FitdeckFitdeck er serier af træningskort på størrelse med spillekort. Kortene dækker mange forskellige typer af træning med mange forskellige øvelser indenfor hver kategori. Kortene er nemme at have med og træningsprogrammer kan lynhurtigt strikkes sammen ved at bruge kortene i forskellige kombinationer.

Kortserierne dækker både grundlæggende typer træning så som kondition, kropsvægt, udstrækning samt mere specielle temaer som træning for gravide, navy seals træning og træning på legepladsen.

På hvert kort er der en rimelig illustrativ tegning, en forklarende tekst (på engelsk), samt en angivelse af antal gentagelser eller sekunder øvelsen skal laves hvis man er hhv. begynder, mellem eller avanceret.

FitdeckIdeen er god og brugbar, men kortbunkerne lider lidt af, at forfatterne har skullet finde på mange øvelser og derved er der rigtig mange kort, der er variationer over den samme øvelse.

En anden svaghed er, at kortene er så små som de er. Når træningen er i gang og sveden løber ned i øjnene, så er kort i A5 eller A4 størrelse langt mere brugervenlige. Fordelen ved de små kort er selvfølgelig, at de er nemme at have med.

På trods af størrelsen, så kan Fitdeck kortene absolut anbefales. Specielt til trænere, der har brug for værktøjer til at væriere den fysiske træning og kortene kan bruges på et utal af kreative måder.

Pris: 119-149 kr. pr. kortserie.

Kan købes hos: www.fitdeck.dk

Similar Posts

3 Comments

  1. Det forekommer mærkeligt, at kortene er på engelsk/amerika nsk, og at øvelserne er meger almene, som ses/fås gratis wen masse steder

  2. Synes kortene er for fede. Har kropsvægts serien og har netop bestilt core og kettlebell kortene, og de er stærkt vanedannende..

    Kan anbefales herfra 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *