min vægt rykker sig overhovedet ikke nedad.


skaras
 Share

Recommended Posts

Hej.

Jeg er helt ny bruger og har kigget på dette site mange gange og nu vil jeg hører om der er nogle der kender til mit problem.

Jeg er kvinde 42 år 158 cm vægt 60 kilo.

Jeg har hele mit liv ligget med en vægt i den absolutte lave ende dvs. 45-47 kilo men efter en ulykke for 6 år siden har jeg taget 15 kilo på, nogle af dem var kun til det bedste da jeg var FOR tynd med 45 kilo nu vil en passende vægt være 52 - 54 kilo med min højde :-)

Jeg er gået fra at være yderst aktiv kvinde med et fysisk hårdt job (jeg var bygningsmaler) til stillesiddende job som socialrådgiver.

Jeg har fået en rygstabiliserende operation i lænden for 3 år siden og en skulderoperation for 2 år siden. lige nu venter jeg på en operation for meget smertefulde knyster på fødderne. Jeg har to begyndende diskusprolapser i nakken, derfor træner jeg efter lægens anbefaling, og mærker heller ikke ret meget til dem længere.

Jeg har før operationerne løbet meget, og er først begyndt løbetræningen igen sidste år sådan stile og roligt, desværre har det givet mig skinnebensbetændelse som jeg døjer utroligt meget med, jeg har lige fået en henvisning til en fysioterapeut så håber jeg det kan afhjælpes. jeg har derudover altid gået meget og lange ture med min hund, den mindste tur var på 5 km men typisk lå turene mellem 5 og 10 km hver dag i vinters, desværre har jeg lige mistet hende og har fået en ny hvalp men det varer jo noget tid inden hun kan klare de lange ture.

Jeg er noget så ked af de kilo jeg har taget på da mit tøj strammer og jeg føler mig overhovedet ikke godt tilpas. For 4 måneder siden blev jeg tjekket ved lægen for evt begyndende overgangsalder og for lavt stofskifte med der er intet der indikerer det. Så derfor tog jeg kontakt til en diætist for at få råd og vejledning, jeg har fulgt hendes råd til punkt og prikke jeg lever efter en kostplan uden afvigelser, jeg spiser ikke chips slik chokolade kage eller drikker sukkerholdige drikke, det har jeg aldrig gjort. Jeg spiser sundt mange proteiner osv. som diætisten anbefaler. Jeg startede i motionscentret for 3 mdr. siden og har virkelig gået til den. Den første måned lavede jeg et kilo fedt om til muskler, selvom vi havde været i udlandet på ferie så jeg ikke kunne træne, den næste måned skete der INTET vægten står stabilt på 60 kilo og rykker sig overhovedet ikke, jeg havde endda taget 0,3 gram fedt på sagde hun selvom jeg havde trænet næsten hver dag.

Et typisk træningspas ser sådan ud: Løb 2-5 km lige nu KUN 2 km grundet ondt i skinnebenene, derefter 5 - 12 km cykling så træner jeg på maskiner efter et program der er tilpasset de skavanker jeg har, det er dog udviklet en del siden jeg begyndte, og til slut 1 - 3 km roning. Jeg går virkelig til den og sveder helt vildt jeg drikker altid 0,750 liter vand mens jeg træner, træningen ligger mellem 1,5 - 2 timer nogle gange lidt mere.

Den seneste tid er jeg blevet MEGET træt (måske er jeg gået lidt for meget til den med træningen) den sidste uge har jeg holdt pause, for at komme mig lidt var så afsted igen i går.

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe lidt med hvad jeg skal gøre for at få gang i et vægttab da det betyder utrolig meget for mig og jeg er ved at miste gejsten. Jeg har en drøm om at komme til at løbe en halvmarathon engang, troede det blev næste år men det tør jeg ikke håbe på med en operation i vente samt den seje skinnebensbetændelse.

Er der nogen der kender til samme problem?

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share