Ferus

Er det pulsen, der egentlig er den afgørende faktor for energiforbruget? - selvfølgelig sammen med vægt, højde og køn, men de faktorer er jo relativt stabile ...

Nej pulsen er ikke den afgørende faktor - Kan kun give et nogenlunde bud.

Det kan f.eks. godt lade sig gøre at have en høj puls, uden at forbrænde ret mange kalorier - F.eks. hvis man bliver forskrækket, bange eller lignende. Dermed viser det at pulsen ikke er den afgørende faktor

Ferus:

Jeg bor på Færøerne og vi har udendørsroning fra april til juli. Jeg kunne måske tænke mig at være med næste år, så det skader ikke at komme lidt i "ro"-form:) Med hensyn til vægt tab gør det heller ingen skade hvis jeg taber ca 5 kg, da jeg har dem for meget ;)

Så fortæl mig hvilke ugedage du vil træne på ergometer og hvilken distance du vil målrette træningen efter

Jaahhh nu er jeg godt nok kajakroer, men roprogrammerne kan se ens ud. Man kan hente inspiration på www.ropro.dk Se under "distance" og "stopur".

Men som No6bach skriver, afhænger det af hvad formålet er. F.eks om du vil forbedre din sprintstyrke eller marathon-styrke. Hvis du udelukkende går efter kondition, skønner jeg at træning for at forbedre din 1000meter er noget af det bedste (hvordan den form for træning ser ud kan jeg forklare hvis det behøves). Hvis du går efter at tabe vægt, har programmerne ikke den store betydning, men det gælder mere om at svede og gi' den gas i den tid man har afsat ;-)

Well, ingen nævneværdig forskel. Kørte 4s*8r´s og fik præcis det samme uden nedkøling som med..

Måske skal man op på nogle højere reps, før der ses en større effekt?

Aner ikke selv en dyt om dette. Har selv spurgt samme type spørgsmål herinde uden at få noget konkret svar.

For et par dage siden læste jeg et eller andet sted (jeg ikke kan huske) at et normalt menneske skal have 1,5g protein pr. kg kropsvægt om dagen, og TDF-cykelryttere har brug for 3g under touren!

Aner overhovedet ikke hvor godt det var dokumenteret, men det kan give dig mod på ikke at give op i din søgen :) Og jeg vil spændt følge dette topic og se hvad du får ud af det.

Jeg hører også tit mine kammerater højt og flot proklamere, hvordan de er blevet langt tungere efter at have "omdannet et par liter fedt til muskler" ;)

JA! Vægtforøgelsen skyldes alene ikke at muskler vejer mere end fedt. Når man starter med at træne, vil der dannes mere blod i kroppen, og glykogenlagrene i musklerne bliver større. Måske får man også stærkere og tykkere knogler?

Lige en biting:

Menneskekroppens dele har følgende massefylder:

• luft cirka 0.00g/cm³

Selvfølgelig har luft en massefylde ;)

Gider du så ikke lige fortælle hvor lang tid det tager før nogle af proteinerne fra ½ L skummetmælk er nedbrudt og i gang med at blive optaget som aminosyrer i kroppen? evt suppler med hvor lang tid det tager for 20 gram valle i en shake.

Overalt står det skrevet at kasein er langsomt optageligt, mens valle er hurtigt optageligt. har dog ikke kunne finde nogle kilder, som angiver optagelseshastigheden i forhold til hinanden.

Mener at det er DIG som bør dokumentere at der ikke er stor forskel på optagelseshastighederne (og ikke mig), når det er DIG, som modsiger alt den gængse information på nettet.

BTW:

Når du så har opdaget at der er en meget lille forskel kan vi gå videre til det vigtigere punkt - nemlig hvor lang tid aminosyrerne er til rådighed inden de er brædt af. Her er det helt klart mælken der kommer ud som en sikker vinder. Valle er på intet tidspunkt det optimale. Det er et klasse eksempel på reklamens magt og vildledning af forbrugere.

Kassein er langsommere optageligt end valle. Men at det er langsomt afhænger vist mest af hvilke andre proteiner du sammenligner med. Det er langsomt i forhold til vallen. Men hurtigt i forhold til stort set alle andre proteiner.

NEJ. kassein er én af de absolut mest langsomme.

Hvad er det lige der gør mælk langsomt?

Mælk indeholder både kassein og valle! Kasseinet er som bekendt langsomt optageligt

Edit:

86% af proteinindholdet er kassein

17% af proteinindholdet er valle

Hmmm. Hænger vidst ikke helt sammen , hvis man lægger de to tal sammen. Men det står her: http://www.viby-gym.dk/kemi/Mejerikemi/Mae...bestanddele.htm

Så en halv liter mælk på vej til træning og en halv liter cacaomælk på vej hjem...

Hvis vi tager udgangspunkt i artiklen, så nej. Både mælk og kakaomælk er langsomt optagelig, hvorved det ville se bedre ud med:

halv liter valleprotein på vej til træning og en halv liter mælk/cacaomælk på vej hjem

Vi skal jo have hurtigt optagelige proteiner før træningen!

Den største grund til at jeg bruger proteinpulver, er fordi det er svært at få så hurtigt optageligt protein som valle, gennem almindelig mad. Hvis man som artiklen foreskriver, skal bruge kassein efter træning, tænker jeg, at jeg kan erstatte min eftertræningsshake med: æg, tun, mælk osv!!

EDIT:

Kunne være interessant hvis det blev bakket op af flere undersøgelser.

Følgende artikel bakker ideén "en smule" op http://www.getbig.dk/vis_artikel.php?id=150

Jeg har altid været af den opfattelse at valleprotein var det bedste at indtage før og efter træning (pga den hurtige optagelighed)

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mode=d...0&title=art

Denne artikel foreslår at man tager valleprotein før træning, og kasseinprotein efter træning! (eller små doser af valleprotein efter træning i en længere periode)

Overrraskende ny viden som ingen herinde har hoert om foer...?

Lyder som om at du har været hoppet på vognen? Jo det har mange af os herinde vidst! Prøv bare at følge én af de utallige kostplaner fitnessfolk og body buildere herinde bruger under cut. De indebærer (næsten) kun sund kost som indtages med et kalorieunderskud - Ingen slankemidler

Tørrede dadler (100g):

Glykæmisk Index 103

Kostfibre 6,4g

Energi 306KCal eller 1285KJ

Protein 1,8g

Kulhydrat 73,6g

Fedt 0,6g

Pris 10kr

Maltodextrin (100g):

Glykæmisk Index 105

Kostfibre 0g

Energi 368KCal eller 1545KJ

Protein 0g

Kulhydrat 93,8g

Fedt 0g

Pris 3,5kr

Hvis man fx plejer at æde 25g Carbs efter træning, kan man altså skifte det ud med at æde 1/8 af en almindelig pose dadler på 250 gram, for at få samme antal kulhydrater smidt i fjæset. De optages stort set med samme hastighed i kroppen!! Derudover får du vitaminer, mineraler og fibre med ned, og du får noget af det daglige frugtindtag dækket. Du bliver sandsynligvis også mere mæt, hvorved man vil kunne holde den slanke linie nemmere, og det vil ikke længere give meninng at sammenligne priserne.

Vil gerne vide hvordan 100-metersprinterne som Maurice Greene, Asafa Powell og Donovan Bailey mm. træner!

For eksempel hvordan deres enkelte løbepas er skruet sammen med intervaller, og om der er forskel på on season/off season. Løber de måske længere intervaller off season, og laver dem kortere on season? Hvordan er deres vægttræning, og er den også præget af on/off season? Andre ting der laver dem så sprintstærke?

(Dette topic har jeg startet før, men blev ændret til Doping i sprint/atletik af moderator)

Har indtil nu fået følgende svar på mit topic:

Tag og få fat på Charlie Francis bog "The Charlie Francis Training System". Eminemt god bog, hvis man vil have et indblik i hvordan sprintere træner.

Jeg kan give dig eksempler på hvordan svenskeren Johan Wissman træner (20,38 på 200 meter og 45,12 på 400 meter)

Han laver meget etbens vægttræning og har blandt andet taget 130 kg i 1-benssquat!

Derudover løber han alle typer intervaller fra 60 meter op til 500 meter. I sæsonen er intensiteten en anden for sprinterne.

Jeg kan forestille mig at det er "langsprint" om vinteren, hvilket for folk som Asafa Powell og lignende er 200-300 meter. Mange gentagede løb.

I sæsonen er det typisk meget kortere løb, en masse starter og minimal vægttræning.

Men da jeg ikke kender nogen verdensklassesprintere, så kan jeg ikke sige præcist hvad de laver.

Én ting jeg har overvejet om de kunne finde på at gøre, var om de laver periodetræning off season. F.eks. 2 uger hvor de løber lange intervaller - så 2 uger med mellemlange - Og så 2 uger med korte, hvorefter man starter forfra igen. Det er bare en tanke om der kunne være en god idé med det? En idé jeg har fået fra Body Building. Er med på at de laver meget sprint op til sæson.

Jeg kan give dig eksempler på hvordan svenskeren Johan Wissman træner (20,38 på 200 meter og 45,12 på 400 meter)

Han laver meget etbens vægttræning og har blandt andet taget 130 kg i 1-benssquat!

Derudover løber han alle typer intervaller fra 60 meter op til 500 meter. I sæsonen er intensiteten en anden for sprinterne.

Jeg kan forestille mig at det er "langsprint" om vinteren, hvilket for folk som Asafa Powell og lignende er 200-300 meter. Mange gentagede løb.

I sæsonen er det typisk meget kortere løb, en masse starter og minimal vægttræning.

Men da jeg ikke kender nogen verdensklassesprintere, så kan jeg ikke sige præcist hvad de laver.

Jeg siger tak for dit input. Var også noget alá det jeg selv havde i tankerne.

Én ting jeg har overvejet om de kunne finde på at gøre, var om de laver periodetræning off season. F.eks. 2 uger hvor de løber lange intervaller - så 2 uger med mellemlange - Og så 2 uger med korte, hvorefter man starter forfra igen. Det er bare en tanke om der kunne være en god idé med det? En idé jeg har fået fra Body Building. Er med på at de laver meget sprint op til sæson.

Sad faktisk også og fik den tanke at Asafa Powell ikke er dopet. Udseendemæssigt er han ikke lige så stærk som mange andre 100-metersprintere. Så er han temmelig høj! Og brug af AS, træner jo ikke lige frem nervesystemet. EPO er nok heller ikke lige sagen for en sprinter. Måske er han bare kæmpe talent!

Nu har samtlige verdemsmestre og OL mestre de sidste 20 år i 100 meter jo enten indrømmet AS brug eller er blevet knaldet for det.

Ikke korrekt. De 3 atleter jeg nævner, har aldrig indrømmet doping eller er blevet knaldet for det. Det var bevidst at jeg kun nævnte atleter der (stadig) har sit gode ry.

Men nok om det. Det er ikke det topic omhandler

Vil gerne vide hvordan 100-metersprinterne som Maurice Greene, Asafa Powell og Donovan Bailey mm. træner!

For eksempel hvordan deres enkelte løbepas er skruet sammen med intervaller, og om der er forskel på on season/off season. Løber de måske længere intervaller off season, og laver dem kortere on season? Hvordan er deres vægttræning, og er den også præget af on/off season? Andre ting der laver dem så sprintstærke?

Denne tråd er lavet om til en snak om doping i sprint, da det var hvad alle svarene omhandlede. Trådstarter laver en ny tråd, hvor i bedes holde jer til det der faktisk spørges om.

mvh

Moderator

For år tilbage fik jeg af vide at sportsfolk, som ønskede deres kulhydratniveau i kroppen helt i top til en bestemt konkurrencedag, kunne køre en lav kulhydratdiæt i noget tid, og så spise mange kulhydrater lige før konkurrencedagen! Derved vil kroppen kunne opbygge et højere kulhydratniveau end normalt, fordi den vil superkompensere for det lave kulhydratniveau som man har udsat kroppen for.

Kan der være noget om snakken? I så fald: hvor længe skal man køre lav kulhydratdiæt? Og hvor lang tid før konkurrencedagen skal man spise kulhydrater igen? og hvor mange kulhydrater skal man spise (skal det være hurtige eller langsomme kulhyudrater der skal kyles ned?)?

Eventuelt nogle som har gjort erfaringer med udbyttet af denne metode?

Som Max siger det, så denatureres proteinerne alligevel i mavesyren, så jeg har svært ved at se hvad det er der "ødelægges" i proteinerne??

Vil du forklare??

Dansk brød (jeg antager du mener rugbrød) er en ekceptionel fødevare, der både er mættende og sund. Man kan diskutere om man skal komme smør på, men som Maxp skriver, så behøves det ikke løbe op i store antal kalorier hvis man gør. Derudover findes der rigeligt med fornuftigt pålæg.

Derimod er sodavand (også light) et orgie i kedelige tilsætningsstoffer for at give en kunstig smagsoplevelse og afstemme farven. Muligvis er der færre kalorier i end i juice, men en god gang appelsinjuice er da til enhver tid at foretrække. Hvis man vil undgå kalorierne, kan man jo overveje om ikke postevand er bedre end den industrielt designede sødlige smag som diverse cola'er byder på.

Er ikke tilhænger af juice. Ilt ødelægger frugternes gode egenskaber. Så skal det være friskpresset

Kunne du uddybe hvorfor du mener det er smart?

Hvordan ligger man hovedvægten på alle makronæringsstofferne samtidig?

Når du vågner skal corpus igang og man skal på arbejde eller i skole. Dine kulhydratdepoter er tomme efter søvnen, og kulhydrat skal der netop til som brændstof. Derfor mest kulhydrat om morgenen. Om aftenen har man typisk fri fra arbejde/træning, og man tager hjem og slapper mere af i forhold til resten af dagen. Derfor skal der indtages færre kulhydrater om aftenen, og man skal jo heller ikke fylde på sig med kulhydrater inden søvnen, hvor du alligevel ikke vil bruge dem, og de vil omdannes til (usundt) fedt.

Du ligger hovedvægten på alle energikilderne, ved at æde en god del af dem alle sammen. Ja ja, måske forkert ordvalg med "hovedvægten", men så kan vi jo bare sige at der her ingen hovedvægt er ;)

Kritisk sans udbedes.

Evt en kilde på hvorfor man bør bekymre sig om en frugt breddegrad inden den ryger i løgneren.

Forstår godt at du er kritisk på dette - Er jeg også selv. Kilden er Cliff Hjulskov som er min ven og har studeret kost og sundhed i USA (blandt andet med selveste Udo som mester). Fik ikke en grundig forklaring på hvorfor, og kan ikke helt huske den forklaring han gav mig. Men det behøver jeg heller ikke, for "Pool" efterspurgte eksempler på hvordan vi selv gør, og sådan her gør jeg (til trods for at jeg er kritisk)! Hvis du synes det lyder som om at der kunne være lidt fornuft i det, kunne du undersøge det til bunds. fx kontakte Cliff og spørge ham (søg på hans navn på nettet og find oplysninger)

Kunne jeg ikke få nogle af jer, til at komme med eksempler fra jeres egen diæt? Hvad spiser i til morgenmad, frokost og aftensmad? Det ville være super lækkert med lidt inspiration =)

- Om morgenen er hovedvægten kulhydrater

- Om Middagen er hovedvægten kulhydrater, fedt og protein

- Om aftenen er Hovedvægten fedt og protein

Vægtræner du, skal der ekstra protein og hurtige kulhydrater til. Specielt før og efter træning. Dyrker du monditionstræning, skal der også ekstra protein og kulhydrat til, før, (under), og efter træning - Dog mest kulhydrat.

Godt til morgen:

Havregryn, Rosiner, lidt nødder, "blendet hørfrø i vand"/"Udo's choice", frugter

Godt til Middag:

Fisk, Kød, massere grønstsager, lidt frugt, nødder, "blendet hørfrø i vand"/"Udo's choice",

Godt til Aften:

Massere af kød/Fisk, massere af grøntsager, lidt nødder, "blendet hørfrø i vand"/"Udo's choice"

Er man penitten skal frugterne helst være fra egne breddegrader, som: pærer, æbler, blommer, jordbær, mirabeller osv.. Dette fordi at fx bananer, meloner, appelsiner har en nedkølende effekt på kroppen, fordi det kommer fra breddegrader hvor det er nødvendigt. Dermed vil det også værre bedre at spise disse frugter mest om sommeren.

