Jørgen L

Medlemmer
  • Posts

    3,328
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Jørgen L

  1. Forskellige citater:

    "Det er også vigtigt, at man drikker ekstra vand ved større proteintilførsel, da man ved øget proteinindtagelse og hård styrketræning producerer mere end dobbelt så meget urinstof som et gennemsnitsmenneske. Dvs. man skal drikke 0,7 - 1,0 liter + det man sveder ud under træningen. Ellers risikerer man at overbelaste nyrerne, da urinen så må opkoncentreres for at væktransportere den øgede mængde affaldsstoffer."

    "Der findes i dag flere forskellige typer proteintilskud, de fleste er fremstillet efter formler, der imødekommer bodybuilderes og andre atleters behov; men proteiner spiller også en væsentlig rolle for energi og slankning/vægtøgning.

    Foruden bodybuildere og sportsfolk er proteintilskud nyttige for mennesker, der lever af ulødig kost (meget fedt og sukker), og for ældre, især når appetitten svigter.

    Til disse anbefales Plus 52 (mælkeprotein). Det er en helsemæssig fordel, at proteinerne er purinfrie. Purin er en kemisk forbindelse, beslægtet med bl.a. urinsyre og koffein; det virker belastende på nyrerne og har en negativ indflydelse på gigtpatienter."

  2. Nu var det ikke så meget lige omkring protein indtag at diskussionen gik, mere hvor vidt man kunne regne med alle de nye undersøgelser, eller vi bare skal blive ved med at gøre "som vi altid har gjort". Jeg er heller ikke bekendt med undersøgelser som viser at kontrolleret proteinindtag skulle have nogen skadelige bivirkninger (andet end ildelugtende prutter :D ), bortset fra en sporadisk udkastet udtalelse fra en mediciner om for højt proteinindtags skadevirkning i forbindelse med træning... Men jfr. den nyeste undersøgelse her, vil jeg nok stadig holde på at en normalt varieret kost er tilstrækkeligt for raske mennesker. Hvorvidt højt proteinindtag virkeligt er skadeligt, er nok op til den enkelte at afgøre med sig selv... B)

  3. En undersøgelse afløser ofte den anden, og selv med særdeles grundig fremgangsmåde kan der være fejlkilder... Men mit argument er: Hvis man afskriver "revolutionerende" nyheder, blot med den ene begrundelse at "sådan har vi altid gjort", så er man ude på et skråplan...

    Almindelig sund snusfornuft burde jo bevirke at man ikke kastede sig ud i vitamin indtag, hvis man ellers har en sund og varieret kost....

    På samme måde synes jeg det er "komisk" at se alle de unge fyre her på MOL kaste sig ud i ekstra protein indtag, som om det var det eneste rigtige... Samtidigt kan man høre mange af dem hævde at de er meget optaget af at leve sundt, på trods af at man i nogle undersøgelser har fundet at det kan skade nyrerne med for meget protein...

    Men som altid så leder mennesket jo efter genveje og undskyldninger for at vælge disse. :(

    Summasummarum: Vi kan vel godt blive enige om, at hvis man holder sig til frisk frugt, så er man ikke helt galt på den med disse antioxidanter :)

  4. Det er så sandt som det er sagt, men nu må vi jo regne med at forskerne har været grundige, og samtidigt er det jo ikke på spørgeskema niveau når de undersøger for for(kalk)ning. :)

  5. Flere slag til antioxerne':

    Tirsdag 19. november 2002

    Vitamintilskud kan betyde hurtigere åreforkalkning

    Folk med svagt hjerte kan forværre deres helbred ved at tage et almindeligt vitamintilskud, da blodårerne derved forkalker hurtigere, viser en ny stor amerikansk-canadisk undersøgelse. Forskere har undersøgt 423 kvinder i overgangsalderen, og med hjerteproblemer, i tre år. Halvdelen af kvinderne fik en vitaminpille med C- og E-vitamin, mens den anden del fik en virkningsløs placebopille. De kvinder, der modtog kosttilskud, udviklede næsten dobbelt så hurtig forkalkning af blodårerne, som dem, der have fået placebo. I undersøgelsen konkluderes det derfor, at der er større risiko for at få et slagtilfælde, hvis man tager antioxidanter som stærk E- og C- vitamin. Formand for Vitalrådet, der er en ny interesseorganisation for alternativ medicin, Claus Hancke skønner dog på trods af undersøgelsen, at det er for tidligt at advare mod vitaminer. "Jeg kan ikke udtale mig konkret om undersøgelsen på nuværende grundlag. Men jeg må konstatere, at der er mange undersøgelser, der peger på det modsatte", siger han. Claus Hancke understreger desuden, at det er i det komplekse sammenspil med andre vitaminer, at vitaminerne har deres effekt.

    T. Hundsbæk, Politiken, 1. sektion, forsiden + 11. Urban, 2

  6. Armstrækkere, som man tager dem ved mili - er med "smal stand" mellem hænderne, fingerspidserne let udad. Så får du også (næsten) fuld ROM i triceps... De fleste har dog nemmere ved at tage dem i bred "tøse" stand :D

    Hvis du skal gøre dem ekstra onde, så kører du hurtigt op og langsomt ned..

    Hvis man har svært ved at tage mange, men kan tage eksempelvis 30, så er det ikke din styrke, men din udholdenhed som du skal arbejde med... Evt mange gentagelser med kropsvægten reduceret.. :wave:

  7. Det nye var sådan: (fra d. 11/11)

    Antioxidanter: Antioxidanter som betacaroten, E- og C-vitamin modvirker ikke hjerte-karsygdomme og kræft, snarere tværtimod, viser en ny international undersøgelse. Undersøgelsen omfatter 20.536 mennesker, har kostet 250 millioner kroner og er publiceret i det anerkendte lægetidsskrift The Lancet. "Det er et internationalt knockout for antioxidanterne. Det er den tredje store undersøgelse i rap med det resultat", siger professor, medlem af Ernæringsrådet og overlæge i hjerte-karsygdomme på Gentofte Amtssygehus Steen Stender. "Noget kunne tyde på, at antioxidanter måske tilmed har en negativ effekt", siger han. Troen på vitaminernes virkning er ikke urimelig, da der er videnskabeligt velunderbyggede belæg for, at frugt og grønt har en forebyggende effekt. Det har været en almindelig opfattelse, at det måtte skyldes antioxidanterne. Men når de stofferne isoleres i forsøgene, ser man ingen virkning. Det kunne være godt hvis de havde en virkning, for det er lettilgængelige stoffer, men det er altså ikke tilfældet, siger Sten Stender. Helsefirmaer herhjemme som Pharma Nord og Natur-drogeriet vil dog stadig fortsætte med at anbefale antioxidanter. "Der vil altid være en kødrand af eksperter, som mukker over vitaminernes lyksaligheder. De fleste af disse vitaminer har for længst bestået mange videnskabelige tests, men disse konklusioner har ikke fænget i debatten herhjemme", siger direktør i Natur-Drogeriet Peer Christiansen.

    T. Hundsbæk og T. M. Ilsøe, Politiken, 1. sektion, forsiden + 13

  8. Når man træner isometrisk, bliver man primært stærk i den stilling man træner. Og ja, vi anbefaler vores patienter at løfte med strakt ryg. Men gør de det?(gør vi selv ;) )

    Derfor vil jeg til hver en tid ikke mene at dødløft er en god rygøvelse. Det kan godt være at du har opnået en stor styrke i dine rygmuskler ved at lave dødløft, men ville den have været større hvis du havde lavet dynamiske bevægelser? Hvis det er funktionel styrke (læs:anvendelig) så må man få det bedste resultat ved at efterligne de naturlige bevægelser...

  9. Men jeg har ikke fået andre kommentarer end din og den er jeg glad for

    Jeg løste dit indlæg kort efter du havde skrevet det og sad egentlig og ventede på svar fra "Frederikke", men hun blev nok blæst tilbage af dine præcise argumenter og egne erfaringer. Stærk læsning, især når man som jeg kender nogen med samme problemer.... Fortsæt endelig med så gode indlæg, og når en "tråd" stopper, kan det jo være fordi alt er sagt :rolleyes:

  10. har været rimeligt positivt indstillet overfor dødløft (med mindre der har været tale om forhold som ikke tillod det

    Jo, jeg vidste godt at du læser til kiropraktor, men derfor kan du jo godt være et rart menneske :tongue: :lol:

    Tilbage til sagligheden: Du laver ikke dødløft hvis din skade er opstået som følge af en løfteskade. Det mener jeg simpelthen ville være uforsvarligt og unødvendigt, når der er 117 andre (og bedre) måder at genoptræne en ryg på... Jeg har aldrig i mit studie ELLER på noget efterfølgende kursus eller hjemmeside set dødløft anbefalet til rygpatienter, så det må være en anden patientgruppe dine kolleger taler om....

    "så til gengæld en MEGET voldsom isometrisk kontraktion pga. de tunge vægte." Men er det funktionelt?? Du skriver selv at man skal træne det man vil være stærk i, det betyder også at man skal træne ryggen i bevægelse, med mindre man går rundt med en permanent stiv ryg!

    Så hvis man vil være god til at holde ryggen ret, så skal man træne dødløft! (lidt firkantet måske, men det er jo reelt det du selv siger?) B)

  11. Hmmm.. Min egen lidt reserverede indstilling overfor dødløft, skyldes nok min uddannelse, hvor tunge løft i foroverbøjet stilling er en risikofaktor som man ikke ligefrem opsøger... Vel vidende selvfølgelig at en veltrænet ryg bedre holder til stress end omvendt :rolleyes:

    Mht. dødløft som rygtræningsøvelse, så har jeg stadigt mine forbehold. Der sker ingen eller kun minimal bevægelse i rygsegmenterne, og derfor er det en isometrisk træning. Når man instruerer rygpatienter, er det for det meste med dynamisk styrketræning for øje, hvilket nok kommer nærmere en realistisk brug af kroppen. (Set i forhold til de belastninger man byder ryggen i hverdagen)

    Menmenmen - jeg træner altså selv dødløft, og har meget sgæg ud af det. Startede først på det for 14 dage siden, og løfter kun 100 kg, men det kommer vel :bblush:

  12. M.ht. dødløft (laver den selv!!), så var der en her på MOL som havde fundet en artikel, hvor dødløft blev dizzet...

    Det var noget med at de store fyre som stod og mente de var gode til dødløft, blev sat til vægs af en vægtløfter, som aldrig trænede dødløft...

    Betyder det så at dødløft kun er en andenrangs øvelse i forhold til regulær frivend osv. træning?

  13. Denne er fra "rygdoktor":

    Hvis ryggens udformning afviger fra det normale, er det ikke ensbetydende med at man vil få smerter. Faktisk har de fleste mennesker en ryg med mindre skævheder hist og her.

    Små skævheder vil sjældent give smerte, men der er en øget risiko, hvis skævhederne er udtalte. Det gælder både hvis ryggen er skæv set forfra eller bagfra, og hvis den ikke har et normalt svaj set fra siden.

    En særlig form for skævhed kaldes scoliose: Set forfra ellerbagfra er ryggen skæv og har et S-formet udseende (se tegningen). Scoliose, der er en forholdsvis sjælden lidelse, ses mest hos piger - begyndende i 8-12 års alderen

    Under væksten udvikles en S-formet skævhed af rygsøjlen. Ofte vil det være skolelægen, der opdager denne lidelse. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en S-formet ryg kan diagnosticeres som scoliose, har lægen mulighed for at foretage en måling, som kan afgøre spørgsmålet.

    Scoliose behøver ikke at give smerter, men i alvorligere tilfælde kan den S-formede skævhed resultere i smerte og påvirke brystkassen. I sjældne tilfælde kan lungefunktionen blive hæmmet.

    Behandlingen vil være en tidsbegrænset brug af stive korsetter, der kan holde rygsøjlen lige. I enkelte tilfælde er operation nødvendig.

    Som ved alle andre ryglidelser er det vigtigt, at ryggen holdes i god form. Det vil sige, at der gennemføres træning efter kyndig rådgivning, for eksempel fra en fysioterapeut.

    Under alle omstændigheder er det vigtigt, at lægen løbende holder øje med ryggens udvikling.

    Mere information:

    Gigtforeningen, Gentoftegade 118, 2820 Gentofte. Tlf. 39 77 80 00.