have isen på, bør vi kigge på isens påvirkning af huden.

- 0-3 min. = Koldt

- 3-5 min. = Smerte

- 8 min. = Smertereduktion

- 10 min. = Sammentrækning af blodkar

- 40-50 min. = Hunters reflex (stor og hurtig udvidelse af blodkarene) og vævsskade

Bruges is under 10 min kan det udvide blodkarene

Vi ved derfor altså at vi skal have is på i et tidsrum omkring 10-40 minutter. For at opnå maksimal tid med sammentrækning af blodårene samt ikke at nærme os muligheden for at udløse Hunters reflex har vi IS PÅ I 30 MIN. For at sikre os at vi nulstiller isens fysiologiske virkning og ikke begynder midt i processen venter vi med igen at pålægge isen det skadede område til der er gået 60 minutter.

C - Compression (kompression)

Kompression er endnu en måde at begrænse mængden af tilstrømmende væske til det skadede område. Til kompressionen bruges en elastisk forbinding, der anlægges med et tryk på 45 mm/hg. Det svarer til at hvis vi tager et trælår som eksempel, så strækkes elastikken i den elastiske forbinding helt ud når den anlægges den skadede side af låret. På den raske side anlægges det "løst". Dvs. at en omgang anlæggelse består af en stram og løs del. Giver det mening? Ellers må i skrive, så skal jeg prøve at forklare det bedre.

Man bør altid være opmærksom på om forbindingen er lagt for stram og derved afskærer blodtilførslen til området!

E - Elevation

Her udnyttes tyngdekraften, til at gøre det svære for blodet at nå op til den skadede del af kroppen. Udover dette har det effekt på tilbageløbet af blod m.m. Rent praktisk gøres det ved at hæve det skadede sted over hjertehøjde.

M - Mobilisation

M, er kun relevant ved skader i led, da det ved bløddelsskader kun øger blodtilførslen til disse. Mobilisering er skal foretages i det omfang hvor den er smertefri og udføres i det intervaller hvor der ikke er anlagt is.

For en effektiv R.I.C.E.(M.) udføres behandlingen 4-6 gange i døgnet, i 48 timer efter skaden.

Håber det svarede på nogle af dine spørgsmål. Jeg har prøvet at skrive det i et sprog der er forståeligt og jeg undskylder for eventuelle stavefejl samt sætninger der er fuldstændig blottet for mening... :4thumbup:

Hilsen Søren

Edited April 20, 2010 by Søren Bitsch

[AndersJ]

Søren Bitsch: Rigtig mange tak for det grundige svar! :4thumbup: Jeg er dog ikke helt sikker på jeg forstår hvordan man lægger en kompression forbinding på den helt rigtige måde? Og man kan vel også få skader hvor det ikke er muligt at lægge en kompression forbinding, tænker fx på skulderen, lænden eller balderne? Derudover bliver jeg helt i tvivl om man fx kan betegne et hold i ryggen ved et tungt dødløft som traume der skal behandles efter R.I.C.E.M?

Søren Bitschs forklare rigtig godt hvad man gør de første 24 timer, men hvad gør man herefter? Handler det nu om at øge blodtilførelsen med mobilisation, varme og massage? Jeg har hørt nogen der anbefaler mobilisation, og herefter R.I ca. hver tredje time, giver det på nogen måde mening?

[AndersJ]

Holder denne lommefilosofi om hvad der skal ske efter de 48 timer?

En opheling af en akut skade kan nemt tage 2-3 uger, og for at få helingen til at ske hurtigst muligt skal der is og mobilisation til, og der vil derfor aldrig blive brugt varme eller massage ved akutte skader?

[SportsFys]

De første 48 timer er specielt kritisk i forhold vævets tilstand. Der skal ikke meget belastning til før blodkarrene brister igen, det kommer selvfølgelig an på hvilken skade der er tale om. Så i løbet af de første 48 timer skal RCIEM anvendes ofte.

Efter 24 timer begynder kapløbet om at få mindske hævelsen, jo før hævelsen er mindske, jo hurtigere kan man komme igang med genoptræning. For at sænke hævelsen hurtigere kan man bevæge leddet 50-100 gange stille og rolig frem og tilbage over hjertehøjde. Anbefaler det normalt til min håndbold og badminton spillere hvis de f.eks. vrider rundt på anklen. Op med foden og vrik frem og tilbage 100 gange inden du går i seng. De bevægelser er med til fører den ophobede væske væk fra leddet og ned mod resten af kroppen.

Efter 48 timer skal man begynde at bruge den skade kropsdel mere, idet aktivitet vil holde muskulaturen igang og sende mere hævelse væk.

Jeg plejer som fysioterapeut at begynde behandlingen på 3.dagen. I starten er fokus at få fuld bevægelighed i leddet og holde resten af kroppen i form(styrke+kondition). Når vi har trænet bevægeligheden et par dage, starte vi så småt på stabilitetstræning på lavt niveau omkring det skadede led. Når bevægeligeheden er genskabt over 3-21 dage, øger vi intensiteten i stabilitestræningen og får flere funktionelle øvelser ind over med lav belastning. Når vi kan begynde at øge belastningen i den funktionelle træning, er idrætsudøver ved at være klar til konkurrence.

Sideløbende med genoptræning begynder idrætsudøveren at småtræne igen alt efter hvilken skade det er.

Efter 3-4 dage kan man sagtens begynde at anvende massage og varme i behandlingen. Især hvis hævelsen omkring leddet har en tendens det ikke at vil rører på sig, dvs. at den samme hævelse har stået i mere end 24 timer (Kan man se ved at trykke på hævelsen. Hvis fordybningen i huden bliver inde er hævelse af gammel dato og langsommere den bliver rød igen, jo dårligere blodtilførelse er der til området). Men varme og massage er godt længere i forløbet, især ved stilstand i hævelsen.

Håber det var svar nok....

MVH

SportsFys

www.sportsfysioterapeut.dk

Edited April 22, 2010 by SportsFys