Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,877
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    326

Posts posted by Gregers TF

  1. Hej Nanna,

    Som jeg læser din log, så er cykling på motionsplan noget relativt nyt. Hvis jeg var dig (og det er jeg ikke og det kan jo være at du restituerer hurtigere end undertegnede), så ville jeg ikke lave alverden efter en 60km-tur og slet ikke hvis du har givet den gas undervejs. En lille trilletur for aktiv restitution med lav puls på en god times tid kunne jeg godt finde på - de er bare så keeeedelige at køre alene.

    Ifølge de såkaldte kloge hoveder på feltet.dk kan man køre sig i de "små" licensklasser ved at køre 3-4 gange kvalitetstræning om ugen, så rent træningsmæssigt er der intet behov for at gå højere op.

    Det er jo nok ikke det du gerne vil høre men der er vel heller ikke kun een løsning? Og med din glæde ved cyklingen er det måske også ærgeligt at skulle lade cyklen stå stille for længe ad gangen hvis du synes du kan holde til det. Et eller andet sted kompenserer kroppen også ved at yde mindre mindre hvis den ikke er frisk men det har du jo opdaget kan jeg læse.

    I mangel af træningsfridage vil jeg tro at behovet for en rolig uge hver 4de uge så er tilsvarende vigtigere for at undgå overtræning.

    Men altså:

    Hvis du cykler for at have det sjovt og hyggeligt (og det skal man bestemt ikke kimse af - det er sq vigtigt!), så fortsæt blot som nu.

    Hvis du gerne vil have mere fart i cyklen ville jeg skære lidt ned og ikke løbe på mine cykelfridage. Det er jo når kroppen får hvile at den superkompenserer og bliver stærkere.

    God vind, derude :sun::please: og held og lykke med ryggen.

  2. Da jeg kom hjem fra arbejde havde jeg egentlig mest lyst til at cykle men havde ikke helt tiden. Benene var også rustne fra i går hvor jeg havde spist meget om eftermiddagen og derfor forsøgte at korrigere ved at spise ganske lidt efter træning. Dum plan, Bøv!

    Vi nærmer og også kraftigt T minus 100 days til banesæsonen starter, så det er vel på tide at lette gassen lidt og i stedet smide lidt bentræning ind. Det bliver ikke så meget - tror bare jeg vil lade det komme når jeg mangler tid til cyklingen og/eller vejret er for ringe. Den næste uge satser jeg på at køre mig i hegnet, da de efterfølgende 14 dage bliver træningsfattige idet jeg får ungerne fra Stege på besøg en ad gangen i mine fridagesblokke. Efter de 14 dage klør jeg på igen :smile:

    Det blev en tur i FDK hvor jeg fik indviet mine squatsko - desværre er mine knæ, ellere rettere det aller nederste af quadriceps stadig ømme efter massagen og kunne ikke så godt lide at dykke i squat. Vægt og workload ret begrænset men det ville det have været alligevel da jeg ekstremt let bliver DOMSet i lår og det skal de ikke være når de skal have tæsk på cyklen.

    Tidsforbrug: 50 minutter - flere øvelser supersættet og/eller med kort pause mellem set.

    Crosstrainer: 5 min, trin 12, ca 140SPM - maskinen må være blevet smurt

    Chinups: 10, 12

    C2: 5 min, dragfactor 100, 1207m - maskinen nyrenset/smurt da fanen skulle helt op på 6 mod normalt 4

    Hammercurl: 10x18, 10x20

    Squat: 10x10, 8x50, 12x50 - underligt i de nye sko. Det kommer til at kræve en del tilvænning men et par reps hist og her sad meget godt med en god følelse

    Leg extensions: 10x50, 10x50

    Læg i benpres: 10x100, 12x150, 15x150

    Lårcurl, siddende: 10x25, 15x50, 15x50 - sjovt nok slet ingen knas i modsætning til i vinters

    Bænkpres: 10x30, 8x50, 8x80, 8x80

    Skulderpresmaskine: 10x35, 10x35

    Mavemaskine: 15x50, 15x50

    Hyperextensions: 20, 20

    Tricep extension, DB: 12x12, 12x12

    I morgen hviledag og den eneste dag i en 10dages periode hvor jeg ikke har et vækkeur der ringer klokken kvalme. Hvis telefonen ringer tidligt, så bliver jeg ked.....

    De mange morgenvagter (læs: søvnmangel) har fået vægten til at stige til næsten 93, så fra i morgen begynder jeg igen at tælle kalorier.

  3. Nogen gange HADER jeg mig selv og i dag er en af dagene :mad:

    Fik jeg fri tidligt nok til at nå til Hillerød? Yep.

    Havde jeg styr på maven? Yep.

    Kom jeg af sted? Nope.

    Jeg gik helt kold da jeg var hjemme og havde realistisk tid til en powernap på 15 minutters tid. I stedet satte jubelidioten uret til at ringe en halv time senere og trykkede også på snooze.

