Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,860
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    323

Posts posted by Gregers TF

  1. Hej MTBforever

    Hmm, god ide - det med at lade Scotten få en minimumshastighed. Takker for rosen og det med trilletur er faktisk ikke så nemt som man skulle tro rent koncentrationsmæssigt.

    Og lige over med træningslysten :bigsmile:

    Dagens træning var den oblikatoriske søndagstræning hvor vi startede 8 mand på hold 1/2 - en lidt pludselig start da jeg havde ret travlt med at beundre Kermits nye lækre gadget og lige pludselig skulle vi køre uden jeg havde opfattet det med holddeling men hørte dog noget med 90km med 30 i snit. Bahhh - men det var vores egen skyld.

    Sven Erik og Carsten (som er to af klubbens kvikke fyre) trak feltet fra start i et pænt tempo i en pæn distance inden der kommer lidt blandede folk oppe foran - selv lå jeg fanget som nummer 2/3 i vindsiden indtil vi kommer forbi Hillerød. Det hele går fint indtil een får næseblod. Han får lappet sig sammen og lægger sig i front at feltet med undertegnede på hjul. Han sidder og hugger helt vildt og virker virkelig presset men selv om jeg spørger direkte vil han ikke afløses før vi efter et pænt stykke tid drejer op mod vinden.

    Giver den en pind eller to og der er fred og ingen fare indtil vi pludeligt har tabt et par mand der er drejet til højre ad den sædvanlige rute. Det burde jeg jo også have gjort men altså - min stedsans og så behøver jeg nok ikke skrive mere. Sven Erik mente at vi bare skulle fortsætte så jeg kørte videre indtil vi måtte vente på bagtroppen - lidt ærgelig da jeg selv synes jeg sad med et godt flow. Og det var gode veje jeg fandt - nogle bakkede nogle med et par ondskabsfulde stigninger.

    Kermit som nu lå i front stak selvfølgelig på den første af de fæle bakker og indledte lidt ikke-planlagt bakkeleg, i hvert fald for mit vedkommende. Carsten ved siden af Kermit og foran mig kunne ikke være med så var lidt tvunget til at køre den uden forcering. Da den næste bakke lå i angrebsafstand måtte jeg tage min annoncerede offensive kørsel frem og kørte lidt ufint udenom og pløkkede til den. Men der ikke var andre der ville lege med mig for da jeg vendte mig på toppen var det temmeligt stort hul til resten så det var en energiudladning som var ret overdimensioneret (læs: skønne spildte kræfter). Lod mig falde tilbage og Carsten og jeg trak gruppen.

    UPS!! Rundt om hjørnet var endnu en bakke. En giftig af slagsen hvor stigningen tog til op mod toppen. Havde stadig lidt syre så var faktisk ret tilfreds med at Carsten ved siden af tabte fart. Mod toppen blev det dog for meget så jeg lukkede op igen - dog lidt mere behersket denne gang. Sven Erik kom op og pressede så måtte lige træde igennem for ikke at lade ham passere. Ved det efterfølgende T-kryds var vi nede på 4 mand (2 var smuttet tidligere hvor der sikkert kun var mig der ikke opdagede at de var væk) og efter at have ventet 5 minutter fortsatte vi.

    Kermit får her fidusbamsen for en hysterisk lang føring op til og med Grisebakken hvor der var energi til et angreb opad. Måtte selv træde helt igennem for ikke at falde af. RESPEKT for den indsats!!!

    Her begyndte jeg at kunne mærke bakkerne og havde håbet på en rolig stund men Carsten gik i front på en længere flad opkørsel og satte han et, for mig, ubehageligt tempo. Her sad jeg og var glad for at jeg ikke var Kermit som meget forståeligt hang lidt efter monsterføringen. Nu begyndte det altså at være mere hårdt end sjovt men det hører jo med i dette game. Efter lidt kortvarig opbrud satte Sven Erik sig på fronten men jeg kørte fluks op og hørte om jeg måtte tage min tørn - synes at jeg var en føring bagud selv om jeg var noget presset men var det jo også planen af være det. Og tænk hvis man sad fornuftigt på Folehaven - man ville jo ikke kunne køre efter den hvis man ikke have taget sin del af slæbet.

    Desværre var det noget kuperet stykke vej jeg havde vundet og de mange småbakker gjorde faktisk naller - efter 2-3 minutter havde jeg mest lyst til at slå ud - også fordi jeg synes jeg tabte momentum men valgte at bide det i mig. Sjovt nok kom der nu ruteanvisninger bagfra - ja, det kan de lige så godt lære. Da vi var ovre Kongevejen og mod det indledende stykke mod Humlebækskiltespurten havde jeg ikke rigtigt mere at byde på så jeg lod Sven Erik overtage. Selve spurten havde jeg afskrevet men da farten kun steg langsomt drev man jo med. Er stadig en kylling hvad angår at tage sving i høj fart så da jeg tog bremsen inden vejen knækkede 90 grader var det definitivt slut med at være med. Satte dog en spurt ind og endte næstsidst - Kermit tog den.

    Strandvejen. Mit hadestykke. Sven Erik og Carsten trak med Kermit og mig på hjul. Sven Erik drejede fra og jeg gik op på siden af Carsten men efter at have smagt på maven 2 gange krøb jeg om bag Kermit og håbede at lyskrydset ville gå i rødt. Takker de øvre magter for en lille pause inden det igen gik løs og på sidste lillebitte Strandvejsstigning inden Folehaven var jeg ved at falde af. Fååårk det var hårdt.

    Til Højre ad Folehaven. På den første terrasse kom et varsel om mulig nedtur. Kermit og Carsten trak fra siddende mens jeg i desperation skiftede mellem at stå og sidde. Havde slet ikke krudt i benene til temposkift så i stedet for at køre efter deres mølle valgte jeg mig egen rytme opad. På terrasse to stak Kermit men Carsten fik efter en stund hentet ham og lidt efter havde jeg også kontakt. Faldt lidt af igen men ved "midvejsskiltet" da de to begyndte at køre om kap havde jeg samlet lidt overkud til også at være med. Her skete så noget jeg ikke før har oplevet og ej heller havde troet nogensinde ville ske, nemlig at Kermit visnede på en bakke :blink: (oplevede det jo selv i tirsdags da jeg selv blev sat på præcis det samme sted og det er uhyggeligt så hurtigt der opstår hul men der er afregning ved kasse 1). Lidt efter kom jeg også udenom Carsten men kunne ikke træde fra ham på nedkørslen og havde desværre heller ikke noget modangreb da han til aller sidst krøb udenom.

    Jeg havde i aller højeste grad brug for at rulle af på hjemturen og den var Kermit med på - dér kunne jeg sq godt mærke at jeg alligevel ikke skulle have lagt de løse arme i postkassen efter at været kommet ud af opgangsdøren. Uff - det var koldt.

    Kæft en lækker tur - måske føltes det lige en tand for hårdt undervejs men ikke mere end at det alligevel bagefter var lækkert at blive ristet over sagte ild. Men er lidt spændt på hvad der sker når der nu igen kommer større fremmøde med flere angrebslystne folk der ikke som Sven Erik er meget opsat på at alle skal have noget ud af turen men mere går efter guldet.

    post-1580-1211153639_thumb.png

  2. Hey Kermit

    Tillykke med udstyret - kæft den kan lave mange lækre grafer og ting :w00t: og er oven i købet også lækker mens den sidder på cyklen.

    Hvad angår min bemærkning så har vi da efterhånden kørt nogle ture i hinandens selskab og har aldrig før oplevet at du er gået kold (så det VAR vel egentlig også på tide). Din arbejdsindsats i dag var godt nok også imponerende - især din føring op til og på Grisebakken var helt vild. Ved ikke hvor længe du lå i front men det er klart den længste føring jeg har oplevet i klubben og at så du så fyrer den af på bakken bagefter er pisse imponerende - der skulle trædes en god sveske for at holde hjulet opad :4thumbup:

    Og ja, havde også selv lidt kvaler med at holde hjul efter den lange føring men det er jo tegn på at man har knoklet igennem. Men der var generelt ikke mange rolige stunder på turen i dag.

  3. Vivs - PM modtaget, kan ikke reservere gennem net når abb er i bero og lige nu gider de ikke tale i tlf men forsøger at booke den som i returPM

    Kermit,

    OK jeg stopper - dagens tulletur lå så også under de 30 i snit men var så også en ægte af slagsen.

    Er helt på linie med din tankegang: km-træning om søndag og så prøve vingerne på hverdagen og se hvor meget man letter. Og når man flyver stabilt så sker skiftet om søndagen.

    Dagens indsats var et forsøg på en rigtig trilletur - dog har jeg lidt opgivet at komme helt ned på 60% i puls men taget i betragtning af at det var min første racer-trille-træning gik det OK. Det var ikke HELT så kedeligt som jeg havde forventet men kan nu alligevel forstå de der kører med musik i ørerne hvis turen skal være længere end denne. Jeg gør det bare ikke - det er rigeligt med vindstøj i hjelmen i forvejen.

    Om jeg så i praksis havde været bedre tjent ved at slappe helt af i stedet for en god times trilleri ved jeg ikke men nu er turen kørt. Benene er stadig ikke på toppen men er bedre end i går så jeg satser på at være kampklar søndag morgen.

    post-1580-1210935980_thumb.png

    Nu skal jeg ind og hente mine MBTsko som har været i restordre og handle en maaaasse småting inden jeg kører til Taastrup og samler min guddatters far op fra arbejde. Så kører vi til Stege hvor jeg satser på at slappe af lørdag og knokle i dag.

    God weekend :sun: :sun: og mere :sun:

  4. Vivs,

    Jeg må indrømme at det var Grumme jeg havde i tankerne. Snart - også inden 1/6? - nå skidt, så betaler jeg sq for en time - vi må snart i fællesskab pladre et gulv til med sved. Sender lige en PM med mine fridage - arbejdstider på arbejdsdage er jo ikke noget jeg ved ret længe i forvejen.

    Og Jer andre,

    Som jeg kørte i forgårs ville hold 1 kunne gå an uden de store betænkninger. MEN! Sådan kører jeg jo ikke til hverdag - det var langt over evne og prisen betales nu. Jeg har fået vaskeægte DOMS i bentøjet - ikke så kraftigt men det er der og stænglerne er blytunge i dag - især efter træningen.

    Som Kermit har nævnt i sin egen log så satser jeg også på nogle søndagsture med hold 2 - helst et rent hold 2. De ture skulle meget gerne løbe op i over 100km og ellers tor jeg at jeg selv lægger en ekstra sløjfe på turen. Der skal gives gas på den tur men uden at køre helt i smadder.

    Til gengæld skulle den ene af hverdagstræningerne gå til at køre mig i hegnet - dog ikke helt så vildt som i tirsdags men jeg skal finde den offensive indstilling frem og banke pulsen seriøst i loftet.

    Dertil en moderat tur alene og evt en mikro trilletur oveni.

    Når der på et tidspunkt (forhåbentligt) viser sig at være rimeligt overskud så hopper jeg ud i hold 1. Men en samlet 1/2 start som var så plagsom sidste år ville være en gave i år.

    Dagens træningstur var lidt af en flop.

    Umiddelbart da jeg kom ud blev jeg positivt overrasket da benene alligevel føltes OK. Men så kørte jeg forkert på aller pinligste vis da jeg sigtede efter at dreje fra Strandvejen og falde ind på Kongevejen så jeg kunne nappe Geels. Men selv om jeg kørte efter skilte mod Holte endte jeg i Høsterkøb og Hørsholm. Fik lavet en ekstra sløjfe inden jeg vendte hjem. Men tænk at køre forkert så tæt på hjemme. Doh!!

    Men godt det samme, for stænglerne ville på ingen måde belastes i dag. Cruisekørsel gik fint men så snart jeg bestilte watt, så syrede de vildt til i løbet af ingen tid og trak pulsen med ned (eller op) i sølet. Efter at "panikket" lidt i dagens strategi endte jeg med at køre stabilt og roligt først og sidst og være lidt mere vovet midtvejs selv om jeg ofte fik syrebad som svar - det blev dog lidt bedre som tiden gik.

    post-1580-1210886920_thumb.png

    Og så så fik Scotten sin første ægte punktering i dag. En måtterfåkker af en flintsten samlet op lige uden for hoveddøren. Inde i opgangen kunne jeg høre en tydelig siven men dækket var stadig hårdt. 5 minutter senere var der intet luft tilbage men endnu engang er jeg heldig at kunne klare et slangeskift i stuen i stedet for på vejen.

  5. Ligner fee spas I havde i dag.

    Om styret svinger fra side til side er skidt afhænger lidt af hvordan du mener det svinger. Hvis du slingrer opad så forhjulet tegner S´er på vejen er det skidt. Men hvis du ville kunne holde forhjulet på en af de hvide streger og det er hele cyklen der vugger når du træder op så er det fint.

  6. Endnu en gang tillykke med ny PR. Og der er jo masser af guf endnu - du er jo ikke oppe i rød zone pulsmæssigt og det selvom du endda kørte på bakker :nono: eller :poking: efter behag.

    Hvilken cykelklub skal du meldes ind i? Det er da synd ikke at udnytte talentet.

    Bakker omkring Veksø :blink: ærgeligt at jeg er så ringe til at finde rundt - det nye MOL åbenbarer flere interessante områder.

  7. Hej Jan

    Uagtet at det er en sur beslutning du har taget er jeg ikke et splitsekund i tvivl om at det er den helt rigtige. Led og sener er noget værre øvle-bøvle når det først begynder at drille og hvis de ikke får ro bliver det aldrig bedre.

    Din bekymring om ikke at komme tilbage til samme niveau deler jeg til gengæld ikke. Du har alt for meget kærlighed og afhængighed til det at være fysisk aktiv, så det kan jeg slet ikke forestille mig kan blive et problem. Du skal bare huske til den tid at starte roligt op men det ved du jo godt.

    Du ønskes både alt mulig held og lykke med helbreddet men også at du ikke får det for svært ved "blot" at være en almindelig cyklist men det skal du nok få lært.

    Og ellers holder vi øje - på den gode måde altså. Håber da at du stadig vil dele med os hvordan det går.

  8. Fed fællestræning i dag: Rosende ord og ny PR på lågen. Havde ellers besluttet at logge kortfattet i dag men det holder ikke når der er postive tanker i omløb.

    Har ellers kun sovet 3½ time nat og var ved at komme for sent da Kystbanen var over 30 minutter forsinket. I stedet for Banestien der ville have givet læ for modvinden måtte jeg ty til Kongvejen og det passede perfekt for da jeg nåede opsamlingstedet var de ved at køre. 2 ville køre for sig selv og jeg fulgtes med 3 andre - på et tidspunkt var der en "civil" rytter der ville slutte sig til men efter 10 minutter gav ham op. Det havde jeg også mest lyst til - fuuuuuuuck det gik stærkt og det havde sin årsag: de tre andre kørte alle på hold 1.

    Sven-Erik som efter sigende er klubbens klart hurtigste, trak gruppen næsten helt til Hillerød - kun korvarigt afløst af en jeg ikke ved hvad hedder. Martin og jeg sad fint i læ bagved. Inden vi drejede mod Nødebo måtte jeg krybe til korset og høre om det var OK at jeg sprang mine føringer over for ellers ville jeg brænde sammen. Det kunne der slet ikke være tale om :nono: - jeg skulle køre mine føringer i det tempo jeg kunne holde og så måtte de andre bare indrette sig efter det. Fin løsning - så føler man sig ikke helt som en nasserøv.

    Kæmpede selvfølgelig en brav kamp for ikke at falde igennem og det viste sig hurtigt at Matins føringer var kortere end mine. Nice! Umiddelbart dalede tempoet også mere på hans end på mine. Dobbeltnice!! Han mente i øvrigt godt at jeg ville kunne holde trit med hold 1 som jeg kørte i dag. Trippelnice!!!

    På opkørslen gennem Gribskov gik føringerne for en gangs skyld skift så jeg var godt ristet da vi nåede toppen. Her annoncerede Sven-Erik heldigvis at nu satte vi farten ned inden vi igen skulle køre til. Det skift lavede vi et par gange og det var en lækker disponering. De andre tre der havde "mad" med gumlede lystigt frem til Grisebakken hvor vi langsomt øgede presset opad og fra toppen var det igen kørsel for fuld skrue. Før Humlebæk blev vi sat til at køre rulleskift - ehh, det havde jeg jo ikke prøvet før. Efter to lidt for sløve slåen ud fik jeg nogenlunde styr på timingen men først til sidst fattede jeg også at ligge på hjul når man skulle glide tilbage i gruppen. Tempoet blev langsomt øget og ved skiltespurten i Humlebæk havde jeg intet overskud så de tre andre accelerede fra og jeg holdt pænt mit eget tempo. Jeg havde også fået konstant småkrampe i læggene - det blev sjovt nok værre på den rolige hjemtur og forsvandt først ved hoveddøren.

    Derefter rolig kørsel indtil vi kom fri af Humlebæks vejarbejde. Igen kom vi på et kvikt rulleskift som gik for hurtigt for Martin som måtte bede om at få den en pind ned. Lækkert at det ikke var mig det måtte lide den tort - men var nu så presset at da Martin sprang sine føring over så sagde mig mig også fri. Kort efter drejede Martin fra og jeg havde luft til igen at komme ind på rullen. Måtte dog igen opgive - var ellers krøbet ned i hornene men over 40km/t i timen i modvind er over mine evner og måtte kæmpe for bare at holde hjulet som ikke var stabilt da de to stadig kørte rulleskift. Så var der en mere der skulle hjem og at sidde alene med Sven-Erik - ej. Opfordrede ham til at køre selv men det ville han sgu ikke. Han holdt mig presset frem til Statoil-krydset men så kunne vi tage det roligt frem til Folehaven.

    Første etage gik hårdt presset men ellers fint. De næste skulle fightes op men til sidst faldt pulsen ikke rigtigt mere på de flade stykker og da han rejste sig for at fyre den af på den sidste knold forsøgte jeg naturligvis at holde trit. Men så fik jeg gelé i benene og stod stille som et træ i Hatzen. Bum og jeg var slukket. Helt slukket. Heldigvis ventede han lidt længere fremme og efter et minut uden pres kom der igen gang i stængerne - dog kørte vi lidt i snakketempo inden der igen kom moderat fart på.

    Han spurgte hvilket hold jeg normalt kørte på. Hold 2-3. Han rystede på hovedet og konsterede nærmest irriteret at "det er jo HELT galt!". Nævnede min bekymring efter Laust muggede over mine manglende fyringer for to uger siden (den dag jeg blev sat af på Strandvejen) og det synes han var tåbeligt. Kan man ikke tage føringerne skal man have lov at sidde bagerst bare man så ikke mænger sig når der køres skilte- og bakkespurter.

    Jeg kom så ind på at man måske kunne have evner i den retning. Han kunne slet ikke forstå at jeg var velkørende på bakker - jeg havde klart kropsbygning som en tonser så jeg måtte lære at køre på cykel. OK så! det må kunne tolkes som om at der er basis for yderligere forbedring.

    Nu kunne man måske være fristet at af snuse til hold 1 men trods alt kørte vi "kun" 65 km i dag og der er langt til de 100km eller mere, især taget i betragtning at at jeg var helt ude på kanten af det mulige og oven i købet forskånet for krævende spurter og anden fartleg, så der går nok lidt inden jeg tør. Men det er da klart en ambition efter i dag.

    Men der var smæk for skillingen i dag: de 65km blev kørt med et snit på 34,6km/t.

    post-1580-1210719904_thumb.png

    Taget i betragtning af hvor meget jeg selv synes jeg "led" i dag er jeg noget overrasket over at der ikke er mere puls oppe i rød zone. Kan det mon skyldes de sølle 3½ times nattesøvn og at jeg ikke just havde spist optimalt inden turen? eller er jeg mon bare pivet, hihi

  9. Heyiii Vivs

    - og hvis der går for lang tid uden punkteringer har jeg gemt mit gamle baghjul til at smugtræne på :blush:

    Det med at fordele væsken er en ting jeg arbejder på. Det med nattesøvnen PRØVER jeg også men er ikke så skarp endnu.

    Nu kan vi godt følges på en tur alligevel - behøver jo ikke at fyre raketten af på hver tur.

    Men ellers har jeg en anden ide: Fra 1/6 har jeg igen adgang til FDK - abbonementet skal godt nok stilles i bero igen, som jeg vist antydede i "billeder af dagsformen" i OT så har jeg besluttet at gå ALL IN på cyklingen og nøjes med styrketræning i vintersæsonen.

    Men måske vi kunne nappe en spinningtime med en inspirerende instruktør - du kender vist en fin fyr, ikke - inden jeg lukker FDK ned igen?

    Solskinshilser på vej mod Hellerup :sun:

  10. Er enig i at indlæggene bør komme ud nu - med det vejr vi har er der ikke mange sten på vejene. Men ellers kunne lidt talkum måske hjælpe så slangen kan give sig og ikke bliver klemt og nappet?? Ved ikke om jeg er helt gal på den men blot en ide udsrunget i mit lille hoved.

  11. Tillykke med debut på Tyren. Jeg glæder mig til jeg en dag får taget mig sammen til at køre den - så omtalt den er må den jo kunne noget. Og det kan jo ikke være rigtigt at bo sådan nogenlunde tæt på og så ikke at kørt den. Lækkert at se en højdeprofil over hvad der venter.

    Og godt kørt :4thumbup: og ja, sjovt nok føles puls xx anderledes til spin end udendørs - den følelse har jeg også.

  12. Lidt kedeligt at skulle logge lige efter slikpigen :mad:

    :tongue:

    Tirsdag: 51,3 km - 25,9 i snit. + ca 7 km transportkørsel (fejldisponering at køre med på det hold - havde troet at det gik hurtigere)

    Torsdag: 41,2 km - snit 33,4

    Søndag: 89,4 km - snit 32,4 (incl transport: 103,5km - snit 31,4)

    :poking: det var en lidt slatten uge i forhold til vejret. Må prøve at komme lidt mere ud i ugen der kommer.

  13. Jo tak og lige over.

    Hmmm, der mangler da vist en mellemtidsstreg et sted - må lige nærlæse pulskurven i morgen men det tyder på at jeg ikke fik trykket hårdt nok på knappen da vi kørte fra Surina så der mangler en mellemtid, ja det kunne faktisk godt se sådan ud.

    Men det generer mig bestemt ikke at du nok har ret. Troede ellers bare at vi måske havde indstillet vores computer forskelligt.

  14. Det blev en lang og varm dag i går. 4 timers søvn - derefter gå og stå i mange timer i BonBon-Land og så videre ned til Stege for aftensmad og lidt hygge, nu jeg var godt sydpå. Det trak desværre lidt ud så nåede ikke i seng så jeg kunne hente noget af søvnunderskuddet.

    Startede dagen i dag med det sædvanlige interval til fællestræningen - jeg havde sq glemt siveren på baghjulet så måtte skifte slange i en ruf. Umiddelbart er Ksyriumhjulene ikke helt håbløse på det område for det gik nogenlunde fornuftigt.

    Hold 4 var kørt og til min rædsel så jeg Kermit og 3 andre jeg ikke kender specielt - ergo folk fra 1 eller 2. Ooops - nå men bordet fangede men det var ikke lige i dag jeg havde lyst til trætte ben efter at havde gået en masse dagen i forvejen.

    Det gik nu over al forventning alligevel. Vi startede 5 mand hvoraf den ene sprang sine føringer over - fint nok hvis det er det der skal til for at hænge på. En af de andre forsvandt i øvrigt i Frederiksværk da han skulle videre. Efter et fornuftigt udlæg rammer vi den østligste del af Strø bjerge der stiger straks efter et sving og der var meldt ud til bakkespurt. Kermit lå lidt i klemme så jeg øjnede chancen til for en gangs skyld at nappe en bakkespurt - de andre 3 virkede ikke specielt bakkestærke. Men op gik det - desværre fik jeg smidt lågen et gear eller to for højt op så den var sq noget sej at hive op. Vel oppe på toppen kom Kermit forbi og fortalte af spurten fortsatte. Damn!! Nå, men ned igen og ud på det flade hvor "de gule sko" blæste udenom - holdt nogenlunde trit og da han visnede kunne jeg tage spidsen. Slækkede lidt på gassen for ikke at brænde helt af men øjnene kontakt bagfra så måtte lide og stå igen for at lukke den igen. Men så fik jeg da hevet min første skliltespurt i hus :smile:

    Efter lidt mere moderat kørsel kom vi til Thors Bakke (ude ved Kregme og Frederikssvæk) som jeg ikke før har cyklet op ad. Jeg lå i spidsen med de gule sko ved siden af og den så sq fæl ud nedefra - ikke at der var meget vind men den var selvfølgelig den forkerte vej. Men bakken var nu ikke så slem - havde Kermit ligget ved siden af havde jeg givetvis kørt den noget hurtigere men pulstoppede på lige over 180. Havde der ikke været lang vej hjem tror jeg den er som skræddersyet til en bakkedyst af de værre/sjovere.

    Ellers kom der et roligt stykke og så et hvor vi hev nogle gode intervaller hjem på føringerne - synes selv at jeg var "heldig" at sidde i spidsen hver gang det gik opad men så meget desto hårdere. Relativt tæt hjemmepå var det tid til at lege på Gunderødbakken - må indrømme at jeg her var ret stegt i stængerne (bananen lå på køkkenbordet og ikke i trøjelommen - kan det bruges som undskyldning??) og da jeg lå som bagerste mand da Kermit tændte op foran kunn jeg slet ikke overskue OGSÅ at skulle lukke hullet så ud over en forcering fes den lidt ud fra min side men havde heller ikke taget den alligevel kunne jeg se. Der var god fartleg på de efterfølgende småveje og fik hentet en "knold-spurt" hjem der i stedet.

    Næsten hjemme var jeg mentalt begyndt at rulle af. Hvor dum kan man være når man skal op over Helsingørmotorvejen (terræn stiger i forvejen) og når Kermit med. Han skød nede bagfra - de gule sko satte efter og det gjorde jeg også. Kermit forsvandt forude og de gule sko lagde sig på mit baghjul. Ufatteligt af man (Kermit altså) kan være så eksplosiv efter 3 timer sadlen :bowdown:

    Super tur - blev de allesammen kørt sådan så er behovet for at køre intervaller ved siden af ikke til stede. Kermit klokkede turen til et snit på 32,5. Mit pulsur er desværre mere fedtet og nøjes på 32,0. Håber at der er Kermits der viser korrekt. Må nok erkende at det med at køre på hold 3 ikke mere er aktuelt. Umiddelbart er jeg mere end tilfreds med at kunne holde trit med 2´erne men hvis det er der korrekt som Kermit skriver at holdet i dag mere ligner hold 1, jamen så er det jo dér ambitionsniveauet skal ligge. Udover lidt mere tempo næppe vil skade, tror jeg også at nogle flere gode søndagsture af den lange slags vil gavne idet de vist altid kører over 100km og jeg generelt visner på det sidste. Men kan de gule sko køre på hold 1 mangler jeg ikke meget og hvis Kermit overvejer at flytte op bliver jeg nødt til at rykke med ret hurtigt - ellers bliver bakkerne aaaalt for kedelige :wink:

    (spørgsmålet er så om jeg vil hygge mig lige så godt ved at klamre mig til bagsmækken med fingerspidserne fremfor at have overskud til for alvor at turde lege i intervallerne som i dag)

    Tak for at at I ventede ved Statoil - har sat ny PR i træningsdruk: 1 liter saltvand/skummetmælk inden jeg kørte ud, 1 liter matilde på vej til opsamlingen og 3 liter vand på turen. Og drak så lige en liter mere da jeg kom hjem.

    post-1580-1210517241_thumb.png

    Note til puls: den skriver 102% - jeg nåede kun 192 i skiltespurten og maxpulsen er sat til 193 så forstår ikke helt hvorfor den gør det.

  15. Fra forleden: Kunne ikke falde i søvn og kom derfor heller ikke tidligt op :dry: Efter arbejde var jeg sløv og udtørret og kastede mig for en sjælden gangs skyld foran flimmerboxen.

    Og æv hvor er jeg bare sløv i disse dage. Årsagerne kan være flere:

    - Den sædvanlige forårsdepri er ved at indfinde sig. Jeg synes nu ikke at humøret er værre end normalt men energien er godt nok sølle.

    - Søvnmangel. Har ganske vist sovet et ret stabilt antal timer hver nat men der mangler 1-2 og bortset fra i nat er det over en uge siden jeg sidst har været over 8 timer.

    - Dehydrering. Har været konstant dehydreret siden klubturen i søndags måske lige bortset fra mandag aften. En mulig effekt af ikke længere at drikke mælk for tørst er at drikkemønsteret skal ændres lidt - hælder jeg bare en liter postevand ned synes jeg at der en tendens til at noget af det render direkte igennem uden at det når at blive optaget. Men i går aftes drak jeg ½ liter hver halve time efter fyraften og efter 3½ liter lykkedes det at få de synlige tegn på dehydrering til at forsvinde - men vågnede da tørstig klokken 03 alligevel. Men er meget obs på dette emne da jeg tror det er hovedårsagen og har også lige bællet 2x½ liter her til aften.

    Efter at have handlet i formiddags var jeg nu alligevel klar til at sove til middag. Godt hjulpet af igen af have sommerlågen hjemme kom jeg dog i dresset og ud på vejene. Ikke den store opfindsomhed :poking: men den gamle tur ned til Café Jorden rundt og tilbage. Kan godt mærke at formen er blevet bedre for turen var lige kort nok så der er nok ingen vej udenom at finde nye ruter.

    Allerede efter 5 minutter stod jeg af for at pumpe cyklen. Tænkte ikke videre over det da baghjulet ikke har kunnet holde luften specielt længe. Men nu var det blevet til en regulær siver så to gange mere på "hovedturen" og en gang på nedvarmningen måtte jeg have fat i pumpen. Men ellers en fed tur. Det er nogle uger siden jeg kørte den sidst og der er sq sket meget i den tid. Tror formen har forbedret sig mere de sidste 50 dage end hele sidste år tilsammen, så jeg er sq noget ærgelig over at må misse de fleste fællestræninger den kommende tid. Man bliver nok nødt til at komme ud på længere ture også alene.

    FAT DET DOG, Gregers :bottom:

    Trods turens korte længde lykkedes det nemt at tømme begge drikkeflasker 10km før jeg var hjemme. Fik noget ondt i lænden på turen men det satser jeg på forsvinder - det har drillet i lænd/hofte hver gang jeg har skiftet cykel, så længe de er så uens bliver det nok ikke anderledes. Men konstaterer med tilfredshed at den nye kadancesensor virker fint og at snittet ligger oppe i 91 RPM.

    post-1580-1210377025_thumb.png

    Nå, men må hellere skruppe i seng. I morgen har jeg pressekort til åbningen af BonBon-land hvilket er hyggeligt stadig at blive inviteret med til selv om jeg står lidt ude på sidelinien hvad angår rutschebanenørderierne.

  16. Den blanding du nævner er OK - har selv kørt på noget lignende dog var saften af dovenskab sorteret fra :blush:

    Man kan godt mærke forskel men på ture der nærmer sig tre timer eller mere synes jeg alligevel ikke man kan undvære sin banan hvis ikke maven skal rumle til sidst.

    En ulempe er at hvis man er en grissebasse og sjasker fra drikkedunken så kommer der sukkerskjolde på rammen :crazy: hvilket er årsagen til at jeg nu forsøger mig med købeenergidrik. I hvert fald indtil den venstrehåndede her har 112% styr på motorikken.

    Jeg har vist fundet min overmand/kvinde hvad angår punkteringer. Hvis ikke det hjælper at du har fjernet indlæg så kan det måske hjælpe med nye dæk af et andet mærke - jeg har i hvert fald vundet meget på den front.