Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,862
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    323

Posts posted by Gregers TF

  1. Hvis du dropper cyklen så køber jeg den gerne for en slik

    Men det får du altså ikke lov til :flipa: jeg fik den nemlig hjem fra Heino i går hvor den har været til forårscheck.

    Men starter lige fra en ende af:

    humøret er generelt stadig usselt - hvis jeg lever af rugbrød og spegepølse måneden ud, så holder jeg lige akkurat sorte talt på bundlininen hvis jeg flytter lidt rundt på de sidste rester på kontiene. At slippe for røde tal vil formodentlig gavne mit humør men til gengæld har finanskrisen trukket mange håndværkere tilbage som lokoførere så det tyder på at det er slut med at kunne få overarbejde på ubestemt tid. Det er skidt! Jeg håber nu stadigt at (for) mange i praksis ønsker fri fre+lør aften så jeg kan tjene lidt lommepenge dér.

    Vægten er stadig en skandale og på en måde blevet værre. Den ligger uændret på 92-93 men da jeg har droppen kreatinen er der sluppet noget væske fra kroppen og den "stabiliserende" vægt ligger mellem hofte og brystkasse :mad: og så ser man sq ellers ret klejn ud på resten.

    Nu er det slut med at feriere fra MOL og har også sidste feriedag fra DSB i dag. Kan starte i morgen med 12 timersvagt og en skideballe fordi jeg har fumlet med min pinkode på mobilen og har smidt sedlen med puk-koden væk :4oops:

    I skrivende stund ligger de andre at fiser rundt inde på velodromen men det er slut med at nappe begge træninger, da jeg tilsyneladende er blevet for gammel til at holde til den slags - lettere gulnet dåbsattest byttes med nyere model. Napper træningen i aften men er lidt bekymret efter 5 uger uden at have siddet på en cykel. De kører godt nok generelt hurtigere aften end eftermiddag men da træneren til aften sætter mig på et langsommere hold end jeg selv havde valgt nu, så kører jeg som regel langsommere alligevel, og det er vist meget godt.

    Inden jeg tog nogle feridage i Stege fik jeg sat computeren fra klubmesterskabet på banecyklen og fik også sommercyklen ned fra væggen og fik renset kæde og krans inden cyklen kom ind til Heino. Det var som om de aktiviteter fik det til at klø lidt i fingrerne. Fik godt nok skældud for at have sadlen for langt tilbage (kan stadigvæk ikke se at der er et max-mærke for placeringen, men må hellere rykke den lidt fem, en splintret carbon-saddelpind kan jeg godt undvære). Og så har jeg åbenbart fået vendt kæden forkert efter rens - jeg anede ikke at man skulle holde styr på inder- og yderside samt omløbsretning men det skal man.

    Søndag skulle jeg have været til spinning men kunne ikke falde i søvn før vi nåede ud på morgenen - det problem findes desværre stadig - så jeg kom ikke op tids nok til time 1 og der var venteliste til time 2.

    Mandag blev det til en lille gang styrketræning. Allerede ved de 5 minutters opvermning på crosstraineren var vejrtrækningen presset og var også lidt svimmel da jeg stod af. Håber på at begge dele skyldes at jeg kom direkte fra blodbanken. Vægtmæssigt var det nu også en slatten omgang men også første træning uden kreatin i kroppen så det er jo nok bare sommer-standarten.

    Jeg venter lige en uges tid inden jeg igen kaste mig over skrumpeprojektet og denne gang tillader jeg lidt flere kcal end sidst og håber at jeg dermed undgår at havne i spisepanik.

    I nat faldt jeg "allerede" i søvn klokken 04 men tåger nu alligevel noget rundt synes jeg og startede da også dagen med at blenderen fangede en isterning og dermed fordelte en halv portion proteinshake rundt i køkkenet og på mig. Da jeg tørte op fik jeg væltet resten ud på bordet og videre ned på gulvet. Jamen godmorgen :sun:

  2. Grynt fra ghettoen. Om mulig endnu mere uinteressant end sædvanligt men vil gerne lige have en status liggende til evt. senere brug.

    Humør:

    Ingen forandring, med andre ord er det ganske ringe, dog set værre. Men hygger mig fint når jeg sidder foran TV og putter i munden.

    Motivation:

    ??? jeg skal lige finde en fremmedordbog.

    Motion:

    Jeg tog det jo stille og roligt efter den der overtrænings/fejltræningsnedtur. Da jeg lige var begyndt med nogle forsigtige korte spinningture, ja så blev jeg selvfølgelig syg og er det stadigvæk. Jeg har fået ondt i halsen som jeg kun før har haft det da jeg fik taget mandler og i går måtte jeg blive hjemme fra arbejde da jeg ikke kunne sove fordi det gjorde ondt. Har mærkelig nok ikke feber. Tvært om har jeg tre dage været langt under 37 om morgenen helt ned til 36,4. De morgener havde jeg det ikke godt (frøs sjovt nok ikke men var bare slatten) men ellers har jeg det fint. Halsen og heftig vejrtrækning passer ikke sammen så motion er der intet af. Jeg har naturlisvis forsøgt at hente hjælp ved doctormanden men han vil tidligst hjælpe hvis jeg stadig har ondt i halsen om en uge.

    Kost og vægt:

    Katastrofe. Jeg kan slet ikke styre det i øjeblikket - det første kvarter af "Den store Klassefest" kunne jeg ikke følge med i fordi jeg havde forspist mig. Igen. Vægten her til morgen var oppe på 94 men lige på det punkt er dagen i dag så også et vendepunkt. Det var trods alt grænsen.

    Motivation:

    Der er ingen!!! De par gange jeg sad på kondicyklen gik det fint nok med at ligge og hyggetrille men havde ingen lyst til at presse pulsen op. Jeg har ryddet op på harddiskoptageren hvor jeg fandt og kiggede lidt på OL i banecykling og lidt fra Touren inden jeg slettede det, men det trak slet ikke. Jeg har også haft mere end én indre dialog om jeg ikke bare skulle sælge cyklerne og så endelig få det købt gulvtæppe, sofaen og det spisebord som jeg nu har manglet i snart ti år. Men der er jeg altså ikke kommet til endnu. Men at den er gal er åbenlyst. For to måneder siden valgte jeg at arbejde nytårsaften for at få fri til en banetræning. At jeg ikke kan deltage på tirsdag efter 4 uger hvor velodromen har været lukket for træning rører mig slet ikke - jeg er totalt og fuldstændig skråt ligeglad.

    Nå, men jeg skal lige hutle mig gennem togfremførsel i morgen, så har jeg en uges ferie. Det har hele tiden været meningen at den skulle være fattig på træning, tv og internet men i stedet indeholde lidt oplevelser og socialt samvær i stedet og den plan holder jeg fast i. De første dage kommer nu nok til at gå med at blive rask.

    Dagens positive efter en dag på Ringbanen: midt på dagen måtte førerummet i sydenden af toget efterlades med vinduerne på klem for ikke at få hedeslag når man vendte tilbage. Solen har altså fået godt fat nu - vi mangler lige at stille uret så det ikke bliver så tidligt mørkt men så ser det sq også fornuftigt ud.

    .

    ..

    .

    Lidt tilfældigt har jeg lige været lidt rundt om vinterdepri og lyslamper. Det er bestemt ikke sikkert at det havde gjort en forskel men der er godt nok mange sammenfald. So ein ding muss ich für nechte winter haben. Og et kursus i tysk :laugh:

    Går off-MOL igen, men vender tilbage om en god uges tid. Så må jeg se hvad jeg gider når ferien er brugt: cykel eller sofa.

  3. post-1580-1233695312.jpg

    Alt hvad der bare smager af motivation og mentalt overskud har lige været igennem en total nedsmeltning.

    Kosten har været helt i skoven - 4 døgn med overspisning :4mewantfood: og 3 kg vægtøgning. Og det endda efter et døgn med fornuftigt kost.

    Træningen lå jo på hylden da jeg var kommet i en eller anden form for overtræning - ikke på mængden men har givetvis sparket alt for hårdt på intervallerne og fuldkommen ignoreret grundtræningen. Men jeg må jo bare prøve at samle nogle stumper sammen til et nyt fundament at bygge på. Det positive er selvfølgelig at jeg sparer en tusse til licensen, for så ringe jeg kører p.t. er der ingen ide i at nappe sæsonens sidste to banestævner som aktiv. Lige nu handler det om at komme over pensionisttempoet.

    Og det må komme stille og roligt. Da det er en kende ufedt at mæske sig i lækre MOL-træninger når det hele kører ad hel.... til, så holder jeg mig fra MOL indtil jeg selv begynder at kunne levere andet end tarvelige indsatser og/eller i det mindste at humøret er kommet over temperaturen udenfor. Træner naturligvis både lidt og let og skruer stille og roligt op.

    Lige en gang brok inden jeg holder MOL-ferie:

    At de seneste pulsmålinger har drillet har nok en årsag. Herhjemme uden signalforstyrrelser går de første minutter OK - så flimrer det og derefter ryger kontakakten til senderen helt, så mon ikke den skal have nyt batteri?

    Da DSB´s nye mobilleverandør (skod-Sonofon) ikke er specielt fleksible måtte jeg også at spendere en ny mobil. Og lur mig om ikke Sonofon alligevel snart kan finde ud af at skille privatsamtalerne ud på personlig regning. Er allerede irriteret over at have købt en mobil (selv om de faktisk ikke koster alverden i dag) og at hoppe på et nyt teleselskab som jeg ikke kommer til at bruge. Og ellers er jeg gnaven over at skulle rende rundt med to mobiler og at jeg stadig venter på at posten kommer med mit SIM-kort.

    Og at skulle gå sulten i seng.

    /Gniske

  4. -og han vågnede igen efter næsten 11 timers søvn :bigsmile:

    Lavede som planlagt en omgang styrk men kunne mærke på kroppen at jeg nok burde have undladt - det var intet at skyde med, så den kommende lille pause ER nok alligevel ikke så tosset.

    C2: 10 minutter, dragfactor 100, 2414 m

    Tåhævninger på eet ben: 15, 15xBW+20, 15xBW+20, 15xBW+20

    Squat: 15x10, 15x10, 10x50, 8x70, 8x80

    Leg extension: 10x30, 10x60, 6x90, 6x90

    Lår curl, siddende: 15x35, 15x60, 15x60, 15x60

    Gunchins: 12, 10

    Bænkpres: 20x10, 10x50, 8x70, 8x70

    Kickbacks med strakt arm: 10x10, 10x10, 10x10

    Hyperextensions: 20, 20

    Laterals: 10x8, 10x8

    AB-coaster: 15, 15

  5. Endnu en træning i FDK Helsingør.

    Startede med en øvettime og (måske) da instruktøren var cykelrytter var der ingen dobbeltakt. Timen var fed nok - umiddelbart havde jeg svært ved at fatte alle udmeldingerne men som Mollerup nævnte, så er det helt sikkert kun et spørgsmål om at lære hans "koder" at kende. Han var lidt rigeligt snaksagelig, til gengæld var musikken høj. Ikke at det nødvendigvis er en fordel men det generer ikke mig heller ikke på på nogen måde. En instruktør jeg bestemt gerne vil køre ved igen.

    Desværre måtte jeg erkende at motivationen har helt væk igen i dag og det blev bestemt ikke bedre da mit forpestede pulsur igen ikke ville finde senderen. Var lige ud i vægtområdet hvor der kom kontakt men den forsvandt så snart jeg gik tilbage i salen.

    Efter en lille pause med let tråd var det tid til en kvik-spinning med endnu en ny instruktør. Helt ufattelig meget forkus på teknik og trods vi kun sad 8, delte hun mange "irettesættelser ud". Mod slutningen kørte vi nogle max-watt intervaller siddende og der fik jeg faktisk fyret maksimalt op under kedlerne. Bagefter skulle vi køre en serie hvor vi skulle blive ved at skrue på og når vi failede at holde kadancen siddende måtte vi tage resten stående. Desværre var der ingen melding om hvor lang tid vi havde så timen stoppede inden jeg nåede dertil, møg ærgeligt da jeg endelig havde et fantastisk flow.

    I erkendelse af at det generelt kniber lidt med at finde den indre kamp frem, har jeg afbestilt spinningtimen i morgen men regner i stedet for en moderat gang fullbody styrketræning. Det er længe siden og jeg savner ret meget at hive i lidt vægte.

    Men derefter kommer der nogle hviledage hvor jeg også satser på at kunne få sovet igennem. Jeg skal lige ud og skylle mine spinningsko som har ligget i blød og derefter går jeg i seng. Sygeligt tidligt, men jeg er helt kvast.

  6. Hej Mollerup,

    Normalt er jeg enig i at man skal give folk mere end een chance men når man kan være så utilregnelig at lade ca. 75% af en time være dobbelttakt og ellers hele tiden at ændre belastning, så er man havnet i min sorte instruktør-bog. Har checket og det er i øvrigt andre der kører imorgen.

    Hej Kermit,

    Det er Biemme - har hurtigt googlet om jeg kunne kommer nærmere men ikke lige umiddelbart. Det første indtryk er at det er noget mere stift og mindre elastisk end tøjet fra HCM og ifølge hende der udleverer det er det ikke toppen af poppen. De har også haft nogle bukserpuder der gik i syningerne ret hurtigt men dem får de vist byttet. Måske bliver tøjet mere "livligt" efter vask og lidt brug.

    Så er det kun een tidlig dag tilbage. Det er vist meget godt. Kosten lider altså når jeg er træt - viljestyrken mangler og tror faktisk også at stofskiftet går et gear eller to ned. Er kommet hjem fra en lille familievisit hvor der var købt stort ind bl.a. af fastelavnsboller og chokolade. Det smagte jo godt og kostede dyrt på kaloriekontoen men når det nu bliver serveret siger man jo ikke nej tak :blush: Det kommer også snart tre dage hvor jeg ikke at snor i kosten, så det ser sq lidt sort ud på kaloriefronten.

    Men ellers har det været fornuftigt i de sidste to uger (Tilføjet: der mangler en rød linie men det gider jeg ikke rette nu - jeg skal lige nå at sove indtil klokken 4):

    post-1580-1233093240_thumb.png

    Og så i øvrigt typisk. Her har man gået og forgæves forsøgt at få kollegerne til overtage mit nickname (Racer) fra mit gamle arbejde men i disse dage går jeg under "Slagteren". Det jo egentlig også cool nok men mon ikke det hurtigt bliver glemt igen :wink:

  7. Gregers, lad mig være helt oprigtigt: Din logtitel er VIRKELIG Gay.

    Den halvårlige ændring at logtitel er planlagt til 1/3, så må jeg se om jag kan hitte på noget bedre så.

    Arj, hvor er jeg træt nu - helt dybt nede i kælderen hvor jeg samtidigt med at trætheden melder sig også får kvalme. Men som sædvanlig er jeg ikke sovetræt her først på aftenen men overvejer alligevel at lægge mig i høkassen efter dagen MOL-læsning. Der er to morgenvagter tilbage, uff.

    Dagens spinning var henlagt til FDK i Helsingør. Hold da op hver er det center stort!!!! Royal er markant mindre og Birkerød en bette gnalling. Alt ser umiddelbart lækkert og indbydende ud, og med oceaner af gulvplads i omklædningen. Badefaciliteterne så umiddelbart "trætte" ud men det viste sig hurtigt at der var det mest funktionelle bad jeg har prøvet i et motionscenter - blandt andet individuel kontrol over vandtemeraturen.

    Spinningstimen var lidt et flop - andre i omklædningen var meget tilfredse men der er jo smag og behag men Spinning-Spinning er ikke mig. Det kvindelige instruktør talte lidt rigeligt men det skal dog siges at jeg måtte trække på smilebåndet nogle gange da der rent faktisk kom et par reelle guldkorn. De små stykker tegnefilmmusik (i stil med Tom og Jerry eller Anders And fra 50´erne) i pauserne var dog et rigtigt sjovt pust.

    Men jeg kan ikke lide når der ikke er nogen udmeldinger om hvad man skal og hvor længe. Fuldstændigt umuligt at styre at skulle skrue "mere på" hvert 15ende sekund (det brugte hun meget) når man ikke ved hvornår det ender. Og det er rigtigt skidt når man får at vide at det er sidste gang og der så alligevel skal skrues mere på.

    Al kørslen var enten tung, tung enkelttakt eller dobbelttakt. Undtaget når vi skulle spurte væk fra dobbelttakten :blink:

    Den stående dobbelttakt lod hun dog være frivillig.

    Hvis det er hende der kører igen onsdag melder jeg fra - kunne slet ikke sætte mig op til noget som helst. Men OK - er totalt kvast af træthed og stængerne er stadig møre. Jeg lader derfor kroppen få ro i morgen hvor jeg holder total hviledag og nok også ser stort på kalorieindtaget - det sidste ved jeg nu ikke helt med.

    Badetur:

    post-1580-1233002847_thumb.png

  8. Takker for de mange råd :smile:

    Har fundet ud af at rodalon er noget fedtet/slimet stads, så det bliver erstattet med eddike. Jeg kommer til at holde en logistisk påkrævet træningspause sidst på ugen - så kommer skoene sq i bad. Havde faktisk troet at læderet ikke ville kunne lide det.

    Om de så når at tørre helt må vi se - KG har jo ret i at de alligevel bliver våde, så......

  9. Jojo - jeg ved godt - har været for god til at fremhæve de negative ting.

    Og eftersom jeg ikke vil ende som en fuldblods brokrøv, så skal jeg bare have smæk når det tager overhånd :poking:

    Men en dag som i dag hvor det hele er til hest (haha) så skal man altså prale med alle pinslerne.

  10. Hej Hübner,

    Det er der helt sikkert - vi skal nemlig cleares af en psykolog (og i øvrigt også af den praktiserende læge) inden vi får lov at køre alene igen - indtil de to godkendelser foreligger, kører vi med kørelærer.

    Det fik jeg ikke tilbudt i dag - selvom jeg tog flugtvejen ind til kunderne under kørslen (kan ske at mine passagerer skulle have haft det, hihi). Men den ting til den tid - Vivsen vil nok beskylde mig for at storklynke igen, men det har simpelthed været en rædsom skoddag tætpakket med irritationsmomenter.

    Hvis her er dyreelskere imellem som er følsomme over norm, så lad være med at læse det med blåt.

    Jeg gik i seng ca 23:20 i går.

    Og vågnede 2:04 og kunne BARE ikke falde i søvn igen. Jeg lå og roterede mere og mere desperat - læste lidt men intet hjalp. Nå, klokken fire noget-og-tyve var det sidste gang jeg så på uret så fik vel sovet et kvarters tid. Vækkeuret ringede nemlig 4:45. Jeg panikkede efter mere søvn, så trykkede snooze et par gange - dog uden at falde i søvn. Men tidsplanen faldt og jeg nåede ikke toget på Nivå St.

    Tog bilen til Hellerup hvor jeg kunne fange linie C. Som var aflyst. Tilbage i bilen og så køre helt ind til Hovedbanegården.

    Kørte den første omgang tog uden problemer og holdt min pause hvor jeg desværre ikke fik powernappet.

    Derefter til Hillerød og vende. 1½ km før Birkerød opdager jeg at der der brune visne noget i højre side af kurven bevæger sig. Ret hurtigt faktisk og helt tæt på skinnerne. Det er sq en hest :crazy:

    Den får hornet - toget får farebremsen - da hesten stadig har frontal kurs mod mit førerrum, så er det jeg flår døren op og vælter ind til passagererne som ser mildt sagt noget overraskede ud. Når lige at sige "det er bare en hest" og KNALD. Og grumf grumf grumf kan man høre en masse bliver nulret under toget. Nå, men hesten blev ikke slynget op og trykkede ikke noget ind, så jeg havde ikke behøvet at stikke af men det er et "ritual" jeg jævnligt forbereder mig på i tilfælde af kollision, så fedt nok at det også virker i praksis. En masse skørter blev flået af toget (hele højre hjørne) ligesom det ene elstik i koblingen måtte lade livet. Hesten, eller hesten minus en den del af bugen der manglede, lå foldet rundt om næstforreste hjul hvilket gjorde at jeg var grounded. En lille time gik der inden der dukkede nogen op, men vi holdt også ude på Lars Tynds..ds. Efter de høje herrer sagde god for det, lirkede vi toget fri og fik slæbt krikken væk så hjulene var fri. De stakkels passagerer havde ikke fået lov at spadsere til nærmeste station, da dyret jo lå totalt kvast oppe foran og bugen som manglede lå drysset i større og mindre klumper bagved toget, så der var vi alle fanget i små to timer inden jeg fik lov at køre til Birkerød hvor de skulle sættes af.

    Mellem fyraften og spinning havde jeg håbet at sove men jungletrommerne gik jo så måtte fortælle "røverhistorier" mange gange.

    Men SÅ til spinning. Endte desværre med en cykel som ikke var den bedste - saddelafstanden kunne ikke stilles og sadlen tippede fremover hvis man lagde vægten fremad. Det kunne have været værre så kunne sagtens gennemføre.

    Hvad værre var, at pulsuret ikke ville tage senderen i dag. DET!! er slemt, jeg hader at køre uden pulsur.

    Til gengæld var Kim Greisen endnu en gang leveringdygtigt i en god spinningtime og som altid også i musik hvor jeg lever fedt p.t.

    Sakset fra spinningmusiktråd:

    post-1580-1232913576.gif

    Sidst hørte vi popcorn og i dag var det

    der understøttede de fire minutters "leg". Resultater var da også at jeg to gange fik flået højre pedal ud af klampen i hidsig kamp mod cyklen hvor der var bestilt maksimal belastning stående :devil:

    Lækker time. Desværre bliver de næste timer i Helsingør og jeg håber at at det ikke ender i et dobbeltakthelvede. Jeg er hensat til at udforske nye græsgange da spinningtimerne i "mit" eget center har 15-25 på venteliste og gider kun at vente over en time hvis jeg skal køre med KG så Royal dumpede også.

    Optur:

    Fik hentet cykeltøj fra CCHillerød (og skal først batale efter den første).

    Alli kommer snart på det danske marked.

  11. Hej Kurt,

    Garmin virker bestemt også mere tillokkende. Og især hvis den også kan sættes på banecyklen. Overvejer også med min bændelorm om jeg skal ofre en ekstra speedcensor til samme brug. Det ender det jo nok med på et tidspunkt men forårssæsonen bliver vist temmelig kort pga. ombygningen :gun2: og da foråret bliver lidt pepret på den cykelmæssige udgiftside, sparer jeg nok på den slags luksus i første omgang.

    I øvrigt fandt jeg mine træningssko i dag :annoyed:

    Jeg havde "overopryddet" dem og sat dem i klædeskabet på hylden sammen med bæltet til at køre med ekstra vægt. Så nu kan de nye sko leve en rum tid i bunden af klædeskabet indtil mine nuvende udesko er trådt flade - heldigvis havde de ikke indesko jeg kunne lide og passe, så det blev løbesko. Så må vi håbe at jeg husker at de ligger på lager til den tid, hehe......

    Kaloriemæssigt har jeg næsten holdt mig indefor rammerne trods familievisiten :yahoo: Der er godt nok ikke hevet mange kulhydrater ind, så må vist satse på en opfyldning inden spinning i morgen hvis jeg kan holde mine sko ud - er ret spændt på om ½ døgn i fryseren er nok.

    Gusten påkørsel i formiddags på Ishøj. Dobbelt ærgeligt at klippe en der bliver skubbet og bagefter sidder i klemme; lige de to scenarier kan jeg godt undvære, dog overgået at uopmærksomme børn som jagter en bold el. lign. udover kanten.

  12. Som overskiften siger. Jeg kampsveder ret voldsomt ved cardio og ved dobbelttimer opstår problemerne.

    Et er at skoene ikke er tørre hvis jeg skal bruge dem dagen efter.

    Hvad der er meget værre er, at når de endelig er tørre, så stinker de gyseligt. Har prøvet at sprøjte dem med rodalon og det tager toppen men ikke nok til at man kan være bekendt at slæbe dem med i en spinningsal.

    Indfrysning virker fint men tager vist et par dage før det er rigtigt effektivt.

    Så i daglig brug - hvordan holder jeg skoene nogenlunde tørrre?

    Hjælper dem mon at skifte sokker mellem timerne? At tage pandebånd om anklerne? Eller skal man ødelægge timen ved hele tiden at sidde med håndklædet og tørre sveden af sig?

    Guldkorn ønskes :bigsmile:

  13. Mollerup for fa´en.... når man er for syg til at arbejde er man også for syg til at træne - husker jeg korrekt er det ikke længe siden du også skrev at du måske lå op af overtræning.

    Men selvfølgelig: en sølle spinning 2 ER vel ingen træning i din verden :tongue:

    God bedring!

  14. Hej Kurt :smile:

    Mit pulsur er en efterhånden gammel traver - Polar S725X. Teknisk er det vel noget forældet hvor jeg også umiddelbart har indtryk af at Garmin er mere med på noderne. Hvis du ser i f. eks. Kermits log kan du se Garmin-kurver. Rent visuelt er de voldsomt meget bedre end Polars - dog virker det som om pulsen bliver vist mere nøjagtigt med Polar hvor Garmins pulskurve i stedet for er "rundet af i hjørnerne" så den fremstår visuelt mere lækker. At garmin kan kombinere med at vise ruten på kort og antyde pulsen undervejs er jo noget legetøj jeg personligt er faldet pladask for. Dog fungerer mit ur så godt at jeg vil finde at det er frås at skifte det ud inden det dør en naturlig død med mindre jeg vinder noget fornuftigt i lotto. Hvis du alligevel skulle være interesseret i veteranmodellen er der i hvert fald et godt tilbud her hvis det ikke er udsolgt.

    ...

    Da jeg kom hjem fra arbejde i går aftes kunne jeg godt spise en bid og da jeg jo også havde styrketrænet (bare lidt), ville lidt natligt protein ikke være at foragte. Desværre stod Helsevagten.dk på 103%. Heldigvis var der stadig lys hos underboen og fredag aften kan man jo godt larme lidt, så jeg satte mig på spiningcyklen for at give rum til lidt mad.

    Det blev en meget!!! træg start. Dels havde jeg nok lavet lidt for mange pistols så var begyndt at blive DOMSet hvilket er blevet en del værre her til morgen. Og så den sædvanlige arbejds-dehydrering. Jeg drak en liter vand med lidt salt inden jeg satte mig og igen en halv liter ved minuttal 15 og 30 - var også tørstig ved 45 men undlod da vi nu var oppe i nogle mængder der er lidt upraktiske lige før sovetid. Efter små tre kvarter begyndte benene dog at vågne og i stedet for at skulle presse tempoet op måtte jeg tænke over at holde pulsen nede.

    post-1580-1232792496_thumb.png

    Efter et bad og en hytteost med lidt havregryn fandt jeg sengen som jeg først forlod klokken 10:20 :bigsmile:

    Da jeg gik på vægten her til "morgen" havde jeg rundet endnu et hjørne og ligger nu under 88kg :w00t:

    Håber lidt bekymret at det holder. Familien er igen blevet genforenet (talte forleden i telefon med parcelisten og det var tydeligt at høre at antabussen var skiftet ud med noget mere flydende - havde jeg dog bare fået det fortalt, havde jeg ikke været bekymret. Sprut og uvenskab hører sammen). Men - om et par timer står den på kager og snurrekaffe hvor jeg pønser på at skifte piskefløden ud med mælk.

