Henrik S.

Det skal da godt nok være nogle tungtvejende faglige grunde, hvis det bevisligt ikke fungerer. Og det skal være nogle grunde, hun skal kunne skære ud i pap over for dig som borger/patient. Jeg er som regel 'med på den værste', hvis min læge har en god og logisk forklaring, jeg kan forstå. Men man skal jo ikke eksperimentere for eksperimenternes egen skyld, hvis der er klare indikationer på, at det går den gale vej. Håber du lander et godt sted med den medicinering.

Det var dog en usædvanlig smuk havelåge at gå til weekend på.

Der er for øvrigt en film på vej om Greg Lemond, for mig en af de første stjerner i moderne cykelsport:

Ham her (Trace Velo) har jeg også jævnligt tjekket ud på YT. Han finder hele tiden dele fra Kina, som han monterer og tester. Gennem årene har meget af det lignet lort, men der begynder efterhånden at komme en del lækre ting og sager. Hvor man i 'gamle dage' (15-20 år siden) måtte fraråde enhver at købe billigt i Kina (der var billeder af stel og hjul, der knækkede fuldstændig umotiveret), så går det ganske rigtigt den rette vej med kvaliteten. Det betyder sandsynligvis også, at prisforskellen skrumper.

Egentlig trist, at det stolte navn Campagnolo er ved at blive et produkt for sentimentale, grånende rigmænd, der ikke har noget problem med at kaste 4.500 pund efter den nye Super Record trådløse gruppe af komponenter. Da far var dreng, var Campagnolo det eneste, der duede, og vi grinede ad de fjollede kopiprodukter fra Japan, der kom frem midt i 1970'erne. Så kom SunTour på et tidspunkt med noget ganske lækkert grej, og Shimano brugte bl.a. Freddy Maertens' Flandria-hold til at gøre Dura-Ace (der kom på markedet i 1973) til noget, som selv professionelle kunne bruge. Ellers havde de franske komponenter (Mavic, Mafac, Stronglight, Simplex etc.) været det mest markante alternativ til Campagnolo. Jo, jo, i Spanien producerede Zeus også kopiprodukter, men ud over få andre, eksotiske navne var det kun Campagnolo, der rigtig talte. Da jeg stoppede i 1980 så billedet allerede anderledes ud, og siden, ja, det giver sig selv. Shimano løb med det hele med kun SRAM som seriøs konkurrent. Det er meget lang tid siden, Campagnolo var frontløber. https://www.bikeradar.com/news/campagnolo-super-record-wireless-groupset/

Oh, yes, det er Udkantsfrederiksberg og lige inden for postnummer 2000 med det yderste af neglene De gamle, små butikker i Domus Vista var ved at sande helt til, og det meste var lukket, da de endelig fik bygget det hele om. Så nu har vi Danmarks bedste Meny, en Silvan, en Maxi ZOO, et fitnesscenter, et apotek og et bibliotek samt læge og fysioterapeut 5 minutter fra, hvor vi bor. Det er eddersparkeme god planlægning

Det er fine distancer. Du har været tæt på at køre den søndagstur, vi ofte kørte i Birkerød BC back in the day. Umanerligt skønt område at træne i.

Helt enig. På den anden side af Roskilde kører jeg faktisk på nogle af de landeveje, der med i Skjoldenæsholmløbet, når jeg skal ned til fritidshuset. Det er et rigtig fint område med gode veje, marker, så lang øjet rækker, og endda et par små bakker. Det er slet ikke værst. Så må man enten tage Roskildevejen som ren transport eller alternativt køre 'ved siden af den' (Sengeløse, Vasby, Soderup) og få lidt ekstra kilometer på bogen.

Vores lokale, lille Silvan på Nordens Plads (ved Domus Vista) har masser af p-pladser lige ude foran døren, og de har da en del lamper og den slags. Men husk at stille p-skiven.

Apropos astma og den slags, så ville jeg have lagt hovedet på blokken på, at græspollen var helt oppe at ringe i går, men jeg kan se, at tallet er relativt lavt for tiden (selv om det dog er der). Mine øjne har kløet som gale, men det må være noget andet, der driller. Birk er ved at være væk igen.

Ja, det er sgu meget sjovt. Verden er lille. Kender stadig nogen, der bor i ejendommen Silkeborg Plads 4-6, og det er nu stadig et hyggeligt lille hjørne af Østerbro, som det var engang. Men ja, alt er blevet saneret og sat i stand. Da jeg boede i ejendommen (som er en andelsforening) havde vi toiletter på bagtrappen og et fælles bad i stueetagen. I 1984-87 boede jeg der sammen med min daværende kæreste, som kom fra Australien, og hun fik sine værste fordomme bekræftet mht. nordisk vinter. Det var bidende koldt, og man kunne hver vinter spadsere tværs over Søerne, når man skulle ind i byen. På den i dag meget ryddelige Melchiors Plads var den holde- og vendeplads for dieselstinkende busser.

Det er for øvrigt sjovt, som geografien kan spille én et puds. Oppe i mit hoved ligger vores hus - som er beliggende umiddelbart nord for Sorø - et pænt stykke sydpå. Men hvis jeg kigger på ruten, når jeg kører 'bagom' på cykel og ikke følger motorvejen, så går turen nærmest stik vestpå - ganske vist med en lille 'hældning', men alligevel. Det har jeg virkelig svært ved at få ind i hovedet, men man skal nok ikke argumentere med løbeuret.

Nå, men det har jo været et helt lille sideprojekt for mig at cykle frem og tilbage til fritidshuset, inden maj måned var omme, og det er lykkedes. Fredag gik turen til Munke Bjergby og i dag hjem igen, små 70 km hver vej. Vejret har været fantastisk, selv om fredagens tur blev i en side-/modvind hele vejen, der godt kunne mærkes. Tilvænningskurven har været rimelig stejl, for jeg har vel kun haft en fem, seks, syv ture reelle ture inden turen fredag. Det er derfor som sådan ikke formen eller udholdenheden, der er udfordringen, men arbejdsstillingen og aktiveringen af nogle nye muskler nede over lænden, oppe i skuldrene og - naturligvis - i lårene. Turen derned tog vel 2:45 cirka og turen hjem, hvor vinden var bedre, omkring 2:35-2:40 eller noget i den stil. Uden nogen som helst form for forcering, bare stille og rolig turistkørsel. Jeg skulle ikke risikere at miste pusten undervejs. Læg dertil 10-15 minutter derned med lige at finde vej. Men nu sidder ruten der allerede - ud til Roskilde, dernæst Ledreborg, Lejre, Kisserup, Hvalsø, Store Merløse og Stenlille, derfra er der bare 5 km til huset. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så tager det bare tid at få snoet sig ud af byen hele vejen til Roskilde. Der er meget stop and go ved lyskryds, så først ude på Ledreborg Allé kan man begynde at køre mere frit på landevejene. Men det er godt nok en fin tur, og jeg har ikke været særlig medtaget af dem bagefter. Lige p.t. går det faktisk nemmere med at cykle end med at løbe, som føles lidt tungt i det. Nu er det jo ikke nogen voldsom distance, men jeg fundet ud af, at den lige præcis er så lang, at jeg skal have noget væske og måske en banan med næste gang. Tanken bliver lidt tom, når vejret er varmt, og solen skinner. Ellers er alt OK, og det fungerede fint nok at tage den tunge Focus, som er ret komfortabel til turen.

De knap to år jeg havde her i 2019 og 2020 i ABC Motion, fungerede det som regel fint. Vi havde mange gode ture, hvor der var lagt rulleskift ind som en del af træningen. Det var både på rundstrækninger på landevejen og ude på flyvestationen, hvor man kan nørde igennem med skifteteknikken uden at tænke på andre trafikanter. Og det er helt rigtigt, når det virkelig ruller, er det en 'flyvende' fornemmelse.

Det er jo også langt det sjoveste! Hvis jeg i de kommende år kommer til at cykle mere, kan jeg jo nok heller ikke styre det, men lige nu er det ikke en af de aspekter ved gruppecykling, jeg savner. Det hører så med i billedet, at jeg også var 'den bekymrede type', da jeg kørte løb back in the day. Når feltet blev barberet tilstrækkeligt ned, og slutspillet gik i gang med en 5-10 ryttere, var jeg mere i mit es. I mit første år som senior i 1979 havde de lige sløjfet D-klassen (på grund af for få licensryttere), så alle startede i C, hvad der gav felter på op mod 100 mand. Det var eddersparkeme lige lovlig dramatisk. EDIT: Tjekkede lige op i min gamle træningsdagbog, og den er god nok. I april var der C-felter på 85 og 98 ryttere i hhv. Herning og Fredericia. Der var jo styrt til højre, venstre, foran og bagved. Der var kun én ting at gøre: at køre sig i så god form, at man kunne holde sig blandt de 10-12 første hele tiden. Det var frygteligt.