Sign in to follow this  
MissDumbell

Herbalife vs Nupo

Recommended Posts

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad forskellen er på Herbalife og Nupo. Når man læser om Herbalifes måltidserstatninger - så bliver de skældt hæder og ære fuld hvorimod Nupo har fået en anerkendelse. Men når jeg sammenligner indholdet i de 2 shakes-typer - så kan jeg altså ikke se den store forskel.

Nupo pr 100 g: .....................Herbalife pr 100 g:

Energi :.......295 kcal ..............340 kcal

Protein: .........40 g .................39,7 g

Kulhydrat: ......20 g ................19,8 g

heraf sukker:...19 g.................12,7 g

Fedt:.................6 g.................11,3 g

Kostfiber:.........19 g.................20,1 g

Som jeg forstår det - så skal man bruge 32 g nupo til et måltid

Herbalife foreslår 26 g

Nu er det ikke en diskution over forhandlermetoder, pris osv... det der koncept er ligegyldigt. Men jeg kan ikke finde ud af hvorfor herbalife er så udskældt hvor nupo er anerkendt da jeg ikke kan se den store forskel på ernæringen - men er der noget jeg ikke ved?

Jeg håber der er nogen som kan oplyse mig :smile:

I mit tilfælde bruger jeg det kun som morgenmad - og som et hurtigt mellemmåltid en gang imellem - men jeg lever altså ikke af det :wink:

Edited by MissDumbell

Share this post


Link to post
Share on other sites

Igen.. det er ikke prisen jeg spørger om.. men kvaliteten.

Personligt kan jeg bedst li smagen af herbalife - og helt ærligt - jeg giver sgu hellere et par kroner ekstra for noget som smager godt hvis det giver det samme som noget der er billigt men smager af... badr

Jeg ved af erfaring at Nupo smager a h til - og har heller ikke hørt om nogle som synes at det der sublim-sport-proteinpulver smager godt.. men ERNÆRINGSMÆSSIGT - er der så forskel? Hvad vil I evt. foreslå?

Jeg kan som sagt godt lide smagen af Herbalife (den med cappucino-smag) - men synes det er så besværligt at købe - og så får man altid enelleranden salgs-tale med i købet :dry:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg ved af erfaring at Nupo smager a h til - og har heller ikke hørt om nogle som synes at det der sublim-sport-proteinpulver smager godt.. 

Smager ganske udemærket.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Den eneste ernæringsmæssige forskel jeg kan se der skulle være er aminosyreprofilen. Jeg ved den er iorden på Nupo men kender ikke Herbalife's produkter. Herbalife er ikke godkendt til fuld måltidserstatning i DK, men derfor kan det være fint nok til måltidserstatning.

Smagsmæssigt synes jeg Nupo-jordbær er en af de bedre, men som sagt har jeg ikke smagt Herbalife's produkter.

Økonomisk er der ganske rigtigt muligt at lave billigere alternativer selv, men det er jo ikke pointen ved at købe måltidserstatning.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Herbalife!

Fordi, der er en del mindre (raffineret) sukker end i Nupo!

Herbalife: 13 g sukker ud af 20 g kulhydrat

Nupo: 19 g sukker ud af 20 g kulhydrat

Raffineret sukker stinker! Professor, dr. med. Arne Astrup har agiteret for det gode ved raffineret sukker, men der var vist noget med nogle penge (ca. 55.000,00 kr) fra Danisco og så har han/havde han andel i Nupo og siden hen Speacy...!!!

Arne Astrup - DR NYHEDER

Share this post


Link to post
Share on other sites

Forskellen i kulhydrat og sukker har meget næppe nogen ernæringsmæssig betydning i disse produkter ved dette forbrug. Fordi en større andel af kulhydraterne er sukkerarter bliver det ikke nødvendigvis et dårlige produkt.

Fedtsyrefordelingen kunne godt være interessant da der er en del mere i herbalife.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Uden at kende de specifikke produkterne ordentligt,- Vil jeg tro, at skal der kunne foreligge nogen som helst faktor, der kan tale til NUPOs fordel ernæringsmæssigt,- så må det ligge i mikroernæringen: Men jeg kender som sagt ikke profilerne for de 2 produkter, så kan ikke sige om det rent faktisk er tilfældet,- produktions prisen taget i betragtning, for de mirkroernærings produkter der typiskt fyldes i denne slags produkter, så er det dog næppe tilfældet! - Man kunne forestille sig, at forskellen hovedsagelig ligger i prisen og markedsføringen, men det kunne også være i selve produktionen, eller dokumentationen for indholdet, igen er det sidste dog næppe tilfældet! Kvalitet, kan være noget svært noget at diskutere; men kvaltitetmæssigt i forhold til reel næringsværdi; så ligger ingen af den slags produkter særlig højt; at kvaliteten af sukker etc, så måske/måske ikke er høj af sukker at være, syntes jeg personligt ikke man kan bruge til så meget!

Fasinationen for NUPO og lignende har jeg aldrig kunnet forstå; selvfølgelig virker de, det er der ingen magi i; Som stubbe allerede er inde på, er det bare muligt, at lave langt bedre produkter selv især til prisen.

Forskellen i kulhydrat og sukker har meget næppe nogen ernæringsmæssig betydning i disse produkter ved dette forbrug. Fordi en større andel af kulhydraterne er sukkerarter bliver det ikke nødvendigvis et dårlige produkt.
¨

Det kommer vel i højgrad an på, hvad alternativerne til det billige sukkerstads er; Jo lavere ens kcal indtag er, jo mere tæller hvert gram føde der kan indeholde mikronæringsstoffer! Ser man typisk på kulhydrat kilderne i disse produkter, altså hvad alternativet til sukkeret rent faktisk ER, så giver jeg dig selvfølgelig ret i at det ingen betydning har what soo ever; (og det er jo det diskussionen går på.)! - Det jeg bare ville tilføje var, at det ikke bare er mere økonomiskt at lave sit eget, men med sikkerhed også langt sundere!

Vil man absolut vælge MRP frem for et afbalanceret måltid; så ville jeg som sagt til hver en tid foretrække at lave mit eget, men det er måske bare mig. Om det kan betale sig økonomiskt, kan selvfølgelig også afhænge af hvor tit, hvor meget osv man regner med at benytte produktet :)

Syntes man det handler om smagen; kan man købe et lidt dyrere protein pulver (det vil sikkert stadig blive billigere end feks. NUPO), feks. smager rent whey isolate af absolut intet,- der er osse flere af de billigere pulvere der smager ganske udemærkedet, eller hvor smagen nemt kan "overdøves"; man har osse muligheden for at øge effektiviteten, sundheden eller hvad man nu ønsker, ved at tilsætte andre protein typer, feks soja protein af bedre kvalitet, kassein og æggeprotein; de to sidste ville jeg nok undgå hvis man er kræsen!

Bland med bær, og/eller nødder, og/ellerkvernede kerner, frugt og/eller grønt, så kan du på denne måde få næsten den smag du ønsker; ligegyldigt hvilke af de grønne fødevare du vælger så vil det med sikkerhed være "bedre", end sukkerstadset i de nævnte produkter, bare husk at afstem så du ender med det makronærings indhold du ønsker; Vil man have syntetisk smag, af hvilen absurde grunde man nu måtte ønske dette; så kan man købe essencer i almindelige supermarkeder (feks har vægtvogterne en serie); dertil kan man tilsætte ting som instant kaffe, cacaopulver, sødemiddel eller kcalfattigt saftevand; igen vil det med sikkerhed være ligeså godt eller bedre, end nupo; og du vil kunne lave LANGT større variation smagsmæssigt.

