Væggttab og råd vedrørende kost og motion


zenzation
 Share

Recommended Posts

Hej

Ja så har jeg igen en række spørgsmål jeg håber folk kunne hjælpe mig med at få svar på ;)

For det første. Findes der noget læsemateriale rundt omkring på nettet vedrørende det her med indtagelse af kalorier, fedt, protein osv. Jeg ved faktisk intet om det andet end man skal holde sig fra fedt, og være i underskud af kalorier for at tabe sig.

Jeg har f.eks lige været ude og løbe 4.8 km (førstegangsløber) skiftende mellem gå og løb. I følge Android applikationen RunKeeper løb jeg 4.8km og forbrændte 353 kalorier på 40min. Helt død efter sådan en tur.

Kan det virkelig passe? I så fald indtager jeg vel langt flere kalorier end jeg forbrænder og taber mig ikke? 353 er vel ikke særlig meget? På en normal dag spiser jeg 2 stykker mørkt brød med en lille smule smør (findes der andre alternativer til smør?) 2 små fuldkornssandwich med salat, kylling, pebber, og et lille stykke bacon, og dertil aftensmad som inderholder variationer af kød, kartoffler, ris, salat osv. Derudover masser af kaffe, og lidt bolsjer for at få en fornemmelse af nydelse om aften, og ellers knækbrød.

Det jeg egentlig gerne vil frem til er hvordan jeg regner ud hvor mange kalorier jeg indtager, på mange ting står der ikke hvor mange kalorier genstanden indeholder, og hvis der gør gælder det vel for det hele. Jeg kan godt lide lidt miraclewhip på en sandwich f.eks, hvis jeg nu tager en knivspids og smører det på mit brød, hvor meget indtager jeg egentligt? Skal jeg til at træne flere gange dagligt for at forbrænde det jeg spiser?

Jeg er ret forvirret over hvad der ligesom er godt/dårligt eller i det hele taget normalt.

Derudover har jeg to andre spørgsmål - Er det usundt at drikke sukkerfri sodavand? Og hvad kan jeg evt. putte på et stykke knækbrød? Jeg er helt vild med to stykker pålægchokolade, men det er måske ikke så smart mht. vægttab?

Link to comment
Share on other sites

Du skal ikke holde dig fra fedt. Du skal faktisk ha' op til 30% af dagens energi fra fedt. Derudover skal du ha' 50-55% fra kulhydrater og 10-15% fra protein. Der findes jo tonsvis af litteratur om det og du finder hurtigt en masse uddybende læsning, hvis du bare søger på Google.

Men begynd at veje din mad og find ud af, hvad du får indenbords her:

http://www.kalorietabel.dk/

Og ja, det kan i starten godt føles lidt besværligt at skulle veje sin mad, men efter et par uger har du vænnet dig til det og desuden er der jo nok nogle gengangere i din kost, som du så ikke behøver veje igen og igen. I øvrigt finder du hurtigt en balancegang ift. din kost, når du først får de sunde vaner ind på rygraden.

Mht. din løbetur så kan det godt passe. Løber du med pulsbælte? Så kan man udregne det mere præcist. Men ellers er det en tommelfingerregel, at du skal gange din vægt med længden på turen. Så en person på 80 kg., der løber fem km., forbrænder ca. 400 kcal. på sådan en tur.

Eksempelvis løb jeg 24 km. i dag, hvilket gav et forbrug på ca. 1.800 kcal. Det er jo ikke meget mere end en pizza og en bakke pommes frites, jeg forbrænder på sådan en tur, og det lyder måske ikke af så meget ift. indsatsen, men i forbindelse med et vægttab er det også kosten, der er det allervigtigste. Du behøver ikke træne dig helt ned i forsøget på at forbrænde en masse. Hvis du skal ha´ noget effekt af træningen og hvis du vil undgå at risikere skader, skal du alligevel også huske at restituere. Men du kan finde forskellige beregnere på nettet, der udregner hvor meget energi, du bruger pr. dag. Hvis du nu finder ud af, at du forbrænder 3000 kcal. pr. dag og så vælger at indtage 2000 kcal. om dagen, ja, så taber du dig nok over et kg. om ugen.

Du kan eksempelvis bruge disse beregnere til formålet:

http://www.motion-on..._energiforbrug/

http://www.motion-on...n_dit_vaegttab/

Og så lige en sidste ting: Smør, bacon, bolsjer, light sodavand, mayonaise og pålægschokolade. Synes du, det lyder som opskriften på et vægttab? Nej. Sukker kan du få gennem frugt og fedtet skal du ha´ fra de "sunde fedtkilder" som fisk, mandler, avocado osv.

Edited by Lav profil
Link to comment
Share on other sites

Og forresten - lad nu være med at sulte dig selv. Og fordel dine måltider jævnt udover hele dagen. Når og hvis du du prøver at nøjes med at spise så lidt og så sjældent som muligt, ender det som regel med, at du får lyst til søde sager i løbet af - og ikke mindst sidst på - dagen, fordi der slet ikke er styr på dit blodsukker.

Hvis du eksempelvis vil indtage 2.000 kcal. om dagen, så prøv at fordele det sådan her:

Morgenmad: 25% (500 kcal.)

Mellemmåltid I: 10% (200 kcal.)

Frokost: 25% (500 kcal.)

Mellemmåltid II: 10% (200 kcal.)

Mellemmåltid III: 10% (200 kcal.)

Aftensmad: 20% (400 kcal.)

Jeg har selv haft succes med den skabelon.

Link to comment
Share on other sites

Hej

At sulte sig for at tabe sig er ALDRIG nogen god ide. Det eneste du opnår er at kroppen går i en slags panik, og skruer ned for stofskiftet for at holde på energien.

Det er derimod vigti´gt at holde stofskiftet højt, og dette gøres ved sund kost spredt ud over hele dagen.

Jeg kan sagtens forstå du bliver forvirret når du søger oplysninger på nettet, for der findes ufatteligt mange forskellige kurer/diæter.

Det er derfor vigtigt at finde den rigtige :-D

Jeg benytter selv kostprogrammet fra De Danske vægtkonsulenter ,og har god erfaringer med dette. Mit ugentlige vægttab ligger på 1½-2 kg pr uge, men jeg har også 130kg+ at tage af.

Der findes andre seriøse kostprogrammer, så prøv at find den der passer dig. Den som trækker meget lige pt. er lowcarbo programmet, den lyder spændende, har dog ikke selv prøvet. Jeg kan derfor ikke personligt kommenterer på om den virker.

Hvis du har lyst kan du følge mig på min blog, hvor jeg skriver om mine resultater, foreløbig et vægttab på 10 kg.

Hilsen

Michael

http://plauborgmichael.blogspot.dk/

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share