    Hvad værre er at spinningtimen i morgen hænger i en tynd tråd. Jeg havde egentlig glemt det, men dobbelte spinningtimer betyder at jeg bliver så gennemblødt af sved at jeg den sidste halve time sidder og kører i svub-sko. Et er at skoene ikke når at tørre til næste dag. Men når de tørrer, så stinker de ganske hæsligt og det kan jeg sq ikke sidde med i en fællessal :crazy: Efter spinning i går fik de en ordenlig omgang rodalon og natten over på radiatoren. Det tog også det værste men slet ikke det hele. Så nu ligger de til "indfrysning" hvilket virker når de har ligget der et par dage. Om det også virker når jeg tager dem ud af fryseren klokken halv seks i morgen tidlig må jeg se.

  15. Umiddelbart var der vel ingen grund til at røbe at handskerne jeg havde med på arbejde i går var væk efter pause nummer to.

    Grunden til den indrømmelse kommer alligevel er den samme som årsagen til at dagens træning faldt på gulvet. For jeg KOM faktisk op da vækkeuret ringede selv om jeg snildt kunne have sovet et par timer mere. Træningstasken blev pakket men..... hvor var skoene? Et større eftersøgning blev iværksat hvilket trods alt er en overkommelig opgave i min lille 2V´er. Ingen sko. Ved nærmere eftertanke, så tog jeg dem heller ikke op af tasken da jeg pakkede til spinning i går, ergo må de (også) være glemt i FDK. Kørte af sted i håb om at de lå i glemmekassen men nej. En eller anden spade har nappet mine træningssko :mad: . Og hælindlægget :mad: Hvem Fanden gider gå rundt i andres folks brugte træningssko :blink::blink::blink:

    Træningssko kan jeg jo ikke undvære så incl. indkøb i Irma og Netto fik jeg lige forøget overtrækket med en tusse. Godt det snart er den første.

    Nå, men lidt skal man jo lave så løbende mens dette skrives er jeg i gang med lidt hjemme træning supersættet med madpakkesamling.

    Knæbøjninger: 20, 20

    Pistols: 5, 5, 5, 5, 5

    Tåhævninger på et ben med med 10kg vægtvest: 15, 15, 15, 15

    Chins: 12, 12

    Ab-rolls: 20, 20

    Dibs med vægtvest: 15, 15

    Ville egentlig gerne have trillet et kvarters på cyklen tid for at løsne de, efter i går, temmelig trætte lår op men det når jeg ikke.

    I morgen bliver det hviledag inden jeg napper en spinning-øvet på søndag.

  16. Hep,

    Det følelse af ØV kender jeg godt - det tror vi alle gør.

    Bedst som man fyrer en supertræning af bliver den afløst at noget som slet ikke kan matche det og så ryger illusionen om et formhop. Men vi ved ved jo alle at du træder en god pedal så ingen grund til bekymring.

    Op på (jern)hesten igen.

  17. For en i h... hvor er jeg kvast af søvnmangel. Havde håbet at powernappe i pauserne på arbejde men familiens utallige klynke-SMS´er fik for mange tanker til at fise rundt i hovedet så kunne ikke sove.

    Har også næsten misset kosten da jeg fiksede madpakken af uprøvede stumper og ikke gad fyre op under kalorietælleren klokken 5:30 i morges. Så inden spinningtimerne havde jeg gumlet mig gennem 92% af dagens tilladte kost, så det er ikke meget jeg har fået i skrutten her til aften - men ligger da på "kun" 102% korrigeret for motion men forholdene i betragting - også at jeg er markant mere sulten når jeg er træt - er jeg fint tilfreds.

    Det er jeg så ikke med spinningen - det er lige før pulskurven er pinlig. Men jeg gav hvad der var. Var af Vivsen blevet opfordret til at køre i hegnet og da jeg til sidst både var plaget af krampe og ikke kunne køre det udmeldte 100%, må det siges at lykkes.

    Det er meget tydeligt at jeg bliver straffet hårdt for den manglende tid på landevejen og at man på banen sjældent kører mere end 10 minutter ad gangen.

    Jeg kørte en dobbelttime med Kim Greisen, basis og øvet. Jeg kan slet slet ikke huske programmerne i dag - der var mange intervaller med stigende længde og med vekslen mellem at sidde og stå. Men det var super og musikken som altid spitzenklasse.

    Basistimen synes jeg virkelig at jeg badede mig igennem - havde fokus på ikke at lade mig rive med og lade pulsen komme for højt op. Den for store madpakke spist en time forinden hjalp nu godt til, pulsen var ikke meget for at gå i vejret. Fik drukket 1½ liter vand på første time, så har nok også været dehydreret efter arbejde (som sædvanlig). Fik i øvrigt også drukket 1½ liter på time to :blink:

    Øvettimen skulle have lidt mere gas, men allerede efter opvarmningen begyndte begge lægge at forberede sig på krampe. Har ingen ide om hvorfor det nu skulle være et problem i dag. Kunne dog nogenlunde holde det stangen, men 3 gange efter midtvejs nev den rigtigt. Av! Det sidste interval efter en gang tuuuung kørsel måtte jeg kapitulere på. Ikke at jeg løb tør for luft men stænglerne ville simpelthen ikke lege med mere og til sidst i det stående føltes det som om jeg havde en cyklist på ryggen mens de syrede totalt til. Det var kun fordi vi afsluttede med "popcorn" at det lykkes med galskab at trække pulsen ekstra op til sidst og hey - hvis jeg fik rigtig krampe nu gjorde det heller ikke så meget.

    Da jeg plejer at svede igennem straks efter badet pga. efterforbrænding, sad jeg stille og roligt og varmede ned et kvarters tid inden jeg forlod cyklen - det gav også lige lidt få ekstra tilladte kalorier at lege med.

    post-1580-1232660584_thumb.png

    Det er så anden træning i træk hvor pulstoppene ligger 6-8% lavere end normalt. Checkede hvilepulsen i går fordi jeg blev "bekymret" efter banetræningen der jo plejer at sende mig helt op til maxpuls, men den ligger pænt nede i 40´erne så det burde ikke være det.

    Og NU fiser jeg i seng. Og jeg skal for en gangs skyld ikke op klokken kvalme. Enten sover jeg længe eller også kommer jeg halvtidligt op så jeg kan nå en gang styrketræning inden arbejde. Men jeg vil bestemt ikke udelukke at jeg klasker vækkeuret brutalt, så busted som jeg er.

  18. Hej Kermit,

    Nej, heldigvis ikke (men jeg var godt nok brugt søndag aften). Men morgenarbejde både før og efter banetræning og SÅ er jeg stegt. Men fedt at blive holdt i ørerne - især lige i øjeblikket hvor det bøvler på familiefronten. Igen.

    (Og er generelt i forvejen mentalt presset, muligvis er jeg ved at køre kold i at have underskud på kontoen hele tiden. Har (pånær 2½ time) dobbelt arbejdstid i denne uge så jeg kæmper for det. Jeg har også fået overfyldt kalenderen med "sjove ting" men jeg ikke rigtig har noget egotid før 4/2)

    Men her følger et alt for grundigt resume over gårsdagens hændelser. Hvor er jeg bare ringe til at fatte mig i korthed.

    Mødte tidligt på arbejde og kom træt hjem. Bedst som jeg var på vej i seng ringede telefonen to gange inden for et kvarter og så var jeg ikke træt mere. Typisk at den ringer lige dér, det er hen ved to uger siden den sidst har ringet.

    Desværre skete der så "noget" og inden for 1½ time fik jeg ædt omkring 1500Kcal. Ikke kager eller usunde ting, bare mad i rå mængder. Øv!! Kunne heller ikke falde i søvn bagefter men kom i stedet frem til velodromen i go ro og orden.

    Opvarmningen var rigtig god i dag uden at være for hektisk - taget i betragtning af at jeg ikke havde trænet om eftermiddagen var jeg ret skuffet og den måde benene føltes på.

    Vi var 20 mand m/k med træneren og det gav lige 5 hold med 4 på hver med undertegnede på hold 2. Vi lagde ud med de sædvanlige holdkørsler, dog kun på 20 omgange i dag. Jeg bliver jævnligt spurgt om hvor hurtigt vi kører; jeg fik lige opsnappet at en fra hold 1 havde målt snittet på den første tur til 44,5 og da vi lå i rumpen af dem så gælder det også vores tur. Selv om vi kørte progressivt som sædvanligt, så var turen kun 5km og udgangstempoet lidt højere og dermed snittet også lidt højere end normalt trods en mere behersket finale.

    Tur 3 var en variant på 12 omgange for hold 1 og 2 "i høj fart fra start og fuld fart på sidste føring og derefter udgår man". Om eftermiddagen kører vi den noget anderledes og det gik da også lidt i fisk for os på hold 2. Udgangstempoet var rigeligt højt men faldt så midtvejs. Det var dog ikke min skyld. På den sidste føring blev der til gengæld rykket voldsomt så der kom huller men det gik da OK alligevel.

    Mens hold 3,4 og 5 kørte "tag en omgang" holdt vi pause inden det afsluttende linieløb. Igen i dag var han med, ham den gule, der kører fra os alle sammen. En anden hurtig mand som vi ikke ser så tit var også med. For at de ikke skulle ødelægge løbet fik vi andre forspring til de to. Da jeg ikke var brændt af fra eftermiddagstræning havde jeg besluttet hjemmefra at køre med oppe foran men da jeg ikke er med i "frontkliken" blev jeg ikke lukket ind efter min første føring så måtte om bag i feltet. Heldigvis begyndte de alle snart at køre om bagi for at samles om at holde de to på afstand. Fint nok men ideen faldt "lidt" på gulvet da de langsomme nu tog deres føringer og dermed blev vi nu indhentet ret hurtigt.

    Så blev løbet mere normalt. To gange blev der stukket hvor jeg sad med men vi blev kørt ind på ret kort tid. Da den gule mand stak, prøvede jeg at gå med men da han opdagede det, slog han ud. De tre ryk lige kort hinanden havde drænet mig og kørte med bundgas bare for at holde farten i min føring. Selv om der var under en håndfuld omgange tilbage og man burde blive i front måtte jeg have læ, så jeg luskede bag i rækken. Heldigvis blev folk ved med at slå ud hver halve omgang så da træneren ringede med klokken for sidste omgang sad jeg nogenlunde. De forreste trak fra og ham foran mig kom ikke med. Men man kunne jo prøve at overhale ham. Laaangsomt kravlede jeg udenom indtil opløbssvinget hvor hans kortere inderbane igen satte ham i front. Tror nok jeg fik ham på stregen men der skulle målfoto til at afgøre den. Om jeg blev 3/4 samlet eller 3/4 i feltet fordi nogen havde stukket ved jeg ikke da jeg var alt for optaget af at være presset og orientere mig inden placeringsskiftene på sidste omgang hvor jeg hoppede noget i banen, så løbsoverblikket forsvandt. Træneren var i øvrigt i vældigt humør og sørgede for en fanfare i megafonen da vi kørte over målstregen, hehe.

    Men det vigtige var at jeg ikke var bundprop som det ellers var ved at blive vane, det hjælper noget når man ikke også har trænet om eftermiddagen. Havde jeg passet væskeindtaget kunne det måske have været endnu bedre. Hele tiden var jeg helt udtørret i munden og fik da også drukket hele 3 liter vand til de knap 2 timers træning og var også tørstig i morges, så har været helt drænet.

    Det hjalp så heller ikke at luften var ekstra tør. På de sidste 4 omgange pep mine lunger næsten som mormors rygerlunger hendes sidste halve år. Og hostede fælt på vej hjem. Alligevel er det træls med 6-dagesløb og World Cup. Der er fire uger til næste banetræning.

    post-1580-1232570936_thumb.png

    Det stikker dog ikke at familien igen er blevet uvenner. Denne gang har bølgerne gået rigtigt højt og ham der ejer huset har afleveret opsigelser til de tre andre der bor til leje. Gad vide hvad jeg har gjort siden Gud/Allah/???? har udstyret mig med så håbløs en familie.

  19. Det kan godt være at banetræning er lige på og hårdt. Men Kim Greisens øvet-time i dag stod på ingen måde i skyggen hårdhedsmæssigt :crazy: tvært i mod og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg om ikke kørte i hegnet så fik mig et pænt flæk henover midten.

    Det startede ellers stille og roligt med at jeg kørte lidt ved siden af Jesper inden det gik løs. Fredelig kørsel med et par myretuer - første ved lidt dobbeltakt og den næste stående.

    Så kom KG på podiet og intensiteten blev hævet en smule :tongue:

    Blok 0: Opvarmning. Starter ved markering i minut 27.

    Blok 1: 4x4 minutters blokke med et vrid på skruen inden hver bloks stående angreb som fortsatte siddende.

    Blok 2: 6 Halifaxintervaller :puke: (Morten Z!!!! vi kan ikke undvære denne smilie :poking:). Det holdt den gamle så ikke helt til. På de sidste par stykker gik kadancen helt ned og vejrtrækningen var stadig retti retti hektisk inden næste interval begyndte.

    Blok 3: 4 Enkeltstarter - op til 3 minutter. Bortset fra den sidste der skulle køres til finalen, måtte man kyllinge ud efter 2 minutter og det gjorde jeg - også fordi maveindholdet var lidt påtrængende. Man kan godt nok ikke se det på pulskurven (ville jo gerne have haft den nærmere max) men jeg var fiks og færdig.

    Flere gange var jeg helt væk i mig selv men nåede da at opfange at Kim fik nævnt mit navn på et kritisk tidspunkt hvor jeg havde været helt i kælderen og finde lidt reserver at køre på. Ret lækkert lige at få en opkvikker når lokummet brænder.

    post-1580-1232310054_thumb.png

    Som vejret bliver, er det ikke værd at køre ude, så jeg må lige om arbejdet tillader mere af denne slags. Mens det var mest hektisk var slet ikke sjovt, men så alligevel kan man jo godt lide det :wub:

  20. 1 - desværre nej.

    2 - på kort set: klart cardio. På længere sigt er styrketræning ikke helt håbløst da der ligger der en vis "tomgangsforbrænding" i muskelvævet så jo større muller, jo højere hvilestofskifte. Men det er nu ikke det helt voldsomme der kan hentes på den konto.

    Men det med at tabe dig på lårene uden det går udover resten af kroppen - den går desværre ikke med mindre du kaster dig over en fedtsugning. Ellers så skal du tabe dig og styrketræne brystet så det vokser muskulært som fedtet ryger :wink:

  21. Som mine planer var i går, skulle jeg have kørt mig en lille trilletur i dag. Men med den vind gad jeg ikke. Og det ville alligevel ikke kunne klares med lav puls i modvinden. I stedet blev til en gang disco i FDK:

    Crosstrainer: 10 minutter, trin 12, ca. 130 SPM

    Gunchins: 12, 12

    "Low row": 10x90, 10x90

    Hammercurl: 8x18, 8x20

    Bænkpres: 15x10, 10x50, 8x70, 8x80, 8x80, 5x80 - hov, pludselig visnede jeg

    "Chest Incline": 10x40, 10x40

    Laterals: 10x6, 10x7, 10x7, 10x7

    supersættede med håndledscurl: 4x20x7 (2 sæt med underhåndsgreb og 2 med overhåndsgreb supersættet)

    Kickbacks med strakt arm: 12x10, 12x10

    Fransk pres med Z-stang: 10x28, 10x28, 10x28

    supersættede med Rotatorcuff, stående med DB: 15x5, 15x5

    "Lower back": 15x30, 15x50, 15x50, 15x50

    "Rotary torso": 15x20, 15x20, 15x20 - heller ikke den store kontakt denne gang

    C2: 10 minutter, dragfactor 100, 22spm, 2400m