    Panikkede rundt og var ude af døren et kvarter senere end planlagt så vidste at jeg ikke ville nå at træne med dem, men måske kunne jeg trods alt se hvor på Carslbergvej flokken ville komme ud - så slap jeg da for at skulle lede rundt i diverse indkørsler i de mange skolebygninger hvis det en dag skulle lykkes at komme afsted. Da jeg stadig var træt ville jeg starte blidt ud og da Nivåvej har heller i midten så bilerne ikke kan overhale ville jeg forlade Nivå via stisystemet. Kørte forkert i det to gange og måtte u-vende den ene gang. Da jeg endelig kom ud på landet havde jeg pivfrisk modvind og sneglede afsted så tiden skred fuldstændigt.

    Så jeg så dem aldrig og kørte dog heller ikke ind i Hillerød by. I stedet kørte jeg HCMs rute baglæns og forventede at møde det grønne tog. I stedet mødte jeg en eneste sølle grøn trøje, men dog en af klubbens hurtigste folk så det skulle vel så være OK. Men med det samme sagde han at han var lidt træt og ville dreje fra ved Karlebo. Hvorfor tage til fællestræning hvis man ikke vil køre hele ruten??? Det er nu ikke første gang han beklager sig over ikke at være på toppen og det begynder at lugte af den sædvanlige cykelrytterundskyldning i tilfælde af at han skulle få lidt baghjul.

    Nå skidt, vi kørte side-by-side HCMs rute indtil vi fortsatte mod Karlebo, TH og med en bakkespurt på Gunderødbakken og mod Stumpedyssevej og baglæns ad HCMruten hjem hvor vi kørte et par intervaller. God mand at køre med for jeg skulle være på dupperne for ikke at sakke bagud og så lyner energien ud af ham når han træder igennem = meget motiverende. I betragtning af mit søvnunderskud spillede stængerne fint igen i dag. Havde vi ikke kørt frisk til mod slutningen havde jeg kørt igen i morgen men nu bliver det nok til en tur i FDK i stedet. Eller også skal jeg bare sove, skal møde tidligt i morgen og er derfor nødt til at tage bilen og kan derfor ikke sove i toget. Så: godnat med mig!!

    post-1580-1247169883_thumb.png

  4. Det er rigtigt godt ikke at sidde og føle at man underpræsterer og det må meget gerne holde :poking:

    Om jeg så får klø af de andre er skrot ligemeget - dog absolut sjovest hvis der er en eller flere som jeg kører præcis lige op med. Er spurten i praksis vundet før mål eller er der "for langt op" får jeg ikke kørt den helt ud (komfortzone sucks).

    I morges havde jeg helt ekstremt træge ben og da i dag netop var den onsdag hvor vi har massage på arbejde, bestilte jeg fluks en tid. I løbet af dagen blev benene dog noget bedre men holdt fast i den.

    Efter fyraften tog jeg ud på en meget lille trilletur (der var ikke tid til mere) på 18,7km med beskedne 27,8 i snit og svarer til 40 minuttters kørsel. Forsøgte at holde kadancen oppe mellem 95 og 100 men shit hvor jeg dog følte mig tåbelig at jerne sådan rundt i lav fart når det gik opad i modvind.

    Mad og bad og så ind på Hovedbanegården for at få masseret skinkerne.

    Hun begyndte med venstre læg og jeg tænkte at det var total spild af tid. Da hun skiftede til højre kunne jeg godt mærke at hun alligevel lavede noget (og at jeg er højrebenet). Så højre quad: AAAARGRHHHH hvor gjorde det bare forbandet ondt. Venstre quad noget mindre smertefuld men måtte stadig ligge og grynte. Har selv siddet og prikket i mulleren og fatter ikke hvordan hun fik den smerte frem - det kan jeg ikke på nogen måde.

    Det kan godt ske at "man" har konkluderet at udstrækning er spild af tid men mon ikke jeg alligevel skulle genoptage denne lille disciplin?

    I morgen prøver jeg om jeg kan dope mig med Immodium og holde maven i skak så jeg kan debutere i CC Hillerød - hvis jeg nu begynder at gumle piller omkring klokken 14 skulle det måske kunne lykkedes. Måske. Og så kræver det også lige at jeg får fri til tiden - jeg har "flyvende" rådighed så de kan ringe og senerelægge min tjeneste hvis de får en natlig sygemelding.

    TILFØJET:

    Sølle 2½ times nattesøvn kan også blive en forhindring og her er bunker at lave på arbejde. Troede lige jeg kunne slumre de første 25 minutter, men lige dér kom rengøringen :hmmm:

  5. Endnu en hverdagstur med HCM. To af klubben hurtigste (undt. de der også kører i CCHillerød) var mødt frem :crazy: men den ene var lidt flad da han også havde kørt i går og den anden kom til at oversatse og tabte pusten.

    Jan havde taget en helt grøn rytter med, så udgangstempoet var rimeligt og vi kørte paradekørsel helt til Hillerød. Perfekt, da jeg så kan bruge den første lille time til at rette op på min væskebalance og kan alligevel ikke træde et æg i stykker indtil da.

    Ved Fredensborg kørte Jan og den nye fra og een punkterede ½km før Sørupbakken. Heldigvis var der ikke stemning for at tage spurten med stive stænger.

    Mod Emdrupbakken indhenter vi en ordenlig røvfuld ryttere - mindst 30. Jeg ville have holdt mig bagved men på ægte HCMmaner skulle vi naturligvis overhale. Da vi nærmede os bunden af bakken begyndte de andre at overhale tilbage og da det gik opad sad vi pludselig pakket ind af en overhalende stribe men det kunne man jo forudsige. Een af HCMerne havde fanget fronten og jeg ville faktisk også gerne give lidt mere gas men da vi var midt den anden klubs interval holdt jeg lav profil indtil der var en der råbte "kør bare". Så var det bare om at pløkke den et par gear op og lukke hullet på 30-40 meter. Fik overhalet et par stykker mere men kunne ikke vride mere end en 5teplads ud af det men det var også mere end tilfredsstillende. Vores HCM´er endte et eller to.

    Han betalte prisen 10 minutter senere på sin efterfølgende føring som han holdt alt for længe mens han kogte helt sammen. I stedet kom jeg vist til at gøre turen til en gang tons. Spurter er helt sikkert fedt nok, men en god lang føring snerper lidt henad en session på banen og da der nu kun er 3 måneder til og jeg åbenbart ikke bliver sat bagefter, så bliver nogle af træningerne sådan. Men da HCM jo gerne ser et højt snit generer det nok ingen - fik da alle mine føringer igen i dag. Til gengæld vil jeg stadig gøre hvad jeg kan for at der skal være ro på efter en spurt så alle kan køre sig ud.

    Humlebæksputen blev åbnet kæmpe langt udefra af to ivrige folk i et tempo som aldrig kunne holde hjem. Hullet blev dog pludselig alt for stort så det blev jeg nødt til at lukke. Da jeg jeg var ved at komme op så stak de igen og det gentog sig et par gange før de opgav. Straks stak en af dem jeg havde på hjul. Forsøgte at køre ham ind men manglede lige 10 meter i kunne fange ham indtil han tabte pusten. Overvejede om jeg skulle ovehale før eller efter svinget og vurderede at det var mest trafiksikkert at vente. Men fatter ikke at han kørte udefra - han er udstyret med et sæt monstruøse køller af sprinterlår og så skal man sq gøre ikke spurten lang :4slap:

    Efter spurten kørte vi to og to indtil de andre kom op og så gik sidemanden om bagved. Misbrugte min føring til at køre roligt frem til Laveskov hvor jeg forventede et angreb. Da vi var over halvvejs oppe og det ikke kom, åbnede jeg selv men blev ikke rigtigt udfordret.

    Den ene kørte hjem og jeg fik lokket de tre andre til at køre rulleskift på Strandvejen. Det holdt helt til Rungstedvej hvor en gav op og kørte fra. Igen fik jeg lov at trække og trods højere puls dykkede farten - det kan undre at fartglade HCM ikke er mere for rulleskift, jeg synes i hvert fald at det er sjovere end at bare at tonse på Strandvejen især fordi stykket mellem Nivå og Rungsted er totalt uden indhold. Ved Folehaven missede vi en mere og kørte så side-by-side opad med en af de hurtige. Jeg var mentalt sat op til at skulle maxe ud for ikke at falde tilbage men han havde nada at køre med så det blev med lavere puls opad end på Strandvejen.

    Endnu en gang var det en succes med pastasalat i min anden frokostpause og i dag blev bananen hjemme og havde kun energipulver i den ene dunk og kunne alligevel træde igennem flere gange uden at gå ned. Det er vist et tiltag jeg skal holde fast i.

    Generelt var det en god dag i dag hvor det hele fungerede fint og havde fat i den lange ende. Efter at have siddet med en dårlig fornemmelse faktisk siden januar hvor jeg begyndte at glide lidt ned i hierakiet på banen, er det herligt endelig at opleve at det flasker sig lidt igen.

    post-1580-1247001827_thumb.png

  6. Vågnede igen i nat inden jeg har færdig med at sove - heldigvis kun en god halv time før uret ringede. Men føj hvor har jeg jeg været træt indtil jeg endelig kom hjem og tiltede om i sengen. Jeg må have været meget træt for jeg kan ikke huske at jeg før har haft sådan nogle underlige drømme :blink::blink::blink:

    Jeg vågnede lidt sent men var lige en halv time i FDK - mit søvnunderskud in mente, skal jeg nok også være lidt varsom med udfordringerne.

    Chinups: 12, 10

    Hammercurl: 10x22

    Bænkpres: 20x10, 10x50, 8x80, 8x80

    Skull crushers: 12x28

    Kickback med strakt arm: 10x12

    Laterals: 10x8, 10x8

    Rotator, ud: 15x2½

    Lændemaskine: 15x52½

    Mave på gulv: 12

    Lændemaskine: 20x50

    Skrå mave på gulv: 20

  7. Suveren fødselsdag i går - der blev slet ikke drukket som jeg havde frygtet så det "var nede" på mit plan :4thumbup: Og fik så også prøvet at spise med med grønt fnuller på tallerkenkanten og sovs tegnet som mønster. Der var dog ikke mange carbs i det, så prøvede at fylde efter med sukkersodavand. Fordi det var så hyggeligt kom jeg alt for sent og vældig overtræt hjem og jeg sov først efter klokken 4 i morges. Så der blev presset nogle gange på snooze da uret begyndte at hærge lidt over 7.

    Men op skulle man jo og til HCM træning. Igen i dag var der kun til to hold. Hold 2 med Frank var hærget af at de havde kørt en lang tur i går og annoncerede at der ville blive kørt langsomt. Så jeg valgte hold 1 som kun talte 4 mand incl. Kermit som desværre måtte dreje fra næsten med det samme.

    Med kun tre mand var der ingen mængerøve så jeg fik alle mine føringer i dag - tak for det. Turen var en bakketur og jo det kan man sige!!! I starten synes jeg at have et pænt overskud men da vi var færdige ude i det knoldede område, så var jeg også færdig og måtte lette lidt på gassen i mine føringer resten af turen for ikke at brænde helt sammen i benene. Puls og vejrtrækningen kørte ellers OK. Mod slutningen kørte vi gennem Birkerød og skulle naturligvis bestige Åsebakken og var også nede ved vandet for at få det hele med. Lidt kritisk når benene er løbet tør for juice. Første bakke gik OK men som sædvanlig var selve Åsebakken en plage. Jeg ved ikke hvad der er med den men vi bliver aldrig gode venner og i år hvor bakkerne generelt bare er "dumme" er Åse virkelig en spade, hihi.....

    Det var meget tæt på at være dødsstødet så jeg holdt mig på hjul helt til Strandvejen :blush: Normalt skulle vi have været omkring Slotsbakken men heldigvis sprang vi den over i dag - pyha.

    Derefter hang jeg i neglene bag Jens baghjul op ad Folehaven og ved byskiltet var jeg den eneste der ikke var kørt hjem.

    EDIT: øffede oprindelig over at jeg ikke kom over 100km på en søndag men kom lige i tanke om jeg var længe om at tænde pulsuret, så det gjorde jeg alligevel.

    Umiddelbart ser det fornuftigt ud med fællestræning i næste uge, men jeg må vist snart også lige i FDK og rive lidt jern også :wink:

    post-1580-1246797818_thumb.png

  8. "Udskidt æblegrød".

    Overkroppen er nu temmelig DOMSet overalt undtaget i triceps og forreste skulder og det er den trælse slags DOMS hvor alt føles tungt og man føler at man bevæger sig i slowmotion.

    Benene var ikke meget bedre, begrebet ikke at kunne træde en bule i en blød hat gav mening i dag. Heldigvis skulle jeg også bare køre en rolig tur. Jeg havde tænkt mig 50-60km med HCMs pensionisthold men der var kun mig mødt frem. Det burde jeg have tænkt på for der er jo Sjælland Rundt i nat (med perfekt cykelvejr).

    I stedet blev det bare til 30km med beherskede 29 i snit. Det er nok meget godt at det ikke blev til mere for jeg skal både finde fødselsdagsgaver til i morgen og også kreere et gavebrev inden arbejdet kalder - og nu fik da spist min pasta med kødsovs.

    Tror måske at jeg fandt en ny lokal "sjov" lille stigning - kørte den i dag som nedkørsel men næste gang jeg skal køre alene må jeg lige prøve at køre den anden vej. Det er ikke altid man kan forestille sig hvordan det tager sig ud fra bagsiden. Hvis den er noget værd er der en mulig rute til dogmecykling.

  9. Den lille lur blev ikke til noget men jeg sov som en sten på vej hjem i toget.

    Derefter på lågen og til HCM-træning hvor der kun var 3 andre: to som er til at håndtere, dog har den ene forbedret sig voldsomt på bakkerne og så Mikkel der er klubbens nye bakkekonge, når han fyrer den af på bakkerne er han væk inden vi kan nå at sige øv og på flad vej træder han normalt også en god sveske.

    Han var dog ikke skarp i dag og da jeg samtidigt var mindre dehydreret og havde spist pastasalat i stedet for muffin/donut i sidste pause på arbejde, så var benene fine.

    De første 45 minutter kørte vi stille og roligt, altså bare en fin og lang opvarmning.

    Første indslag var Sørupbakken som kunne køres hjem uden at havne for meget i rødt område - dog kører Mikkel heller ikke med på den, da han altid sparer sig til Emdrupbakken som "er hans"

    Jeg dog fikset den så han skulle trække det sidste stykke op og det var min ufine plan at udnytte det til at køre først op til sidst. Men den gik ikke - Ole lå i mellem os og da han havde tabt en cykellængde og jeg ville køre udenom fik jeg spottet tre heste og så mistede et par tråd mens jeg som den eneste tog den store bue udenom samtidigt med at Mikkel lukkede op. Og så kunne jeg ikke lige motivere mig til at tage kampen op :nono:

    Mikkel ville køre et interval ("glemte" at udmelde det) men fik ham ret nemt kørt ind og overraskende hurtigt mistede han energien og måtte sætte farten ned.

