Erfaringer med body-sds


MaxPower
 Share

Recommended Posts

Jeg har igennem længere tid døjet med diverse skavanker som træningspauser og "normal" behandling i form af fys, kiro mm har ikke kunne gøre noget væsentligt fra eller til.

Nu har jeg så set body-SDS nævnt hist og her, og kan bl.a. se at det er Ole Kåre Føli, der står som en af grundlæggerne, et navn jeg husker som "kropsmagikeren" på Riis' cykelhold.

Jeg er efterhånden jævnt skeptisk overfor hvad jeg kaster mine penge efter men på den anden side rimelig åben overfor hvem og hvad der måtte kunne hjælpe.

Så inden jeg kaster mine penge og tid efter body-sds, så ville jeg da lige høre om folk har nogle konkrete erfaringer, gode som dårlige, de vil dele.

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Jeg har prøvet en behandling i deres center inde i Pilestræde engang. Ikke på grund af en konkret skade, men af ren nysgerrighed, fordi jeg havde set filmen Overcoming, hvor Ole Kåre Føli har en ret central rolle, og fordi jeg havde læst hans bog: Mit indre rum.

Det er ganske rigtigt en blanding af åndedrætsøvelser, kiropraktik, massage og fysioterapi. Behandlingen sætter fokus på balancen i kroppen og på at sætte lymfesystemet i gang med at rense ud. Man skal være forberedt på at få knækket hofter og hals.

Mit indtryk var positivt. Jeg gik derfra med en vidunderlig tung/let fornemmelse i kroppen og var tørstig som ind i helvede. Der bliver virkelig sat skub på nogle ting, og behandlingen virkede på mig meget seriøs og "lyttende" til, hvordan jeg havde det, og hvad jeg havde brug for.

Men i lighed med sportszoneterapi bliver der altså gået til stålet, og fra de andre behandlingsrum lød der højlydte støn fra andre, der åbenbart havde nogle skader at døje med. Det er ikke zen, yoga og røgelse, det handler om.

Hvis du prøver det, ville det jo være fint, hvis du vendte tilbage med dit eget indtryk og fortalte om, hvor vidt det hjalp på din skade eller ej.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 year later...

Jeg tillader mig at svare tråden som uddannet og erfaren Body sds behandler.

Jeg har klinik Lifebalance i indre by. - www.lifebalance.dk

Jeg skriver 2 svar som er forskellige på den måde at det ene er henvendt til sportsklubber, hvor jeg har arbejdet med professionelle sportsfolk. og det andet generelt om sportsskade behandling i klinikken.

Ved rigtig meget træning kan man nemt overbelaste muskler og led – disse vil have stor gavn og restituere hurtigere ved at få behandling. Kroppen kan ophobe affaldsstoffer, den kan have svært ved at komme af med og det er især tilfældet ved overbelastnings skader, samt forstuvninger og overstrækning/fibersprængning.

Derfor vil min behandling, der arbejder dybdegående med kroppen og lymfesystemet, så affaldsstofferne kan tømme ud, være meget effektiv

En Body sds behandling ho Lifebalance varer ca. 50 min, er baseret på forskellige massageteknikker, ledfrigørelse åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, og eventuelt samtale terapi.

Den bremser effektivt kroppens negative udvikling, og samtidigt aktiverer dens eget helbredende potentiale. Behandlingen er karakteristisk direkte og kontant i sit væsen - ikke altid behagelig, men til gengæld virkningsfuld.

Kostvejledning er også mulig, da jeg har en 2.årig kostvejleder uddannelse bag mig.

Typiske årsager til klienter behandlingen er:

Problemer i bevægeapparatet: Forstuvninger, smerter, ømhed, kold skulder, tennisalbue, museskader, overanstrengelse af muskler eller led, ryglidelser, hold i ryggen og nakken, piskesmæld, træthed, sportsskader og almindelige skader m.m.

Problemer i kredsløbet: Smerter, ømhed, eksem, allergi, fordøjelsesproblemer m.m.

Psykiske problemer: Stress og traumer m.m.

Svar 2:

Sportsskader og Body sds hos Lifebalance

Der kan være forskellige grunde til, at du får en sportsskade, og derfor tænker jeg helhedsorienteret, når jeg behandler din skade med Body sds behandling - det vil sige, jeg ser kroppen og individet som en helhed og tilpasser min behandling herefter. Jeg arbejder på hele kroppen for at optimere fri blodgennemstrømning og genfinde kroppens optimale bevægelser og balance, med den overbevisning at kroppen herefter er i stand til hele sig selv.

Jeg vil gennem din fortælling om trænings/skades forløb og gennem selve behandlingen forsøge at finde årsagen til din skade og herefter benytter jeg behandlingsmetoder som: Lettere ledfrigørelse af led, dybdegående muskelafspænding, bindevævsmassage, akupressur, triggerpunkts-behandling og afspænding.

Det er vigtigt at behandle årsagen til dine smerter og ikke kun symptombehandle det smertefulde område.

Behandlingen har både en forbyggende og helbredende effekt på sportsskader.

Håber i kan bruge det til noget.

Mvh

Marcus Heller

Lifebalance

www.lifebalance.dk

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share