Jørgen L

Lyder helt ude i hampen med de beregninger.. Hvad f.. skal man bruge det til?? Og hvor mange læger tror du der bruger det

Vi havde CNS-anatomi lagt ind i den generelle anatomi, og jeg har ikke haft brug for beregninger, til trods for at jeg har arb. 1 år på et specialesygehus for apopleksipt.

Tager kiropraktorer alle de pt. kategorier som fysser gør?? Indgår eks. apopleksirehabilitering i dit studie, eller er det baseret på bevægeapparatlidelser?

Fandt lige denne:

Stoffet G-lenk med glucosaminsulfat må vente

Artiklen er fra det daværende Gigtforeningens Sundhedsmagasin (oktober, 2001).

Gigtforeningen får mange forespørgsler fra folk med slidgigt, som ønsker at prøve glucosaminsulfat. Tilsyneladende forebygger glucosaminsulfat bruskforandringer, der er typiske ved slidgigt. Det vil på længere sigt give bedre funktionsevne samt symptomlindring ved slidgigt.

En undersøgelse af glucosaminsulfat viser, at dette stof kan hjælpe mennesker med slidgigt. Undersøgelsen er publiceret i det anerkendte tidsskrift Lancet (1).

I andre lande, f.eks. USA, sælges det som et kosttilskud. Indtil for nylig har det også været solgt som kosttilskud i Sverige, men her skal det nu klassificeres som lægemiddel. Läkemedelverket i Sverige oplyser, at glucosaminsulfat er godkendt som lægemiddel i Italien, Tyskland, Finland, Spanien og Portugal.

Da glucosaminsulfat tilsyneladende er effektivt mod slidgigt og er godkendt i andre lande som lægemiddel, vil det være til stor gavn for danskere med slidgigt, at det også kan købes i Danmark. Det er til fordel for brugerne, at produktet er grundigt undersøgt for klinisk virkning, undersøgt for bivirkninger samt er deklareret med indikation, dosering osv. Denne proces er altid til stede i forbindelse med godkendelse af lægemidler, men ikke i forbindelse med kosttilskud. Glucosaminsulfat bør efter Gigtforeningens mening ikke sælges som kosttilskud, da det sælges med medicinsk formål og i øvrigt ikke er et næringsstof eller har ernæringsmæssig betydning.

1. Reginster JY, Deroisy R, Rovati LC, Lee RL; Lejeune E et al. Long-term effects of glucosamine sulphate on osteoarthritis progression: a randomised, placebo-controlled clinical trial Lancet 2001; 357: 251-256.

Gigtforeningen skriver:

"Virkningen af naturlægemidler skal være dokumenteret. Det vil sige, at virkningen skal være undersøgt lægevidenskabeligt, men dokumentationen er ikke så omfattende som for rigtige lægemidler.

Der findes nogle naturlægemidler, som er godkendt ved lettere smerter eller ømhed i muskler og led:

Til lindring af morgenstivhed og ømme led ved inflammatoriske lidelser er tre fiskeolieprodukter godkendt:

Pikasol GI 60 kapsel

Nycoplus Fiskeolie kapsel

Futura Fiskeolie kapsel

I en folder som jeg læste for nyligt stod der at fiskeolie ikke virker... Mærkeligt!!

Jeg har en Molekylær Biomedicin C (biokemi) eksamen og en re-eksamen i CNS jeg skal op i til januar.

Huh?? Det var ikke med i fys studiet som et seperat fag. (hverken bio eller CNS)

Jeg må indrømme at jeg ved meget lidt om hvad man lærer på kiropraktor studiet.

Hvor langt er du i studiet??

Hvad er det for eksamener du står foran??

Ehhh... Mixed grip?? Hvordan er det??

->Jøgge: Har du prøvet mixed greb? Skulle efter sigende give rigtigt meget.

Rigtigt flot med 5x135kg efter to uger!

Tak :bblush:

Har overvejet at indmelde mig i en vægtløfterklub heroppe - teknikken kunne nok godt trænge til en opstrammer

Xax: Har for nyligt læst gigtforeningens kostråd til medlemmerne; de skriver at fiskeolie ikke hjælper... Er der dokumentation for at det hjælper for styrkeløftere??

