Det kan være svært at finde tid og overskud til at træne, når man har børn. Vi giver dig en guide til, hvordan du kan træne endda sammen med dit barn derhjemme.

Træning i et motionscenter er ikke for alle. Der er nogle personer, der elsker at prioritere tiden til at være i et træningscenter, hvor de har mulighed for at fokusere på dem selv for en stund og give den fuld gas med styrke- eller konditionstrænng.

Er du ikke én af dem? Så er du bestemt ikke den eneste. Hvis du mangler lidt inspiration og tips til, hvordan du nemt kan træne derhjemme, så får du et indblik med denne guide. Du kan nemt skabe nogle gode vaner for dig og din familie ved at introducere dem tidligt og holde fast i de gode rutiner.

Har dit barn eksempelvis en sansegynge, er det allerede i fuld gang med at opbygge nogle gode vaner. Barnet træner sin balancesans ved sansegyngen, og det udvikler sin motorik, når barnet holder fast ved gyngen og stiger sig af og på.

Lad os komme i gang med de 4 nemme måder at komme i gang med træningen på:

  1. Styrketræn med dit barn

Der er mange øvelser, som du kan lave med dit barn, såfremt barnet er med på det. Mange børn synes, at det er en sjov måde at lege med sine forældre på. Hvis du vil starte med at lave en sjov øvelse med din baby, kan du træne ved at lægge dig på ryggen og have benene ind over kroppen. Du kan dermed lægge din baby på maven på dine ben, så du har mulighed for at vippe forsigtigt op og ned eller lege flyvemaskine med barnet. Det er en sjov leg, hvor barnet får mulighed for at træne nakken og løfte hovedet.

Du kan også lave mavebøjninger, hvor du lægger dig på ryggen og har dit barn med strakte arm. Lav mavebøjninger, mens du hele tiden har barnet i strakte arme mod loftet, så du kommer op at sidde. Hav barnet så langt på afstand, som du kan med dine strakte arme. Kom langsomt ned igen og gentag ad flere omgange. 

  1. Lav øvelser, mens du er i gang med at ordne ting

Du kan træne mange gange i løbet af dagen, uden du måske er klar over det. Når du eksempelvis børster tænder, kan du lave en masse squat øvelser. Gennem denne øvelse træner du både dine baller, lår, din mave, ryg og balance. Undgå at stå stille, når du ordner ting, medmindre alternativet ikke er muligt. Væn dig til at være i bevægelse, når du udfører praktiske opgaver.

Hvis du er typen, der hører musik, når du går i bad, er der også meget sjov og motion at få ved at danse lidt til musikken. Du kan både gøre det, når du er ibad eller er kommet ud af badet og skal til at tørre håret. 

  1. Prioriter udelivet med dine børn

Det gælder om at indføre så mange gode vaner som muligt. Har I en skov eller strand i nærheden, kan I vælge at gå nogle lange ture, hvor I har også mulighed for at snakke. Længden på turen kan evt. være længere i weekenderne end i hverdagene. Når dit barn eller dine børn har alderen til det, kan I også komme i gang med cyklen. Dit barn kan cykle på sin løbecykel, løbehjul eller hvad barnet foretrækker, mens du enten cykler eller løber ved siden af. Barnet vil synes, at det er morsomt at lave lidt race på turen, hvor I ser, hvem der kan komme først til et mål. Har du det sjovt, mens du dyrker motion, vil du også være mere motiveret til at fortsætte, fordi det netop ikke føles som en sur tjans, der skal overstås.

I haven kan der også nemt dyrkes motion ved at spille fodbold, hoppe på trampolin eller lave øvelser. Øvelserne kan eksempelvis være sjipning, armbøjninger, mavebøjninger, vejrmøller, knæhop og meget mere. 

  1. Brug tilgengængelige redskaber

Du bliver med tiden nemmere til at spotte mulige redskaber i dit hjem. Hvis I har en trappe, er det en fantastisk måde at træne på. Du kan både lunte op og ned ad trapperne eller lave armbøjninger på trappen. Du kan også lave en øvelse, hvor du hopper ét trin ad gangen op ad trappen, så du lander med bøjet ben. Det er en rigtig god øvelse til at træne baller og lår med.

Mange køber også elastikker, fordi de er meget effektive. Dem kan du binde på et dørhåndtag eller et andet sted, hvor du kan lave forskellige øvelser med dine arme og ryg.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *