Rigtig mange danskere løber og mange bliver også skadet. De fleste betragter det som et uretfærdigt uheld når skaden opstår, men sagen er, at risikoen for skader ved løb faktisk er langt større end de fleste regner med.
I dag er løbetræning den mest udbredte motionsform i Danmark, da 25 % af befolkningen løber eller jogger #. Samtidigt er der potentiale for at endnu flere begynder løbetræning, da 68 % af de inaktive danskere angiver, at de ønsker at blive mere aktive #. Der er meget fokus på de veldokumenterede positive effekter ved løbetræningen #, men de negative konsekvenser ved løbetræning bør også kendes. I denne artikel kan du læse hvor stor forekomsten af skader faktisk er blandt nybegyndere, motionister og eliteløbere.
Forekomst af løbeskader
| Skader defineres som en af følgende 7:
1. Skader som medfører ”time loss” fra løb 2. Skader som kræver ”Medical attention”. Under disse to kategorier ses mange forskellige definitioner. |
Afhængig af skadesdefinition og længde af opfølgningsperiode varierer forekomsten af løbeskader med 11 – 79 % #. Følges raske løberne eksempelvist i en periode på 8 – 12 uger og defineres skade som ’’Muskuloskeletal smerte i ben eller ryg der er løberelateret og forårsager en pause fra løbetræning i mindst én uge’’ så vil 21 % erhverve sig en skade #.
I et dansk studie #, hvor man fulgte løberne i et år, fandt man en skadesincidens per løber per år på 1.3. Dette betyder, at der er en overvejende sandsynlighed for, at erhverve sig mindst én løberelateret skade per år. Opgøres skaderne som antal af skader per 1000 løbetimer varierer raten fra 2,5 – 38 #.
Konsekvensen af skaderne for den enkelte er en kortere eller længere pause fra løbetræningen. Over en 10 års periode er skader den hyppigste årsag til permanent stop for træningen blandt mænd og den tredje hyppigste årsag hos kvinder #. Samfundsøkonomisk er løbeskader bekostelige da 13 – 40 % konsulterer egen læge med henblik på diagnosticering # og 25 – 50 % får i gennemsnit 5 behandlinger hos fysioterapeut eller lignende #.
Hyppigste skader
Skader forekommer hyppigst i knæet (7 – 50 %) efterfulgt af skader i underben (9 – 32 %), fod (6 – 39 %) og i låret (3 – 38 %) #. De hyppigste diagnoser er knæskalssyndrom, akillessenebetændelse, løberknæ og skade i svangsenen #. Der er visse forskelle i forekomsten af de enkelte diagnoser blandt mænd og kvinder. Kvinder udvikler hyppigere knæskalssyndrom og løbeknæ, mens mænd hyppigere udvikler skader i akillessene og svangsene #.
Skader blandt nybegyndere
I et træningsstudie fra 2008 # undersøgte man effekten af to forskellige træningsinterventioner på udvikling af skader hos 532 nybegyndere fordelt i to grupper. Over en periode på 8 eller 12 uger skulle forsøgsdeltagerne træne sig op til at kunne gennemføre et 6,7 km motionsløb. Den ene gruppe havde en gennemsnitlig progression i træningsmængde per uge på 10 % og den anden gruppe 23 %. Der var ingen signifikant forskel i skadesincidens mellem grupperne (20,3 % vs 20,8 %). Opgjort som antallet af løbeskader per 1000 timers løb var skadesforekomsten i de to grupper henholdsvis 30 og 38 (ikke-signifikant forskel).
For at tage højde for forskelle i træningsmængde giver det ofte mere mening at opgøre skadesforekomsten som ”antal af skader per 1000 timer” #. Sammenlignes 30 – 38 skader per 1000 løbetimer hos nybegyndere med skader hos motionister, så ser nybegynderne ud til at udvikle flere skader, da skade per 1000 løbetimer hos motionister er 2,5 – 12 #.
Skader hos motionister
| “Motionister (personer der løber mere end 30 km per uge) har forøget risiko for skade sammenlignet med begyndere, hvis begge grupper følges over en periode på eksempelvis tre måneder. Begyndere der påbegynder løbetræning erhverver sig 3-15 gange så mange skader sammenlignet med motionister hvis antallet af skader per 1000 løbetimer opgøres”. |
En løbemængde på mere end 60 km per uge har i flere studier # været forbundet med signifikant øget risiko (Relativ Risiko: 2.2 og 3.4) for skade sammenlignet med løbere der løber kortere distancer. Derfor er det foreslået at motionsløbere bør løbe kortere end 60 km per uge for at reducere risikoen for skade #.
Der er dog et omvendt forhold mellem antallet af kilometer per uge og skader per 1000 løbetimer #. Motionister der træner mod et maraton udvikler 12 skader per 1000 løbetimer når de gennemsnitligt træner 15 km per uge. Når de træner 25 km per uge falder raten til 10 og slutteligt 7 skader per 1000 løbetimer med gennemsnitlig træningsmængde per uge på 42 km. Hos maratonløbere finder man 2,5 til 7,4 skader per 1000 løbetimer #.
Antallet af skader per 1000 løbetimer reduceres således med øget gennemsnitligt kilometerantal, men samtidigt må man også konstatere at risikoen per uge stiger, fordi man jo netop bruger væsentligt flere timer på at løbe, når man løber mange km.
I alle reviews beskrives derfor, at løbere der træner mere end 64 km per uge har større risiko for skade sammenlignet med løbere der løber færre kilometer per uge #.
Skader blandt eliteløbere
De fleste videnskabelige artikler om eliteløbere omhandler præstationsevne og ikke skader. Dog finder et studie # at 46 % af alle løbere der deltog i de amerikanske mesterskaber på 10.000 meter havde erhvervet sig mindst en skade over en periode på 2 år. Et andet studie # finder, at løbere der træner til 1500 og 3000 meter har øget risiko for skade i akillessenen, mens et tredje studie # finder skader i baglåret er hyppigt forekommende blandt sprintere.
Konklusion
De dokumenterede positive effekter af løbetræning kan og skal ikke undervurderes. Danskere skal fortsat være aktive og dyrke deres foretrukne idræt. Dette er for manges vedkommende løbetræning. Dog bør man tage højde for den høje risiko for at udvikle løbeskade. Der bør være endnu større fokus på at forebygge løbeskader for at nybegyndere kan starte løbetræningen problemfrit og de som allerede løber, kan fortsætte uden skader.
Skrevet af Rasmus Ø. Nielsen, Fysioterapeut, Ph.D. stud. 20. maj 2011
Referencer
17. Lysholm J, Wiklander J. Injuries in runners. Am J Sports Med. 1987;15(2):168-171.
28. Wen DY. Risk factors for overuse injuries in runners. Curr Sports Med Rep. 2007;6(5):307-313.
Synes artiklen maler fanden på væggen unødigt. Hvis grænsen for hvad der udgør en “skade” sættes så lavt som: smerter, der afholder en fra løb, i en uge eller mere,
så er det jo klart at antallet af skader vil blive stort. Løber selv meget og har da ofte holdt en uges pause pga. en lille fodledsskade, eller nogle stive lægmuskler, men det er alle seriøse løbere vel ude for til tider og det betyder jo ingenting. Derfor kan jeg ikke se hvad formål en artikel som denne tjener, en artikel, der sikkert vil kunne gøre nye løbere betænkelige ved at starte med løb. Det er selvfølgelig kun min egen subjektive mening, men synes artiklen er så dårligt afgrænset, at den i sidste ende bliver mindre interessant og valid end den kunne have været. nok også derfor konklusionen bliver lidt blød.
@KristianV:
Hvis konklusionen er at man skal være obs på at forebygge skader når man løbetræner kan jeg ikke se hvorfor det skulle være at male fanden på væggen.
Jeg kan sagtens se formålet med artiklen hvis det er at skabe fokus på at man skal forberede sig på løb samt være obs på symptomer på mulige skader. Men som praktiker synes jeg løsningsforslag ene mangler. Noget om styrketræning, progression af løbetræning, symptomer o.lign.
Jeg synes artiklen er MEGA forvirrende, og jeg har meget svært ved at forstå detaljerne i artiklen. Og jeg er altså ikke uvant med videnskabelige artikler
Alle de 2,5 og 3,4 mf. gør det svært at forstå de små detajler..
Hovedpointen “løbetræning er godt, men ikke uden fare” kunne jeg/man have forstået af overskriften og rubrikken.
Som KristianV også skriver mangler der nogle praktiske forslag til hvordan man kan undgå skader. Derudover synes jeg også der mangler information omkring løbeteknikkens betydning for hvor man bliver skadet.
Gennem praktisk erfaring med folk jeg selv har trænet, har jeg lagt mærke til at mange hællandere bliver skadet i knæene, hvor mange mellemfodslader e har en tildens til at blive skadet i fod og læg muskulatur.
Vil gerne støtte det argument Rene fremsætter om hæl- og mellemfodslandi nger. Har personlige erfaringer med en ret ubehagelig knæskade pga. hællandinger, og kan tydeligt mærke at det i højere grad er min fod og læg, der bliver belastet sådan som jeg løber nu.
hey min vægt er 64,2 og jeg synes at jeg er for tyk,. jege r 14 år og hedder mia.
Er ikke ekspert på området, med løber da lidt selv..
Som alt andet sport er dette jo heller ikke en sport, hvor man kan slå hovedet fra og så bare give den gas!
Man skal jo som altid lytte til kroppens signaler..
Med hensyn til hæle-landinger, så er det jo den bedste (hvis man ser på “vippe” funktionen af foden med landing på hælen med vippende overgang til fodpal som afsæt) som jeg ser det og har lært.. og med højere hastighed er den jo uundgåelig!
– lider selv en smule i venstre knæ, men er ikke helt klar over om dette er løbet’s skyld eller mit oldboys fodbold 😀