    Jeg fik lokket de andre til en Danstrupspurt men vi fik ikke aftalt hvor den skulle slutte. Så vi kørte hver vores.

    Humlebækspurten trak jeg fra start og kunne heldigvis se Mikkels skygge da han kort før svinget ville udenom så det fik han ikke lov til. Undtagelsesvis "overlevede" jeg svinget og holdt ham bagved i opløbet.

    Laveskov blev en gyser - måske ligefrem et mentalt vendepunkt for undertegnede. Det er første gang i år jeg har kørt med bundgas i længere tid og det var jo ikke så farligt men egentlig ret sjovt. Mikkel angreb fra bunden og kom til at slingre næsten ind i mig så jeg røg 4-5 meter bagud fra start. Dem fik jeg næsten hentet ind men manglede ½ hjullængde. Det lå vi så og sloges om to tredjedele op af bakken - mod toppen fik jeg overhalet ham med 10 cm men så var jeg syret til og da bakken ebbede ud begyndte han at hente dem ind igen så den blev vist uafgjort. Havde voldsom iltgæld bagefter - pulsen faldt rimeligt men var småforpustet indtil vi nåede forbi Kokkedal. Stående spurt i de mængder er jeg ikke god til.

    Folehaven var et tag-selv-bord.

    Slutningen var ret ufiks. Der var godt nok ingen biler på Usserød Kongevej men det er jo ikke meningen at 4 cyklister skal ligge og spurte på vejen når der er cykelsti. Mikkel lagde ud men kunne passere ham ret hurtigt men var lige lidt overtændt og holdt kæden stram helt til Surina. Igen en voldsom iltgæld som først blev lukket længe efter de andre var kommet sig over spurten.

    Men nu tror jeg nok at de andre fattede at det ikke er for sjov at jeg feder mig gennem spurterne når vi kører tons. Men det bliver vel bedre jo mere der er mulighed for at køre sig flad.

    post-1580-1246569332_thumb.png

    Umiddelbart efter turen havde jeg bunker af overskud i benene men nu begynder de at kunne mærkes.

    DOMSen fra morgenens kropshævninger har indfundet sig - også i pecs som sjovt nok er aktiveret når man kører dem med neutral håndstilling (og det var der mest af) og i maven.

  10. Piv - det hjælper ikke meget at gå i seng før midnat når man vågner halv fire. Prøvede at åbne vinduer og spise en snack og... ja jeg kunne bare ikke sove mere :mad:

    Jeg skulle først med toget 5:55 så for at bruge tiden, daffede jeg ned på skolen og tumlede rundt i "mit" chinstativ i 40-45 minutter. Forskellige greb, hele og halve reps og lidt statisk hold fik til sidst pillet al trækstyrke ud af kroppen. Der var noget sølle mod slutningen men det var jo også længe at tæske de samme muller så det er vel OK.

    På vej på arbejde i toget stod der en kollega på og så blev jeg selvfølgelig vækket, typisk.

    Nu ind til madpakken og så kan jeg vist lige slumre 10-15 minutter :bigsmile:

  11. Puha - det er altså lidt for varmt. Joh, det er nok lidt utaknemmeligt men 22-23 grader masser mig bedre og trods åbne vinduer er lejligheden alt for varm til at sove i. Men gør alligevel et forsøg lige om lidt. Har efter min standart været meget på forkant og har lavet pastasalat til morgen på arbejde m.m. og har også hældt omkring 3 liter vand indenbords for at rette op på dagens væsketab. Til gengæld er jeg kun på MOL for dette indlæg og en hurtig smugkigger i 8-10 logs :cry:

    Lidt aftentræning. To runder á

    Chinups 10

    Armstrækkere 25

    Mavebøjninger 3x15 (mave/skrå)

    Krydsløft for lænd 30

    Og derefter 2x planken

  12. Hej Kermit,

    Altså ligefrem sprænge Folehaven, det vil jeg alene overlade til dig :wink:

    Nu må vi se om jeg dukker op søndag. Vi skal vist lave noget alternativt OL i 3-5 timer om lørdagen og eftersom jeg ikke er så alsidig i mine motionsvalg må vi se om jeg bare er totalt øm eller ej. Og så vil jeg ikke udelukke at jeg vælger den tøzefornærmede løsning hvis hold 1 igen kører med hold 2 nemlig bare at skride og køre for mig selv. Og det bliver vist regnvejr.

    Kystbanen var 2 minutter forsinket så jeg nåede et tog før planlagt - en hurtig skyller og så på cyklen.

    Hvor jeg ellers følte mig velkørende i søndags havde jeg trukket nitten i dag med et sæt tunge, træge og visne stængler. Men selvforskyldt:

    4 timer nattesøvn til i dag. I går efter klokken 14:30 fik jeg kulhydrater svarende til 75 gram rå ris og ca. 20 saltstænger og af væske blev det til 8 kopper kaffe. Ja OK, så også 8 teskeer sukker. Inden havde jeg heller ikke spist og drukket ret meget. Og i dag kom jeg på cyklen med 1½ liter væske drukket siden 5:15 i morges. De betingelser er min krop ikke meget for at arbejde under. Da jeg var kommet halvvejs gennem mine 3 fyldte drikkedunke, løsnede det dog lidt op.

    "Heldigvis" var der kun 4 andre og ikke de aller hurtigste. Ole havde fra start meldt ud at snittet IKKE måtte overstige 32. Det er fair nok.

    Vi trillede ret roligt - selv i min tilstand. Den ene af turbosabotørerne fra i søndags var der og jeg spurgte om han var med på at køre skiltespurter undervejs, men det havde han ikke ben til i dag. Det havde jeg heller ikke men ÆV alligevel.

    Det gik alligevel op i noget med nogle udbrud og ryk. Desværre uden nogen form for plan og ofte var det kun en enkelt der kørte - og tit uden hverken en bakke eller et skilt som mål. Det er for abstrakt til min lille hjerne men fik da leget med nogle gange.

    Sørupbakken prøvede jeg at køre fra fronten men den smule vind der var havde lige dem modsatte retning så den gik ikke, det var det nok ikke alligevel. I Humlebækspurten kom jeg, efterhånden som sædvanlig, først ned til svinget og lige så selvfølgelig overhalet (af Ole) i selve svinget - denne gang også presset ud ud mod gruset i siden af vejen og så kyllingede jeg ud og lod den bare trille. Hen brillierede også med at starte med at ligge på vifte på Strandvejen for derefter langsomt at køre op på siden og så satse på at jeg kørte ind på bumle-lapperne for ikke at trykke ham ud over kantstenen.

    Hvor jeg dog bare glæder mig til banesæsonen starter. Der kører man meget mere gentlemanagtigt og jeg gider altså ikke at køre med rundsave på albuerne på en træningstur. Til løb ville det nok være fair, men på en uorgasniseret træningstur i en motionsklub burde det da ikke være nødvendigt, skulle jeg mene.

    På strandvejen kørte de to hurtige hjem og da Ole-kaptajn mente at vi alle tre skulle følges op ad Folehaven var der ikke meget sjov ved den i dag.

    post-1580-1246398042_thumb.png

    Skulle jeg ikke have styrketrænet i dag?

    Hmm - jeg aner ikke ud eller ind mht. hvad jeg skal træne, er 112% forvirret.

    Men umiddelbart lader det lidt til at manglende kvalitet i træningen til dels opvejes når kvantiteten øges. Så jeg giver (indtil videre) cyklen en måned mere. Det vil også være billigere i benz at vente med at skrue op styrketræningen til jeg har skiftet til et nærmere center og det bliver tidligst 1/8.

    Vil prøve mentalt om jeg kan finde Hillerød (er vildt træt af HCM) hvis jeg ellers kan få fri til det. Vi har lige tabt to aftenfolk i min arbejdsturnus og fået to morgenfolk i stedet som vi i forvejen har for mange af.

    Og da jeg har fået afslag på at få fri til en dobbelt 60års fødselsdag i august, er det vist ikke meget der kan lade sig gøre i øjeblikket.

  13. Va dælen - I var ude på min barndoms område ude ved Skævinge og Meløse.

    var det dig jeg lige så forsvinde i modsat retning. Godt set at holde dig væk - der skete ikke en sk.. på folehaven i dag. Ole??? som i mangel af Laust forsøgte at styre noget af slagets gang, mente at vi skulle bestige Folehaven så Jan ikke blev sat så det var en ret forsigtig opkørsel :dry:

    Godt at læse at vejrtrækningen igen er til at rive de andre rundt :4thumbup:

  14. Ikke at jeg på nogen måde sympatiserer hverken med HA eller deres mørkhudede uvenner - alt der snerper hen ad vold og trusler er bare ikke i orden i min bog. Generelt skal HA´ere endda have den ros, at de sjældent lader deres aggressioner gå ud over andre, hvornår har en HA´er tømt en splatterpistol i ansigtet på en ældre dement mand?

    Men at udelukke dem fra FDK... Hvad så mere? Svømmehallen? Biografen? Netto? Linie 5A? (ikke at de benytter sig af den slags pøbeltransport). Altså, det er jo mennesker som har ikke er inde og ruske tremmer. Ergo må de vel også have lov til at indgå i samfundet som helhed.

    Hvad HA´ere så vil i FDK undrer mig så ganske voldsomt. Selv lille småfede mig oplever at løbe tør for vægte så hvad et stort skideskur kan bruge sådan et motionscenter til fatter jeg ikke.

  15. Søndagstræning med HCM.

    Spild af tid.

    Spild af gode og pause-friske ben som umiddelbart var i hopla i dag.

    Jeg kørte ellers med hold 2 ledet af Frank, så det burde være retti´ godt - der var varslet både bakke- og skiltespurter.

    Desværre er turlederen til hold 1 på ferie så hold 1´erne kørte med os og der gik ikke lang tid før de havde kuppet træningen så det endte i en gang tonserfræs dog med hensyn til de langsommeste.

    Fra start var der stor muggen i gelederne over at vi kørte på cykelstien de steder de plejer at tonse ude på vejen. Ruten var ellers lækker med masse af småveje omkring Gørløse, Anisse og omegn. Da tempoet var halvhøjt blev der ikke sparket gang i spurterne. Der var måske en bakkespurt ude i nogle kamelbakker. Eller blev der bare kørt friskt til? Det var også en intern og kort skiltespurt ved Gadevang som de der tidligere har kørt i CCHillerød kendte til men og da den blev trukket fra spids var den faktisk overstået inden det gik ned gennem rækken hvad der skete. Det og Folehaven på 102,6 km - var det lige kedeligt eller hvad?

    Kommunikation var generelt en mangelvare i dag - først da vi tre gange fik knækket feltet fordi kun halvdelen vidste at vi skulle dreje kom dén del på plads.

    Det går generelt opad mod Fredensborg og et par at de ikke så hurtige lå og trak efter bedste evne. En at de værste tonsere brokkede sig højlydt over at "det går ud over snittet" :4slap::rocketwhore::gun2:

    Det eneste positive var at ruten gik op ad Folehaven (vi var ud over mig, tre tonsere og en jeg ikke ved hvad er til) og selv om det desværre ikke var med et Kermits antrit (men Gud, hvor ville jeg gerne have haft det lige dér) fik jeg parkeret dem opad. Ville vente og lave opsamling men to af tonserne kørte bare udenom og så måtte jeg lige sætte dem af igen og denne gang ventede jeg ikke igen, dog blev jeg naturligvis overhalet af dem da jeg holdt for rødt lys, det er da klart.

    Var så irriteret over at de tog livet af en af Franks gode træninger at jeg kom til at brokke mig ret meget over tonserkørslen da vi var i mål (det ligner mig ellers temmeligt dårligt) - om det var derfor ved jeg ikke men der var ingen hyggesnak i dag. Håber ikke at arrangementet på lørdag smadrer mig for meget - kunne godt finde på at genoptage dagens brok inden vi kører ud på søndag. Spader!

    Hvis jeg ikke havde skulle leve resten af dagen på kiks og kager og dehydrerende væskeindtag (pga. familiebesøg) er jeg lige ved at tro at benene ville være friske allerede i morgen - de slap alt alt for nemt over det i dag.

    post-1580-1246188662_thumb.png

  16. Hej, Dynamix,

    Det var desværre ikke mig (havde da ellers været hyggeligt at hilse på en MOLbo) men måske en anden der "tog den første sol" iført cykeltøj.

    Havde jeg ernæret mig ved logistik og planlægning havde jeg været dejligt tynd for så havde jeg ikke tjent penge til mad. Jeg har fumlet noget rundt i mine aftaler så efter et par dage med for lidt søvn kom jeg hjem fra en tur i Stege næsten helt uden. Dagens træning i går gik derfor i vasken men fik i stedet et ædeflip og indtog små to døgns kalorier på en times tid. Jeg fik sovet godt i nat men er stadig for smadret. Så omstændighederne har igen dømt "rolig uge" uden træning.

    Næste uge bliver også dum. Jeg har godt nok fået morgenvagter både tirsdag og torsdag men så sene at de ikke rigtigt duer til noget. Tirsdag er fællestræning helt udelukket så mon ikke jeg indvier mine squatsko stille og fredeligt (for at undgå cykelhæmmende DOMS). Torsdag kan jeg liiige nå en HCMtræning hvis alle tog er rettidige, cyklen pakket og tøjet ligger parat. Men mon ikke jeg kører nogle intervaller for mig selv i stedet for to timers tons med tre forkølede spurter. Gider ikke rigtigt HCMS hverdagstræning mere.

    Derudover får jeg alligevel turnusens seneste vagt inden jeg skal til meget rund fødselsdag lørdag hvor vi skal medbringe løbesko og skiftetøj. Det skal ikke løbes meget før jeg er "invalideret" af DOMS, så søndagen er også tvivlsom.

    Hvis jeg bare ikke sover over mig på søndag burde den i det mindste holde.

  17. Hej AF

    Taaaark. LOLlede en del af det med det flaget. Og point for hittepåsomhed - den var ud over min fantasi.

    Hyggeligt at du kiggede ind. Da jeg i hengangne tider opdagede MOL var du en af de drivende aktører herinde og absolut en af årsagerne til at jeg blev på dette forum og ikke det andet jeg havde fundet nogenlunde samtidigt.

    Dagens aktive indslag var en lille smuttur til Helsingør ad Strandvejen og tilbage igen. Bestemt ikke nogen lang tur men havde lige lyst til bare at køre lidt fræs og heldigvis skærmede strandvejsvillaerne for den værste sidevind. Og i dag med solblokker :innocent:

    post-1580-1245750254_thumb.png

    Da jeg kom hjem fortsatte jeg med

    Chinups: 12, 12 trippelsættet med

    Armstrækkere: 20, 20 og

    Mave: lige, hø, ve: 15, 15

    Planken med vægtvest: 2 sæt

    Nu til Heino og bruge penge.

