borg-15-konditest-pa%cc%8a-cykel-rpe-test

Denne test går ud på at personen der skal testes kører på en gradvist højere belastning indtil vedkommende vurderer arbejdet til at være “Anstrengende” (15 på Borg-skalaen). Udfra den belastning der blev nået anslås konditallet.

Testen har den fordel at den ikke tager udgangspunkt i nogen aldersbestemt maxpuls og og man kun skal arbejde på en intensitet op til ca. 65 %. Ulempen er at testresultatet er afhængigt af personens egen (eller testlederens) subjektive opfattelse af anstrengelse.

Testens gennemførelse:

1. Kør 2 minutter på kondicyklen uden belastning.
2. Herefter øges belastningen med 15 watt hvert minut.
3. I slutningen af hvert minut skal personen pege på en vurdering på Borg-skalaen.
4. Når personen vurderer belastningen til at være 15 (= anstrengende) er testen slut.
5. Indtast watt, alder og vægt i nedenstående skema og tryk på beregn for kondital.

Indtast de målte værdier.
Belastning ved Borg 15:
watt
Alder:
År
Vægt
Kg
Maximal iltoptagelse
l/min
Kondital
ml/kg/min
Forbedring af testen:

Vi har fundet at validiteten af testen stiger markant, når man kobler en systematisk snakketest til vurderingen af hvornår Borg 15 opnås. I slutningen af hvert minut skal personen der testes oplæse en tekst af ca. 10 sekunders varighed. Når denne oplæsning bliver hørbart forstyrret af den øgede respiration, så er Borg 15 nået.

Noter:

– Testen kan kun anvendes op til belastninger på ca. 250 watt. Dvs. den bagved liggende formel duer IKKE til veltrænede atleter
– Du kan få en print-venlig Borg-skala her.
– Borg-karakteren skal afgives i forhold til hvor anstrengende arbejdet opleves for benene.
– Testen er valideret på 154 mænd i alderen 20-64 år. Den er desværre ikke valideret ift. kvinder.
– “RPE” står for Rate of Perceived Exertion, som betyder “graden af oplevet anstrengelse”.

Reference:
Okura T, Tanaka K.
A unique method for predicting cardiorespiratory fitness using rating of perceived exertion.
J Physiol Anthropol Appl Human Sci. 2001 Sep;20(5):255-61.

(Full-text pdf her)

Similar Posts

12 Comments

  1. Hej Morten
    Vi på Kolding sygehus arbejder med Borg 15 test til patienter med iskæmisk sygdom. Jeg kan læse her på siden at I har fundet ud af at validiteten af testen stiger hvis test personen oplæser en tekst og derefter vurderes borg. Lige under det, hvor der står noter, nævner du fra oprindelig artikelen at borg 15 skal afgives i forhold til hvor anstrengende arbejdet opleves for bene…. Er der så en anden artikel som validerer borg 15 i forhold til en maksimal test og anvender anstrengelsesni veau ved åndenød?
    Den originalle artikel har vurderet at testen er mere valid i forhold til bene og ikke til det cardiovaskulær heller ikke ved det helheds kropsfornemmelse….?
    Håber du kan hjælpe!
    VH Mariana

  2. Der findes en anden artikel, der særskilt vurderer snakketesten som et validt værktøj til at vurdere relativ belastning (Consistency for the talk test for exercise prescription. Persinger et al. 2004). Der findes dog ikke nogen artikel (endnu), der direkte tester denne måde at lave Borg15 test på.
    En væsentlig forskel fra den japanske metode er, at vurderingen af Borg 15 punktet lægges i hænderne på testlederen ud fra hvornår talen er hørbart forstyrret af åndedrættet.

  3. Kære Morten

    Vi er igang med at lave et bachelorprojekt omhandlende Intrareliabilit eten af Borg 15 testen på hjertepatienter . Du har i dit svar til Mariana (Kolding sygehus) henvist til studiet omkring validiteten af snakketesten af Persinger et al.2004. Jeg kan ikke finde dette studie hverken på Cochrane, pubmed eller pedro. Da jeg gerne skulle bruge det til henvisning, mangler jeg således de resterende forfatteres navne, udgivelsessted m.m. Kan du fortælle mig, hvor jeg finder studiet og oplysningerne. Mvh Camilla

  4. Jeg har indtastet data for watt, alder og vægt, men resultatet vi NaN både for Maximal iltoptagelse og kondital. Kan I hjælpe?
    venlig hilsen Helle

  5. Hej Morten
    Vi vil gerne bruge Borg 15 på vores hjerte og diabetes ptt. i Haderslev kommune. Jeg kan ikke se i din beskrivelse at der er tale om et bestemt antal omdrejninger, men det er måske ikke et parameter i denne test?
    Mange Hilsner Mette

  6. Hej Morten og andre på Motion-online
    Har I evt. udarbejdet kriterier for hvordan man konkluderer, at talen er hørbart forstyrret under Borg15 cykeltest i kombination med talk-test?
    Hvad er jeres overvejelser (evt. referencer) vedr. at den oplæste tekst skal være af ca. 10 sek. varighed kontra ex 5 sek. eller andet?
    Er selv ved at udarbejde en projektbeskrive lse vedr. effektmåling af et hjerterehabilit eringstilbud og påtænker at anvende Borg15 i kombination m. talk-test.
    Mvh. Pernille Rasmussen

  7. Det er en sub maximal test, så det er bare tyl med at det skal være 60 omdrejninger pr minut

  8. Hej,
    er der nogen, der kan give et bud på, hvad er testens varighed på en gruppe af motionist (30 – 50 år).

  9. Hej,
    skemaet ovenfor virker ikke efter I har lavet hjemmesiden om.
    Vi i Tønder kommune er rigtig kede af, at den ikke virker og at udregn af 6min gang test ikke findes længere, da vi bruger dem til at sammenligne resultater på vores hjertehold. Er det muligt, at de test kan komme tilbage og komme til at virke igen?
    Mvh
    Hjerte-teamet i Tønder kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *