lassah

Kunne du så et komme på et bud, på en side hvor der er bedre teknik?

Jeg er klar over at dette er en meget gammel tråd, men jeg vil lige hurtigt smide et link til et nyt øvelsesbibliotek, som på alle måder slår exrx.net - det er i hvert fald målet: Øvelsesbibliotek

Du kan sagtens benytte kreatin og proteinpulver sammen. Det er, som andre allerede har skrevet, to vidt forskellige kosttilskud og du kan sagtens blande det sammen i samme shake.

Personligt foretrækker jeg kosttilskud, som er produceret herhjemme eller i hvert fald i Skandinavien.

man bruger nu m dage mere PDCAAS scoren til kvalitets ranking af proteiner. Den engelske wiki har en god beskrivelse af det..

Smart, det er faktisk bare en kombination af biologisk værdi og chemical score?! Tak for dit input!

Her er der en relateret tråd om emnet

Jeg har læst tråden tidligere, men jeg synes ikke jeg kan bruge Morten Z's svar til så meget i forhold til mine spørgsmål.

Men tak alligevel!

Når vi snakker proteinkilders biologiske værdi, er det så rigtigt at det sammenlignes ud fra et ægs biologiske værdi, som derfor er "indexeret" til 100, hvor andre proteinkilder så vurderes ud fra?

Jeg har læst mig frem til at valleprotein koncentrat (pulver) har en biologisk værdi på 104 - det vil jeg også gerne have bekræftet.

Jeg har selvfølgelig forsøgt at researche selv, men jeg synes internettet er lidt beskidt (masse kommercielle tekster) når det kommer til søgninger på protein og biologisk værdi.

Findes der - ligesom det glykæmiske index - en tabel som meget præcist viser forskellige proteinkilders biologiske værdi?

Det kunne også være interessant hvis man kan finde en lignende tabel som viser proteinkildens kemiske pointal (chemical score)?

På forhånd tak.

Men ingen af de omtalte bøger ligger tilgængelige som e-bøger, som kan købes på 100% lovlig vis, hvor pengene rent faktisk går til forfatteren?

Hej MOL'ere.

Der har været mange indlæg om fysiske træningsbøger, men det jeg er på udkig efter er træningsbøger i elektronisk format, altså det som kaldes e-bøger (ebooks).

Kender du en god e-bog om fundaments træning (hypertrofi), som er værd at læse?

Tak for dit svar.

Det er jo bare ikke en e-bog? Eller er jeg blind?

Hej MOL'ere.

Der har været mange indlæg om fysiske træningsbøger, men det jeg er på udkig efter er træningsbøger i elektronisk format, altså det som kaldes e-bøger (ebooks).

Kender du en god e-bog om fundaments træning (hypertrofi), som er værd at læse?

Det er udelukkende størrelsen der forøges. Det gælder i øvrigt både hjertemuskulatur, skeletmuskulatur og glat muskulatur (der sidder rundt om arterioler). Det er også derfor at folk der får et akut myokardie infarkt (hjerteanfald) ofte vil have permanent nedsat pumpefunktion, da der ikke kan dannes nye muskelceller.

Mange tak for dit svar!

Et hurtigt spørgsmål:

Dannes der i vores muskler flere muskelfibre, på baggrund af styrketræning, eller er det udelukkende størrelsen af de oprindelige muskelfibre som forøges?

På forhånd tak.

det er nogle gode spørgsmål.uden at vide det hundrede procent, så:

en højere koncentration af insulin i blodet burde give en hurtigere/effektiv optagelse af næring, da cellerne derved vil danne flere receptore, så glukose kan optages. dog skulle der også være en sideeffekt. Hvis insulinkoncentrationen i blodet er for højt (i længere tid) så vil cellerne have færre insulin-receptorer, da de vil prøve at beskytte sig selv og stimuli bliver ikke særlig stor. en høj koncentration af insulin kan netop have en giftvirkende effekt på cellerne.

når det er sagt, så hvis man tænker på det i en træningsmæssig sammenhæng, skulle det være godt at være meget insulinfølsom, da man så ved de rigtige tidspunkter kan få en høj udskillelse af insulin og nærringsstofferne bliver derved optaget hurtigere. insulin fremmer netop proteinsyntesen og hæmmer samtidgid proteinnedbrydningen. derfor er det godt at være insulinfølsom

Ja, det er også sådan jeg har forstået det.

Det er vel netop grunden til at mange fede mennesker, bare bliver federe og federe. Et konstant højt niveau af insulin i blodet vil stille og rolig resultere i en lav insulinfølsom, hvilket vil sige der skal utroligt meget insulin ud i blodet før bare det mindste næring kan optages i muskler.

Eller hvordan er forholdet mellem lav insulinfølsomhed og fedtceller? Vil lav insulinfølsomhed også gøre det er sværere/mere krævende at oplagre fedt i fedtceller?

Tak for dit input.

Hej MOL'ere.

Jeg har lidt problemer med at danne et helheds billede af insulin og dets effekt på kroppen.

Jeg ved følgende (i grove træk):

Når jeg indtager kulhydrat nedbrydes det til glukose i tyndtarmen, hvorefter glukosen optages i blodbanen. Blodets høje indhold af glukose fremtvinger en produktion og frigivelse af insulin. Den producerede insulin føres ud i blodet til kroppens celler som påvirkes til at optage glukose og når det sker, vil koncentrationen af glukose i blodet falde igen.

Der skal kulhydrat til at igangsætte en insulinproduktion. Jo mere kulhydrat, des større insulinrespons.

Det jeg ikke er så sikker på:

1) Jo mere insulin, des hurtigere og mere effektivt vil alt næring blive sendt ud i celler.

2) Insulinet vil altid prioritere muskelceller over fedtceller. Det vil sige at hvis muskelcellerne har brug for næring, så får de næring. Når muskelcellerne ikke længere ”ber” om næring vil alt overskydende næring ende som fedt i fedtceller.

3) Grunden til at langsomme kulhydrater og fibre er godt på de fleste tidspunkter er døgnet (alle tidspunkter på nær morgen og PWO), er fordi det sørger for en langsommere tilførsel af glukose til blodet. En langsommere tilførsel reducerer insulinproduktionen, som gør at næringsstofferne vil være i blodbanen i længere tid og alt tilstedeværende insulin vil blive brugt på at fylde muskelceller op. På grund af den lave mængde insulin vil meget af glukosen og fedtet være brugt op som energi, når insulinet er færdig med at fylde muskelcellerne op og derfor undgår man oplagring af fedt i fedtceller.

- Jeg ved det er meget simplificeret, men hvad er det jeg misforstår?

Kekis udlægning er meget forenklet, men jeg kan da prøve at gøre det omend endnu kortere.

1. Du putter mad i munden

2. Maden nedbrydes via forskellige pathways (beta oxidation, glycolyse osv.)

3. I de forskellige pathways sker der oxidationer / reduktioner og dette medfører overførsel af elektroner til elektrontransportkæden

4. Elektrontransportkæden er så med til at pumpe H⁺ ud af mitokondrierne

5. H⁺ ionerne vil gerne udligne koncentrationsforskellen og går så ind i mitokondrierne via ATP-synthasen og der dannes ATP.

Hvis du har noget mere konkret du gerne vil have uddybet må du spørge igen.

Nej det er super, tak for det!

Vha elektrontransportkæden skabes en protongradient over mitochondriernes indre membran. Protonerne søger mod den lavere koncentration. Den eneste måde de kan krydse membranen på er gennem F0f1-ATPasen. Protonernes passage gennem denne fører til ATP-frisætning.

MEGET forenklet. Google er din ven. http://www.biosite.dk/leksikon/el-transp.htm

Tak, kan det oversættes til et mere forståeligt sprog? Jeg fik absolut intet ud af det, da min biologividen er meget begrænset

Hej MOL'ere.

Jeg har et spørgsmål til alle biologi-nørder:

Mitokondrier fungere som aerobe cellers kraftværk. Som jeg har forstået det, så er det mitokondrierne som starter selve ATP-syntesen, men hvordan og hvorfra får mitokondrierne energien? Leveres det fra glukoselageret i kroppen, eller bliver energien opfanget når glukose, fedt og aminosyrer løber rundt i blodet? Eller sker det på en helt tredje måde?

Jeg håber min formulering er nogenlunde forståelig?

På forhånd tak.

Lundique: Hypertrofi, men i mine øjne bør en nybegynder sigte efter at skabe et fundament, både styrke- og massemæssigt.

Jimbo: Du har ret. Det jeg mener, som du nok ved, er at det er præcis samme bevægelser, placering af stress osv.

Godmorgen til jer.

Jeg vil gerne vide, hvor vigtigt I mener variation i øvelser, er i et fullbodyprogram?

Lad os sige vi har et FB program, hvor træningsdage er: mandag, onsdag, fredag.

Programmet er bygget op om basisøvelser og lidt iso-arbejde, og består af 5-7 øvelser pr. gang.

Foretrækker i at køre samme øvelser alle tre dage, eller ville I gå efter lidt variation?

Personligt er jeg lidt i tvivl om hvad jeg mener er bedst, da begge muligheder har fordele og ulemper.

Fordele ved ingen variation:

• Bedre tilpasning til den enkelte øvelse og højst sandsynligt optimeret styrkefremgang. Hvis du vil være god/stærk til bænkpres, bør du bænkpresse osv.
  
• Præcis samme stimulering af hver enkelt muskelgruppe 3 gange ugentligt.
  

Fordele ved variation:

• Længere restitution af udsatte muskelgrupper f.eks. kan dødløft 3 gange ugentlig, for en begynder, være en krævende omgang.
  
• Stimulere muskel fra andre vinkler.
  
• Have en dag, hvor der ligges ekstra pres på muskler som halter bagud.
  

Kort og godt; Samme øvelser i hvert FB-pas, eller indlagt variation?

Må jeg spørge dig, hvorfor du trænede dit fullbody-program hver eneste dag?

Godaften.

Målet med denne tråd er at starte en debat vedr. kostilskud i den lidt mere hardcore ende.

De produkter jeg taler om er Preworkout stacks, Workout stacks, Postworkout stacks, forskellige varianter af aminosyrer(Beta-Alanine, Isoleucine, Leucine, Valine etc.), Glutamin tilskud og hvad der ellers findes.

Der er jo ingen tvivl om at noget er mere brugbart end andet. Samtlige produkter har en bestemt effekt, der er dog produkter som er mere væsentlige end andre. Derfor vil jeg gerne hører hvilke produkter du bruger/har brugt, en beskrivelse af produktet og din mening om effekten. Hvad har det givet dig, er det pengene værd?

Jeg håber I alle vil være med at gøre rede på junglen indenfor disse produkter. Tråden kan så i sidste ende samles sammen, som en ledetråd for begyndere, som vil forsøge at bevæge sig udenfor deres valleprotein og ud i den store tilskudsverden, hvor amerikansk markedsføring ofte forvirrer mere end det gavner.

På forhånd tak.

Fordi jeg ikke synes særlig godt om HST. Synes nu heller ikke mit program minder særlig meget om HST? :)

Jeg synes HST dræber alt spænding ved ens træning. Sådan groft sagt. Derfor bryder jeg mig ikke om HST

Hvorfor ikke bare hoppe på HST-vognen?

Hr. K

Fordi jeg ikke synes særlig godt om HST. Synes nu heller ikke mit program minder særlig meget om HST? :)

Jeg ville variere mine rep rages LANGT mere

I både primære og sekundære øvelser?

Jeg har sammensat et program som skal kombinere styrketræning med hypertrofitræning. Det overordnede mål er forøget muskelmasse, mens styrke er en sidegevinst.

Lad mig høre hvad du synes om det. Både RIS og ROS er velkommen!

A: Bryst, Skulder, Triceps

B: Ben, Ryg, Biceps

Planen:

Mandag: A.

Tirsdag: B.

Onsdag: Hvile.

Torsdag: A.

Fredag: B.

Lørdag: Hvile.

Søndag: Hvile.

Primære øvelser:

DØDLØFT

SQUAT

BÆNKPRES

BENT OVER ROW

MILITARY PRESS

Primære øvelser skal trænes efter dagsform og så tungt som muligt:

1. periode: 5 sæt x 5 reps. Indtil du stagnere og ikke længere er i stand til at slå sidste træning.

2. periode: 5 sæt x 4 reps. Når du stagnerer går du videre til:

3. periode: 6 sæt x 3 reps. Når du stagnere her går du videre til:

4. periode: 8 sæt x 2 reps.

Sekundære øvelser:

BENPRES

LEG EXTENSIONS

LEG CURL

DB INCLINE BÆNKPRES

LATERAL RAISE

REAR LATERAL RAISE

DIPS eller CLOSE-GRIP BÆNKPRES

CABEL TRICEPS PUSHDOWN

PULLUPS

SEATED CABEL ROW

BARBELL CURL

LÆGPRES

Sekundære øvelser skal køres efter følgende progression:

Uge 1+2: 3 sæt x 12-15 reps.

Uge 3+4: 3-4 sæt x 8-12 reps.

Uge 5+6: 4-5 sæt x 8-10 reps.

Programmet:

Mandag:

BÆNKPRES – Primær.

MILITARY PRESS – Primær.

DIPS eller CLOSEGRIP BÆNKPRES – Sekundær.

DB INCLINE BÆNKPRES – Sekundær.

LATERAL RAISE – Sekundær.

CABEL PUSHDOWN – Sekundær.

REAR LATERAL RAISE. Sekundær.

Tirsdag:

SQUAT – Primær.

BENT OVER ROW – Primær.

BENPRES – Sekundær.

LEG CURL – Sekundær.

PULLUPS – Sekundær.

LEG EXTENSIONS – Sekundær.

SEATED ROW – Sekundær.

BARBELL CURL – Sekundær.

Torsdag:

BÆNKPRES – Primær.

MILITARY PRESS – Primær.

DIPS eller CLOSEGRIP BÆNKPRES – Sekundær.

DB INCLINE BÆNKPRES – Sekundær.

LATERAL RAISE – Sekundær.

CABEL PUSHDOWN – Sekundær.

REAR LATERAL RAISE. Sekundær.

Fredag:

DØDLØFT – Primær.

BENT OVER ROW – Primær.

LEG CURL – Sekundær.

LEG EXTENSIONS – Sekundær.

PULLUPS – Sekundær.

SEATED ROW – Sekundær.

BARBELL CURL – Sekundær.

LÆGPRES – Sekundær.

Fyr løs!

Glædelig Jul.

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber I vil hjælpe mig med at få svar på.

Når du træner, har du så brug for vejledning og/eller betjening?

Ville du gerne træne i et center hvor der er ikke er nogen form for bemanding i åbningstiden?

Med det mener jeg alt udover den betjening det kræver at oprette og forlænge et medlemsskab.

På forhånd tak.

Projekt ny-lækker-hjemmeside - Hvilken hjemmeside er det du har gang i?