En anden ting (Kan godt være at det er et dumt spørgsmål): Behøver protein indtaget være ligeså højt hvis man kun træner styrke, (og altså ikke træner for hypertrofi=proteinbehov)

Startede med dødløft for 2 uger siden. Dødløftede idag 135x5... Og jeg må tilstå at det er fedt!! Jeg kan godt mærke at maskinerne pludselig føles utroligt lette når man lige har "klemt eleiko" :D

Eneste minus: Et skvattet greb!! Jeg må nok krybe til korset og bruge remme fremover.. <_<

Når jeg laver konditest, foregår det på en primitiv, men dog anvendelig måde: Den gode gamle "monark" tabel, Som udregner iltoptagelse når man har indregnet vægt, alder, belastning (på kondicykel ved 50 rpm) og puls ved det givne arbejde efter ca. 5 min. Den er ikke ligeså præcis (selvfølgelig) som alle de videnskabelige med måling af Co2 osv. men giver dog et godt billede... :wave:

Iøvrigt, hvordan quoter du, så der kommer til at stå navn og tidpunkt over quotet? Ka' ik' find' ud af det. :cry_ani:

Den eneste måde jeg kan finde ud af at quote på: ved at trykke quote i øverste højre hjørne af dit indlæg.. Hvordan gør du??

Muskelspændingen bliver ikke større jo hurtigere man sænker sig.

Kraften er ikke nødvendigvis størst ved langsomt arbejde, men naturligvis bliver hastigheden langsom når man nærmer sig en belastning, der svarer til den maksimale isometriske kraft, som musklen kan generere.

Så er det nok ordet muskelspændingen vi ikke er enige om.. Belastningen på musklen kan være større ved større hastighed...

Du skriver"naturligvis bliver hastigheden langsom når man nærmer sig en belastning, der svarer til den maksimale isometriske kraft", ja det er jo netop det som f/v kurven viser. Derfor kan det ikke bestrides at den maksimale koncentriske kontraktion sker langsomt. B)

Thomas: Læs mit indlæg igen, jeg giver dig ret for så vidt at man i arbejde f.eks over flere led, kan kompensere for biomekaniske "modstande" med den rette teknik osv. Men det ændrer ikke på at den enkelte musklelfiber er i stand til at løfte mest ved en langsom kontraktion.

Om det så er en stigende vægt som påføres, og musklen derved arbejder langsommere jo mere man påfører, ændrer ikke ved resultatet.

En person som laver chin ups, og som kun lige formår at se over stangen en gang, vil udføre øvelsen langsomt. Ikke fordi han vil, men fordi han er nødt til det....

1)Det passer nu ikke helt. For faktisk kan man godt løfte sin 1RM i et rimeligt hurtigt tempo pga. kompensatorisk acceleration....

2)...Du snakker om isolerede forsøg, hvor force/velocity kurven er etableret udfra en isotonisk kontraktion (det er det ihvertilfælde i Medical Physiology). I virkelighedens verden findes der ting som sticking points, ledvinkler osv. som ikke giver en jævn kraftudvikling

1)Hvad mener du med "kompensatorisk accelleration"? Hvis du ikke "snyder" med bevægelsen, så er en maksimal koncentrisk kontraktion altså langsom. Hvis ikke, så er den ikke maksimal..

2)Jeg skrev"Der vil selvsagt være forskellig effekt over forskellige led, idet der jo er mange faktorer der spiller ind ved en bevægelse" Som sagt er der altså mange ting som spiller ind ved praktisk brug af musklerne..

Sputnik:"Når der er tale om, at musklen forlænges, samtidig med at den kontraherer er det en load-velocity kurve" i f/v kurven er der kontraktion både i koncentrisk og excentrisk. Kraften i excentrisk er ganske rigtigt større end musklen kan klare, og derved forlænges den. Det er selvsagt ikke en kontrolleret bevægelse, og det som er min pointe, er at den kraft som trækker i musklen altså er større end 1RM!!

Altså igen: Den største vægt du kan løfte koncentrisk, må løftes langsomt (når man ser bort fra arbejde over flere led osv.).

Jeg ser heller ingen grund til at træne med stor vægt og hastigt excentrisk arbejde (Andet end hvis man vil styrke sener måske) Men faktum er at man i terapeutisk øjemed tit gør brug af f/v "princippet", idet en nyopereret pt. ofte vil kunne gå ned af trappen, men ikke opad... Anbefalingen til patienten kunne så være, at man sænkede sig så langsomt som muligt..

Ramius: Kurven viser at en muskelfibers evne til at lave koncentrisk spænding, er størst når kontraktionen forgår langsomt.. Det har altså intet med træningsprincipper at gøre, men blot en konstatering af at sådan virker en muskelfiber... Tænk på når du løfter 100%... Løfter du dem hurtigt?? Det gør du ikke, for så er det ikke 1RM du løfter. Man kan tilstræbe at løfte så hurtigt man kan, men er vægten 100% af hvad man kan præstere koncentrisk, så vil arbejdet foregå utroligt langsomt.