Generelt skær ned på kornprodukter som rugbrød og pasta. Lidt af disse produkter skal der dog til, og så vælg dem med højst indhold af fuldkorn (står som regl på deklarationen). Skær også ned på kartofler og Ris, da dette er tomme kulhydrater. Et sted stort set alle mennesker skal booste (som ikke går op i ernæring) er indtaget af grøntsager. Det kan næsten ikke blive stort nok. køb en masse varieret grønt og helst økologisk (alle fødevarer helst økologisk).

Vitaminpiller er også en god ting at æde. Jeg vil anbefale Vitamun da det udelukkende består af plantedele, og ikke kemisk isolerede vitaminer. Ulempen ved det kemiske produkt er at det har vist sig at kroppen har sværre ved at optage det. Men orker du ikke æde vitamun, er en ganske almindelige multivitaminpille også i orden.

Madtilberedning: stort set de fleste madvarer er sundest helt rå. Skal noget steges (eks kød), skal det ske med så svag varme som muligt (evt kognig). varmen ødelægger nemlig proteinet, fedtet og vitaminerne.

Olie: brug af olie i madlavningen, skal helst være Ekstra Jomru Oliven Olie, da det er det eneste olieprodukt fra Netto, føtex osv. som er fremstillet uden høje temperaturer som ellers ville ødelægge fedtsyrerne. Solsikkeolie, vindruekerneolie osv er sundt, men ikke når de købes fra Netto, hvor de er fremstillet via høje ødelæggende temperaturer.

Om morgenen og før-under-efter træning er det godt med nogle hurtige kulhydrater, og de må gerne komme fra råvarer frem for sukker, sodavand osv. Efterhånden som dagen skrider frem, skal kulydraterne du indtager, skiftes ud med langsommere optagelige. Du kan søge på "glykæmisk index tabel" for at finde værdier for fødevarernes kulhydraters optagelseshastighed.

At kører en fuldendt diæt er dyrere og kræver også meget tid, fordi der skal handles ind stort set hver dag (hver anden) da de sundeste fødevarer somregl ikke er ret langtidsholdbare.

EDIT: Som sagt, spis gerne 5-6 gange dagligt. Hvis du vægttræner og gerne vil bibeholde dit muskelvæv, skal du spise noget proteinindholdigt lige før sengetid, da der vil gå 8 timer, før man får noget i skrutten igen. I de 8 timer, vil kulhydratlagrene opbruges, og kroppen vil tære på fedt og protein (muskelvæv)

Jeg har lige et par tilføjelser:

Kærgården - Undgå som sagt smør, men hvis ikke du kan undvære det engang i mellem så brug fx LURPAK i stedet. Kærgården har været opvarmet under fremstilling, hvorved fedtet er blevet omdannet til det usunde fedt.

Æg - God proteinkilde, og hvis du vil undlade at få for meget fedt, så spis kun æggehviden.

Light sodavand - Som sagt ikke noget problem rent kaloriemæssigt. Problemet opstår når sodavanden med det kunstige sødemiddel skal optages i kroppen. Da finder kroppen ud af at du har snydt den ved ikke at give den kalorier alligevel, som den regnede med da den smagte det på tungen. Derved sender den signal til hjernen om at du skal have mere sødt! Dette gælder for alle kunstigt sødede madprodukter (fx light dressing).

Pasta - Du skriver du kværner en masse pasta. Så køb hellere fuldkornspasta!

Hvis man kun spiser fra sunde energikilder og får grønt og fuldkorn med ned, så mættes man meget bedre. Det kan godt komme til at virke som en kold tyrker for dig at lave en masse kostændringer. Men lidelsen varer bare et par måneder, og så har du slet ikke lyst til alt det usunde i samme grad.

Ved du, groft sagt, hvor lang tid der vil gå før væskeophobningen vil aftage/forsvinde efter endt kur?

Mine erfaringer på egen krop siger at efter 2 uger er den ekstra væske IHVERTFALD ude af kroppen