Ang. fedt, så kan man jo vælge at tilsætte en lille smugle, feks i form af UDOS eller andet; man kunne også vælge et fedt tilskud i kapsel form ved siden af;

Fibermæssigt, vil der allerede være en del fibre, alt efter hvilket "grønt" man vælger; men der kan feks knuses hørfrø, eller man kan tage et produkt som HUSK ved siden af; igen er mulighederne mange, men med lidt omtanke, er ekstra fiber med sikkerhed ikke engang nødvendigt; især bær er meget fiberholdige.

Det hele kan blendes sammen i en almindelig blender, med mindre man laver kæmpe potioner af gangen, kan det nok betale sig at anskaffe sig en der gøres let ren.

Ang. mikroernæring, kan man vælge et seperat tilskud!

Hvis man syntes pulver alene er smart fordi det er nemt at medbringe, og man ikke syntes en shake der har ligget i tasken hele dagen er særlig lækker, så hæld din shake på flasker, og smid dem i fryseren dagen inden de skal nydes; man kan også lave kæmpe potioner, og hælde dem på flasker, og smide dem i fryseren på denne måde; så er det bare at time, med at tage dem op så de er optøet helt eller delvist op når de skal nydes; ellers kan de hurtigt tøs op under den varm hane.

Enjoy

M.V.H

Helio

Edited by heliotropen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Halløjsa

ville lige bidrage med lidt baggrundsviden :bigsmile:

Jeg kender nemlig nogle der forhandler de forskellige produkter, og bruger dem også selv i ny og næ, når jeg skal have lidt nem morgenmad, jeg har i hvert fald følelsen af ekstra energi op af dagen, når jeg bruger det.

Til Helio

Det lyder interessant, jeg er ikke i tvivl om at man ”kan” gøre det lige så godt selv. Men hele ideen er jo at det er nemt, og du er sikker på at få det så sundt som over hovedet muligt. Og den opskrift lyder lidt besværligt, men send den evt. ind til Rabatten, for det er da nok en billigere måde at gøre det på. Men man kan jo også lave sin egen burger selv langt langt billigere end hvis man køber det, ja faktisk alle andre steder.

Jeg tror dels at der er så meget kritik af Herbalife ligger i at man ikke kan købe det i butikken… og det er jo lidt anderledes end vi er vant til, vi er jo lidt/meget konservative i lille Danmark :nonono: Og så er Nupo jo et dansk produkt, lavet i Danmark, testet i Danmark… så kan man jo så diskutere om dem der står bag dem har helt ren mel i posen, det har der jo været en del omkring, men i sig selv er produktet vist fint nok.

Omkring Herbalife kan man sige at det er nok bedre forskning bag produkterne efter som at de har ansæt en lang række af nogle af de dygtigste og mest anerkendte læger/forskere fra hele verden til at sørge for at produkterne hele tiden er på forkant med hvad man ved omkring kroppens næringsbehov. Og er der for konstant under udvikling. Og så er det jo meget beroligende at der er ca. 60.000.000 andre der bruger produkterne i de 61 andre lande, har eksisteret i 26 år, til trods for at man kan bruge alle produkterne op, og stadigvæk få alle pengene tilbage inden for 30 dage.

Så i bund og grund er Herbalife vel egentlig mere populær.

Skal man gå lidt dybere, så er der vel 3 ting der gør at Herbalife er så udskældt:

1. Da der er mange der også bruger produkterne til at tabe sig med, er der nok også flere der måske ikke har været helt så klare eller seriøse til at gøre noget ved det, og så er selv kosttilskud ikke nok :4nope: Dvs. at der er flere der har prøvet det, og der for flere for hvem der har gode resultater, men selvfølgelig også flere for hvem det ikke lykkedes denne gang at tabe sig. Og det er jo oftest dem der har lidt et nederlag der brokker sig eller kommenterer det. Og det ligger vel i at vi generelt ikke er så gode til at pege på os selv når der er noget der ikke fungerer for os. Det er jo simpel logik/matematik, at hvis man bruger Herbalifes eller Nupos produkter seriøst, vil man tabe sig, da der er så få kcal i.

2. Fordi at mange oplever at nogle af de ting man går og døjer med af skavanker eller livsstilssygdomme er mere eller mindre forsvundet, efter at have brugt produkterne i længere tid. De ting er jo alle ting der også ville være gået i sig selv, hvis man ”bare” selv havde levet 100% efter kostpyramiden lige som de 1-2% af befolkningen der mener de gør det i dag. Mange af de lægebesøg der er i dag hænger jo sammen med at folk lever alt for usundt, og mangler mange næringsstoffer i hverdagen… men det er ikke tilladt at sige at Kosttilskud, selv om det er mindst lige så sundt som hvad man selv kan lave, er det ikke tilladt at sige, at det at leve sundere ved hjælp af produkterne, kan være med til at forebygge ernæringsmæssige sygdomme eller sygdomme generelt. Når man bare spiser produkterne som dig og mig, må jeg godt sige at jeg allerede i løbet af de første 2-3 dage fik en følelse af langt mere overskud og energi ved at erstatte min morgenmad. Men det må dem der forhandler det ikke sige da, det kun er medicin der kan garantere at man får mere energi, og forhandler man det, må man ikke sige det, da det ikke er medicin, men sund mad. Selv om det for de 98-99% der ikke lever efter kostpyramiden eller kostkompasset, vel vil få fordele ved at leve sundere.

3. Så er der mange der synes at det er mærkeligt alene fordi at man ikke bare kan gå ned i Matas eller Netto og købe det. Personligt mener jeg at det er meget fornuftigt, efter som at de fleste godt ved hvordan man skal leve sundt, eller for den sags skyld tabe sig, men kan måske ikke gøre det på egen hånd. Der er utrolig mange som går ned i Matas og køber Nupo, hvor det ikke virker for dem, måske nok mest af alt fordi at de ikke ved hvordan at man skal få det til at fungere optimalt. Så jeg kan godt forså at man har valgt at folk skal have personlige vejledere så man er sikker på at folk får den hjælp de har brug for, da man selv med den bedste kvalitet kan man gå galt i byen hvis man ikke bruger det ordentligt. De fleste kan jo også godt finde på at købe en rigtig lækker bøf/stykke kød og så gå hjem og brænde det sort på panden. Og under alle omstændigheder, er jeg rimelig sikker på at kokken ville kunne tilberede den bedre end lille mig :4nope: Men Herbalife har vel også bevist at det var en god ide med personlig vejledning, når man ser hvor mange mennesker der bruger Herbalfes produkter i forhold til Nupo.

Vist jeg skal være helt ærlig kunne man jo også forestille sig at der er visse konkurrenter til Herbalife der kunne være interesseret i at de ikke får så stor succes da de tager markedsandele. Det kunne være… Fittnessdk, Nupo, diætister og alle der arbejder med sundhed. Bare et gæt :wink:

Hvad man så vil :4mewantfood: er jo op til en selv.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sidst jeg så en Herbalife dåse indeholdt den GMO produkter, bl.a. deres proteinkilde som var soja, så jeg tvivler på at kvaliteten af deres ingredienser er noget som de går meget op i. Speasy var vist en forbedring i forhold til Nupo men ved ikke om den stadig produceres.

Når du bare bruger den som morgenmad eller mellemmåltid, og ellers spiser sundt tror jeg ikke at ernæringsindholdet er noget som du skal bekymrer dig om. Måltidserstatningers indehold er kun vigtig hvis du lever kun af dem, så mit råd er at finde et billigt Wheyproteinpulver som smager godt istedetfor. De ting som du så ikke får her, får du forhåbentlig igennem din øvrige diæt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Olesendk -> Jeg kan ikke lade være med at tro der er skjulte bagtanker når en spritny bruger svarer på indlæg om kosttilskud i en tråd der er over et år gammel. :wink: Måske er det bare mig.

Til dit forsvar skal jeg dog sige, at selvom det skulle være tilfældet her, så er dit meget mere sobert end tidligere set.

Så for øvrigt en skæg rapportage på DR var det vist om den verdensomspændende helse-juice Noni, der mere eller mindre blev solgt på at kunne helbrede alt fra kræft, aids, sukkersyge mm og gik for 400kr flasken - ikke mindst fordi det skulle finansiere et pyramidelignende sælgerhierarki.

Sælgerne kom på store kongresser og salgskurser, hvor en doktormand fortalte om alle disse vidunderlige virkninger juicen havde. Sælgerne skulle bare lige huske at de ikke måtte præsentere det som faktum, men de skulle sige noget i retning af at Læge X siger sådan og sådan. Andet ville naturligvis også være et kraftigt brud på markedsføringsloven

Nå det er måske Off topic, og jeg siger ikke Herbalife er helt så slemme, så synes jeg alligevel det siger en del om den typiske forbruger - og producent i den branche i øvrigt. Måske ved forbrugerne godt hvordan man kan leve sundt og tabe sig, men næsten alle vil både blæse og have mel i munden - jagten på den lette løsning, der gør at de kan æde som de lyster og tabe sig imens sofaen formes til deres bagperron. Når viden om basal fysiologi åbenbart heller ikke er voldsom udbredt giver det god grobund for mirakelprodukterne.

Det er jo simpel logik/matematik, at hvis man bruger Herbalifes eller Nupos produkter seriøst, vil man tabe sig, da der er så få kcal i.
Det er jo simpel logik/matematik, at hvis man sammensætter en varieret diæt i passende mængde, vil man tabe sig, da der er så få kcal i, og noget billigere.

Men igen, mange vil jo tilsyneladende betale sig til den lette løsning, selvom den meget sjældent findes. Det er jo netop ikke produkterne man taber sig af, men den seriøse brug.

men det er ikke tilladt at sige at Kosttilskud, selv om det er mindst lige så sundt som hvad man selv kan lave, er det ikke tilladt at sige, at det at leve sundere ved hjælp af produkterne, kan være med til at forebygge ernæringsmæssige sygdomme eller sygdomme generelt

Hvis det kan bevises med kliniske forsøg, så jo. Alt andet er ammestuesnak og falsk markedsføring for nu at være lidt hård :wink:

Mindst lige så sundt som noget man selv kan bikse sammen - wow

Men Herbalife har vel også bevist at det var en god ide med personlig vejledning, når man ser hvor mange mennesker der bruger Herbalfes produkter i forhold til Nupo.
I forhold til omsætning er der vist ingen tvivl om det, men hvad med den faktiske effekt? :cool:
Hvad man så vil :4mewantfood: er jo op til en selv.

Nemlig, og heldigvis er brugerne her på MOL nogle af de skarpe knive i skuffen. :bigsmile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fx. så er det aspartam i Nupo, det er der ikke i Herbalife

I forbindelse med Fødevarestyrelsens løbende overvågning af fødevarer, har Fødevareregion Øst i 2007 konstateret, at Nupo Jordbærdrik kosttilskud (et såkaldt Nupo Classic produkt) har et indhold af det kunstige sødemiddel Aspartam, der væsentligt overstiger de tilladte grænseværdier.

https://www.facebook.com/note.php?note_id=223181117695655

Det synes jeg er en betydelig forskel, at Herbalife er et natur produkt. og nupo er kunstigt

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fx. så er det aspartam i Nupo, det er der ikke i Herbalife

I forbindelse med Fødevarestyrelsens løbende overvågning af fødevarer, har Fødevareregion Øst i 2007 konstateret, at Nupo Jordbærdrik kosttilskud (et såkaldt Nupo Classic produkt) har et indhold af det kunstige sødemiddel Aspartam, der væsentligt overstiger de tilladte grænseværdier.

https://www.facebook.com/note.php?note_id=223181117695655

Det synes jeg er en betydelig forskel, at Herbalife er et natur produkt. og nupo er kunstigt

Nice going Martin. Topic er 5 år gammelt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nice going Martin. Topic er 5 år gammelt.

Vist så, men det kan jo være, at Martin først er blevet Herbalife-forhandler for nylig...

Edited by armamix

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this