Ligevægtsforbrænding

[CoqRouge]

Undertegnede er formentlig den første i min familie, der har nået en moden alder med et BMI og en fedtprocent, der begge ligger under 25 - eller sagt på en anden måde - uden at være overvægtig. 28 år med regelmæssig træning har vist mig, at løber jeg 50 km/uge kan jeg spise mig mæt, så længe jeg holder mig til alm. sund kost. Løber jeg mindre, skal jeg sulte mere eller mindre for at holde vægten og løber jeg over 50 km - ja, så taber jeg mig, med mindre jeg giver efter for min iboende lyst til chokolade med høj kakaoprocent. Nu er spørgsmålet til alle jer andre, der slås med arveanlæggene eller psykologien: Har I den samme opfattelse af, at der findes et ligevægtspunkt? - og i bekræftende fald: Hvor liger det for jer?

[sokr@tez]

Det er ikke så meget et spørgsmål om psykologi, for der findes et ligevægtspunkt for alle.

Din krop skal bruge energi når du bevæger dig (kcal). Hvis du indtager mere energi end du forbruger så tager du på og vice versa.

Dette kan man udnytte, hvis man ønsker at tabe sig. Du kan veje alt, hvad du spiser og tælle kcal sammen hver eneste dag, så er det let af finde sit ligevægtsindtag (hvor du hverken taber dig erller tager på). Når du har dit ligevægtsindtag kan du altid trække en 5-600 kcal fra, hvis du vil tabe dig og omvendt, hvis du vil gaine noget muskelmasse.

Det er egentlig meget smart den måde du gør det på. Hvis man ikke gider at tælle kcal hver evig eneste dag, så kan man gøre det op i motion istedet :)

Min ligevægt ligger på 2700 kcal

[CoqRouge]

Tak til den græske filosofs reinkarnation for svaret. Situationen er den, at der muligvis ikke findes nogen nulevende dansker, der har talt flere kalorier end jeg, og jeg kan stort set alle kalorietabeller udenad. Det startede i øvrigt med, at jeg som 12-årig blev udnævnt til kalorievagthund i min egen fru moders forgæves kamp mod de overflødige kilo. Jeg har selv for snart en del år siden kalkuleret mit ligevægtskalorieindtag til 2950 kcal. Det hjælper bare ikke, når appetitten siger mig, at jeg bør indtage minimum 3500 kcal/dag og ved festlige lejligheder uden problemer ordner det dobbelte! Derfor efterlyste jeg andres erfaringer - mest fordi jeg håber at kunne hente mig en eller anden form for støtte i det faktum, at jeg ikke er alene om skulle tilbagelægge 50 km på landevejene om ugen for at holde vægten.

[sokr@tez]

hmm , - sorry kunne ikke lige gennemskue, hvad du søgte i dit spørgsmål! ;) og stadig ikke, tror jeg...

Hvis jeg tolker dig rigtigt, så er dit problem, at du spiser over din ligevægt og derfor forsøger at udjævne overskuddet ved hjælp af løb, og er derfor ude efter erfaringer fra andre med tilsvarende problem?

For mit vedkomne er min ligevægt som beskrevet 2750kcal. Hvis jeg indtager dette i et fåtal af portioner, så er jeg sulten det meste af dagen. Hvis jeg derimod sørger for at dele måltiderne ud på en 5-7 gange om dagen, så går dagen uden sultfornemmelser at all...

Hvornår løber du? om morgenen? jeg synes, at jeg bliver ekstra sulten, hvis jeg om morgenen laver cardio...

[jarvig13]

Hvis jeg tolker dig rigtigt, så er dit problem, at du spiser over din ligevægt og derfor forsøger at udjævne overskuddet ved hjælp af løb, og er derfor ude efter erfaringer fra andre med tilsvarende problem?

Efter nærmere granskning af kilden og analyser af indholdet, tror jeg er kommet frem til sammen konklusion. ;) Det var en svær en at knække. :D

Og ja det er ganske normalt at ens appetit er større end ens (dagligdags-)energiforbrug og at man derfor må motionerer for at brænde dette overskud af.

Dette skal helt klart findes ud fra to faktorer

1. Lavere aktivitetsniveau

Ens appetit er selvfølgelig delvis afhængig af ens aktuelle energibehov - men kun delvist. Først gennem de sidste 50 år er menneskets hverdag blevet så automatiseret, komfortabelt og stillesiddende at det er blevet et seriøst problem. Forud for dette har gået millioner af års adaption til at skaffe sig nok energi gennem føden til at dække et stort aktivitetsniveau. Dette har givet en stor appetit, som en-to generationer ikke har nået at kunne ændre på.

2. Nutidigt mad er proppet med energi

Modsat førhen er moderne mad utroligt energiholdig og ofte ikke særligt mættende. Dette skyldes helt overvejende det store indhold af fedtstoffer i rigtigt meget dagligdagsmad og at fødevarene ofte er meget fint forarbejdet (få fibrer og nedbrudte kulhydrater). Så selvom du (man) ikke føler man har spist meget, så er det meget nemt at få al for megen energi indenbords.

Så, nej, du er ikke alene. Faktisk er det danmarks største folkesygdom, du kæmper en brav kamp for at modarbejde. ;)

[CoqRouge]

Hvornår løber du? om morgenen? jeg synes, at jeg bliver ekstra sulten, hvis jeg om morgenen laver cardio...

Jeg løber stort set aldrig om morgenen. Års erfaring har vist mig, at jeg er meget mere modtagelig for diverse mindre infektionssygdomme, hvis jeg løber om morgenen, hvilket jeg tidligere ofte gjorde, fordi det er den eneste mulighed, når man f.eks. er på forretningsrejse. Altså: Hellere +2 kg end 39 grader!

Først gennem de sidste 50 år er menneskets hverdag blevet så automatiseret, komfortabelt og stillesiddende at det er blevet et seriøst problem. Forud for dette har gået millioner af års adaption til at skaffe sig nok energi gennem føden til at dække et stort aktivitetsniveau. Dette har givet en stor appetit, som en-to generationer ikke har nået at kunne ændre på.

Helt enig. Blot er det så uretfærdigt, at min kones familie ikke kan tage på på en diæt bestående af ren fløde, mens min familie kun ved at være i en konstant tilstand af sult kan holde vægten. Nå, jeg kan bedst lide slanke kvinder.

Jeg forstår godt, at d'herrer/damer har svært ved at skyde sig ind på et konkret spørgsmål i mine indlæg. Det er vel egentlig noget, der ligger i en erfaringsudvekslings natur.

[CoqRouge]

Beklager, der gik tilsyneladende lidt ged i citationerne. Håber, at meningen alligevel er klar.

[sokr@tez]

Jeg forstår godt, at d'herrer/damer har svært ved at skyde sig ind på et konkret spørgsmål i mine indlæg. Det er vel egentlig noget, der ligger i en erfaringsudvekslings natur.

hey hvem kalder du en dame? er det jarvig? :o ;) :D

Hmm jeg forstår ikke hvad du mener med, at problemerne ligger i erfaringsudvekslings natur :confused2: jeg har bare svært ved at læse, hvad du skriver mellem linjerne, men det går nu ;)

Som sagt, så synes jeg ikke, det er et stort problem for mig, men jeg har heller aldrig været overvægtig, og har dyrket idræt lige siden jeg var et kid ;)

Hvad spiser du? hvis dette skal løses, skal du jo på en eller anden måde kunne blive mæt for 2950kcal

[jarvig13]

hey hvem kalder du en dame? er det jarvig? :o ;) :D

:teachingfinger: :boxu:

[CoqRouge]

Jeg har for så vidt heller aldrig været overvægtig. Det har blot kostet blod, sved og tårer og en ikke ubetydelig mængde viljestyrke - samt mange batterier til digitalvægten. Jeg spiser sundt, hvilket selv konen indrømmer, og da hun er Ph.D. i human ernæring antager jeg, at hun ved, hvad hun taler om. Jeg har tillige forlængst affundet mig med at skulle være småsulten størstedelen af resten af mit liv

Med risiko for at bevæge mig væk fra emnet mener jeg, at erfaringsudveksling er noget med at offentliggøre sine egen erfaringer og til gengæld få noget at vide om andres ditto. Med lidt held fører det til en højere erkendelse og måske endog en form for konsensus. Denne metode anvendes også i samfundsvidenskaberne, som jeg ud fra hans pay-off går ud fra, at Sokr@tez er velbevandret i! :) That makes two of us!

[sokr@tez]

Med risiko for at bevæge mig væk fra emnet mener jeg, at erfaringsudveksling er noget med at offentliggøre sine egen erfaringer og til gengæld få noget at vide om andres ditto. Med lidt held fører det til en højere erkendelse og måske endog en form for konsensus. Denne metode anvendes også i samfundsvidenskaberne, som jeg ud fra hans pay-off går ud fra, at Sokr@tez er velbevandret i! :) That makes two of us!

:thumbwink: I hear you ;)

[multisport]

Årsag til at nogle mennesker vejer for meget skal altid findes i at de indtager flere kalorier end de forbrænder. Jeg mener ikke man skal tælle kalorier og veje sin mad. Spis istedet fornuftigt. Det er et faktum at hvis man spiser en god og lødig kost vil have en større fornemmelse for når man er mæt og dermed skal stoppe med at spise. Fælger man dette vil man bevare sin kropsvægt. Har man derimod fornemmelse af at man "holder" lidt igen med kcal indtaget så vil man over tid tabe sig.

- Proteinholdigt mad giver en god mæthedsfornemmelse.

- Højt indtag af simple kulhydrater tror jeg på forstyrrer den naturlige appetitregulering, hvilket medfører folk let overspiser med vægtøgning som følge.

- Motion tror jeg også på er med til at skabe en "kontakt" til kroppen, således at man fornemmer på kroppen når den er mæt og man skal stoppe med at spise.

[CoqRouge]

Årsag til at nogle mennesker vejer for meget skal altid findes i at de indtager flere kalorier end de forbrænder. Jeg mener ikke man skal tælle kalorier og veje sin mad. Spis istedet fornuftigt. Det er et faktum at hvis man spiser en god og lødig kost vil have en større fornemmelse for når man er mæt og dermed skal stoppe med at spise

Kære multisport, her er jeg helt enig med dig!

følger man dette vil man bevare sin kropsvægt. Har man derimod fornemmelse af at man "holder" lidt igen med kcal indtaget så vil man over tid tabe sig.

Her hører enigheden imidlertid op! Jeg har knoklet rundt på tennisbaner, landeveje og i træningslokaler de sidste 30 år, og jeg er altid parat til at spise, hvoraf følger, at jeg tager på, hvis jeg spiser mig mæt. Det lader jeg så være med, og problemet er dermed for så vidt løst! - men jeg tror fuldt og fast, at visse mennesker har nogle appetitsignaler, der ikke er i overensstemmelse med kroppens faktiske behov. Denne uoverensstemmelse forværres så af en dårlig kostplan og en inaktiv livsstil.