Eventyren

Bogen er skrevet af både Ebbensen og Lars Nybo, som begge er cand.scient i human fysiologi, hvor Nybo må betegnes som en af landet førende forsker inden for sit felt. 
Nu fik jeg læst bogen ret hurtigt på en flytur til Barcelona, og den er klart primært skrevet til "motionisten", men prøve at ramme bedre uden at tabe folk med videnskablige diskussion. Kort fortal er bogen bygget på træningsfilosofien 80/20 princippet (http://home.trainingpeaks.com/blog/article/using-the-80-20-rule-to-balance-triathlon-training-intensity) og arbejder overordet med 3 zoner  
zone 1: Lavintenst aerob kapacitet træning, som dækker: restitutionstræning, opvarmning/nedvarmning, grundtræning/fedtforbrænding/udholdenhedtræning. Typisk betegnet som Z0-Z2
zone 2: Højintenst aerob kapacitet træning, som dækker: Tempo træning, sub AT/sweet spot samt AT/FTP træning. Typisk betegnet som Z3-Z4
zone 3: Aerob effekt og anaerob kapacitet/effekt, som dækker: iltoptagelse/VO2max samt alle typer anaerob træning inkl. styrketræning. Typisk betegnet som Z5-Z6a/b/c
"Det største problem for hovedparten af alle motionister er, at de træner for hårdt når de skal træne let, og for let når de skal træne hårdt" Citat tidligere landstræner i cykelcross. 
Så hvis du kun har 3-8 timer til rådighed om ugen fordelt på 3-4 pas, giver det størst effekt at holde sig til zone 1 og zone 3, da zone 2 ikke forbedre den aerobe effekt særligt effektivt i forhold til zone 3 træning. Typisk 2-3 høj intense pas og et langt pas. 
Kort fortalt er det overordnet mål med både zone 1 og zone 2 trænet at forbedre den aerob kapacitet, mens zone 2 er mere udtrættede men mere tidseffektivt. 
Hvis man kigge på hvordan verdenseliten inden for udholdenhedssport træner, er det næste udelukkende zone 1 og lidt zone 3. hvis man skal træne 25-35 timer om ugen er zone 2 for hårdt, og vil ikke træne den aerobe effekt for en med et kondital på 75+. Hvis man til gengæld kigger på hvordan en dansker normalt træner, er det typisk zone 2. 
Har zone 2 så ikke sin berettelse? jo for supermotionistene (5-7 træningsdage om ugen og 10-20 timer træning om ugen) samt specielt for dem der kører konkurrencer af 1-3 timers varighed, da det er konkurrence specifik træning. Hvor kan supermotinister vælge at træne zone 2? Fordi de ikke har muligheden for at ligge nok timer til at få det maksimale ud af zone 1 træning, selvom det ville være optimalt. Så for at opnår nok træthed og dermed mulighed for fremgang kan zone 2 anvendes. 
Tidsmæssigt vil et zone 1 pas kunne være hvad som helst, men en cykeltur der skal forbedre udholdenheden skal helst være 2.5 time+ mens løbe kan klares med 1 time+. 
Zone 2 træning har typisk en varighed på 30-60 minutter effektivt zone 2 arbejde. 
Zone 3 træning har typisk en varighed på 10-20 minutter effektivt zone 3 arbejde. Dog vil et anaerob effekt pas (f.eks. 10x8sek sprint) være noget kortere. 
For alle aerobe sportgerne (80 sek+ konkurrencetid) spiller den aerobe kapacitet en stor rolle, det er derfor ikke for sjov at banelandsholdet i 4000 holdforfølelsesløb cykler 6-8 timers zone 1 træninger. Det samme kan man sige om roer eller for den sags skyld mellem distanceløber. Det der kendetegner alle disse atleter er, at de primært arbejde i det aerobe effekt område (4-8 minutter), men også er afhængige er en meget høj aerob kapacitet. Derfor man skal både træne langt og langsomt og kort og hårdt, ligemeget hvilket form for udholdenhedsport man dykker.
Normalt vil man fokusser på et type energi system per træning, men man kan godt blande det, dog skal man træne det hårdeste målt i intensitet først. Dog kan man godt have konkurrence specifikke pas, hvor man træner hårdt mod slutning og evt. afslutter med spurter. Tænkt f.eks. på cykelløbsintervaller eller fartleg.  

Bogen er skrevet af både Ebbensen og Lars Nybo, som begge er cand.scient i human fysiologi, hvor Nybo må betegnes som en af landet førende forsker inden for sit felt. 
Nu fik jeg læst bogen ret hurtigt på en flytur til Barcelona, og den er klart primært skrevet til "motionisten", men prøve at ramme bedre uden at tabe folk med videnskablige diskussion. Kort fortal er bogen bygget på træningsfilosofien 80/20 princippet (http://home.trainingpeaks.com/blog/article/using-the-80-20-rule-to-balance-triathlon-training-intensity) og arbejder overordet med 3 zoner  
zone 1: Lavintenst aerob kapacitet træning, som dækker: restitutionstræning, opvarmning/nedvarmning, grundtræning/fedtforbrænding/udholdenhedtræning. Typisk betegnet som Z0-Z2
zone 2: Højintenst aerob kapacitet træning, som dækker: Tempo træning, sub AT/sweet spot samt AT/FTP træning. Typisk betegnet som Z3-Z4
zone 3: Aerob effekt og anaerob kapacitet/effekt, som dækker: iltoptagelse/VO2max samt alle typer anaerob træning inkl. styrketræning. Typisk betegnet som Z5-Z6a/b/c
"Det største problem for hovedparten af alle motionister er, at de træner for hårdt når de skal træne let, og for let når de skal træne hårdt" Citat tidligere landstræner i cykelcross. 
Så hvis du kun har 3-8 timer til rådighed om ugen fordelt på 3-4 pas, giver det størst effekt at holde sig til zone 1 og zone 3, da zone 2 ikke forbedre den aerobe effekt særligt effektivt i forhold til zone 3 træning. Typisk 2-3 høj intense pas og et langt pas. 
Kort fortalt er det overordnet mål med både zone 1 og zone 2 trænet at forbedre den aerob kapacitet, mens zone 2 er mere udtrættede men mere tidseffektivt. 
Hvis man kigge på hvordan verdenseliten inden for udholdenhedssport træner, er det næste udelukkende zone 1 og lidt zone 3. hvis man skal træne 25-35 timer om ugen er zone 2 for hårdt, og vil ikke træne den aerobe effekt for en med et kondital på 75+. Hvis man til gengæld kigger på hvordan en dansker normalt træner, er det typisk zone 2. 
Har zone 2 så ikke sin berettelse? jo for supermotionistene (5-7 træningsdage om ugen og 10-20 timer træning om ugen) samt specielt for dem der kører konkurrencer af 1-3 timers varighed, da det er konkurrence specifik træning. Hvor kan supermotinister vælge at træne zone 2? Fordi de ikke har muligheden for at ligge nok timer til at få det maksimale ud af zone 1 træning, selvom det ville være optimalt. Så for at opnår nok træthed og dermed mulighed for fremgang kan zone 2 anvendes. 
Tidsmæssigt vil et zone 1 pas kunne være hvad som helst, men en cykeltur der skal forbedre udholdenheden skal helst være 2.5 time+ mens løbe kan klares med 1 time+. 
Zone 2 træning har typisk en varighed på 30-60 minutter effektivt zone 2 arbejde. 
Zone 3 træning har typisk en varighed på 10-20 minutter effektivt zone 3 arbejde. Dog vil et anaerob effekt pas (f.eks. 10x8sek sprint) være noget kortere. 
For alle aerobe sportgerne (80 sek+ konkurrencetid) spiller den aerobe kapacitet en stor rolle, det er derfor ikke for sjov at banelandsholdet i 4000 holdforfølelsesløb cykler 6-8 timers zone 1 træninger. Det samme kan man sige om roer eller for den sags skyld mellem distanceløber. Det der kendetegner alle disse atleter er, at de primært arbejde i det aerobe effekt område (4-8 minutter), men også er afhængige er en meget høj aerob kapacitet. Derfor man skal både træne langt og langsomt og kort og hårdt, ligemeget hvilket form for udholdenhedsport man dykker.
Normalt vil man fokusser på et type energi system per træning, men man kan godt blande det, dog skal man træne det hårdeste målt i intensitet først. Dog kan man godt have konkurrence specifikke pas, hvor man træner hårdt mod slutning og evt. afslutter med spurter. Tænkt f.eks. på cykelløbsintervaller eller fartleg.  

Bogen er skrevet af både Ebbensen og Lars Nybo, som begge er cand.scient i human fysiologi, hvor Nybo må betegnes som en af landet førende forsker inden for sit felt. 
Nu fik jeg læst bogen ret hurtigt på en flytur til Barcelona, og den er klart primært skrevet til "motionisten", men prøve at ramme bedre uden at tabe folk med videnskablige diskussion. Kort fortal er bogen bygget på træningsfilosofien 80/20 princippet (http://home.trainingpeaks.com/blog/article/using-the-80-20-rule-to-balance-triathlon-training-intensity) og arbejder overordet med 3 zoner  
zone 1: Lavintenst aerob kapacitet træning, som dækker: restitutionstræning, opvarmning/nedvarmning, grundtræning/fedtforbrænding/udholdenhedtræning. Typisk betegnet som Z0-Z2
zone 2: Højintenst aerob kapacitet træning, som dækker: Tempo træning, sub AT/sweet spot samt AT/FTP træning. Typisk betegnet som Z3-Z4
zone 3: Aerob effekt og anaerob kapacitet/effekt, som dækker: iltoptagelse/VO2max samt alle typer anaerob træning inkl. styrketræning. Typisk betegnet som Z5-Z6a/b/c
"Det største problem for hovedparten af alle motionister er, at de træner for hårdt når de skal træne let, og for let når de skal træne hårdt" Citat tidligere landstræner i cykelcross. 
Så hvis du kun har 3-8 timer til rådighed om ugen fordelt på 3-4 pas, giver det størst effekt at holde sig til zone 1 og zone 3, da zone 2 ikke forbedre den aerobe effekt særligt effektivt i forhold til zone 3 træning. Typisk 2-3 høj intense pas og et langt pas. 
Kort fortalt er det overordnet mål med både zone 1 og zone 2 trænet at forbedre den aerob kapacitet, mens zone 2 er mere udtrættede men mere tidseffektivt. 
Hvis man kigge på hvordan verdenseliten inden for udholdenhedssport træner, er det næste udelukkende zone 1 og lidt zone 3. hvis man skal træne 25-35 timer om ugen er zone 2 for hårdt, og vil ikke træne den aerobe effekt for en med et kondital på 75+. Hvis man til gengæld kigger på hvordan en dansker normalt træner, er det typisk zone 2. 
Har zone 2 så ikke sin berettelse? jo for supermotionistene (5-7 træningsdage om ugen og 10-20 timer træning om ugen) samt specielt for dem der kører konkurrencer af 1-3 timers varighed, da det er konkurrence specifik træning. Hvor kan supermotinister vælge at træne zone 2? Fordi de ikke har muligheden for at ligge nok timer til at få det maksimale ud af zone 1 træning, selvom det ville være optimalt. Så for at opnår nok træthed og dermed mulighed for fremgang kan zone 2 anvendes. 
Tidsmæssigt vil et zone 1 pas kunne være hvad som helst, men en cykeltur der skal forbedre udholdenheden skal helst være 2.5 time+ mens løbe kan klares med 1 time+. 
Zone 2 træning har typisk en varighed på 30-60 minutter effektivt zone 2 arbejde. 
Zone 3 træning har typisk en varighed på 10-20 minutter effektivt zone 3 arbejde. Dog vil et anaerob effekt pas (f.eks. 10x8sek sprint) være noget kortere. 
For alle aerobe sportgerne (80 sek+ konkurrencetid) spiller den aerobe kapacitet en stor rolle, det er derfor ikke for sjov at banelandsholdet i 4000 holdforfølelsesløb cykler 6-8 timers zone 1 træninger. Det samme kan man sige om roer eller for den sags skyld mellem distanceløber. Det der kendetegner alle disse atleter er, at de primært arbejde i det aerobe effekt område (4-8 minutter), men også er afhængige er en meget høj aerob kapacitet. Derfor man skal både træne langt og langsomt og kort og hårdt, ligemeget hvilket form for udholdenhedsport man dykker.
Normalt vil man fokusser på et type energi system per træning, men man kan godt blande det, dog skal man træne det hårdeste målt i intensitet først. Dog kan man godt have konkurrence specifikke pas, hvor man træner hårdt mod slutning og evt. afslutter med spurter. Tænkt f.eks. på cykelløbsintervaller eller fartleg.  

Primært er det fokusset imod "kortere" udholdenhedskonkurrencer dvs. cross duathlon og cross triathlon, altså trail/mtb multisport konkurrencer af 1,5 til 3 timers varighed. Det stille krav til en høj iltoptagelse, FTP/AT niveau og funktionel styrke samt evnen til at komme sig over anaerobt arbejde. Kort fortalt ligge cykel/løbe delen af disse konkurrencer intensitet mæssigt primært i den høje ende af sub AT/sweet spot, men der er også stejle bakker/skrænter der stille krav til styrke og anaerobt arbejde. Svømning handler primært om at ligge på fødder og lære at arbejde over AT, da jeg gerne skulle ned omkring 23 minutter på en 1500m i fladt vindstille vand. Da løb klart er min stærkest side, her det ikke særligt fokus, men kan på den anden side ikke glemmes, dvs. de højintense pas typisk ligger på cyklen og svømning.
Dog har jeg oplevet at jeg kan presse mig selv mest på løb, så et virkelig høj VO2max/konditionspas skal foregår på løb. Dette kunne f.eks være 2x3x3min med 3min pause SP 5min. i bakket tærren inkl. stave, som jeg skal løbe onsdag middag, da jeg pga arbejde tirsdag og onsdag aften i august ikke kan når mtb klubtræning eller intervalløb med kvik tri. Forøvigt gør bakkerne at pulsen kommer meget højt op hurtigt og stavene at der involverede mere samlet muskelmasse, så vil mene at jeg kan arbejde meget tæt på min maksimale puls i næste alle 3 minutter, og dermed presse mit hjerte bedre end ved f.eks intervaller på et atletik stadion. 
Forøvrigt blev jeg slået af Anders Bregnhøj på første løbetur til 1. afdeling af mtb duathlon sommercuppen. Det skal siges han kører på mtb landsholdet, men har sagde selv det var første løbetur i 2016, så et kondital på 80+ og en masse mtb træning, kan sagtens gøre en til en hurtig løber. Jeg vil skylde på at han kan løbe sub 16 på 5km, så kom ikke og sig at cross træning ikke virker...
Sidst men ikke mindst, har jeg også fokus på at opbygge lidt udholdenhed, for skal en tur til Asien og kører et non-stop løb (40-60 timer) i slut september. Så veksler imellem høj intense uge og uger med fokus på udholdenhed. Uge 29 var en højintens uge, mens uge 30 var med udholdenhed lidt mere i fokus. Dog er min tilgang træning til at man skal ramme alle intensitet hver uge, og styre træningen ud fra tæthed. Så vælger typisk nogle nølgepas (2-4 per uge) som kan være de lange pas eller de højintensepas, derefter bliver resten flyd og efter dagsformen, så her tit tænkt at jeg skulle cykel/løb det dobbelt, men endt man det halve i restitutions tempo. Jeg bruge ikke klassisk pariosering, men styre min træning udfra tæthed, så i off sæsonen er jeg meget mere frisk i hverdagen og til hver pas, mens jeg for tiden er træt i større eller mindre grad 24/7. Det hænger sammen med at juli var en trænings måned uden konkurrence hvor formen skulle forbedres, så der måtte godt akkumuleres lidt træthed. 
Træning uge 30:
Mandag: 
1. pas: 110min landevej - teknik/kadance/styrke træning:
10min opvarmning
2x2x1/1min et ben p. 1min rul
15min 50-60 RPM 
10min 110+ RPM
4min rul
5x tungt gear op af motorvejsbroen 
50min rul
2. pas: 55min havsvømning grundtræning (3.4 km/t) -  Amager Strandparken halv rundt: medvind inden i Lagunen og modvind/bølger ude i Øresund.
Tirsdag:
155min MTB (licenstræning) inkl.  4x3min p. 2min og et 18min tempo interval.
Onsdag:
55min rolig løb (5.30 min/km) asfalt/sand + 20min coretræning
Torsdag:
1. pas: 50min svømning indedørs 
400m opvarmning (2x 150m crawl/50m bryst)
200m teknik m. svømmefødder (4x50m skodøvelser, balance ben, en arms crawl, balance ben)
200m svømmefødder
200m teknik m. svømmefødder (4x50m skodøvelser, balance ben, en arms crawl, balance ben)
4x25m Sprint (16-17s) ST 50sek
100m løs
4x25m PB Sprint (18-19s) ST 1min
100m løs
5x200m HP/PB tempo (1.40-1.41 min/100m) P. 20sek
100m afsvøm
2. pas: 180min grundtræning cykling (indedørs) ved 188 watt (forsøg)
Fredag 
115min løb -  lavintenst grundtræning trail/asfalt inkl. rygsæk og stave.
Lørdag: 
60min restitutionssvømning (3.1 km) + 90min restitutionsjog asfalt (5.26 min/km) 
Søndag: 
200min landevej inkl. 3x20min sweet spot (gennemsnit fart uden for København 34.5 km/t, men lå på hjul stort set hele vejen) 
I alt: 18 timer
Træning uge 29: 
Mandag:
50min højintenst havsvømning - opvarmning, tempo svømning, et 1000m interval med 3 gange Australian exit dvs. lidt sand/vandløb på omkring 15min og nogle korte spurter som fælles standstart til sidst. 
Tirsdag:
1. pas: 45min restitutionsjog asfalt (4.47 min/km)
2. pas: 170min MTB inkl. (3x15min under/over AT træning)
Onsdag:
1. pas 55min rolig grundtræning trailløb (5.15 min/km)
2. pas 60min svømning: 1100m opvarmning, 1800m HP/PB, 100m afsvøm
Torsdag:
1. pas: 62min cykling (3x9min mikrointervaller) + 4km off bike AT løb(3.37 min/km)
2. pas: 42min havsvømning (2x600m hårdt)
Fredag:
60min restitutionsrul landevej (27.5 km/t) 
Lørdag: 65min havkajak (8.7 km/t den første time)
10min opvarmning
2x5min p. 1min let
4x2min p. 30sek let
6x90sek p. 30sek let
8x70sek p. 20sek let
SP hele vejen 1min let
7min Afroning
Søndag:
270min MTB -  Grundtræning+ (kæden blev holdt stram hele vejen) med DMK primært på singletrack + 15 og 20km transport asfalt.
I alt 15 timer

Opsamling på uge 12 og 13
Uge 12
Mandag - 95min kajak restitution (turroning/USG arbejde)
Tirsdag - 50min svømning (primært HP/PB og svømmefødder) + 70min o-løb postudsætning og nedtagning (USG arbejde)
Onsdag - 50min trailløb m. stave + 70min landevejcykling inkl. 3x1 min et bens cykling + 45min overkrop/core træning. 
Torsdag - 110min trailløb m. stave/rygsæk og 15min trappeløb
Fredag - 185min MTB (transport + det røde spor)
Lørdag - 135min o-løb m. rygsæk
Søndag - fri
I alt 14 timer
Uge 13
Mandag - 65min o-løb + 90min inliners 
Tirsdag - 90min trialløb (inkl. 30min konkurrence o-løb) + 20min coretræning
Onsdag - 60min spinning
opvarmning inkl. 2x1min et ben
3x8sek max kadance lav belastning ST. 1min (max kadance 178)
5x6sek peak power ST. 1min (peak power 812 watt) 
rul
5min VO2max 65 prm (355 watt)
rul
4x1min 430 watt p. 1min 
3x30sek sprint p. 30sek (omkring 480 watt) 
Torsdag - 40min svømning (primært HP/PB) + 45min intervalløb
3km rolig opvarmning
lidt løbeteknik og 2 stigningsløb 
intervaltræning 4x1km p. 90sek 
1. 10km pace (3.27 min/km)
2. 15km pace (3.31 min/km)
3. marathon pace -> tempo ryk -> 10km pace (3.32 min/km) 
4. marathon+ pace (3.50 min/km) 
afjog
Fredag - fri
Lørdag - 650min Adventure race - 7.15 km løb (skov/asfalt), 21.45 km Inliners, 11.35 km Bike n' run, 9.75 km O-løb (svært meget kuperet nat o-løb), 16 km Kajak (K1 havkajak), 41 km MTB, 5.6 km By o-løb og 22.8 km MTB + Bike n' hike på strand
Søndag - fri
I alt 17.5 timer
Det blev til en sejr i Delta Adventure Race, rigtig dejligt at slår nogle af de folk vi har ligget og kæmpet tæt med hele vinteren. Løbsrapporten kan læses her: https://www.facebook.com/TeamMerrellDenmark/
 

Opsamling på uge 12 og 13
Uge 12
Mandag - 95min kajak restitution (turroning/USG arbejde)
Tirsdag - 50min svømning (primært HP/PB og svømmefødder) + 70min o-løb postudsætning og nedtagning (USG arbejde)
Onsdag - 50min trailløb m. stave + 70min landevejcykling inkl. 3x1 min et bens cykling + 45min overkrop/core træning. 
Torsdag - 110min trailløb m. stave/rygsæk og 15min trappeløb
Fredag - 185min MTB (transport + det røde spor)
Lørdag - 135min o-løb m. rygsæk
Søndag - fri
I alt 14 timer
Uge 13
Mandag - 65min o-løb + 90min inliners 
Tirsdag - 90min trialløb (inkl. 30min konkurrence o-løb) + 20min coretræning
Onsdag - 60min spinning
opvarmning inkl. 2x1min et ben
3x8sek max kadance lav belastning ST. 1min (max kadance 178)
5x6sek peak power ST. 1min (peak power 812 watt) 
rul
5min VO2max 65 prm (355 watt)
rul
4x1min 430 watt p. 1min 
3x30sek sprint p. 30sek (omkring 480 watt) 
Torsdag - 40min svømning (primært HP/PB) + 45min intervalløb
3km rolig opvarmning
lidt løbeteknik og 2 stigningsløb 
intervaltræning 4x1km p. 90sek 
1. 10km pace (3.27 min/km)
2. 15km pace (3.31 min/km)
3. marathon pace -> tempo ryk -> 10km pace (3.32 min/km) 
4. marathon+ pace (3.50 min/km) 
afjog
Fredag - fri
Lørdag - 650min Adventure race - 7.15 km løb (skov/asfalt), 21.45 km Inliners, 11.35 km Bike n' run, 9.75 km O-løb (svært meget kuperet nat o-løb), 16 km Kajak (K1 havkajak), 41 km MTB, 5.6 km By o-løb og 22.8 km MTB + Bike n' hike på strand
Søndag - fri
I alt 17.5 timer
Det blev til en sejr i Delta Adventure Race, rigtig dejligt at slår nogle af de folk vi har ligget og kæmpet tæt med hele vinteren. Løbsrapporten kan læses her: https://www.facebook.com/TeamMerrellDenmark/
 

En kort løbsberetning. Som tidligere nævnt valgte jeg at køre Xterra duathlon Hedeland i dag. I min forberedelse havde jeg hørt at mtb ruten var hurtig, hvilket den også var. Derfor valgte jeg at montere min faste forgaffel (købt i efteråret men havde ikke været i brug). Problemet er at "star nutten" ikke passer, så den må files til, nej det var ikke den version der kan bakkes fast med en gummi hammer. Jeg glemmer dog at sætte top "spændebåndet" på, hvilket betyder jeg havde en ekstra høj spacer på, men kan ikke udgå lidt slør i headsettet. 
Selve løbet: Løberuten er ret teknisk med mange små stejle skrænter og tekniske passerer, altså ægte off road hvor o-løbstræning ikke var nogen ulempe. Jeg kommer selvfølge til at ligger lidt for hårdt ud, men vil også gerne ind blandt de første på single tracket (800m), hvorefter jeg prøver at holde igen og finde min egen rytme, for jeg ved af erfaring at man kan tabe rigtig meget på anden løbetur, i forhold til hvad man kan vinde på første tur. Derfor prøver jeg også at går op af de stejleste stykker. Kommer ind fra første løbetur som nr. 7, men laver en ægte rookie skiftezone, hvor jeg ikke kan komme i min cykelsko, fordi jeg har glemt at løsne dem. Jeg kommer ud lidt bagefter en grupper, som jeg burde have siddet med i. Cykeldele går rigtig fint på grusvejene og de bakker der er undervejs, hvor jeg virkelig kan mærke den ekstra fart der er i den faste forgaffel. Jeg kører mig rigtig godt op i feltet, hvor jeg lige pudselig kan se nr. 4, men så kommer single track stykkerne, hvor jeg overhovedet ikke har min normale styreevner, primært fordi jeg har et løst headset, men også fordi jeg er vant til afdæmpning i forgaffelen. Dvs. jeg burde nok havde trænet med gaflen inden for at lærer dens kontante afregning... Jeg taber nok 1-2 min på min rookie skiftezone og dårlige kørerevner pga. anden opsætning. Det betyder at jeg går ud på sidste løbetur som nr. 8, ikke lagt op til nr. 6 og 7 men også med et par stykker lige i røven. Løberuten er bygget op omkring en meget teknisk singletrack del, hvor jeg taber tid og ikke rigtig kan finde moment. Anden del er et "langt" grusstykker, hvor jeg var lige ved at blive indhentet bagfra, men får fundet nok fart frem og skabt et hjul igen. Sidste del er en rigtig lækker sag med off road skrænter og et par gode lange grusbakker. Jeg får indhentet en og fundet et godt flow, hvor jeg godt kunne have brugt et par km mere for at hente endnu flere.   
Alt i alt ender jeg som nr 7: http://www.sportstiming.dk/Results/IndividualResults.aspx?Id=3872&Round=9874&Page=1&Theme=xterranordic



Konklusion på den faste forgaffel pt: Den skal helt sikker bruges til danske adventure løb, da de typisk indenholder en del asfalt og grus, hvor der er meget fart at hente, samtidig er der så lidt teknisk (typisk) som køres relativt langsomt. Jeg har bestil en ny star nut (fik den gamle op) og nogle spacer, så jeg skal nok få spændt det headset op. Derefter skal der køres en del spor for at lære cyklen at kende, og vurderer om det også kan betale sig til mtb duathlon løb, hvilket jeg ikke er 100% sikker på. 

Personligt er jeg stille og roligt ved at bygge min mtb op omkring fun Works dele, da det er vildt billigt http://www.actionsports.de/en/fun-works-n-light-road-el-padron-aerolite-carbon-clincher-1550g-wheelset-4311?c=404
alternativ kig denne vej https://fullcarbon.dk/hjulsaet/rebel-50-hjulsaet-preorder-kun-i-januar-2/

Naturcenter Vestamager er et bud http://findvej.dk/55.6147,12.57521?zoom=17&maptype=3
Toilettet i byparken, det handicaptoilet Henrik har linket til, er også et bud. Generelt er der ikke mange toiletter i området, men dette toilet er oprettet fordi folk var trætte af fredags øl fra Ørestad gymnasium, endte med tis i opgangene... http://findvej.dk/55.63325,12.57995?zoom=20&maptype=3

Sikker sejr i AR cuppen, det blev endelig kørt som et lille hygge løb hvor intensitet ikke var særlig høj, så benene er klar til en omgang svøm og måske list intervaller på cyklen senere i dag. Det sjove ved Møn i år var, at jeg på ingen måde synes at terrænet var særligt hård og stejt, men det er nok bare fordi Frankrig har haft en effekt... ps der er ikke kommet billeder fra løbet i nu, men her er introvideoen til Møn Klint Adventure Race 2015

Så er jeg faldet godt til i de sydfranske alper, og har fået tid til måde arbejde og træning/leg.
Uge 30
Mandag: Morgen - 30min svøm. Aften - 30min foskajak på sø inkl. en omgang tabata + 30min SUP
Tirsdag: Dag - 4timer vadring med kursister (1000m højdemeter). Aften - 6x3min Vo2max intervaller opad på landevej.
Onsdag: Aften - 65min bjergløb + 25min vadning (i vand fra ankel- til hoftehøjde)
Torsdag: Aften - 2t landevejs mtb inkl. 1t tempo/sweet spot intensitet (Risoul + lidt col de Vars). Om dagen lå jeg bunden af en slalom bane i et mini surf spot og ventede på at kursisterne kom igennem hvor jeg evt kunne samle dem eller deres udstyr op hvis de væltede. Virkelig god og hård træning at ligge og kæmpe med at holde sig på bølgen og ro lidt i modstrøm.
Fredag: Eftermiddag - 14 km foskajak, hvor jeg fik nogle intervaller når jeg skulle bugserer kursister og deres kajakker indtil land, når de vælter i.
Lørdag: Formiddag - 1.5t mtb (grus/asfalt op, teknisk singletrack ned). Aften - 85min teknisk bjerg trailløb (høj intensitet).
Søndag: Formiddag - 2t og 40min mtb, en rigtig lang grus opkørsel med ca. 1200m højdemeter, en fed teknisk singletrack nedkørelse hvor jeg prøvede at følge den danske u15 mester i mtb, men må bare erkende at han var teknisk bedre, specielt ved switchback og lidt transport asfalt bliv det til.
Samtidig har jeg mandag og onsdag kørt to korte mtb turen i lav intensitet med kursister.

En hurtig opdatering. de sidste par uger har træningen været meget ustabil og i mindre mængder. Jeg er til gengæld kommer mig over min overtræning, og er klar til en stor mængde grundtræning. Udgangspunktet er lidt dårlige end i maj måned, men ikke meget. Det giver fin mening, da jeg har været tidspresset med meget arbejde på Gerlev højskole, et par eksamener, uddannelse og arbejde med beredskab/sikkerhed på Roskilde festival (frivilligt men også en god mulighed for at arbejde med security risk management i praktisk). Samtidig har jeg været ramt af enten allergi eller måske en lille forkølelse. Min testresultater var i hvert fald at min peak power var steget, men mit FTP niveau var faldet, dog var jeg ramt af formentligt allergi den dag hvilket havde indflydelse på resultatet.

Pt sidder jeg i Bad Hersfeld (100km SV fra Harzen), da firmabilen har problemer og først er repareret færdig i morgen. Jeg er nemlig på vej imod de sydlige alper hvor jeg skal arbejde som adventure instruktør (primært klatring/mtb men også ww kajak og vandring) frem til midt august. Jeg har været her i Tyskland siden fredag aften, lørdag gik med at få styr på det hele, og pakker de vigtigste ting over i en låne bil, så kurset kunne starte i dag. Jeg var helt udkørt om aften, og prøvede at løbe en lille tur, men blev hurtigt svimmel og vente om. Sjovt hvordan let stress og mental træthed har indflydelse på en fysiske niveau. Søndag var bare en vente dag hvor det blev til 2.5t mtb om formiddag og 1t løb om aften, Bad Hersfeld er ikke Harzen men der stadig meget kuperet og har da også korte stigninger med 10%+ procenter. I dag blev det til 2t mtb + 20min off bike løb. Jeg kan godt mærke, at det er udholdenheden og ikke konditionen der mangler. Derfor skal jeg passe på man for lange pas, da terrænet er hård. men regner med stille og roligt at vende kroppe til bjergene, så jeg kan få nogle 4 t+ turer på mtb'en i alperne om en 2-3 ugers tid.

Min "sommerbase" ligger for foden er Risoul (Majka vandt etapen i TdF på dette bjerg sidste år), med bjerge til alle sider, bedre mtb spor end ved f.eks. bourg d'oisans området, selvom racer/landevejs mulighederne måske/måske ikke er lige så gode, men det er også lige meget da jeg kun har min mtb med mig. Dette område har Durance og dens siden floder, hvilket give ideal White Water muligheder i alle sværhedsklasser, så leges skal der også. Jeg bo desuden ved en badesø, og har våddragten med mig, så jeg kan blive lidt klart til Xterra i slut august.

Jeg fik lige skrevet en længere løbsberetning fra Oure, den er som følgende:
8 minutter hvor meget er det?
Denne beretning handler om hvordan det er at køre med om sejren, og hvilket tanker der går igennem ens hoved under et kort intens løb.
Optakten
Vi tager ned til Oure aften inden for at kunne være tilstedet fra start af når kortene blive udleveret, vil man være med der hvor det sker, bliver man nød til at nørdet kort og tegne vejvalg på forhånd. Problemfrit skulle det dog ikke gå, jeg havde modtaget min mtb fra cykelhandleren fredag eftermiddag, hvor den havde fået skiftet sliddele, problemet var bare at krankboxen var monteret forkert. Derfor måtte vi lige forbi værkstedet på ”marken” og improvisere med en styr spacer i stedet for den manglede krank spacer, dette giver slør og irritationer skal jeg hilsen at sige. Når men vi kommer da i segn, eller dvs. vi ligger og vender og dreje os fordi adrenalinen stille og roligt begynder at sige go’dag.
Løbstaktikken er klar, vi skal først hen til de første par poster på by o-løbet, så vi ikke bliver fanget midt i feltet, og vi vil alene hen til klatringen. Rollerne er klart fordelt Niels og jeg skal levere watt’en, trække holdmedlemmer og klippe poster, Lars kører kortet og Anna skal følge med så godt som muligt. Selvom Anna er en stræk pige, har hun bare kønnet imod sig på et så korte løb som dette. Vores løbs opsætning bestå af energi til 8 timer, to kortholder, to rygsække, to løbetræk og to cykeltræk. Det handler hele tiden om at kunne hæve tempoet for den aktuelt langsommste på holdet, så derfor skal vi altid kunne få en person i træk.
Den indledende fase af løbet.
Der er massestart på Fåborg havn, hvor kortet er ukendt på forhånd indtil vi rammer trailsporet imod Svanninge bakker. Vi ligge hårdt for land, men de andre hold er umiddelbart ikke ”kommet for at danse” så der blive presset på, også lidt hårdere end planlagt. Lars skal lige kigge kort omkring post 2, og inden der er gået 5 sekunder, har ”feltet” passeret os. Omkring post 11 opstår der kaos og vi får lavet et lille hul. Vi holder hulen på trailløbet, og går først ind på o-løbet der forhåbentlig er svært nok til at lave en forskel. De andre er ikke til at se bagud og vi kører sikre præcis orientering på kompaskurs, men nej lige pudselig kan det sorte tog aka. Team Racing Denmark ses bagud, av av av det her bliver alt for tæt tænker jeg. Samtidig begynder Kina at siger tak for sidst, det er godt nok 4 uger siden jeg kom hjem fra Kina, men har ikke kunne løbetræne ordenligt siden, da benene har været for trætte over på alle de højdemeter løbet bød på. Det er ingen hjemmelighed at både Lars og jeg var på noget nær hjemmebane hele løbet igennem, dette giver bare ikke altid en fordel. De andre hold havde godt nok en hårdere løbetur, da de løb med deres vand, mens vi satsende på at fylde vand i skiftezonen imellem løb og mtb. Det kræve lidt lokalkendskab at vide hvor man kunne tanke vand i denne skiftezone, så dette kom til at koste os et par kostbare minutter.
Vi går ud på det tekniske mtb spor som nr. 3 ikke langt op til de første, men nok til at vi ikke kommer tættere på, vi er som hold ikke gode til de godt og vel 150 180 grader sving ruten byder på, og taber tid. Man kan ikke gøre en skid for at hjælpe, hvilket er frustrerede, da svigende kommer med få meter mellemrum, flow er en by i Rusland på dette spor. Fik jeg sagt at jeg gælde mig som en ”ko der er ved at blive lukke ud på græs” til at se noget grus eller asfalt? Vi slutter Svanninge bakker af med at skulle sige go’dag til trolden Finn, en stigning jeg huskere meget ondere, selvom jeg denne gang har en på træk, så cykelbenene har det altså okay.
Vi går ind på et mtb-o kort med meget kort afsted imellem posterne, hvilket give meget stop and go kørsel, ikke lige hvad man har lyst til når der bare skal ”ædes” hold foran.
Den afgørende post
ATventure er på dette tidspunkt foran os, og vi ligger sammen med de tidligere Merrell drenge, med omkring 2min op til Racing Denmark, så sker det at ATventure kommer den anden vej, de kan ikke finde posten (vidst nr 39), kortet er også ret udtydeligt, men vi tosser lidt rundt og ender med at kører tilbage til sidste sikre udgangspunkt, hvor vi forsætter af det spor vi var på og finde posten et par 100 meter længere fremme, det er hvad der kan sker, så ingen sure miner. Lige pudselig er hulet til Racing Denmark blevet en del større, vi er dog stadig i starten af løbet, så det skal nok kunne nås.
Asfalt ja tak!
Vi er nu fire hold samlet, hvis det ikke havde været for klatring havde jeg indgået en alliance om at køre Racing Denmark ind, men problemet var at klatringen var forude, og det var af stor betydning at kommer først ind så man undgår kø. Derfor få vi lagt os ned bagved og talt taktik, eller det vil sige at jeg siger til Niels, du skal op og klippe næste post først, vi andre kører videre i okay fart, så må du selv søge for at lukke hulet… Det går fint nok, men så skal vi krydse en vej lige efter og der kommer samling igen. Vi rykker ikke engang men laver bare hulet på krydsningen af vejen, dette ser jeg straks og får råbt SÅ DET NU! Derfra går det med 37-38 km/t i time derudaf, godt nok i medvind men stadig med rullebakker. Jeg er en smule presset ved at skulle holde hjul på Niels med Anna på træk, hun kæmpe godt og jeg kan tage nogle enkle føringer engang imellem, når hun ikke har brug for træk. Niels som godt nok er semi professionel triatlet, kører bare stærkt på den mtb, han klippe alle posterne og lukker hullerne, men ikke nok med det, så går han også direkte i front de fleste gange når han kommer op igen.

Sikret på vej imod klatring som nr. 2, men vi har allerede tabt 11 minutter til nr. 1.
Klatring – jeg magter ikke mit liv!
I bussen på vej derud har Anna og jeg snakket om banen hvor man skal hoppe og får et kort frit fald inden man svinger over i et net, noget jeg hader, men ved at det er det hurtigste og bedste at gøre for holdet skyd. Jeg er klart i gul zonen oppe på platformen, ikke helt over imod den røde farver på tryghedscirklen men heller ikke tilpas. Jeg ved at jeg bare skal springe ud i det og få det overstået, ikke noget men at tænke, bare handle. Det viser sig bare at være dumt, jeg får et lorte sving der ikke er langt nok, til at jeg kan finde ud af at gribe nettet på den anden side. Nu hænger jeg så der i bogstavlig ingen mandsland, total håbløs og ynkelige. Heldigvis kommer Magnus som jeg kender fra USG op på platformen, han kan ligesom ikke kommer videre, så han må trække mig op, hvilket er ekstremt hårdt. Problemet er at han ikke kan trække mig langt nok op, så mit sving bliver for kort og jeg prøve ynkeligt at for en fod i nettet, men det lykkes selvfølgelige ikke. Jeg er vred, frustreret og rasende, hvilket folk kan høre på mine råb, som nok ikke skal gentages på skrift… Det lykkes selvfølgelig heller ikke i 3. forsøg, men først når Rasmus når op til Magnus. Var der en der skyder øl, det tro jeg nok der var…
Jeg føler at jeg har skuffet mit hold, men finder ud af at triatleten heller ikke er nogen super klatre, så han er stadig i gang med sin bane, og jeg er lige pudselig ikke så sur på mig selv mere. Hvad være er, er at vi nu har tabt yderligere et par minutter til Racing Denmark.
Rulleskiftede kippetang
Nu skal der bare ædes km. Op på den store klinge, der er nemlig ren asfalt ind imod Svendborg, men kranksættet begynder for alvor at være irriterende, jeg taber meget fart på ikke at kunne træde ordenligt. Nu er det vigtig at finde de positive tanker frem, så jeg bruger ikke energi på at være frustreret. Alt ens energi går på at tænke i hvordan vi kan hæve hastigheden og kører hurtigere som hold. I Svendborg står den på mtb-o by-sprint (Ja Nikolaj Ib man behøvende ikke at stille cykel i næste TA og løbe cykelruten…), det er stop and go hele tiden, så vi finder ud af at der er hurtigst er at kaste klippetangen imellem Niels og jeg. Fik jeg sagt det handler om at optimere hele tiden?
Vi når nu frem til skiftezonen i Svendborg, vi er 15 minutter bag ved Racing Denmark, der skal hives noget ekstra op af hatten for det skal lykkes, men jeg er fortrøstningsfuld med udsigt til et o-løb hvor man måske kan lave en forskel. Jeg kan ærlig tal ikke rigtig huske noget for dette o-løb, andet end at jeg var presset og må overlade løbetrækket undervejs til Niels, hvor jeg i stedet får klippetangen.
Man kan mærke på Lars’ orientering at han også er lidt træt, for han orienterer godt, men ikke ekstra ordinært godt, hvor man går direkte ind i posterne. Dog henter vi 8 minutter på Racing Denmark på et 75 minutter o-løb, så helt dårligt var hans orienteringen ikke…
En forårsdag i hav”vede”
Referencen til Paris Roubaix skal tages meget bogstavligt, godt nok går vi i vand til navlen, men ens lår brænder sindssygt og pulsen for længst har rundet de 80 %, selvom fart kun er 3.5 km/t. Niels er meget optaget af at optimere, hvilket vi prøver, men vi kan ikke rigtig hente noget hjælp ud af kajakkerne. God råd er dyre og håndpladerne ligger der hjemme, så selvom de kunne have gjort gavn, er de bare ikke taget med, hvilket klart er en fejl. Vi kan dog se Racing Denmark der har taget en lille omvej imod Thure ø, så vi henter ind på dem, 6 minutter præcis siger uret ved posten på Thure ø. Racing Denmark kan dog fornemme os, og sætter farten op, så vi løber om kap forskudt i det lave vand langs Thure ø, og henter eller taber hverken tid. Svømningen tilbage til Fyn er specielt hård for kajakkerne, for selvom vi svømmer det bedste polocrawl vi har lært, skal de trække igennem for at flytte os. Anna er vist ret glad for at vi tit laver t-bugsering som styrkeintervaltræning, for det skulle efter sigende være ligeså hårdt.

Jeg sveder i den 7mm tykke neopren dragt vi er blevet udstyret med, og prøver at nedkøle mig, noget jeg på ingen måder deler med Niels. Ps. Racing Denmark kan ses i det fjerne.
Det afgørende slag – på bike’n inliners
Vi er præcis 6 minutter bagefter, da vi går ind i den afgørende fase af løbet. Vi fedter dog alt for meget i skiftezonen, da Niels er underafkølet og vil have mere tøj på, jeg skulle have hjulpet ham noget mere, men tro han er klar og begynder at trille før han er klar. Dette er en begynder fejl, vi ikke bør lave men alligevel laver. Ens lår er døde efter den forgående etape, men håbet lever stadig, vi skal bare blive ved tænker jeg konstant. Vi staser da vi bliver nød til at vinde tid. Man kan enten løbe langs stranden eller kører uden om, vi ved at det er besværligt at løbe med cyklen på dette strandstykke grundet tang mm. (lokalkendskab), så vi lader dem på inliners løbe, mens Niels og jeg cykler uden om. Dette viser sig at være langsommere samlet, og igen har lokalkendskabet været en ulempe, vi skulle være forblevet som et hold, ingen tvivl om dette. Mentalt er det hårdt nu, jeg har en mellemtid der siger 9 minutter, og ved at der realistisk ikke er meget mere end 40 minutter tilbage. Prøver at overbevise mig selv om at Racing Denmark har kørt over evnen, og får en krampe lige om lidt, nok mere for at bevare håbet og holde farten oppe end noget der er realistisk.
Finalen
Når vi rammer ”marken” igen mangler vi bare et kort o-løb, vi har 9 minutter op, Racing Denmark bommer umuligt 9 minutter på dette kort, når jeg desværre at tænke. Men jeg har helt andre problemer at tænke på. Kina siger ikke bare tak for sidst, det er hverken kvalmen, der total dræbende varme eller skranter man kan falde ud over, der rammer mig, nej bare en total blokering af min ben, jeg kan kun lige følge med og kan ikke få pulsen eller tempoet op. Niels tager sig heldigvis af at klippe posterne. Vi rammer målet efter 8 timer og 7 minutter, hvor vi henter 1.5 minut på den sidste lille o-løb, så Racing Denmark har også være trætte.
Vi lavet nogle små fejl, men samlet set var jeg meget tilfreds, vi kørte med hvad vi havde på dagen, selvom det ikke var optimalt. I vores tre forgående opgør imod Racing Denmark, har vi slået dem, men jeg ville heller end gerne have byttet en af de sejre til en sejre her på min gamle ”hjemmebane”, der er trods alt noget specielt over Oure.

Svaret på det indledende spørgsmål:
0.21 km/t eller 4 sek. pr/km hurtigere…

Løbsberetning Kina:
Imens Team Merrell er ved at forberede sig til Oure Adventure Challenge kommer her løbsberetning fra Baise Mountain Quest, Kina:
Sikke et cirkus, 1,5 time til transfer i Beijing er ikke nok - på vej hjem kunne vi konstatere at 4 timer er mere passende omend stadig lidt i underkanten. At komme til startstregen er halvdelen af racet, og når det gælder Kina måske mere endnu, så hvor hårdt kan et 4 dage etape løb i Kina være? Hårdt skulle det vise sig - og ondt.
Vi ankom til Nanning lufthavn d.22. april og kunne konstatere at to cykelkasser ikke var kommet med flyet efter en kaotisk transfer i Beijing lufthavn.
Jonas, Klaus og Karen sprang på en bus mod løbshotellet i Leye, imens Anna og Lars opsatte en sigøjner lejr ved bagagebåndet og gav sig til at vente. Det var en stor lettelse da de sidste to kufferter dukkede op det næste fly, og de kunne nu også fortsætte rejsen. Først skulle bussen dog lige vente på et andet hold, og turen blev ydereligere forsinket af en chauffør der blev træt af at køre, en overnatning på hotel i Baise, trafikuheld og almindelig kinesisk bureaukrati.
Holdet kunne dog samles lige i tide til race briefing kun 24 timer efter de havde skiltes. Her fik holdet sig nogle gode overraskelser fra løbslederen Wei-Jun, fra nu af omtalt Wei-ond, der kunne berolige med at det godt kunne være at etaperne distance mæssigt var længere end tidligere, til gengæld var de også mere kuperede.
Nu var det tid til samling af cykler, organisering af grej og planlægning af energiindtag.
Det var med stor glæde og en snert af nervøsitet at holdet satte sig ind i bussen til startområdet næste morgen. Sikke et syn de blev mødt med til åbningsceremonien. Tilskuerne var klædt i kinesiske folkedragter, der var drager, konfetti, kinesisk musik og man kunne blive ved.
Løbet lagde ud med en kort prolog med 3 poster efter kort husk inklusiv en på toppen af det højeste bjerg i byen og en med rappelling.
Herefter fulgte en 27 km løbe etape, op og ned af trapper, over bjergpas og gennem dale. Undervejs var en caving sektion gennem en enorm grotte. Nu var det op på cykel, 45 km kuperet mtb etape op og ned af bjergene og gennem landsbyer hvor holdet blev mødt af hundredvis af hujende kinesere med flag der råbte Gayu (Kom så) på lang afstand. Afslutning på etapen var 32 km kajak på en flod, hvor holdet skulle sno sig igennem de lokale fiskeres net og husbåde med vagthunde.
Vel i mål kunne holdet nyde en fin middag bestående af kinesisk pizza og medbragte feltrationer og så tage sig et velfortjent hvil - det blev ca. til 1 time.
Starten gik nemlig tidligt næste morgen (kl. 5), nu gældt det en 125km mtb etape med en 3 km bike n’ hike sektion. Det blev en lang tur men til gengæld var den meget kupperet (3600 positive højdemeter) og indeholdt meget tekniske nedkørsler. Holdet blev også udfordret på varmen, da solen virkelig brændte igennem den dag, men sikke et landskab. Det var tydeligt at der var tale om Kinas største te producerende område. Så langt øjet rakte var der terrasser med te planter. Igen blev holdet båret frem af heppende kinesere.
Selvom holdet pressede på satte de mange højdemeter sit spor, og de missede desværre cut off til løbeetapen og rafting med 20 min. Skuffede kunne de nu give sig til at vente på transport tilbage til hotellet.
Næste morgen gik starte til dag 3 og dermed 2. etape. Prologen bestod endnu engang af et kort orienteringsløb med et lidt upræcist satellit foto. Lars havde friske ben og et køligt overblik da han tog to ud af tre poster i følgeskab af Jacky Boisset tidligere verdensmester. Team Merrell kunne derfor give sig ud på den 27 km løbeetape som et af de første hold. I begyndelsen gik det let ned af bjerget, men solen bagte, og holdet skulle igennem en jungle af strid underbevoksning med asiatisk efeu - som vi kan bekræfte "napper lidt".
Herefter var det endnu engang op på cyklen og over bjergene. Betonvejene blev til grusstier, grusstierne til stenede spor der endte i single track som til slut blev til små gedebukkestier det sidste stykke over toppene. Her måtte vi af cyklen og slæbe den det sidste stykke til toppen (1.5km), bike and hike enhver adventure racers favorit disciplin. "Det kan altid blive værre" syntes at være mottoet for dette løb.
Endnu engang missede holdet desværre cut off med 20 min, og blev kørt til night campen, som igen var placeret ved en flod. Løbsledelsen havde fået opstillet beduin telte til de trætte eventyrere, og når ja, lige lavet en hel ny vej de sidste to km. derned. Det var dejligt at få skyllet de solskoldede skandinaviske stænger i en spand koldt vand og nyde en vandmelon på rismåtter under teltdugen.
Da kiggede løbslederen Wei-Ond forbi vores telt. ”are you ready for last stage tomorrow?”. – ”Sure, we hope that we can make it to the finish line with in the time limit”. Hvor han efter en skummel latter udbrød: ”Good Luck”.
Dag 4 - Sidste etape lagde ud med en 16 km kajaketape på en flod imellem bjergene. Herefter fulgte en 13 km løbeetape, der på trods af den korte længde skulle vise sig at være mindst lige så ond som alt det andet. Første gik det op af bjerget, så ned igennem et stenbrud, så op igennem et stenbrud, ned af bjerget, op ad bjerget, ned igennem endnu et stenbrud og op igennem stenbruddet igen, så ned af bjerget, op af bjerget og ned af bjerget igen. Man stoppede med at tælle…
Herefter galt det sidste mtb-etape på 37 km, hvor Wei-ond endelig ikke skulle snyde nogen for endnu en omgang bike and hike.
Holdet var derfor lettede og trætte, da de kunne høre jublen fra målområdet ved det store stadium,
Trods vi missede 2 cut off, endte vi på en 13. Plads ud af 25 i blandt nogle af verdens bedste hold, der også kæmpede med netop at nå flere cut off. Flere af topholdene udtalte undervejs og efterfølgende at dette var det hårdeste, længste og mest teknisk krævende adventure race afviklet i Kina.
Højde profilen på knap 14000 højde meter fordelt over 4 dage vidner om dette, men sikke en oplevelse. Så mange indtryk og erfaringer holdet har gjort sig - det skal nok blive rigtig nyttigt til de kommende races i denne sæson.
Jonas Nordstrom Schwartz, Lars Bukkehave, Klaus Jessen og Anna Hecht Nielsen
Og en stor tak til Maxim for støtte i form af energi - http://www.maxim.dk/kig gerne forbi deres siden, der er ret gode rabatter på barer pt.

Løbsberetning Kina:
Imens Team Merrell er ved at forberede sig til Oure Adventure Challenge kommer her løbsberetning fra Baise Mountain Quest, Kina:
Sikke et cirkus, 1,5 time til transfer i Beijing er ikke nok - på vej hjem kunne vi konstatere at 4 timer er mere passende omend stadig lidt i underkanten. At komme til startstregen er halvdelen af racet, og når det gælder Kina måske mere endnu, så hvor hårdt kan et 4 dage etape løb i Kina være? Hårdt skulle det vise sig - og ondt.
Vi ankom til Nanning lufthavn d.22. april og kunne konstatere at to cykelkasser ikke var kommet med flyet efter en kaotisk transfer i Beijing lufthavn.
Jonas, Klaus og Karen sprang på en bus mod løbshotellet i Leye, imens Anna og Lars opsatte en sigøjner lejr ved bagagebåndet og gav sig til at vente. Det var en stor lettelse da de sidste to kufferter dukkede op det næste fly, og de kunne nu også fortsætte rejsen. Først skulle bussen dog lige vente på et andet hold, og turen blev ydereligere forsinket af en chauffør der blev træt af at køre, en overnatning på hotel i Baise, trafikuheld og almindelig kinesisk bureaukrati.
Holdet kunne dog samles lige i tide til race briefing kun 24 timer efter de havde skiltes. Her fik holdet sig nogle gode overraskelser fra løbslederen Wei-Jun, fra nu af omtalt Wei-ond, der kunne berolige med at det godt kunne være at etaperne distance mæssigt var længere end tidligere, til gengæld var de også mere kuperede.
Nu var det tid til samling af cykler, organisering af grej og planlægning af energiindtag.
Det var med stor glæde og en snert af nervøsitet at holdet satte sig ind i bussen til startområdet næste morgen. Sikke et syn de blev mødt med til åbningsceremonien. Tilskuerne var klædt i kinesiske folkedragter, der var drager, konfetti, kinesisk musik og man kunne blive ved.
Løbet lagde ud med en kort prolog med 3 poster efter kort husk inklusiv en på toppen af det højeste bjerg i byen og en med rappelling.
Herefter fulgte en 27 km løbe etape, op og ned af trapper, over bjergpas og gennem dale. Undervejs var en caving sektion gennem en enorm grotte. Nu var det op på cykel, 45 km kuperet mtb etape op og ned af bjergene og gennem landsbyer hvor holdet blev mødt af hundredvis af hujende kinesere med flag der råbte Gayu (Kom så) på lang afstand. Afslutning på etapen var 32 km kajak på en flod, hvor holdet skulle sno sig igennem de lokale fiskeres net og husbåde med vagthunde.
Vel i mål kunne holdet nyde en fin middag bestående af kinesisk pizza og medbragte feltrationer og så tage sig et velfortjent hvil - det blev ca. til 1 time.
Starten gik nemlig tidligt næste morgen (kl. 5), nu gældt det en 125km mtb etape med en 3 km bike n’ hike sektion. Det blev en lang tur men til gengæld var den meget kupperet (3600 positive højdemeter) og indeholdt meget tekniske nedkørsler. Holdet blev også udfordret på varmen, da solen virkelig brændte igennem den dag, men sikke et landskab. Det var tydeligt at der var tale om Kinas største te producerende område. Så langt øjet rakte var der terrasser med te planter. Igen blev holdet båret frem af heppende kinesere.
Selvom holdet pressede på satte de mange højdemeter sit spor, og de missede desværre cut off til løbeetapen og rafting med 20 min. Skuffede kunne de nu give sig til at vente på transport tilbage til hotellet.
Næste morgen gik starte til dag 3 og dermed 2. etape. Prologen bestod endnu engang af et kort orienteringsløb med et lidt upræcist satellit foto. Lars havde friske ben og et køligt overblik da han tog to ud af tre poster i følgeskab af Jacky Boisset tidligere verdensmester. Team Merrell kunne derfor give sig ud på den 27 km løbeetape som et af de første hold. I begyndelsen gik det let ned af bjerget, men solen bagte, og holdet skulle igennem en jungle af strid underbevoksning med asiatisk efeu - som vi kan bekræfte "napper lidt".
Herefter var det endnu engang op på cyklen og over bjergene. Betonvejene blev til grusstier, grusstierne til stenede spor der endte i single track som til slut blev til små gedebukkestier det sidste stykke over toppene. Her måtte vi af cyklen og slæbe den det sidste stykke til toppen (1.5km), bike and hike enhver adventure racers favorit disciplin. "Det kan altid blive værre" syntes at være mottoet for dette løb.
Endnu engang missede holdet desværre cut off med 20 min, og blev kørt til night campen, som igen var placeret ved en flod. Løbsledelsen havde fået opstillet beduin telte til de trætte eventyrere, og når ja, lige lavet en hel ny vej de sidste to km. derned. Det var dejligt at få skyllet de solskoldede skandinaviske stænger i en spand koldt vand og nyde en vandmelon på rismåtter under teltdugen.
Da kiggede løbslederen Wei-Ond forbi vores telt. ”are you ready for last stage tomorrow?”. – ”Sure, we hope that we can make it to the finish line with in the time limit”. Hvor han efter en skummel latter udbrød: ”Good Luck”.
Dag 4 - Sidste etape lagde ud med en 16 km kajaketape på en flod imellem bjergene. Herefter fulgte en 13 km løbeetape, der på trods af den korte længde skulle vise sig at være mindst lige så ond som alt det andet. Første gik det op af bjerget, så ned igennem et stenbrud, så op igennem et stenbrud, ned af bjerget, op ad bjerget, ned igennem endnu et stenbrud og op igennem stenbruddet igen, så ned af bjerget, op af bjerget og ned af bjerget igen. Man stoppede med at tælle…
Herefter galt det sidste mtb-etape på 37 km, hvor Wei-ond endelig ikke skulle snyde nogen for endnu en omgang bike and hike.
Holdet var derfor lettede og trætte, da de kunne høre jublen fra målområdet ved det store stadium,
Trods vi missede 2 cut off, endte vi på en 13. Plads ud af 25 i blandt nogle af verdens bedste hold, der også kæmpede med netop at nå flere cut off. Flere af topholdene udtalte undervejs og efterfølgende at dette var det hårdeste, længste og mest teknisk krævende adventure race afviklet i Kina.
Højde profilen på knap 14000 højde meter fordelt over 4 dage vidner om dette, men sikke en oplevelse. Så mange indtryk og erfaringer holdet har gjort sig - det skal nok blive rigtig nyttigt til de kommende races i denne sæson.
Jonas Nordstrom Schwartz, Lars Bukkehave, Klaus Jessen og Anna Hecht Nielsen
Og en stor tak til Maxim for støtte i form af energi - http://www.maxim.dk/kig gerne forbi deres siden, der er ret gode rabatter på barer pt.

Overordnet set var Kina turen en kæmpe oplevelser, der kun har givet mere blod på tanden. Jeg har fået rigtig meget med hjem, jeg kan bruge i fremtiden, både sportigt men også bare indsigt i verden uden for Europa. Jeg har været presset i bud af en kombi af ulidelig varme kombineret med et ekstrem terræn der kun kunne to ting at være stejlt eller meget stejlt. Næste gange jeg møder Geels bakke, skal jeg huske at kigge efter skiltet på toppen, for ellers ser jeg ikke den...
Jeg har en masse ting der skal ordens, så den lange løbsberetning lade vente på sig. Indtil da kan i læse denne beretning fra mine nye hollandske venner. https://www.facebook.com/notes/837157319707235/. Det er ikke helt samme historie, men der er en del fælles træk.
De første men ikke bedste billeder, flere kommer løbende, når jeg får adgang til dem.

Ps. vi blev ramt af et par cut off, dvs. vi kørte ikke fuld rute, men fik en del straf tid i stedet
'
Sidst skal der lyde en tak til Maxim, fra at have støttet med massere af energi, hvilket gjorde løbet meget lettere at gennemfører. Deres 100ml geler kan i den grad anbefales.

Nu var min kommentar også ment som at doping (EPO) var noget der kom "udefra" i 90'eren i løb, og dermed ikke har præget dansk løb i 80'eren. Der er nok en eller anden der har indtaget for meget koffein eller andet i 80'eren. Tilgengæld har epo ikke kun haft betydning i cykling og langrend, hvor pengene nu engang er størst inden for udholdenhedssport. I dopingen debatten er cykling blevet syndebukken, men hvad med atletik? Det er også rent sjovt at NFL står uden for WADA, og hvad med operacion puerto og fodboldt klubberne som Real Madrid og Barcelona som blev nævnt? Man har ligesom besluttet at doping er noget der primært findes i cykling, for i fodbold giver det jo ikke mening at dope sig, pga det taktiske og tekniske... I kan godt hører at jeg synes det er det dummeste argument der findes.

Sjovt du nævner det med doping, jeg havde fornyeligt en snak med en tidligere rigtig hurtig løber. Han var neden omkring det tidligere ol krav på marathon på omkring 2:28 i start 90'eren, men i 1996 (hvis jeg husker rigtigt) blev det sat op til 2.18. Som han selv siger skyldes det doping, hvilket formentlig kostede ham en ol deltagelse. Han udlægning er at doping giver end 5-10min for eliten på marathon.
Man kan snakke meget om træningsfiolosofi osv, og jeg tro dog også at man har haft en tendens til at løbe for mange intervalpas og for lidt langt og langsom de seneste 20 år. Dog er det som tidligere nævnt også et kultur spørgsmål, for at blive god, kræver det at der er forbilleder og andre gode til at presse en.
Nu kender jeg Allan Z rimelig godt, han er en ener, og jeg forstå godt hvorfor han lykkes. Han har et kæmpe vindergen og jeg mener KÆMPE, som man kun ser hos de færreste. Jeg vandt over ham i bowling, hvor han rav resultatlisten i stykker, og troede med bål og brand hvis det blev sagt til nogen. Han er meget målrette og passioneret, som jeg aldrig har oplevet det før, det grænser til det sygelig hvilket hans fluebinderi bager meget præg af. Altså han har haft et kæmpe træningstalent, og evnen til at fokusser på at komme i den absolutte verdens elite, dette tro jeg ikke der er nogen danske løbere der pt besidder.

Henrik her er lidt flere billeder fra Norge