Ydermere kan spændingen i musklen overstige de 100% når man arbejder negativt/excentrisk. Man kan simpelthen lægge flere kilo på. Og jo hurtigere man arbejder excentrisk, jo flere kilo kan man lægge på...

Thomas: Du må hellere lige kigge på f/v kurven igen!! Hvis du nu kigger rigtigt godt efter, så kan du se at den maksimale KONCENTRISKE kontraktion udføres så langsomt som muligt!! Rigth??

Okay, kig så på excentrisk arbejde: MVC (maximal voluntary contraction) er nu ved største hastighed!!! Og så kan du ellers accelerere alt det du vil, i en koncentrisk kontraktion bliver spændingen ikke større end ved langsomt arbejde. Du kan simpelthen ikke nå at lave tværbrodannelserne hurtigt nok ved den hurtige udførsel koncentrisk.. Så medmindre vi lige har afskaffet f/v kurven så er det altså sådan det er..

Citat fra "menneskets fysiologi":...ved maksimal stimulering (tetaniseringsfrekvens) vil muskelfiberens forkortningshastighed aftage med stigende belastning, indtil man belaster fiberen med et lod (vægt), der svarer til dens maksimale isometriske spænding. Her vil hastigheden selvfølgelig blive nul (!).... Man kan udregne muskelfiberens maksimale EFFEKT ved forskellige hastigheder, ved at gange samhørende værdier for kraft og hastighed med hinanden.... effekten er størst når fiberen (musklen) er belastet med ca. 1/3 af den maksimale spænding og hastigheden er ca. 1/3 af det maksimale...

Så det som du taler om er effekt, det jeg taler om er spænding.

Der vil selvsagt være forskellig effekt over forskellige led, idet der jo er mange faktorer der spiller ind ved en bevægelse. Men jeg synes det er værd at bemærke at effekten altså er størst ved ca 1/3 af maksimale hastighed!!!!

Nix! Læs mit indlæg igen: " jo hurtigere man sænker sig, jo større musklelspænding kan man udvikle". Ved koncentrisk kontraktion er kraften størst ved langsomt arbejde (tæt på 100%), ved exentrisk er den størst ved max hastighed (over 150%).. B) Du får mere træningsmæssigt ud af at arbejde langsomt excentrisk, men det er en anden snak...

Ydermere, jo hurtigere man sænker sig, jo større musklelspænding kan man udvikle. (Sådan som jeg husker kurven..) B)

Survival of the fattest!! Tænk over den :lol:

Os 'gamle' - med job, kone og småbørn - træner efter kl. 20.

Nemmerlig B)

Godt så.. Jeg havde forstået at det drejede sig om en trænet gruppe OG en tilvænningsgruppe.. :bblush:

Det er ikke for at være en partykiller, men jeg synes det lyder som vel lidt med 2 uger tilvænning... Sene og ledapparatet skal bruge meget længere tid til at blive stærkere.. Man risikerer overbelastningsskader hvis man lægger for hårdt ud, især med frie vægte hvor der er en stor grad af cocontraktion i starten.. Man kan ikke være sikker på at alle fra naturens side er udstyret med en krop som kan tåle at starte lige på og hårdt.. Jeg vil anbefale min. 3 mdrs. submaximal træning før man kaster sig ud i eksplosiv træning. Man ved at sener typisk er 6 mdr om at hele, og de indgår jo som bekendt i musklearbejdet. B)

Jeg har svaret "Ingenting", for jeg er tilfreds med mine fremskridt...

Samtidig har jeg (som man kan følge i debatten andetsteds på MOL) en vis "mistro" overfor ernæringssupplementer, idet de ting som er gode en dag, pludselig er skadelige den næste... Så deee... :wave:

Start her:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/Fakta/haelspore.htm

I terapeutisk øjemed er 30*3 den anbefalede træningsmængde (for optimal muskel-genopbygning.) Jeg er enig i at tung styrketræning ikke er vejen frem, før musklerne er i "grundform". Når man ikke længere er generet af nakkesmerter, og musklerne er ved at være stærke, kan man skrue op for intensiteten. Brydere, boksere og andre som har brug for stærke nakkemuskler, træner bla. ved at "gå i bro", og så lade baghovedet støtte på underlaget. Fra den stilling ruller man så roligt rundt fra side til side og frem/tilbage. :wave: