polykrom

Medlemmer
  • Posts

    92
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by polykrom

  1. Tillykke med den nye cykel - den tror jeg, du bliver glad for. Giant Propel skulle være en rigtigt god aero-cykel og du har fået den til en virkelig skarp pris.

    Du bad om input til udstyr. Well, her er to: For det første synes jeg at du skal overveje, om du skifter pedaler. Der er INGEN forskel på aero-effekt af pedaler, når de er monteret på en cykel og har en sko ovenover. Så hvis de gamle er slidte er de ok at skifte; ellers ville jeg ikke gøre det.

    Jeg har selv kørt med Keo Blade 2 (16 nm), men solgte dem igen. De rokkede og knagede...man klikkede ikke ud af dem, men der var ligesom et "slup". James Huang fra Bikeradar gav også den mest negative anmeldelse, jeg kan huske jeg har læst. Dels på grund af "sluppet"; dels fordi pedalerne ikke automatisk vender den tunge ende nedad -> man skal kigge ned, hver gang man klikker ind. Ved en lyskurv er det irriterende; ved starten af et licensløb, hvor det koster placeringer i den første samling af feltet hvis man fumler, er det fucking latterligt irriterende ;-)

    For det andet: Jeg er ikke  enig med Jannie i det med hjulene. Jeg tror hun undervurderer, hvor tit man accelererer i et felt i et (licens) cykelløb. Jeg har et sæt 80 mm løbshjul (til lukkede, så de er tunge men ikke megatunge) og jeg kan godt mærke forskel i aerodynamik...dejligt...men FUCK hvor kan jeg  også bande dem langt væk, hvis jeg hænger og derfor må køre elastik. Du kan godt mærke forskel, når du skal lukke for tyvende gang, og til sidst har du måske ikke liiiige det ekstra, der skal til at træde de tunge hjul op i fart. Jeg tror, din grænse på 1500 gram er meget fornuftig.

    Token lyder fine til prisen, men har de ikke ry for at være lidt bløde, hvis man kan tonse og ikke er let som en fjer?

    Hvis du vil have til dæk og slange er der Fulcrum Red Wind eller Campagnolo Bullit i 50 mm. De har et godt ry, og de kan vist stadig tit købes til 800 euro for sættet - lidt mere, hvis det skal være keramiske.

    Der er mange Bora til salg for tiden. Jeg så et sæt Bora 2 Ultra, dvs. med keramisk og hele pisset, der næsten ikke havde kørt, til 6500. Jeg har overhovedet ikke brug for dem, men jeg overvejede at byde 5500, og så bare købe dem for at have dem :-). Ok, det er ikke med en lige så aero fælgprofil hvis det er sidevind som Zipp mfl, men det ville jeg godt kunne leve med. For de holder, de ruller godt, og de er stive.

    Smag og behag...my two cents.

  2. Hej

    Jeg kan ikke huske, om du allerede er tilmeldt Nice. Og selvfølgelig er det kun dig der ved, hvad der passer til dig.

    Men ihukommende, at du ikke er en ørn til bjerge, og at du ikke er supergarvet triatlet, synes jeg at der er noget der taler for København. Ruten vil passe langt bedre til dine evner, og du vil meget nemmere kunne prøvekøre den inden løbet.

    Så sandsynligheden for, at du får en succesoplevelse - og i hvert fald ikke bliver distraheret mere end godt er af bekymringer om ruten osv - tror jeg højere i København.

    My two cents :-)

  3. :-)

    ...men som jeg skrev: Der ER virkelig kun en ting, der gælder, og det er hvad der passer til én. Ligesom man ikke bliver en sejere cykelrytter af at køre med en længere frempind, eller en med større drop.

    Det handler om at give kroppen de bedste betingelser for at yde maksimalt på cyklen, også på de længere distancer. Intet andet.

  4. Der er lavet om i snuden på Evo'en, men den største forskel er og har også indtil nu været hårdheden.

    Hvis man kigger på Specializeds hjemmeside kan man se, at Romin Pro har Level 1 i polstring mens Romin Evo Pro har level 2.

    Det er muligt, at du har en krystalkugle, som viser hvad Specialized lancerer fremover. Men indtil nu har der ikke været en SW Evo, fordi SW-modellen kun laves i deres top-racerserier i sadler.

    Men som jeg skriver, er forskellen mellem Pro og SW ikke værd at tale om, mens prisforskellen er markant. Så egentlig synes jeg ikke, det er så vigtigt, om det er en SW eller ej.

    Og selvfølgelig skal man vælge præcis den mængde polstring, man har lyst til :-). Jeg har nok bare kørt på cykel i så mange år at jeg hylder ordsproget "Hvis du får ondt i røven er det fordi, du ikke træder hårdt nok". Selvfølgelig noget vrøvl men et udtryk for, at man ved lav fart har mere vægt i sadlen, fordi mindre vægt er i pedalerne.

  5. Forskellen på Romin og Romin Evo - uanset, om det er Expert, Pro osv - er, at Evo'en er meget blødere. Romin er racerudgaven, mens Romin Evo er til dem der gerne vil sidde blødt/komfortabelt.

    Det er derfor, Romin Evo ikke laves som SW.

    Indtil nu er SW-udgaven kun blevet lavet i hvid, men nu kan de også fås i sort. Jeg mener dog ikke, der er forskel på Romin Pro og Romin SW, ud over prisen og måske et par grams forskel. Det er samme skal og samme (carbon) rails.

    Jeg har kørt på Romin i nogle år, men jeg tvivler nu på, at det er Specialized-sadler forklædt som Prologo, Tinkoff kører på. De ville være nemme at genkende på grund af Specializeds udskæring i midten, som er meget markant.

  6. Det er ved at være lidt en parodi hvad der er lirens og ikke.

    Det er ulirens at være motions cykelrytter og gå så meget op i rigtigt og forkert, især blandt andre. Og det er mega ulirens at bruge så meget tid på det.

    :laugh:

    Nemlig :-)

  7. Havde i øvrigt et Zipp carbon styr mellem fingrene i går mens jeg ventede på papkassen. Er du gal det er nemt at flexe. Det er virkelig tydeligt så meget det giver sig. Tror bare jeg holder mig til alu.

    Zipp laver to slags carbonstyr: De meget lette (til tynde bjergryttere) og de stive.

    Du har nok holdt et af de første i hånden: En række tests viser, at Zipps carbonstyr er ganske stive. Stivest er Enve og Schmolke, men Zipp følger godt med. 3T's carbonstyr skal man omvendt holde sig fra, hvis man går efter stivhed.

  8. Jeg synes HELT sikkert, du skal få en licens, Gregers. Det koster nogle penge, enig. Men jeg tror også, du vil synes, det er sjovt.

    Og bedømt på dine skriverier tror jeg sagtens, du vil kunne sidde med. Du er jo i rigtigt god form, og du vil kunne bruge din gode teknik, som du blandt andet har fra banen, til at placere dig rigtigt og undgå at bruge for mange unødige kræfter.

    Der er nogle løb, der bliver kørt lidt skørt. Især de første på sæsonen, hvor der er mange, der har større ambitioner end talentet nok helt rækker til. Men det vil dine klubkammerater kunne fortælle dig en masse mere om.

    Men hvis du tegner licens skal du altså ikke være så flink, som du ellers er :rolleyes: . Man skal være en god sportsmand, og man skal overholde etiketten i feltet, men man skal også være lidt selvisk.

  9. Både Tarmac og Venge er dejlige cykler.

    Men jeg tror, at i år er et dårligt tidspunkt at købe en Venge på, for jeg forventer, at der bliver annonceret en ny til sommer, til salg fra efteråret. Med det kommer de nuværende modeller samtidig på tilbud, som det har været tilfældet nogle gange med Tarmac.

    Venge er efterhånden nogle år gammel, og med opdateringen af S5 har Cervelo bedre styr på stivhed, vægt og komfort sammen med aerodynamik, og det kan Big S selvfølgelig ikke have siddende på sig.

    Specialized indviede deres egen vindtunnel sidste år, og det er noget der koster KASSEN, men indtil nu er det kun soft goods (hjelme) og hjul, der er kommet ud af det ift. konkrete produkter. Hverken Venge eller Shiv har fået en opdatering, selv om begge har nogle år på bagen. Det tror jeg, der bliver lavet om på.

  10. Jeg tvivler på, at der altid bliver givet bøde ved manglende løb.

    Får Greve fx en bøde på 12.000, når de ikke gider afholde voksenklasserne men sender alle de frivillige hjem, når ungdomsklasserne er slut? Jeg tvivler...

    Og så er der motionsklubberne, der glade sender deres ryttere til licensløb, men aldrig kunne drømme om at arrangere et løb selv.

  11. Det er ingen skam at blive sat i sidevinden! :bigsmile: Det sker for alle en gang imellem.

    Når man ikke har prøvet licensløb ved man ikke, hvor hårde de er. Og sidevind er pr. definition lig udskilning - alle tror, at modvind er det hårde, men det er jo piece of cake i forhold til at ligge et langt stykke i sidevinden. Når der ikke er mere plads på viften er man nødt til at købe de dyre billetter...og de ER virkelig dyre. Når man ikke får plads på viften kan man kun håbe på, at vejen drejer før man løber tør for kræfter.

    Og så er licensløb jo anderledes. Der er 50+ til start, og de 45 vil gøre alt for at sætte dig af, så i sidevinden bliver der altid sat fart på. (De sidste 5 er dine holdkammerater, som ikke kører på dig, men det er nok tvivlsomt om de ligefrem vil falde tilbage og hjælpe dig, hvis du har problemer). Folk, der sammenligner cykelløbs hårdhed ved hjælp af gennemsnitsfarten aner ikke, hvad de taler om.

    Med det sagt tror jeg, du har begået nogle småfejl i dag. Jeg tror fx, det var en fejl at spise så meget. Du har været tung i et af de mest kuperede løb i hele sæsonen, og i en konkurrence på lidt over to timer er det spørgsmålet om det er nødvendigt at spise SÅ meget mere. Fornuftig kost i dagene op til, en solid morgenmad (fx havregryn, eller hvad man synes), energidrik i dunken og måske en gel er nok for de fleste. Men det er selvfølgelig individuelt, og måske har du brug for mere.

    Man skal lære at læse løbet og at placere sig rigtigt. Det lærer man bedst i løbene, men klubtræningen giver også meget.

    Og så vil jeg godt spole tilbage til noget af det, Henrik S har skrevet nogle gange: Licensløb er anderledes, og de er benhårde. Men fordelen er, at der altid er et nyt løb i næste uge. Man kan prøve ting af, man kan blive klogere og man kan tillade sig at fejle. For i næste uge er der en ny chance.

    Det er i min bog ved at lære af sine fejl, at man udvikler sig som cykelrytter. Spørg bare Brian Holm, om ikke de 1000 regnvejrsløb i Belgian lærte ham ét og andet om at køre cykelløb, som man ikke kan læse i en bog :bowdown:

  12. Det er et rigtigt godt tilbud!

    Men to ting du skal have med i overvejelserne:

    - Er du 100% sikker på, at du skal have en str. 54? De fleste, inkl. mig selv, bruger en str. mindre i TT end i landevejscykel. Vi skal jo ikke sidde i timevis a la triatleter, så det handler om at få den mest effektive position.

    - En ting er HVAD du kan sælge hjulene til, noget andet er HVORNÅR: September er ikke det optimale tidspunkt at sælge brugte cykelhjul, så du kan risikere at komme til at skylde dine forældre pengene i et stykke tid. Bare så de er cool med det ;-)

    Ellers en rigtigt fin cykel, den ser hurtig ud!

  13. Jeg er ikke sikker på, at man kan regne det sådan.

    Når man kører opad er den kraft man skal bruge for at bevæge sig fremad så vidt jeg kan se givet ved:

    - Den mekaniske modstand fra cyklen, overførslen mellem dæk og vej osv.

    - Luftmodstanden

    - Den energi, man skal bruge på at bevæge sig opad

    Den mekaniske modstand er en konstant, som nok er nogenlunde ens for jer (med mindre den ene har flade dæk, ikke-smurt kæde osv osv).

    Luftmodstanden er derimod en koefficient. Denne koefficient er ikke direkte koblet til kropsvægt; tværtimod (det er det der gør, at store kraftfulde ryttere har en fordel frem for små ryttere når det er enkeltstart på flad vej). Luftmodstanden er af mindre relativ betydning når man kører opad, men selv ved (anslået) 20-25 km/h op ad bakke udgør den en væsentlig modstand.

    Energien man skal bruge på at bevæge sig opad er en vektor og dermed, så vidt jeg kan gennemskue, en konstant.

    Summa summarum: Som en grov tommelfingerregel kan man nok godt gå ud fra samme antal watt/kg hvis to ryttere følges op ad en bakke, men helt præcist er det ikke.

  14. Jeg synes, det vil være lidt dårlig stil.

    Jeg blander mig ALDRIG i andres væddeløb, selv når jeg egentlig godt tror jeg ville kunne være med - så falder jeg tilbage. Indhenter jeg nogen der er ved at køre væddeløb, fx et par gange hvor jeg uforvarende er kommet ind i en omgang sommercup, overhaler jeg hurtigt og trækker væk, eller holder mig 20-30 meter bag feltet eller gruppen - og finder så andre jagtmarker.

    Ligesom jeg selv ville blive irriteret, hvis bedre ryttere blandede sig når jeg var med i et løb: Uanset ens niveau giver man hvad man har når man kører løb, og det synes jeg andre bør respektere.

    Jeg forstår heller ikke helt, hvad det er du vil bevise ved at køre ruten lige efter afslutningen på klubmesterskaberne. Hvis det er for at se hvilken tid du kan sætte kan du jo gøre det alle andre dage. Jeg tester fra tid til anden mig selv på en rute jeg kender, men det er jo et mellemværende mellem me, myself and I - det har ikke noget med andre at gøre.

    Så nu hvor du spørger :smile: : Jo, jeg synes det vil være dårlig stil. Hvis du har bestemt dig for ikke at køre løbet har du efter min mening to muligheder: (1) at blive væk, evt. køre en tur for dig selv et andet sted, eller (2) køre forbi og ønske vinderen tillykke.

  15. Det var så den licenssæson. Jeg skulle ellers have kørt løb i den kommende weekend med enkeltstart om lørdagen og linieløb om søndagen, men Greve CC har desværre været nødt til at aflyse da de ikke har kunne stille mandskab. Det er bare brandærgeligt, men man kan ikke rigtig give dem skylden. DCU kan ikke stille med nok officials da der afholdes paracykling i Roskilde, og de kan heller ikke stille med folk til at spærre ruten af da de sjovt nok er samme sted. Derudover er der ugen efter landevejs VM, og der skal de også bruges. DCU har lagt løbet ALT for sent på kalenderen, og det er en skam.

    Der er jo stadig en enkeltstart 1. oktober, vil jeg lige indskyde - men jeg ved ikke om du synes det er for langt ude i fremtiden?

  16. Jeg kørte bare 90 km med min Ultremo ZX før det sagde bum. Men ved ikke om mit styrt havde noget med det at gøre.

    Kermit: Punkterede du før eller efter dit styrt?

    Jeg spørger fordi jeg har Ultremo ZX på mine enkeltstartshjul, og her var jeg ude for en dækekslosion i et sving. Det var meget tæt på at gå rigtigt galt, for havde jeg ikke fået rettet cyklen op (med bagdækket skudt af fælgen) var jeg endt under den bil der kom kørende i modsatte side.

    Det KAN have været en dårlig slange, men jeg har alligevel undret mig over hændelsen - så lurer på om Ultremo ZX kan have været årsagen.

  17. Hej Kermit

    Bare lige en overvejelse: Er du sikker på, at du vil lave en bankoverførsel til et spansk firma som du ikke kender?

    HVIS noget går galt er dine muligheder for at få pengene igen meget små. Så vil du skulle gå gennem det spanske retssystem.

    Hvis du fandt en forhandler med kreditkort eller et sted du kan betale med PayPal ville du være meget bedre stillet.

    Det er selvfølgelig dit valg, og jeg forstår godt at du gérne vil have helt den samme cykel...og selvfølgelig er risikoen lille, men personligt ville jeg ikke turde tage chancen.

    Just a thought...

  18. Du kan HELT SIKKERT få lov at træne med licensholdet selv om du ikke har fået klubtrøje endnu! :-)

    Til licensløb skal man have klubtrøje...meeeen...jeg har nu oplevet nogle der fik lov at køre det første løb i en neutral trøje. Det er lidt ud over reglerne, men hvis det er fordi man er ny og ikke har fået sin trøje endnu får man vist lov.

    Du vil også sagtens kunne være med licensholdet i Ordrup. Der vil være nogle som jeg ikke tror du vil kunne køre fra, men du vil ikke blive sat af - slet ikke. Og langt det meste af tiden kører man jo i en gruppe, hvor der er styr på tropperne :wink: