Kan man tælle kalorier med et pulsur?

Det er populært at beregne sit kalorieforbrug under forskellige aktiviteter for derved at kunne vurdere, hvad man taber sig bedst ved. Det er for besværligt at skulle slå alt op i tabeller og derfor kan det umiddelbart virke smart, at man kan få sit pulsur til at tælle kalorierne – men virker det?

Det korte svar er ja, men det kræver at visse forudsætninger er opfyldt – ellers er det meget upræcist. Det kan dog godt være en god ide alligevel, hvis bare man er bekendt med begrænsningerne.

Forudsætninger:
Hvis man skal kunne beregne kalorieforbruget ud fra pulsen, så er det nødvendigt at man kender tre ting:
1. konditallet (den maksimale iltoptagelse),
2. maksimalpulsen og
3. hvilepulsen. Hvis disse tre ting er kendt, så kan uret på et hvert tidspunkt beregne den aktuelle iltoptagelse og dermed kalorieforbruget. Der er som regel mulighed for at indtaste disse tre ting i pulsuret eller lade pulsuret hjælpe med at finde dem. Beregningerne blive absolut mest præcise hvil man selv laver målingerne.

Konditallet skal findes gennem en test. Det kan være en af de test, der findes her på Motion-online. Maksimalpulsen skal måles i slutningen af en lang spurt, hvor man forinden har varmet grundigt op. Hvis man har anslået den udfra alderen er det meget upræcist!. Hvilepulsen skal måles om morgenen inden man er stået ud af sengen.

Eksempel: Hvis man udfra pulsen beregner, at man arbejder på en relativ intensitet på 50 %, kan man også beregne, at dette svarer til f.eks. en iltoptagelse på 2 liter/minut – såfremt man kender sin maximale iltoptagelse. Hver liter ilt svarer til ca. 20 kJ, så en iltoptagelse på 2 liter/minut svarer til at forbrænde 40 kJ pr. minut.

På denne måde kan pulsuret altså anslå kalorieforbruget, men der er stadigvæk nogle begrænsninger. Beregningen holder kun, når man arbejder dynamisk med store muskelgrupper, dvs. aktiviteter vi generelt betegner som konditionstræning. Pulsen er ikke altid et udtryk for hvor hårdt man arbejder. Statisk arbejde med små muskelgrupper (“skrue skruer i loftet”), psykisk ophidselse og stress giver f.eks. uforholdsmæssig høj puls. Ved pulsværdier under 100 slag/min er sammenhænger mellem puls og intensitet så usikker, at der reelt ikke kan regnes på det.

Kan man bruge det til noget??
Selvom man ikke har indtastet alle oplysningerne i uret, så kan man godt bruge kalorietællingen som en motivationsfaktor. Man kan f.eks. bestemme sig for, at man hver gang vil træne, til man har forbrændt 700 kalorier. Man kan ikke regne med at det præcist er 700 kalorier, men fra gang til gang vil det alligevel repræsentere det samme mål. Hvis man overholder alle forudsætningerne beskrevet ovenfor, så kan man godt forvente at kaloriemålingerne er rimeligt præcise. Man skal bare ikke tro, at man ved hjælp af disse målinger kan anslå sit daglige energiforbrug, da pulsuret ikke præcist kan vurdere forbruget til hvilestofskifte og små-aktiviteter.

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. Senest revideret 4. september 2008.