Gregers TF

Jeg sad godt nok og forestillede mig en helt!!! anden slags fail (udført et andet sted forstås)....

I går aftes var jeg nær gået i gulvet i Lyngby Storcenter. Efter arbejde måtte jeg panikke ud for at købe et par fødselsdagsgaver, jeg gad ikke uniformen så greb den nærmeste jakke som var alt for varm og stænktæt på den billige måde, shit jeg kogte. Og var smadret af træthed. Og efter 14 timer i vågen tilstand havde jeg kun drukket 2 x ½liter skummetmælk. Det kunne den gamle ikke helt tåle.

I morges var jeg da også træt. Kørte den første omgang tog - spiste morgenmad i Tutten og slendrede ned mod toget. Pis, der stod han så :freaked: - ham fra "S-tog Sikkerhed" og sagde at jeg ikke behøvede gå hen til toget for "ham derhenne skulle køre det og du skal med mig". Med andre ord: den hvert-andet-årlige overhøring i sikkerhedsreglementet og alt der hører til. To måneder før tid, Snyd, jeg plejer gerne at læse lidt op inden men det blev der ikke noget af. Godt det samme, det havde jeg ikke kunnet bruge til noget i dag for vi var ikke så dybt i paragrafrytteriet. Til gengæld eksekverede vi ret meget i spidsfindigheder og afledte konklusioner af basisviden - altså ting som ingen steder står. Meget underligt at skulle tænke sig frem til svarene da man normalt bare skal slynge ud at i henhold til SIN §2.1.1.2 skal man.... eller der står jo i SR §2.6.1.3 at....

Nå, dagens træning. Fik desværre kun powernappet frem og tilbage i Kystbanen da jeg ikke kunne falde i søvn hjemme. Ovevejede kraftigt at melde fra pga. træthed men lækkert solkinsvejr uden vind er nok ikke det vi kommer til at se mest til, så....

Vi var 9 mand og der var vist ikke lige i dag at Kermit og jeg var i kridthuset - vi fik lavet lidt for maget ravage. Det startede på stykket et par km før Sørupbakken hvor Kermit strøg udenom uden at få nogle med. Farten gik lidt op og der blev råbt "en ned" omme bagfra hvilket Kermit på ingen måde kunne høre på 50-100 meters afstand. Fik spurtet op til ham for at sige hvordan landet lå. Selve Sørupbakken var en sej satan i dag - ikke meget før Kermit stak af havde jeg taget en føring som trak pulsen godt op og spurten op til Kermit var også en bidsk een. Inden da havde jeg også trukket på Overdrevsvej men de 45 i timen dér gik for langsomt for Kermit som tonsede udenom mod enden.

Endrupbakken glippede totalt. Kermit og jeg lå omme bagved - han var ellers flink og sagde "nu kører vi" da han trak udenom. Ville gerne have hægtet mig på men da der kom en bil bagfra måtte jeg kravle ind bagved en anden. Og kort efter var der en bil mere og da den endelig var væk var Kermit og Claus allerede 10-20 meter foran feltet og lignede nogen der dystede heftigt. Da jeg var temmeligt stegt gad jeg ikke ofre butikken igen da resten ikke virkede specielt spurtvillige. Og kort efter var Kermit alligevel ude i horisonten

Kan ikke helt huske hvad der skete i mellemtiden men var vist i front igen med en middellang føring med pæn intensitet. Var ikke i humør til at sidde mange minutter ad gangen i front men gerne kort og godt - men det var vist kun mig der var til korte føringer i dag. Til gengæld fik vi gang i noget rulleskift som kørte bedre end sidst med stadig ikke optimalt - der er lige to-tre stykker som ikke tager farten nok af når de går i den langsomme række som også generelt kører ½km/t for hurtigt. På et tidspunkt tror jeg at den er gået i stykker da alle ligger på een række. Er lidt træt af hele tiden kun at køre på linie så gik op ved siden af Kermit så vi kunne køre i to rækker. Kermit bustede hastigheden voldsomt - fik lige dæmpet ham men efter lidt var der en bagved spassede ud over at vi kørte vores eget show. Det kan da godt være at det ikke er helt uden sandhed - men hvis vi ikke prøver at sætte liv i kludene så sker der jo meget.

Frem mod Humlebækspurten var der stilhed før storm i ret lang tid. Pludselig er angrebet der. Claus blev vist afleveret til den afsluttende føring - fik med nød og næppe kørt ham ind og lå og nassede på hans hjul for lidt igen at får lidt ATP i stænglerne og da han begyndte at tabe farten var jeg sådan set klart til at slå til - bortset fra at dér kom venstresvinget som Claus gik ind i med 47-48 km/t. Så der trak jeg mig. Ville have været lidt mere modig end sidst men fornemmede at der kom een som skar hjørnet - det var Kermit der kom blæsende (præcis som i tirsdags) så fik ikke selv skåret hjørnet helt så meget af som planlagt. Fra tredjeposition med noget lavere udgangsfart fik jeg faktisk næsten spurtet dem op men nåede det desværre ikke før skiltet. Havde ingen af dem givet mere gas havde jeg ædt dem på max 50 meter mere men det gætværk er jo ikke til noget. Men den skiltespurt pisser mig sq lidt af, efterhånden. Lortesving!!!

Ude på Strandvejen lå jeg i front - kørte ikke specielt hurtigt men snakkesklubben bagved kørte trægt, så mere fart var ikke rigtigt på tale. Pludeslig tæsker Claus udenom til en Lave Skov-spurt. Kermit sætter efter og det gør jeg også. Jeg fanger Kermits baghjul som kræver en god pedal for at holde i starten. Kan lidt efter gå udenom og Claus er inden for rækkevidde, godt opmuntret af Kermit men to civile cyklister ligger to og to på toppen af bakken og jeg er igen en kylling og bakker ud og lader Claus tage spurten - jeg må dog nok indrømme at jeg ikke er sikker på at jeg havde kunnet nå at køre ham helt op da jeg lå på puls 95% og der havde den ligget længe - stænglerne var dog ikke brændt af endnu. Kermit går udenom på nedkørslen - Claus efter og så undertegnede. Turde sq ikke at overhale, med kantsten er ikke fedt hvis en at dem man overhaler skifter bane.

Alt i alt en mærkelig træning som trods de spurter der nu var på intet tidspunkt trak mælkesyren frem. Det skal man selvfølgelig heller ikke hver gang men føler alligevel at jeg ikke brændte helt igennem i dag. Hvilket jo er noget vås da jeg var oppe og køre med bundgas et par gange men altså bare ikke længe nok ad gangen. Eller også er det fraværet at lange føringer der gør at jeg føler mig lidt for frisk.

De næste to dage skal jeg ikke op klokken 4-5. Ih, jeg glæder mig allerede.

T-minus 27 days and counting........

104 dage til jul. Netto har allerede fået risengrød og blodpølse. Om en måneds tid vælter det med kakaomandler, klejner, brunkager, likørtoppe, brændte mandler..... som man ikke skal spise. Det er nok med to fødselsdage inden for 4 dage og to mere med 2 ugers mellemrum. Af en eller anden årsag er fedtprocenten faldet lidt og det ville jeg helst holde fast i men det bliver nok svært.

Åh ja og så et lille dilemma. Cykelklubbens bestyrelse har opfordret mig til at tage på kaptajnkursus. Hvis jeg siger ja er jeg jo lidt låst, i hvert fald moralsk, til klubben. Med klubskifte i tankerne så giver det jo noget at spekulere på. Lige nu ville jeg ønske at jeg alligevel havde taget et par prøvetræninger hist og her i sommers så jeg havde noget konkret at vælge imellem.

Hej Kermit,

Jeg overvejede også at blive hjemme da jeg har været morgenforkølet de sidste dage - i dag suppleret med lidt ondt i halsen. Regner dog med at der er søvnmanglen der gør det (typisk symptom efter ca. tre dage som zombie). Men må også til at få løse ærmer på for det er sq ved at være lidt koldt at køre aftenturene.

Jeg overvejer også stadig at skifte klub - det er bare meget!!! nemmere at møde i Hørsholm end i Hillerød og nu da vi er begyndt at køre "intervaller" så... Men bliver det ved? Men overvejer stadig at komme til at træne under mere organiserede forhold og postcuppen kunne da være en mægtig sjov bonus.

Som det gik i søndag er der "kun" 3 km/t op til licens hvor de kører lidt kortere, meget mere hidsigt, uden trafikstop og sikkert (kunne jeg forestille mig) med brug af rulleskift, så der mangler i praksis nok lidt mindre end de 3. Et eller to års effektiv træning måske? Om den gamle krop kan holde til det. Og jeg ikke ryger tilbage i de gamle arbejdstider for så er det 112% umuligt. Men det kunne sq være lidt spas.

Hvis du mener at klubben skulle prøve at få noget tilsvarende Postcuppen op og stå, så holder bestyrelsen møde i aften. Men det er jo så lidt tyndt hvis det lykkes og du/vi så skifter klub og slet ikke er med.

Nå - ½ madpakke og så en omgang på linie B.

Hav en god dag

Candy,

Tak for linket og jeg var vist da ret træt

Desværre overtræt for jeg kunne sq ikke falde i søvn alligevel før efter et par timer, efter yderligere ca. 20-30 minutter ringer telefonen med en der bare smed på. Der blev jeg sq negativ. Burde nok have satset på at komme tidligt i seng men tog som planlagt ud i Ballerup Super Arena for at overvære veterantræningen. Det var ikke kærlighed ved første blik må jeg desværre konstatere. Tager lige et kig mere en af de nærmeste mandage og så jeg skal jeg også lige tage omgangstider på dem der kører langsomt. Jeg "faldt i" den fælde at alting ser sløvt ud og dem som umiddelbart lignede nogen der kørte i mit tempo var dem jeg klokkede omgangstider på. Da jeg kom hjem til lommeregneren viste det sig at de lå i stabilt tempo på 45-50km/t alt efter hvem der havde føringen. Det er sq alt for hurtigt til lille mig heldigvis var der også en langsommere gruppe som jeg lige må se om det er realistisk at følge med i.

Efter et have sovet til middag i 3½ time i dag var det tid til den sædvanlige fællestræning - Fredensborgruten. Når katten er ude.... der var slet ingen af de hurtige der var mødt frem i dag - trods 9 mand. Sven Erik, Kermit og Carsten var alle væk. Jeg havde ellers planlagt en stille dag da den manglende søvn ikke just har gavnet restitutionshastigheden. Meeen... Jeg var ellers syret lidt i i benene allerede på vej til mødestedet så jeg havde bestemt ikke gode tanker om dagens tur men heldigvis vågnede bentøjet op da vi kom igang.

Efter for meget snak begyndte Ole og jeg at køre så vist for aller første gang trak jeg ud af byen. Var på dette tidspunkt enormt tung i stænglerne så på Stumpedyssevej lod jeg en frisk mand komme til fadet. Og så var freden forbi for i dag.

Dokteren gik sig i front og satte et pænt tempo, da han slog ud halvvejs måtte jeg tage over og ville jo ikke lade tempoet falde af den grund så måtte allerede her op i rødt område. Men der var så også her at benene vågnede og jeg besluttede at nu da Kermit var væk måtte jeg hellere benytte mig af ikke at være den evige to´er.

Ingen ville overtage føringen da jeg slog ud efter rundkørslen på Kongeven - doktoren kom op og viftede løs med armen for at få andre op men først efter nogle minutter lykkedes det. Laust gik lidt amok så igen lå vi på een række. Da Claus overtog gik det helt galt, især op ad Overdrevsvej hvor halvdelen måtte opgive at følge med. Efter et par sving måtte jeg lige op og prikke til kaptajnen da han ikke sørgede for opsamling - husker stadig da jeg selv stegte i over ti minutter sidste tirsdag og det kan ikke være rigtigt. Der føg også skideballer gennem luften da bagtroppen kom op.

Da roen have sænket sig blev vi igen trukket ud på en linie. Trods Kermits fravær havde jeg forventet en rimelig dyst på Sørupbakken som jeg kørte pænt igennen hvilket ikke blev nemmere af at jeg fået sat cyklen i et gear der var en kende højt. Da det stejle stykke var overstået kunne jeg konstatere at folk ikke var specielt legesyge i dag - kæmpe hul ned til de andre og havde de kørt for det havde det ikke været så stort.

På Endrupbakken gad de til gengæld godt lege med. Fra en plads i midten gik jeg i front straks vi kom ud på stigningen. Kunne se på skyggen at jeg igen havde et hul og lettede instinktivt gassen lidt. Pludselig fik jeg selskab på siden og trak stående fra igen uden at være specielt presset af de andre to men kørte "i bund" alligevel.

Senere efter en tissepause var der enighed om at vores føringer generelt er blevet AAAALT for lange (ikke kun i dag) så nu skulle vi tage korte føringer. Det blev vist misforstået for nu kørte vi rulleskift :4thumbup: ENDELIG!!!

Opildnet af begejstringen var jeg noget nervøs for at det skulle bryde ned i en fart - især da vi ikke var helt homogene rent styrkemæssigt - og pludselig sad jeg som en anden træner og råbte og skreg på Laust 1 ned...... højre række to ned....Jan en ned osv osv. Måtte lige sige undskyld bagefter men til gengæld holdt rulleskiftet længere end nogensinde i den tid jeg har kørt i klubben og der var heller ingen sure miner fra de andre som godt kunne se nødvendigheden hvis det ikke skulle kikse. Men den slags ligner mig nu ellers dårligt Men for filan hvor er det pisse lækkert at hamre afsted med 37-40 med pulsen fri af syregrænsen. Surt at det er så sjælden vi kører sådan.

Ude på "mit" skykke fra Kongevejen til golfklubben var Laust gået i spids og jeg lagde mig på siden - det var den eneste gang i dag vi kørte i dobbeltrække. Han er godt nok blevet skarp i løbet af sommeren - først et par hundrede meter inden vi skulle dreje trak han sig og der var jeg også selv pænt nede i energidepoterne.

Ville have gået efter skiltespurten i Humlebæk men det måtte jeg opgive. Dels blev tempoet langsomt men sikkert trukket helt op så man ikke kunne angribe med ryk og igennem selve svinget kørte de langt over de 40 som jeg nu turde - hellere trække mig end at risikere liv og lemmer.

Strandvejen blev kørt friskt men ikke super hysterisk - men stadig på een række og med nogle som måtte sidde føringerne over. Desværre havde jeg min sidste føring inden vi drejede ind på Folehavevej. Ville kompensere lidt og tog tilløb inden opkørslen og trådte kun middelmådigt igennem mens jeg på stigningen kravlede ned gennem gearene som en gammel tungtlæsset Scania Vabis.

Claus tog den stående udenom - valgte at lade ham køre og fortsætte i eget tempo. På den næste stigning var der tre mere som overhalede - dem gik jeg så på hjul af. Den ene og Claus visnede ikke længe efter. Da skilte/bakkespurten nærmede sig så dokteren ud som om han pinte sig og så var det på tide at fyre overskuddet af. Der var stadig lidt krudt tilbage så den lille efternøler-bakke fik også lige et hug. Derefter var det bare at holde fronten indtil nedkørslen hvor den igen fik gas + på knold 4. Laust lå og lurede ved svinget så den fik lige en spurt indtil Skovbrugsmuseet også - på de sidste 90-graders sving vil jeg principielt ikke køre ræs, så der kunne han så overhale med Claus på slæb.

Jeg ville egentlig have genoptaget mine besøg i Fitness DK fra i morgen men de sidste zombie-dage har efterladt en hel at lave. Bl. a. vasketøj og klubbens hjemmeside hvor formanden for et par dage siden har bestilt opdatering.

Var i øvrigt overraskende frisk på hjemturen hvor jeg måtte holde mig i skindet for ikke at spurte i gang fra stop og sving. Tror sq formen er ved at være hvor den var inden overtræningen eller måske endda til den bedre side. Men typisk at sæsonen så er ved at slutte. Det var i hvert fald så mørkt da jeg kom tilbage til Nivå at jeg burde have haft lys på, så mon ikke det var sidste tur på Folehaven i år - er ret sikker på at jeg drejer fra inden så jeg kan nå lovligt og sikkert hjem måneden ud.

Kermit, du startede jo også næsten bagerst så det virker åbenbart i praksis.

Øhh, hvor ser I tiderne - da ikke på SCS-løbets hjemmeside, eller?

Eller er jeg bare for træt (sov knap 3 timer til i går og da uret ringede 3:25 i morges var det ikke blevet til 4 timer)

Gæt hvem der lige har fået fri og skal hjem og ligge to-tre timer og knurre

Hey Vivs - jeg var nok lidt for optaget af kørslen der var godt nok mange uforudsigelige opbremsninger.

Turen ud af Kh og op omkring vendepunktet nordpå og tilbage mod storkøbenhavn var med følgebil på store gode veje. Alligevel var der 3 gange hvor der var styrt mindre en 25 meter fra mit forhjul.

Når man først fik sikret sig plads i fronten er der ikke meget elastikkørsel hvilket jeg gerne slipper for. Det store minus var så at der ikke blev givet ved dørene hvad angik at få læ på hjul, så prisen for at ligge deroppe var at jeg tit lå ude i vinden - her er der meget at lære, når jeg endeligt fik et hjul blev jeg hurtigt presset af det igen. Alligevel var der så meget slipstrøm fra gruppen så for min skyld kunne vi godt have kørt en pind hurtigere på meget af dette stykke - måske jeg så skulle have ligget mere på hjul længere tilbage men det havde jeg også levet med, hehe.

I stedet var jeg på et tidspunkt oppe og markere den grønne klubtrøje med en føring - der er ret meget fartvind når man ligger i spids, kan jeg fortælle. Det var dog heller ikke planen men da jeg alligevel i et par minutter forgæves havde forsøgt at komme på hjul kunne jeg lige så godt tage spidsen. En eller anden gut på en ældre skærveknuser med pivekæde gik udenom og trak tempoet godt op. Da han slog ud var vi lige ved en lille nedkørsel og så kunne kampvægten lige bruges til en bette føring mere.

Lidt før dette skulle vi til højre. Jeg synes faktisk ikke at jeg var specielt dristig med farten men alligevel begyndte forhjulet at rufle henover asfalten. Jeg vil tro det kurede 10-15cm sidelæns inden jeg fik kontrollen igen - rykket gjorde at baghjulet efterfølgende også slog lidt ud men ikke noget skræmmende i forhold til det med forhjulet. En kort øjebliks panik afløst af lettelse.

Det gode løb endte ved stierne på Fælleden (tror jeg nok det var). Ikke kun fordi det blev lige rigeligt hårdt men det var måden og årsagen. Stierne var alt for smalle og svingene alt for skarpe til cykelløb. Efter hvert sving - og der var alligevel en del - skulle der spurtes max for at komme op og det koster at hive 90kg i gang hele tiden. På et tidspunkt da de værste sving var overstået var der to der havde revet sig løs og tempoet omme bagved (jojo, der sad jeg desværre igen-igen, eller rettere feltet var vist knækket over) var, så det kunne hæves en pind eller tre. Hvis altså ikke folk foran absolut skulle køre to og to i "slumretempo" på den smalle sti. Først da et par frustrerede gutter bagved mig som havde kørt os op begyndte at bruge temmeligt grimme ord trak de ind. Det viste sig senere at det var Kermit der var stukket så et andet sted var det fint nok at jeg ikke var med til at køre ham ind.

Det efterfølgende stykke med stabilgrus og gangbroer med skræmte barnevognchauffører var en skandale. Bedre blev det ikke da ruten derefter gik mellem bilrækker der holdt for rødt - top ærgeligt at man ikke tog cykelstien, det havde man vundet på. Og pludselig drejede vi op ad Slotsholmen lidt skiltning om at man var ved at være i mål havde været dejligt for os der ikke er lokalkendte - især fordi spurten var en prut og fis og så var den overstået.

At jeg kort forinden var temmeligt presset af at køre mig op og de mange temposkift står jeg gerne ved - resultatet var næppe blevet anderledes, det vil jeg ikke prøve at bilde hverken mig selv eller andre ind. Men det var alligevel en lidt flad fornemmelse at komme i mål uden at have kørt sig i smadder til sidst. At passere chipmåtten med en puls på kun 91% er i hvert fald noget klamp

Bortset fra ruten til sidst, at man ikke kunne se målet før det var for sent og især mange styrt var det alligevel en lækker tur. Optimalt havde deltagerantallet været noget mindre og vi havde kørt på "race"-ruten ad normale veje indtil Slotsholmen.

Bah - det kan jeg da godt huske - men det er jo længe siden.

(nogen får ikke lavet så mange DOGME-cyklinger for tiden (ikke at jeg selv har overskud til det så ingen beklagelser - blot konstatering))

Jeg sagde jo at det ikke var et problem at holde snittet deroppe

Flot kørt - jeg var lige lidt bekymret efter dit indkørte udbrud men du kom jo fint tilbage. Ud over at du kører pisse godt må jeg også lige tage hatten at for din "løbsforståelse" eller hvad sådan noget hedder. Det var lige det rigtige tidspunkt at tage kurs mod fronten til sidst.

Licensen venter......

Herligt billede!!!!

Godt kørt i dag. Lidt synd med de to huller i skulle lukke. Ja, det var ret fredeligt oppe i fronten bortset fra at folk tit gik i asfalten foran os.

Det var rigtigt flot godt kørt - og hyggeligt at hilse på IRL.

Tilykk´ med æ´ føsdaw.

Når man tænker på hvor kort din cykel-karriere er er du vildt irriterende

Ja, det er typisk. Det skal jeg i øvrigt også prøve at huske når jeg skal møde ind her over middag

(har faktisk også overvejet at tage bilen (i morgen altså) og sætte den på vores personaleparkering men det er jo nok lidt fjollet, trods alt)

Puh, jeg er træt - uret har snoozet fra 7:20 til 8:40 inden jeg kom op.

TILFØJET:

skal lige vise et billede på Feltet og har ikke noget andet sted at oploade det - så det kommer her sådan lidt aparte i helheden

Javel!! , chip og numRE?!? er hentet.

Kørslen var god nok men moralen haltede. Så måske var det fint at jeg blev tabt ude ved Danstrup så jeg måtte æde mig selv men det havde da været sjovere at bruge krudtet på en skiltepurt el. lign. Omvendt er det sjældent jeg bliver smidt af og det er nok ret fornuftigt at prøve at hænge en gang i mellem. Kan jo være at jeg kommer til det sådan for alvor allerede i overmorgen

Gårsagens træning er var vist en plan C. Allerede inden ferien sluttede fik jeg ændret arbejdstider men det gjorde at jeg kunne nå i Heino. Så nu fanger bordet mht. til på søndag.

Til gengæld havde jeg ikke helt styr på hvormår jeg skulle møde, så pludseligt havde jeg lidt mangel på tid. Jeg ville have kørt en middellang tur i moderat tempo. Det måtte så indskrænkes til en kort tur til Knud Rasmussen. Men at køre roligt i piv modvind kræver betydeligt bedre ben end mine så det blev ikke en stille tur. Da modvinden var værst kom pulsen godt over 170 for at holde mig på den rigtige side af 25km/t - så føler man sig sq pinlig at køre rundt i reklamedresset. Nå, men da pulsen nu var oppe kunne jeg lige så godt fortsætte ud til Café Jorden Rundt og så også give gas i medvinden hjem så det blev til en rigtig tonsertur.

I går var stænglerne rimelig friske også efter turen men de er blevet som bly i løbet af i dag. Håber bare at det er den sædvanlige dehydrering på arbejde.

Inden jeg gik i seng i går kom jeg desærre til at "lege" lidt rigeligt:

mave: 2 sæt

kropshævninger: 3 sæt

Dips: 4 sæt

Ved 3-4 af sættene "kom jeg til" og blande noget statisk fail-træning ind, så mit CNS er garanteret ristet totalt af. Jeg burde vist have en julekalender så jeg kan tælle ned indtil jeg igen skal i motionscenter.

I morgen bliver det til klargøring af cyklen inden jeg tager på arbejde - når jeg kommer hjem i morgen aften bør alt stå klart. Overvejer lidt om jeg alligevel skal følges med de andre i toget ind til Kbh søndag morgen da det er hyggeligst men omvendt talte de om at tage toget allerede omkring klokken 6 hvilket giver mindst 5 kvarter på Slotspladsen inden løbet starter. Lidt længe synes jeg og sikkert ret koldt.

Det ser ud til at du har fundet noget som passer dig godt. Det er jo altid lækkert at ramme plet - også uden skydevåben.

Kan man først hente chip fra torsdag??? Godt du skrev det. Tak og atter tak!!!

Det med at finde vej mente jeg nu var til løbets startsted Jeg har "desværre" lagt så mange penge i Heino at der kan jeg godt finde hen, hihi,,,,

Med stadig let stegte stængler - de vågnede dog undervejs - var det tid til tirsdagstræningen (Fredensborgturen) som jeg var mere end tæt på at misse - måtte smide Scotten bagi bilen for at nå det. Meeeen jeg har jo også haft travlt med at ligge på sofaen hele dagen og se Matador. Ich bin ein schvadderröw.

Det gik stille og roligt fra start og igen har turen i bilen skubben til hastighedscensoren så første del af turen er der kun puls- og højdekurve. Kermit fik lusket sig i front på Københavnsvej og der kom lidt gang i tempoet på 35+ da vi fik en punktering. Og det slangeskift var ikke verdens hurtigste. Kermit røg ned i anden position men da han kom i front tog Fanden ved ham. For første gang i dag. En temmelig!! lang føring som endte i Sørup-bakkespurten som han kørte hjem fra spids. I dag fik jeg fumlet mig op fra bagtroppen og kørt en andenplads hjem men med laaaangt op til Kermit.

Endrupbakken var den sædvanlige 2-3-4 trinsraket hvor folk falder af. Pludselig kom Kermit susende udenom og så var det bare om at fange hans baghjul inden han smutter. Jeg kom dog aldrig fri af Claus som stjal hjulet så jeg fik desværre ingen glæde af læ da jeg sad ude i anden position. Derude jeg jeg før ligget frivilligt for "ærlighedens skyld" - det skal man bare ikke tage hensyn til når Kermit kører bakkespurt Heldigvis for mig sad den lange føring op til Fredenborg stadig i benene på ham så et stykke fra toppen kunne jeg køre udenom - fik i den manøvre sat ny maxpuls på 194. Har zoomet ind på pulskurven og der er intet der tyder på en fejlvisning og eftersom jeg syrede voldsomt til tager jeg den PR for gode varer.

På et tidspunkt hvor jeg var blevet snydt for nok af mine føringer (ikke af ond vilje men for passiv kørsel) fik jeg møflet mig i front til et mellemlangt interval: en 6 minutters føring hvor pulsen på de sidste 5 lå mellem 182 (93,8%) og 186 (95,9%). Det var lidt overilet og jeg overvejede midtvejs at slå ud fordi det begyndte at gøre naller men når jeg nu havde taget føringen så agressivt kunne jeg jo ikke opgive for hurtigt men til sidst var jeg ved at drukne i mælkesyre efter en bakke og måtte vifte de andre udenom.

Ved venstresvinget efter Danstrup kom jeg til at hænge efter to andre som ikke fangede feltet. Da jeg var lidt stegt (Kermit havde lige ført an og havde selv forinden spildt energi på en udeblevet skiltespurt som jeg alligevel gik uventet kold i) havde jeg håbet at de kunne træde os når de andre ventede. Det var dumt for hullet voksede hurtigt og de andre ventede ikke . Gik i front for at få trække farten op og sad og stegte i 10½ minut inden jeg fik kørt feltet ind, de sidste 4 minutter på mindst puls 94%. Jeg tabte de to andre til sidst men orkede ikke at samle dem op da jeg bare ville have et hjul at putte mig bagved. Fårk hvor var jeg træt.

Humlebækspurten startede halvlangt ude men gik i sig selv. Det næste ryk blev heller ikke til noget men da jeg prøvede at køre fronten op var jeg pludselig helt oppe foran hvor jeg jeg lurede på Claus som førte. Desværre var Kermit trafikmæssigt modig og skar venstresvinget helt af og havde så meget overskudsfart at jeg ikke kunne gøre noget som helst ved det - lidt ærgeligt for der var faktisk lidt overskud på det her tidspunkt - som Kermit kørte i dag næppe nok, men kunne nu have været sjovt prøve alligevel - nu vi var på flad asfalt har jeg lidt bedre odds end når det går opad.

Lave Skov-bakken åbnede Kermit men jeg sad desværre med for pæne manerer bagved en jeg ikke ved hvad hedder og først da han opgav at følge med gik jeg udenom. Giver lige mig selv en kindhest for passiv kørsel!! Var ikke helt klar over om spurten skulle fortsætte på nedkørslen så trak bare i friskt tempo uden at køre i bund og da ingen gik udenom var det sikkert også sådan som stemningen var.

I sidevinden ude på Strandvejen forsøgte jeg at få folk til at køre rulleskift men det gad de bønder ikke. Fuck hvor det irriterer mig at ligge 7 mand på en smal cykelsti i stiv sidevind med 1 front - 2-3 på viften og resten i blæsten. Hvor svært kan det være at sørge for at alle får lige meget læ og lige mange gange vind på næsen Og det er hver eneste fucking gang

Dels var det ved at blive mørkt - det var begyndt at dryppe - og min stakkels lænd var totalt smadret. Stænglerne var også godt brugt men havde nok overlevet turen op ad Folehavevej. Men det blev til genvejen via Rungstedvej i stedet og hen til dytten og hjem.

Igen en lækker træning som smagte så meget af intervalkørsel det kan uden at det er organiseret men rigeligt fint til mig og sikkert også sjovere.

Desværre er jeg inde i en fase hvor jeg ofte efter sving og lign. havner bagerst og derfor misser en del føringer, spurten på Lave Skov og nok også i Humlebækskiltet hvor jeg burde have været obs på angreb bagfra og ikke bare være tilfreds med at have styr på Claus. Nå, men det er ikke kun på cyklen men helt generelt for tiden at jeg umiddelbart har mest lyst til at grave mig ned i hemmeligt hul, så bare det at jeg faktisk dukker op og kommer ud blandt andre er noget af en overvindelse så det må jeg nok bare være tilfreds med indtil videre. Sikkert også derfor jeg tit kommer for sent ud af døren da en del af mig håber at komme så sent at sted så jeg slipper. Nå - nok om det

Nu mangler jeg kun afsnit 24 i matador som jeg sætter på om lidt.

Startnummer og chip til CSC-løbet kan hentes i Heino. Det ville være dejligt at slippe for køen på Slotspladsen så det frister at hente det i morgen. På den anden side så er jeg jo nødt til at stille op så chippen kan afleveres igen og hvis det nu pisser ned???. Arbejdstiderne falder sådan at hvis jeg skal hente den så skal det være i morgen. Må vist også snart til at Krak´ke en rute så jeg jeg se hvordan jeg finder derhen uden af fare vild i Indre By - det bliver i virkeligheden nok dagens største udfordring.

Det kan godt være at vi manglede Carsten og Carsten, men så var der en anden der lavede røre i andedammen - kæft du kørte rundt med os i dag. Hvilket også blev bemærket og kommenterede af en del af de andre.

(men Humlebækspurten var stadig en foræring fordi jeg snosksov - der burde jeg have kunnet drille dig lidt )

:4police: man skal have øjne i nakken når man laver den slags. Men det er nok lettere at overskue heroppe væk fra storstaden.

men så er det jo bare igang med vægttab og sådan, selvom det jo altid lyder nemmere end det i virkeligheden er

Desværre - men turen fik da høvlet ædegildet fra barnedåben af så fra 92,6kg i går morges stod vægten på 91,0 i morges og med 0.9 kg mindre i fedtdelen - faktisk den laveste fedtvægt i flere uger. Ikke at den viser superrpæcist men med daglige målinger passer udsvingene overordnet fint med det som man kan fornemme i spejlet.

Hvordan med træningen, Kermit? Jeg synes der er stille ovre på din banehalvdel. Får du bare ikke skrevet den ind eller går du og dovner den

Ellers så er jeg godt nok smadret i stænglerne i dag og synes at fornemme at en smule ømhed er ved at indfinde sig.

Trods jeg gik i seng allerede 22:10 er jeg godt nok træt så må vist hellere tage sengen tidligt igen i aften. Prøver lige om jeg kan nå en lille lur men ellers må jeg holde den kørende.

Det er længe siden jeg har lavet skadesopdatering:

Seneskedehindebetændelsen i højre hånd er næsten væk. Hvis jeg virkelig maser på pegefingersenen gør det stadig ondt men ellers er der intet at mærke - følelsesløsheden er også ved at fortage sig.

Venstre skulder er også i langsom men sikker bedring - har derfor aflyst min tid til lægen i dag.

Venstre knæ - mærker jeg heller ikke noget til mere.

Ved ikke rigtigt om jeg gider at køre CSC-løb i regnvejr.... i stedet overvejer jeg at komme i gang i motionscenteret allerede nu men må hellere afvente at vejrudsigten bliver mere sikker for søndagen. Men det kribler......

Inden jeg går i seng i aften har jeg lavet lidt for mave/lænd, lidt dips og kropshævninger men ikke noget der er værd at logge.

Bare lige det sidste op ad bakken, til venstre og så ellers opad igen

Og et lille nedkig ikke langt fra toppen af Hundebakken - måtte lige tilbage og ned for at komme fri af skoven

En smule bykørsel i Båstad blev det også til men ikke meget. Og så med lidt klatrearbejde som ventede ude til højre.

Heldigvis skal man jo også ned. Her en lille ophør i den ellers smækreste nylagte asfalt i hele 8-10 cm tykkelse.

Lagde ud med samme nedkørsel som før og frøs igen selv om solen nu var begyndt at få god magt - stadig helt vindstille så vejret var jo perfekt.

Derfter en lille knold - lidt fladt måske med et lille fald kørt med 35 i timen lige indtil vi ramte dagens første bakke. Da alle stadig var friske var der ikke den helt store ventetid på toppen og så fortsatte vi igen ad nogenlunde flade veje. Næsten uden biler - stort set med lækker asfalt og tit på smalle lettere snoede veje så de var spændende at køre på. Naturligvis flankeret af røde træhuse og masser af lækker natur som jeg desværre ikke havde så meget overskud til at nyde som jeg gerne ville have haft. Jeg havde jo også lige et kamera der skulle passes.

Så drejde vi til venstre og op. De påstod at det var en forsigtigt start. Og så kom det frem at det var Hundebakken hvor flere har måttet af for at trække op. Stigningen var ellers rimelig fæl fra start men blev værre og værre. Til sidst ville jeg faktisk gerne ned på 27´eren bagpå men kæden kammede tit over når jeg trådte igennem hvilket var absolut nødvendigt da jeg på det her tidspunkt var oppe i stående kørsel så jeg måtte tilbage på 25´eren. I starten var det OK men det var på viljestyrken til sidst. Under 10 i timen, stående og med en puls som lå 3-5 slag fra maxpuls; så føler jeg mig altså presset. Men op kom vi og på denne her havnede jeg i forreste halvdel.

Kørte lidt rundt og skulle så nedad. Nedkørslen var lige stejl nok til mig smag så fik pumpebremset lidt - især da vejen drejede så meget at jeg kunne glemme alt om stopsigt. Men så skete ulykken - en af de som lige havde overhalet blev ramt af woblen og kunne ikke holde sig på vejen. Heldigvis fik han sigtet uden om en række træer på en meter i diameter og endnu mere heldigt var der P-plads hvor han lagde sig på siden. Desværre stak der en kampesten nogle cm op af gruset og den fik has på hans kraveben. Ejeren til huset på hjørnet kom forbi i samme og konstaterede at det de havde frygtet nu skete men han var nu flink nok og kørte væk med den tilskadekomne og hans cykel.

Men turen gik jo videre - op ad en lang lang "halv"stejl bakke tilbage til P-pladsen hvor vi havde håbet at fange ham da vi havde sendt SMS om at han ikke måtte køre hjem alene - en lidt sen beslutning. Han var desværre smuttet men så fik vi da tanket vand på tanken.

Videre til et par "knolde" (alt er relativt) inden dagens næstsidste stigning skulle forceres - noget stejlere end de andre op her kunne jeg sidde med i frontgruppen. Så på de stejlere stigninger går det bedre. Også lækker udsigt heroppe fra. Vejen så smal at en stakkel bilist ikke kunne komme til at overhale og men måtte blive bagved i mange minutter. Men da vi ikke var i Danmark var der ingen sure miner og i det hele taget var der helt ekstrem hensyn fra bilister og venlighed fra folk i de haver vi passerede på stigningerne. Mens vi halsede forbi i slo-mo var der "hej" og/eller vink som vi også fik fra andre cyklister og fodgængere vi mødte. Selv bilister som måtte trække ud i gruset for at kunne passere på de smalle veje vinkede og smilede da vi passerede hinanden.

Her var vi ved at være stegte og de to der hang kom først op efter ret lang tid.

Så var det bare ned igen og igen op ad den lange lede igen.

Et par af de andre som har kørt rundt i bjergene nede sydpå kunne konstate at dagens tur stort set var så hård som dernede. Hårnålesving havde vi kun to af - stigningerne var ikke så lange som de kan være sydpå - til gengæld ofte lidt mere stejle. Som andre har oplevet, fortrød jeg også et par gange undervejs at jeg var med - da vi kom i mål synes jeg at havde været monster hårdt og det skulle jeg aldrig prøve mere men nu. Nu skal jeg da nok med igen næste år. I hvert fald hvis jeg vejer under 90, mindre er vel næppe realistisk at håbe på, for de er ikke nemme at skulle slæbe opad. Nedad gør kiloerne godt bortset fra at jeg fik slidt godt på bremseklodserne for ikke at køre fra de andre - desværre kan overskudsfarten ikke særligt tit udnyttes til noget fornuftigt.

Puha - der blev arbejdet en del nede i Stege - fik dog også tid til at smovse i aaaaalt for meget mad, is og kage i går på selve dåbsdagen. Godt man ikke er til alkohol - så var det sikker også løbet løbsk.

Fik kørt nogenlunde tidligt hjem men kunne selvfølgelig ikke sove da jeg fik aftenens slumreanfald allerede på Køge-Bugt-Motorvejen. Efter knap 5 timers søvn kom jeg dog op og fik smidt de nye dæk på cyklen - den stod med "nøgne" fælge da de havde taget vand efter regn og/eller grundig vask efter rejnvejrsturen i onsdag.

Ilede til mødestedet og fulgtes med samme mand som til Helsinge Rundt. Det skulle vise sig at jeg var glad for hans deltagelse da jeg ellers havde haft den tvivlsomme og for mig lidt uvante ære at være bundprop det meste af tiden. På små Sjællandske bakker kan jeg "volde" cyklen henover men må erkende at 90+kg på ingen måde er en fordel på de lange stigninger - aldrig før er jeg blevet sat så mange gange indenfor et par timer.

Nå, men een ting ad gangen - 3 biler kom til at tage en færge for tidligt så i stedet for at stå og vente på resten tog vi en tur på 110 højdemeter ned og op igen. Nedkørslen var kold som bare pokker men efter 30 sekunders stigning var der varme i kroppen. Og som debutant ud i at køre opad sådan for alvor måtte jeg indse at det var præcis - eller lidt mere - så hårdt som frygtet/forventet.

Vel tilbage på Q8 gik det ikke mange øjeblikke inden de andre dukkede op og efter lidt cykeludbakning var det tid til den rigtige tur: 6 mand og en turleder "udefra".