    En bøtte energipulver. Ganske vist er der flere der siger at der ikke er nødvendigt hvis man ikke kører mange timer men kan altså godt mærke forskel efter to timer om der er noget i vandet eller ej.

    Og så er min hjelm lige ved at have 5-års fødselsdag og så er det vel rimeligt at skifte den ud - selv om slaget ikke var hårdt så var den trods alt også en tur i brædderne i vinters.

  18. Nu taber man sig jo ikke af det, men det strammer op så man fylder mindre. En bekendt har været en omgang Bayline igennem. Intet vægttab, ingen kostændringer men kan passe bukser hun ikke har kunnet være i i flere år.

    Det kunne sikkert klares med træning med den rette instruktion men når man ikke har adgang til den, så er det ikke så sært at det frister. Kunne forestille mig at det lidt svarer til at (for maven alene, altså) at gå igennem den række maveøvelser som en-eller-anden-halvkendt-kvinde har udsat 4 tilfælde folk for i morgenTV på TV2. Den ene smed 10 cm om maven uden at ændre kosten og tabte sig heller ikke. Og på den gratis måde. Men altså, det kræver jo noget vejledning da alm mavebøjninger ikke har den effekt og "planken" som vi reklamerer så meget for her på MOL gør det heller ikke ifølge egen erfaring.

    Ingen tvivl om at det med strømmen virker - det er bare skide dyrt, det er snyd og det er ikke varigt.

  19. Wooops.

    Det var vist godt jeg ikke kørte længere mht. solen. Benene har været luftet en del i år så de var brune nok til at tage fra men armene som mest har været pakket i løse ærmer kunne sq ikke klare mosten og er næsten lige så røde som trøjen :cry: .

    post-1580-1245702001_thumb.jpg

  20. Dagens program var at der ikke var noget program for cykelturen, den skulle bare køres i :sun: alt efter det øjeblikkelige humør.

    Lagde ud med at køre via Karlebo mod Carlsbergvej i Hillerød - i tilfælde af at min mave en dag skulle opføre sig ordentlig var det meget rart lige at have en fornemmelse at tidsforbruget til CCHilerøds opsamlingssted. Derefter lidt citykørsel da jeg var vægelsindet, hvor skulle jeg køre hen????

    Tullede op gennem østbyen, til Nødebo, op gennem skoven og via Grisebakken og holdt næsten HCMs rute kun med en lillebitte afstikker ved Toelt.

    Grisebakken kunne ellers været blevet min sidste oplevelse. Efter nedkørslen lige før bakken kravlede jeg ned gennem gearene som en gammel Scania i Kasselbakkerne indtil jeg fandt et passende til at cruise opad stående. I modsat retning kørte en sættevogn - fair nok - problemet var bare at jeg blev overhalet af en lastvogn imens og så bredt er der altså ikke. Var inde på indersiden af den hvide streg (ikke en af dem der er meningen af man skal være på indersiden af) og havde heldigvis i forvejen stor fokus på at køre pænt. Da lastvognen var forbi nåede jeg næsten at tænke "PYHA" da anhængeren så kom bagefter. Havde jeg slingret 15-20cm til venstre (og det er bestemt ikke overdrevet) var jeg blevet til kødpandekage. Fair nok at stille større køretekniske krav til cyklister i klubtøj men denne har var langt ude. Eneste plus var at det sugede dejligt op ad bakken, hehe....

    Ellers skete der ikke rigtig noget men det var jo heller ikke meningen i dag. Prøvede lidt på en Humlebæk- og Laveskovspurt men mentalt var jeg ikke gearet. Heller ikke til et fladt interval på Strandvejen. Kun lige ved en acceleration på stien i Nivå kunne jeg finde rå kampgejst frem. Men hyggeligt var det og det var det primære i dag :smile:

    post-1580-1245695355_thumb.png

    Hvis det ikke meget snart lykkes at få hul på bylden og køre med CCHillerød samt at det tænder mig så meget at jeg får fyret helt op under kedlerne har jeg besluttet at klippe en at ugens ture væk og i stedet lægge styrketræning ind for benene. Underholdningsværdien i den samme HCMrute er ret begrænset og så kan jeg ligeså godt hygge mig i motionscenteret og samtidigt prøve at sætte noget bundpower ind på kontoen som jeg kan bruge på banen til vinter. Ret beset vil jeg frygtelig gerne det hele men det kan man jo ikke. Desværre.

    Havde jeg været sikker på at køre hurtigt nok til at køre sammen med løbsrytterne (som sidste år) havde jeg ikke haft så store betænkeligheder og havde så vendt helt op og ned på det hele med en træningspause nu, men med tanke på at jeg ikke er helt skarp i år ville det ærgeligt at smide sommertræningen væk for alligevel ikke at komme på banen mere end een gang om ugen. Omvendt er der nok ikke så mange der gør så meget ud af vintersæsonen så mindre burde også kunne gøre det, hvis jeg for f.... bare bliver lokket ud på noget all-out-kørsel. Sidste uge beviste heldigvis at det godt kan lade sig gøre når bare kørslen er tilrettelagt efter det.