tann3r

Når musklerne trækker sig sammen, så sker der en midlertidig afklemning af nogle blodkar omkring de arbejdende muskler, og derfor stiger trykket.

Det er i hvert fald ikke meget over 10 sek... Nok nærmere mindre....Har ikke været inaktiv

Din max puls kan godt stige, teoretisk set. Jeg vil dog ikke tror at det er tilfældet, ved mindre at du har været inaktiv igennem længere tid.

Hvor lang tid har dit pulsur målt puls 190? Hvis det er under 10 sekunder så kan det sagtens være en målefejl.

Noteret :-)

Og jeg tror at Fame Boy henviser til 10-20-30 intervaller. Det er måske lidt nemmere at finde på Google.

Har godt læst mig til at disse symptomer kan forekomme - men primært på baggrund af overdosering? Oplever du det altid?

Det er nærmere en sideeffekt, og det er forskelligt fra person til person, hvor meget de oplever det.

Så vidt jeg husker, så har beta alanine ikke nogen effekt på længere tids aktivitet(>10 min), så det måske ikke så brugbart i dit tilfælde.

Interessant observation:

Denne app er nu udgivet både til IOS og til Android. Markedsføringen har været tæt på identisk. Der er flere Android telefoner derude end der er iPhones.

Og alligevel er forskellen i salg mere end en faktor 10 i IOS' favør!

Explain that ?

:4george:

iOS udgaven har været ude i 30 dage, og Android udgaven i 5 dage?

Og så gør den nuværende version ikke brug af de hardware knappe, som Android enheder har, og gør programmet utroligt irriterende at arbejde med, når man er vant til andet. Hvis jeg ikke vidste at der kommer en updatering, der gør det til et "rigtig Android app", så ville jeg finde et andet app.

Med motion og kostomlægning vil du nok kunne ændrer dit "kolesteroltal" på et par uger. Hvis du spiser meget mere/mindre fedt, vil du også kunne se det på sammensætning af dine blodlipider.

Så ja, en uges fed feriemad vil nok kunne ses med en blodprøve før og efter ferien, men hvis du tog en blodprøve før ferien, og så en måned efter, så vil de nok være ens. Et "kolesteroltal" kan kun bruges som en sundhedsparameter, hvis det er et niveau man holder over længere tid.

Bliver dit knæ (meget) koldt? Kulde er jo større ved cyklingen.

Fast, det er helt forkert hvad du skriver. Kvinder har blodmangel ved hæmoglobin under 12 g/dl (blodproscent under 81 %) Vær forsigtig med at forklare med mindre du er helt sikker!

Hej Ragnhild, tråden er fem år gammel.

Og lige for at slå det fast(Så dem der kommer fra en googlesøgning ikke er i tvivl), så blodhæmoglobinniveauerne ved "blodmangel" følgende:

Taget fra: http://www.who.int/nutrition/publications/en/ida_assessment_prevention_control.pdf

Normalværdier kan findes her:

http://www.bloddonor.dk/undervisning/dit-blod/kapitel-8-undersoegelse-af-donorblod/

Hvis det statement er sandt, vil det så stadig ikke have samme effekt, som øget hormonniveau?

Nej, fordi at der vil være samme absolute niveau. De fleste blod- og plasmakoncentrationer måles som koncentration per volume(liter) blod. Så hvis koncentrationen per liter stiger, på grund af et fald i volume, så vil koncentrationen være den samme.

Knæet har en frihedsgrader(to), som er fleksion/extension.

Samt medial og lateral rotation når knæet er flekteret

Men ellers er jeg enig: Få knæet undersøgt, og ellers så få styrket muskulaturen, der stabiliserer knæleddet.

Nu læste jeg ikke de baggrundsartikler hun linkede til, men ud fra det hun skrev blev jeg lidt forvirret. Jeg forstod det sådan at hun var fortaler for at man brugte intervaller med rigtig høj puls i sin træning. Hun skrev uden egenlig at give en begrundelse som jeg kunne finde det, at det vidst helst skulle ske med vægttræning. Jeg forstår dog ikke hvorfor man ikke kunne lave intervaller på cykel osv. hvis blot man får presset pulsen helt op? Og kunne ikke se nogen argumentation for det. Det eneste hun skrev som jeg læste det, at steady state var no-go.

Har jeg misforstået noget?

Hun linker ikke til nogle baggrundsartikler. Det er nu heller ikke noget nyt hun skriver om

Jeg læser det dog ikke som om, at hun mener, at man ikke kan/skal lave intervaltræning med cykling/svømning/løb. Mange af de studier hun nævner, bruger endda cykling som intervaltræning. Hun bruger intervaltræning med vægte fordi hun vel er Crossfitter(?).

Men når det er sagt, så kommer træningsresponsen også meget an på træningstatus hos forsøgspersoner. Utrænede vil helt sikkert opleve andre(bedre) adaptationer end hende.

Og jeg kan så heller ikke forstå, hvorfor hun, overhovedet ikke laver noget anaerob intervaltræning.

Eller hvorfor hun "vælger" at tage 15 pund fat på, under hendes ironman træning. Det er alligevel ca 10% af hendes kropsvægt.

Total fiksering af albueledet kunne også hjælpe. Fx få lagt gips på albueledet.

Hej igen. Kender du til nogle gode forretninger i København/Amager? Det virker som en solid løsning, men jeg er ikke meget for de store kæder, som jeg tit synes har manglet erfaring på området. Og jeg vil huske på det med spændingen - oplevede det i sidste uge efter tredje skift af skistøvle (Til sidst var vi på fornavn i biksen ... ) på mange af de ellers gode støvler, desværre. Vidste heller ikke det med skikøb og leje. Det vil jeg da bestemt benytte mig af.

Mht. støvler så ville jeg også købe nogle dernede. Brug et par timer på at finde det helt rigtige par til leje, så kan du altid bytte indtil du finder nogle der passer. Og som Klaus skriver, så vil fleste gå med til at trække lejen af støvler fra, hvis du køber støvlerne efterfølgende. OG så er det ofte lidt billigere syd på

Mht. ski, så synes jeg at du skal købe et par til det terræn, hvor du står mest. Drop tanken om at købe en "mellemvejsski", fordi så får du bare en ski, der ikke rigtig er god nogle steder. Personligt, ville jeg dog ikke selv købe ski. Hvis du lejer dem, kan du altid bytte mellem modellerne hvis du en dag skal køre fx. offpiste.

Præcis.

Doping er fuldstændig insignifikant samfundsøkonomisk set i forhold til eksempelvis alkohol. Derfor giver det ingen mening at det er forbudt og alkohol ikke er.

Kun udfra et kulturelt og historisk synspunkt måske, men i mine øjne er det håbløst at lovgiver efter hvad man altid har gjort.

Grundlaget for lovliggørelse af "doping" skal også stå på egne ben. Jeg synes i hvert fald at argumentationen for lovliggørelse skal være mere end "A" og "B" er lovligt, derfor burde "C" også være lovligt.

Personligt, kan jeg ikke forestille mig hvordan en lovliggørelse skulle ske. Skal det være en fuldstændig lovliggørelse af alt medicin? Eller skal det være receptpligtigt? Så er det måske stadig nemmere/billigere at få "doping" i jernhulen.

Lidt bonus information.

Average FIFA ranking of each group:

- Group A 31.25

- Group B 5.75

- Group C 9.75

- Group D 23.25

hjalp det... spørge endelig løs.. vil gerne forklarer mig... har jo lidt tendens til at være lidt hurtig her over nettet... forventer nok lidt at folk undersøger tingende selv

Tak. Jeg læser det lige igennem når jeg får tid :)

dit billed er ikke nogen forklaring... baglårs skader kom fra terminal knee swing og har sådan set ikke meget med fodens placering i forhold til COM.

Hvad er terminal knee swing?

må indrømme at jeg ikke kan finde det.

Fx. http://www.exrx.net/Muscles/Gastrocnemius.html

The biarticulate gastrocnemius muscle [1, 2 ] enters passive insufficiency through the completion of ankle dorsal flexion when the knees are more extended or through the completion of knee extension when the ankles are more dorsal flexed. The biarticulate gastrocnemius muscle [1, 2 ] enters active insufficiency through the completion of knee flexion when the ankles are more plantar flexed (hamstrings becomes more active) or through the completion of ankle plantar flexion when the knees are more flexed (soleus becomes more active). In the seated calf raise (knees flexed to 90º), the gastrocs are virtually inactive while the load is borne almost entirely by the soleus.

jeg tror spørgeren refererer til at visse hoveder af visse muskler er biartikulære, altså går over to led, hvilket komplicerer hvornår de er strukket hhv. sammentrukket. Du kan se glimrende beskrivelser af disse forhold på exrx.net for hver enkelt muskel...

Ahh, active/passive insufficiency. Sådan forstod jeg ikke lige spørgsmålet.

Hej alle,

Er der en klog gut, som kan give mig en liste på hvordan man "fully contract and fully lengthen any major muscle"?

Jeg har fundet ud af at det ikke er så simpelt, som det ellers lyder; f.eks. strækker man først sin triceps 100 % når du også har håndfladen vendt bagud... har jeg i hvert fald lært.

Mvh.

Bevægeligheden dine led, er vist ikke begrænset af musklers længde. Det er nok nærmere bindevæv og ligamenter der begrænser denne. Hvad skal du bruge det til?

Desuden bruges m. triceps brachii ikke til bevægelse af hånden, så jeg forstår ikke hvorfor håndfladens orientering skulle have noget at gøre med et stræk i m. triceps brachii.

Hvad med forbedring af proteinsyntesen? - Det vil jeg (med min beskedne viden) vurdere som værende det stærkeste argument for at indtage et måltid hver 3. til 4. time (selvom jeg kan læse mig til, at mange mener det er et stærkt overdrevet argument). Er du/andre uenig(e) i dette?

Jeg fandt følgende "Type and timing of protein feeding to optimize anabolism" (Mosoni L., Mirand PP.):

Similar results were obtained in adult humans. There was no difference in nitrogen balance between a twoprotein-meals and a three-protein-meals pattern when

protein intake was low (0.5 g/kg per day) [23]. By contrast, three protein meals allowed a better nitrogen balance than two meals for a protein intake between 0.87

and 1.2 g/kg per day [24]. There was a tendency for a higher nitrogen balance in young women fed four protein-containing meals a day compared with young women fed three meals a day, with lunch providing 80% of daily protein intake [25]. However, for adequate intakes of energy and protein, there was no difference in nitrogen balance between young women fed three or six meals per day [26]. In such conditions, it is not surprising that three meals distributed over 14 h induced a higher eucine balance than a single feeding period consisting of hourly meals which lasted 10 h [15,16]. The hourly meal-feeding pattern promoted protein anabolism only by reducing protein degradation, and was associated with higher leucine degradation during the post-absorptive period.

In summary, the results obtained in adult participants

showed that the protein feeding pattern had either no

effect or that spreading protein intake was favorable.

Altså så længde at man får nok energi og protein, så er der ikke nogen egentlig forskel på om man spiser 3 eller 6 gange. Så jeg ville ikke bekymrer mig så meget om antallet af måltider

Jeg ved ikke om jeg forstår det rigtigt, men en kost der er ikke har lige så stor fokus på kulhydrater vil hjælpe til at omdanne fedt til muskler? Specielt hvis man træner uden fyldte kulhydrat lagre? Det kunne i hvert fald være interessant her henover vinteren hvor jeg i hvert fald ikke får cyklet nær så meget som jeg gør i sommersæsonen, da der jo samtidig står at den form for kost ikke fremmer ens endurance performance.

Men så kan man jo så komme ud i en anden problemstilling, og det er vel så om ens træningspas vil have samme kvalitet som havde man fyldte kulhydrat lagre? Såfremt jeg i hvert fald forstår det fremhævede tekst rigtigt.

Nej, der står at man ser en øget evne for musklerne til at forbruge fedt (oxidativt) under arbejde.

Det er helt grundlæggende "fat loading", som er ligesom "carb loading". Man har længe vidst, at hvis man indtager en kulhydrat- eller fedtrig kost, så vil ens forbrug af enten fedt elller kulhydrat stige. Dog ser man ofte at dette kun er tilfældet i starten(< 1 time ) af arbejdet.

Desuden kræver det ofte længere perioder(> 1 uge) med en høj E% fra fedt(ca 80 E%!!) før at man ser en forskel i substrat forbrug. Dette medfører selvfølgelig også et stort fald i muskelglukogen. Det er nok også derfor man ikke ser nogen ændring i udholdenhed.

Ligesom David, så synes jeg også at det ville være rigtig dumt for dig at skære i kulhydraterne, både før og efter træning.

EDIT:

Her er hvad Bente Keins skriver om emnet:

Summary

Many nutritional-exercise manipulations have been studied in an effort to promote rates of FA oxidation, attenuate the rate of utilisation of endogenous CHO reserves and thereby, potentially, enhance exercise capacity and/or endurance performance. While some of the strategies (i.e., acute fat feedings before exercise, fat feedings during exercise, fat-adaptation and high fat diets) have received rigorous scientific enquiry, some so-called sports diets (i.e., the ‘Zone diet) have not been investigated and the so-called ‘benefits’ of such diets are promoted purely by anecdotal testimonies of famous sports personalities. As such, these diets are not recommended to athletes.

It is evident from the literature that increased fat availability translates into higher rates of both whole-body and muscle lipid utilisation, and a concomitant ‘sparing’ of muscle glycogen stores during standardised submaximal aerobic exercise. However, even in the face of substantially greater rates of fat oxidation, these dietary protocols consistently fail to improve endurance exercise capacity and/or performance outcomes. Even dietary periodization strategies, in which endurance athletes adapt their muscles to a high-fat diet over 5-6 days, then switch to a high-carbohydrate diet and rest for 24 hours to restore muscle glycogen content (thus giving the athlete the best of both worlds in terms of potential substrate oxidation) fail to enhance endurance performance, even though fat-adaptation produces a dramatic and robust retooling of the muscle to enhance the capacity for fat oxidation and “spare” muscle glycogen. Of interest to the basic scientist is that the enhanced capacity for fat oxidation in fat-adapted, trained individuals persists even in the face of super-compensation of glycogen stores, and even with a high carbohydrate pre-event meal and the intake of substantial amounts of carbohydrate during exercise (conditions that would normally suppress lipolysis and fat metabolism). However, a growing body of evidence now reveals that muscle glycogenolysis is impaired by dietary fat adaptation strategies. This finding, coupled with a failure to find clear evidence of benefits to prolonged exercise involving self-pacing, suggests that we are near to closing the door on this (and other dietary-fat protocols) as tools to enhance exercise capacity. Indeed, we can safely conclude that those at the coal-face of sports nutrition can delete fat loading and high-fat diets from their list of genuine ergogenic aids for the enhancement of endurance and ultra-endurance performance.

Mit input i dette topic, har fra starten været at anbefale/henvis til Paleo/Stenalderkost, da det langt hen af vejen fraråder stivelse-indholdige madvarer.

Har du overhovedet læst dit eget link? Her er et par quoutes fra http://www.archevore.com/get-started/:

"For healthy non-diabetics, starch is good."

"If you are trying to lose weight, really minimizing fructose and eating 50-70g a day of carbohydrate as starch is recommended"

"Plant storage organs like potatoes and sweet potatoes are nutrient laden and well tolerated by most people. Bananas and plantains are convenient starchy fruits."

Er det at fraråde stivelse? På paleo spises der masser af stivelse, bare ikke fra korn. Det er korn, som er jeres fjende. Skal jeg virkelig fortælle dig det?

AndreasH nævner, at ..."men mange oplever dog rimelig succes med kulhydrat restriktioner, særligt i forhold til overvægt (fedme)."...

Så understøtter jeg dette, med min henvisning til Paleo, da mine egen erfaringer er gode.

Når Vectus skriver

..."det der er interessant er antallet af kalorier i madvaren, hvis du ønsker vægttab"... Så er du vel også enig i at dette ikke er korrekt?

Jeg vil anbefale at man følger "Nordic Nutrition Recommendations 2004" i forhold til E% fordeling af makroernæring, så justerer sit energiindtag(antallet af kalorier) afhængigt af ens mål.

Det kan være, at jeg bare er blevet troldet, men here goes:

Nu vælger du sådan set også at sætte spørgsmål til nogle ting du ikke har sat dig ordentligt ind i :)

Jeg tror det er omvendt.

Topic kører på hva stivelse er for en slags, som j.f. Punkt 3.

http://www.archevore.com/panu-weblog/2009/6/23/the-argument-against-cereal-grains.html

Det link omhandler korn, og manden bag blogen mener, at alle har cøliaki. Han prøver så at fremlægge det som videnskabeligt, men det er og bliver en omgang lægmandslogik, der misbruger nogle henviser til sidst i indlægget. Det er fint at diskuterer cøliaki, men det der, er under niveau.

Desuden skriver sammen person, at stivelse er helt fint i dit andet link.

tann3r, Hvis ikke du tror på at insulinniveau har noget med forbrænding at gøre, så har du jo heller ikke gjordt din research.

Hvad er det for en sløj stråmand, du hiver ud af ærmet? Kan du ikke qoute, der hvor jeg skriver at insulinniveauet ikke noget med "forbrændingen" at gøre?

Jeg kender udmærket insulin, og dens regulering af metabolismen i kroppen. Gør du?

Alle de punkter du sættet spørgsmål ved er jo gennemgået hvis man læser igennem. http://www.archevore.com/get-started/

De er ikke gennemgået. De bare skrevet på engelsk. Dog virker det som om, at den danske version er et par niveauer dummere end den engelske.

Kan du ikke prøve, at forklare mig hvorfor det, jeg quoter i mit første indlæg, er rigtigt? Fordi jeg kan ikke se det. Prøv gerne uden at henvise til en blog.

Hvis dette er det første du hører om denne sunde diæt/hulemandsdiæt, så har du en spændende verden foran dig :)

Desværre, er det ikke første gang.