Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,463
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    83

Posts posted by Kermit

  1. Aldrig har jeg lidt så meget på en cykel, som jeg har gjort i dag. Dagens træning skulle være sammen med CC Hillerød som skulle køre et lille træningsløb ved Esrum. Jeg lagde godt mærke til at det ville regne lidt i løbet af dagen, men tænkte at det sikkert ikke ville være så slemt når alt kom til alt. På vej mod Hillerød kunne jeg mærke de første dryp, men igen, ikke noget slemt.

    Vi var vel en 20 stykker der var mødt op til træningen, og der blev kørt lige i det jeg nåede til samlingsstedet, så det passede da heldigvis perfekt. Herfra gik det stille og roligt afsted mod Esrum, hvor vi kørte igennem Nødebo for at nå frem. Det var en ret hyggelig tur, og jeg fik snakket lidt med Svend Erik som jeg ellers ikke har fået set meget til i 2009. På vej derud begyndte regnen dog for alvor at tage til, men igen var det ikke noget man tænkte mere over.

    Da vi nåede frem til Tingbakkeskolen kiggede vi på opdelingen af hold 1 og 2, og vi var kun 5 på hold 2, hvor af vi var 2 som ville være for stærke. Så da vi kørte ud på en opvarmningsomgang, som jeg ikke lige fik timet, besluttede jeg og en anden at vi hellere måtte køre med hold 1 og så tage slagene.

    Da vi startede skulle vi køre 8 omgange, og der var fuld fart på fra starten af, og da vi nåede stykket hvor vinden virkelig fik fat fra siden af, kom jeg ikke ordentlig på viften, så jeg røg hurtigt af igen og lod de andre køre. Det skal dog også siges at de andre bl.a. var A-ryttere og et par i H50, så det var ikke de langsomme jeg var kommet ud og køre med. Jeg fandt dog ind i et godt samarbejde med en anden og vi kørte 4 omgange sammen. Herefter fik vi en anden på, og så måtte jeg slippe på Frederiksværksvej bakken. Jeg kunne ikke holde deres tempo, og jeg havde svært ved at se noget fordi mine briller var fuldstændig våde og duggede til.

    Så jeg tog en runde i mit eget tempo, og så ventede jeg på de andre blev færdige. Da jeg stoppede kunne jeg for alvor mærke hvor våd jeg var, og mine handsker var fuldstændig gennemblødte. Det betød også at turen hjem ville blive et helvede for der var modvind HELE vejen. Jeg fulgtes med Svend-Erik, men allerede da vi nåede Esrum sø måtte jeg slippe for mine hænder var fuldstændig frosset til. For at illustrere hvor kolde de var, så kunne jeg næsten ikke skifte gear fordi jeg ikke havde kræfterne i fingrene.

    Så jeg var flere gange nede og køre på lille klinge og bandede kraftigt over vinden. Så jeg var ekstremt glad da jeg kom hjem og kunne komme ud af alt det våde tøj, og under en dyne.

    Alt i alt nåede jeg 80 km - grafen siger 75 km, men jeg glemte at sætte min Garmin igang på vores opvarmnings omgang. 27,6 km/t i snit er ikke imponernede, men jeg kravlede også næsten hjem på cykel.

    20100404tur.png

    20100404kort.png

    Jeg fik også taget en tur i går på ca. 45 km hvor der bare skulle trilles. Nu sidder jeg så i sofaen og ser Flandern Rundt. Krydser fingre for en Saxobank sejr til enten Matti eller Fabian!

  2. Igen i dag stod den på træning med HCM. Jeg havde luret lidt på vejrudsigten for et par dage siden, og det lod til at det ville blive godt vejr i dag, så jeg havde oprindeligt regnet med den tynde Craft jakke med løse ærmer indenunder, og så korte ben med løse knæ. Men da jeg vågnede i morges og lige var ude og pumpe luft i dækkene, synes jeg godt nok det var lidt friskt nok. Så de tykke lange bukser blev hevet frem, og den lidt tykkere jakke taget på, og så var det ellers afsted.

    Jeg synes godt nok at jeg var lidt tung i kroppen på vej til Surina, og modvinden hjalp heller ikke særlig meget.

    Ved opsamlingen var det et noget magert fremmøde, og vi var kun 4 til hold 1. Jeg hørte at de i går havde været 11 til hold 1, så det var ikke ligefrem prangende, og med mine tunge ben frygtede jeg lidt for hvordan det ville gå. På vej ud til Stumpedyssevej kom jeg i front, og jeg holdt også fronten da vi ramte Stumpedyssevej. Her fik jeg sat lidt tempo på, men lå også med en høj puls det meste af vejen. På de sidste par bakker, valgte jeg at lukke op for gassen og rejste mig i sadlen i håbet om at mine tunge ben måske kunne løsne lidt op. Det resulterede så i at vi smed den ene i gruppen, som valgte at vende om og køre med det lidt langsommere hold.

    På Københavnsvej skulle vi lige forbi Birkerød BC holdet, og så gik den ellers i et ok tempo hele vejen til Kulsviervej. Herfra og igennem Grønholt til Sørup bakken lagde jeg mig i front og tog en god lang føring. På Sørup bakken fik jeg kørt fra Laust og ham den anden jeg ikke lige kan huske navnet på, og der fik jeg kørt mig godt og grundigt ud. Herefter tog Laust føringen ned mod Endrup bakken, og fik banket hastigheden op på over 55 km/t - så det var helt suverænt. Jeg overvejede et kort øjeblik at slå ud og spurte igennem, men det havde været for meget. På Endrupbakken kørte jeg igennem igen, og fik slået et stort hul til de 2 andre, og kom også først op her.

    Herefter gik det langs Esrum sø, og så på Harreshøjvej kom jeg i front igen, og her lå jeg faktisk et pænt stykke tid igennem Harreshøj og derefter Tikøb. Da vi nåede Danstrup så vi den langsommere gruppe lidt længere fremme. Da vi fik kontakt valgte jeg at køre igennem og få et monsterinterval som også trak tænder ud til sidst. På stykket ud mod Kongevejen valgte ham der tidligere var røget af, men som havde fået kræfter igen og derfor kørte med os igen, at sætte tryk på kedlerne.

    Ved Humlebækspurten valgte jeg at hoppe i front og trække. Modvinden var noget hårdere end jeg umiddelbart havde regnet med. Spurten resulterede da også i at der var nogle andre der tog den.

    På Strandvejen kørte vi lidt viftekørsel, og jeg opdagede at vi havde fået en ekstra mand med som lå på hjul. Hele vejen frem til Folehaven lå han der faktisk, og lige inden vi ramte Folehaven hentede vi 2 ryttere. Den ene var en Saxobank rytter som jeg ikke lige kunne se hvem var - umiddelbart kunne det godt være Anders Lund. Og den anden var Martin Pedersen fra Footen-Servetto holdet. Ikke hver dag man ser disse ryttere i levende live :bigsmile:

    Ved Folehaven satte jeg gang i den ved første bakke, og igen ved anden bakke. Jeg holdt fronten hele vejen frem til den sidste hvor ham den anden vi havde kørt med åbnede spurten, og jeg fik lige nuppet ham til sidst mens vores ukendte holdt sig på siden af mig. Jeg holdt tempo på det flade stykke, og gav den fuld gas på nedkørslen. Det viste sig så at det var selveste Jesper Worre der havde ligget på hjul, og jeg fik senerehen at vide at han ikke havde veget fra mit hjul på Folehaven.

    Alt i alt blev turen med HCM på 71,2 km med 30,5 km/t i snit, så det er absolut godkendt. Specielt når man tænker på at vi kun var 3, og jeg alligevel synes jeg fik taget en del føringer.

    20100402hcm.png

    Total blev min tur på små 86 km med 29,2 km/t i snit.

    20100402tur.png

    20100402kort.png

    Så det var en rigtig god gang træning i dag, som godt kan mærkes i benene her i løbet af eftermiddagen. Nu er planen nok at jeg måske snupper en tur i morgen eftermiddag for lige at løsne benene lidt op, og så ellers træningsløb med CC Hillerød på søndag.

  3. I går og i dag er der dømt hviledage, inden jeg kaster mig over træningen igen fredag, søndag og mandag. Søndag skal jeg køre med CC Hillerød da de arrangerer et lille løb på en rundstrækning ved Esrum, som passer perfekt til mig med en lang bakke.

    I mandags var jeg i Heino og købe lidt til sæsonen. Det blev bl.a. til en omgang High5 Isotonic energidrik og et par nye Vredestein Fortezza Tricomp dæk til når GP4000S'erne giver op. Jeg kørte med High5 drikken i tirsdags, og jeg ved ikke om det var fordi det var nyt eller om det er fordi det er noget "grovere" for maven, men jeg fik altså noget luft i maven efter jeg havde drukket det. Så nu må vi se de næste par gange jeg er ude og træne om jeg får det samme, for så går jagten ind på Vitargoen igen som jeg ellers har været rigtig glad for.

    Jeg havde også besluttet mig for at købe et par nye løse knæ, da mine Giordana ikke er lange nok. Når jeg kører med dem skal jeg sætte dem lidt højt for at de ikke glider ned, og det betyder at de kun lige dækker mine knæ. Så jeg havde luret på en længere model. Først gik jeg i Ritter og der havde de nogle Nalini som kostede 449,-, men da jeg så fandt frem til at Assos sælger nogle der mindede om det for 349,- så var den ged ligesom barberet. Så jeg har investeret i et par fra Assos, som også er det første jeg har købt fra det mærke. Så må vi se om de er så meget bedre som mange siger.

  4. I går stod den på helvedestræning i HCM. Helvedestræning fordi vinden var ondere end OND, og det værste var at vi en stor del af vejen havde medvind ud - ergo: modvind hjem!

    Da jeg nåede frem til Surina havde jeg kørt 7,5 km i modvind, men havde holdt et meget fornuftigt tempo så pulsen ikke blev banket helt op fra start. Vi var 7 der var mødt op, hvoraf de 4 var rene hold 1'ere, og 3 hold 2'ere, så det var egentlig en fin sammensætning.

    Ud mod Stumpedyssevej blev der kørt behersket, men da vi ramte Stumpedyssevej lagde jeg mig i front og begyndte at trække. Jeg gav hurtigt op da jeg havde slået et meget stort hul, så jeg slækkede på gassen og lod dem komme op igen. Herfra kørte jeg mere kontrolleret og fik sat et højt tempo hele vejen, og fik også presset mig selv godt og grundigt. Lige inden Københavnsvej røg Laust i spids og kørte den lige det sidste.

    På Københavnsvej kom John i front, og den mand kan altså bare træde igennem! Han satte et hårdt tempo, og der var flere de havde svært ved at lukke hullet op til ham. Det resulterede også i at vi ved Overdrevsvejen måtte slække meget på speeden og få samlet op.

    Herfra gik det ellers den sædvanlige tur igennem Grønholt og til Sørup hvor vi kørte Sørup bakken. Da vi nærmede os foden, havde Jacob lagt sig i front og trak, og fik slået et hul til nummer 2, som jeg så var hurtig til at lukke, så jeg havde den perfekte startrampe. På selve bakken gik det hele lidt i stå, så jeg valgte at køre væk - dog uden at køre 100%. Kort inden der hvor den flader lidt ud kom John så flyvende forbi! :superman: Som jeg har nævnt før så er der altså krummer i ham, og jeg håber jeg kan udfordre ham lidt mere når formen rigtig kicker til. Så jeg fik mig da en fin anden plads :4thumbup:

    Så gik den ellers ud igennem Endrup, og der var ikke rigtig nogen der havde lyst til at tage teten fordi vi alle vidste at vinden ville være slem, så igen røg Jacob i front og trak. Da vi så kom ud på det åbne ved nedkørslen skal jeg ellers lige love for at jeg blev bange. Jeg følte seriøst at jeg kunne vælte hvert øjeblik pga. den kraftige sidevind! Ud i viften, og så ellers bare få en smule læ, men det var satme hårdt at holde hjul. :crazy:

    Ved foden af Endrup bakken var vi kun 4 - Laust, Jacob, John og jeg selv. De 3 andre havde vi smidt i sidevinden. Lidt oppe af bakken valgte jeg at køre, og det fortrød jeg hurtigt. Da jeg kom ud i det åbne kunne man virkelig mærke sidevinden igen, og mod toppen kørte jeg i direkte modvind, så hullet var tæt på at blive lukket. Heldigvis fik jeg holdt John bag mig med en 10 meters penge da vi nåede toppen. Som noget nyt kørte vi så direkte videre mod Tikøb, og på det stykke valgte John og Jacob at køre lidt igen. Jacob gav dog forholdsvis hurtigt op igen, men han havde altså også taget en monsterføring kort forinden, så det var helt fint.

    Da vi nåede Tikøb lavede vi en hurtig opsamling, og så gik den ellers i direkte mod- og sidevind hjem. Laust prøvede at forklare at vi skulle køre vifte, men det var der tydeligvis et par stykker der ikke forstod hvordan man gjorde. Bl.a. lå de helt oppe på siden af ham der startede viften :dry: Og hvis de så endelig forstod at de skulle ligge noget længere tilbage, så holdt de bare 1,5 meters afstand i siden således at der på én vejbane kun kunne ligge 2 mand! Normalt burde der godt kunne være 4 på viften, men ikke i går.

    Vi måtte da også gasse lidt af et par steder, fordi der var flere der havde svært ved at holde hjul, fordi de igen ikke lå helt rigtigt. Da vi havde passeret Kongevejen lagde jeg mig i front med John, og i modvinden kunne vi give noget læ til de bagvedliggende. Men for hulen hvor var det hårdt! Selv de mindste knolde man normalt ikke ligger mærke til, føltes som bakker.

    Ved Humlebækspurten var det igen Jacob der havde lagt sig i front og trak godt igennem. Jeg puttede mig lunt ind som nummer 4 ud af 4, så det var helt fint. Jeg havde lidt svært ved at lure hvor tæt vi var på S-svinget, så jeg trak ud og kørte afsted måske en 50 meter for tidligt, så jeg lige præcis nåede at få John med på hjul, som så trak fuldstændig væk i selve spurten. Igen, det er ingen skam at tabe til en som så tydeligt er stærkere end jeg selv er, så det var en fornøjelse :tongue:

    Ved Laveskov bakken kørte jeg igen væk med det sidste jeg havde, og igen kom John bankende forbi. Så der måtte jeg for 3. gang i går nøjes med 2. pladsen. Men så har jeg igen noget der kan motivere mig lidt.

    Jeg drejede fra ved Nivå havn og trillede hjem.

    Det blev ellers til en tur på 47,1 km med HCM med lige over 30 i snit!

    20100330hcm.png

    Alt i alt blev det til en tur på 57 km med 29 km/t i snit, og igen et godt pulsgennemsnit.

    20100330tur.png

    20100330kort.png

    Jeg blev dog lidt trist da jeg nåede hjem og stod i badet, fordi jeg synes at jeg mangler den sidste skarphed i forhold til mange af de andre på holdet, på trods af at jeg synes jeg har trænet fornuftigt i løbet af vinteren. Det gjorde dog også at jeg kom til at tænke på at jeg de sidste 2 uger ikke har kunne træne regelmæssigt, hvor de andre har kunne træne godt og grundigt igennem. Derudover kører jeg stadig med mine vinterhjul, hvor mange er hoppet over på sommerhjulene. Det har altså også meget at sige. En ting er at jeg har et par højprofil hjul, men det er ikke så meget det. Det er mere det at mine vinterhjul består af en sæt Vredestein Fortezza Tricomp Quattro dæk som er nogle "tunge" dæk, med punkteringsbeskyttelse i, som jeg så også har dækindlæg i, som heller ikke gør meget for hastigheden. Så snart jeg ryger over på nogle lidt hurtigere dæk, så tror jeg at det har meget at sige. :w00t:

  5. I går var det tid til årets første fællestræning. Jeg havde besluttet mig at køre med i Hørsholm, for jeg er stadig noget usikker på min form. Så hele konceptet ved denne tur var 1. At finde ud af hvordan formen har det, og 2. Få kørt noget hårdere igennem.

    Ved Surina var vi en del, og jeg tror at vi endte med at køre en små 10 stykker på det "hurtigste hold". Der var dog en del der aldrig tog føringer, så vi var vel en 4-5 stykker som konstant roterede rundt, og så var der lige et par stykker der kom op engang imellem, så det var faktisk helt perfekt.

    Vi kørte ud af Stumpedyssevej, og derfra af Københavnsvej hvor vi så havde den første punktering. Det gav så anledning til at køre op og ned af Københavnsvej for ikke at blive kold. Herfra var det ellers bare igennem Grønholt og så håbede jeg selvfølgelig på at vi skulle forbi Sørup bakken - det skulle vi bare ikke! Vi kørte nemlig syd om Esrum, og så igennem Nødebo og ud mod Gadevang. På stykket igennem skoven ved Gadevang fik jeg selskab af en af de nye ryttere i klubben som jeg tror hedder John. En utrolig cool fyr, som er begyndt at cykle igen efter 10 års pause, hvor han så har løbet en del hvis jeg har forstået det rigtigt. Jeg mødte ham faktisk på en træningstur for et par uger siden, så det var en fornøjelse at køre rigtigt med ham. Ham er der skub i, og han har et antrit som er helt utroligt! Vi lå ved siden af hinanden igennem skovstykket, men jeg havde også lige snuppet en føring igennem Grønholt, og igen fra sydsiden af Esrum - igennem Nødebo, så jeg var mildest talt lidt stegt.

    Da vi nåede købmanden i Gadevang havde vi så punktering nummer 2. Det gav anledning til igen at køre lidt frem og tilbage, og jeg kom lige ind og tisse. Jeg fik dog hevet min ene hånd lidt for hurtigt ud af handsken, så foret sad helt forkert da jeg skulle have hånden i igen og det tog altså lidt længere tid end jeg havde regnet med. Så da jeg vendte for at køre tilbage til de punkterede, kom de susende mod mig. Min vending var måske lidt for sløv, så jeg tabte lige 50 meter til gruppen som satte tempo med Jacob i front! Jacob kendes bedre som "Dong-manden", og selvom han ikke er i form, så er han en uhyggelig temporytter. Han minder lidt om Cancellera i bygning, og han kører nogle gange igennem som ham! Så jeg hang og skulle lukke et hul til en gruppe, og det var satme hårdt. Heldigvis røg tempoet fra dem på en lille knold, så der fik jeg lige lukket hullet.

    Herfra kan jeg så ikke huske så meget andet end at der blev lavet nogle ordentlige ryk hvor man virkelig fik pulsen op - det må nok bedst betegnes som HCM's udgave af intervaltræning, og det fungerer faktisk ganske fint. For dem der kører igennem får træningen, og dem som ikke vil de kan være fri. Vigtigst er at der altid kommer opsamling på.

    Kort før Kagerup havde vi så punktering nummer 3, og kort før Græsted nummer 4. Det gav igen anledning til lidt rulleri sammen med bl.a. John og Frank.

    På stykket fra Græsted mod Esrum fik jeg lagt mig i front sammen med Mogens og fik virkelig trådt igennem. Heldigvis var der noget der mindede om medvind, men alligevel blev der slået et hul. Efter dette fik vi så punktering nummer 5, og igen var der tid til lidt trilleri.

    Herfra kørte vi så igennem Esrum og ned af Tingbakken, og ud mod Grisebakken efter vi havde kørt igennem Esrum. Kort før Frederiksværksvej lavede jeg et ryk og fik hul til resten af gruppen. På Grisebakken fik jeg så selskab af John som kom susende kort før toppen. Han slappede af på toppen, og jeg fik ham med på hjul så vi også kunne tage nedkørslen. Han tog så spurten til sidst foran mig og Mogens som også var kommet op.

    Herfra var det langs Esrum som vi kender den, og der blev kørt friskt til med enkelte intervaller med efterfølgende ned i tempo. Igennem Jonstrup og Danstrup, og ved bakken havde jeg lagt mig i front med 2 ved siden, da Mogens gjorde klar til at køre. Det havde jeg luret så jeg kørte igennem med alt hvad jeg havde, og fik slået et giga hul :4thumbup: Så benene har trods alt lidt at skyde med stadigvæk.

    Herfra var det så den klassiske tur, og der blev rykket lidt for sjov. Da vi nærmede os Kongevejen rykkede Jacob igen, og John og jeg gik med. John fik lukket hullet samtidig med at Jacob slækkede på gassen, og så slog jeg kontra, men holdt nok ikke meget mere end 30 sekunder. Jeg fik Jacob med op, og vi blev begge enige om at det var hårdt.

    Ved Humlebækspurten blev der drukket lidt da vi lige var kørt af Kongevejen, samtidig med at Frank forklarede om Humlebækspurten. Da han ligesom var ved at være færdig, og vi nærmede os svinget med den lille bakke, kørte jeg afsted. Jeg fik slået et meget stort hul, og med vinden i ryggen var det nemt at holde en 40-42 km/t på det stykke. Da jeg drejede til højre mod den reelle spurt, kunne jeg se at de stadig lå et stykke bagefter mig. Jeg forsøgte at holde et godt tempo, men med ca. 500 meter tilbage af spurten, kom de tonsende forbi mig. Jeg fik senere at vide at de havde været en 3-4 stykker til at køre mig ind, og at Jacob havde taget det sidste stykke. Derudover slog Jacob væk da han havde hentet mig, for han havde ikke mere at køre med, så det var helt perfekt. I hvert fald god træning.

    Ved Laveskov bakken var det Laust der startede med at sætte tempo, og så kørte John ellers bare hele vejen op - helt suverænt!

    På Strandvejen lå jeg i front fra Nivå havn og så frem til Mikkelborg, inden først Laust tog over, og bagefter Ole. Sidste udfordring var så Folehaven, og jeg kunne godt mærke at jeg lå på nippet til kramper, så det var ret spændende.

    På den første bakke valgte jeg at sætte tempo på, og John kom igen flyvende forbi mig, og ventede så lidt på toppen. Det var herefter - så vidt jeg kunne se, John, Frank eller Mogens og så mig selv der havde fået revet os løs. Jeg lå herefter i front også på den næste bakke, og så nærmede vi os den sidste bakke hvor jeg så kørte den fra spids med alt hvad den kunne trække. Kort før toppen blev jeg hentet af John som igen viste stor styrke, men som i arrigskab også konstaterede at han havde valgt det forkerte gear. På toppen pustede vi begge ud, og mine ben var mere end stegte.

    Herfra var det så en stille trilletur hjem hvor benene kunne få lov til at slappe lidt af.

    Alt i alt blev turen med HCM på 95,9 km med 29 km/t

    20100328hcm.png

    Hele turne blev på små 112 km med 28,5 i snit, så det var første tur i år med over 100 km.

    20100328tur.png

    Og et kort

    20100328kort.png

    Jeg kan dog godt mærke at jeg stadig mangler at få noget råstyrke i benene, men generelt er jeg tilfreds med formen som den er nu. Den kommende måned burde kunne pudse det sidste af, og så er vi rigtig klar :w00t:

  6. I går havde jeg taget cyklen med på arbejde, og heldet var på min side, så jeg kom herfra 15.45. Der var godt nok noget mere vind end jeg lige havde regnet med, men vi tager det hele med i øjeblikket :4thumbup: Alt er bedre end sne, grus, og våde veje!

    Turen gik som sædvanlig af Kongevejen mod Hillerød, hvor jeg lige tog en afstikker mod Sjælsø, og så af Stumpedyssevej. Herfra op til Overdrevsvejen, igennem Grønholt til Sørup bakken, herefter Endrup bakken, ned langs Esrum og op af Frederiksværksvej.

    Herfra kørte jeg et smut igennem Tikøb og så ellers direkte hjem. Alt i alt blev det til små 70 km med 28,1 km/t i snit. Ganske pænt når man tænker over vindstyrken!

  7. Jeg siger lige til hvis jeg skal bruge den igen :bigsmile: Mht. sommercuppen så tror jeg at jeg er blevet meldt til i gruppe 3, så det er skam helt fint. Så kan det også være at der generelt er en bredere holdning om at køre race.

    Min sygdom er forhåbentlig ved at tage lidt af, men da jeg vågnede i morges knurrede maven stadig, og der var 2x tynd mave inden jeg turde tage cykeltøjet på. I dag var nemlig første gang der skulle køres fællestræning med Jens Veggerby som optakt til Sjælsø Rundt. Ideen er at vi kører på 28 km ruten, og i et tempo hvor alle kan følge med! Da jeg jo selv har været med til at komme på ideen, ville jeg heller ikke gå glip af jomfruturen. Så jeg smed cyklen op i bilen og afsted.

    Vi var kun et par stykker der mødte op, men det er også tidligt på sæsonen.

    12402_375863018502_374839633502_3525064_977819_n.jpg

    Men alt i alt kørte vi 32 km i meget overkommeligt tempo - 21 km/t. Så det var ikke noget der fik pulsen voldsomt op, og jeg havde da også en gennemsnitlig puls på 105 slag/minut. Men det var en rigtig hyggelig tur, og nogle spændende mennesker der var dukket op. Så håber vi på at der næste gang - d. 18/4 dukker lidt flere op.

  8. Min sæson arter sig ikke helt som jeg havde håbet. Jeg har indtil videre været ramt af sygdom, og har også været udsat for et styrt der holdt mig ude i en uges tid. I denne uge var det så meningen at jeg skulle få trænet en del nu hvor foråret endelig er kommet hertil med 7-8 graders varme, men så skete der noget natten til torsdag. Kl. 02.00 om natten vågnede jeg ved at jeg havde det rigtig skidt. Et par timer efter kastede jeg op, så det var bare herligt.

    Da jeg så også kastede op om morgenen da jeg vågnede, og igen et par timer efter, og derefter fik diarré røg ideen om at det bare var noget madforgiftning. Det viste sig så også at min mor havde det samme, og min far for nylig lige har haft det på samme måde. Jeg har stadig ikke fået det bedre, og weekenden ser ud til at blive med regn. Så hurra!

    Til gengæld har jeg ikke kvalme i dag, så jeg fik endelig afleveret CYKL dvd'en til Gregers. Så noget positivt er der da kommet ud af det. Og så er det på søndag man kan komme ud og træne med Jens Veggerby hvis man møder op ved Ritter Cykler i Lyngby Storcenter kl. 10.00 :bigsmile:

  9. De sidste par dage har været helt vilde på arbejde. I mandags kørte vi en masse MINI'er ind på Storetorv, og det tog lidt mere tid end først regnet at få stillet det hele op. Med andre ord kom jeg først fra arbejde da klokken var 17.30, og havde mødt kl. 08.00. I går skulle jeg så følge ELLE som vi havde ude i centret for at style et par mannequin'er. Det betød at jeg fik gået en hel del i løbet af dagen. Det var simpelthen så hyggeligt, og det viste sig da også at jeg har gået på skole med den assisterende moderedaktør :blink: At de var derude betød også at jeg skulle interviewes til deres ELLE tv, og det var noget sværere end jeg havde regnet med. Så efter et par optagelser sagde instruktøren at den var hjemme.

    Jeg havde håbet på en kort dag, men det skete ikke rigtigt, og benene var mere end stegte efter 2 intensive dage. Jeg havde cyklen med på arbejde, og da klokken var 17.00 var jeg på vej ud af døren til en powertur hjem. Tanken var oprindeligt at smutte omkring klokken 15 og så køre en længere tur, men nu skulle der bare intensitet på. Turen var den klassiske af Kongevejen, op af Geels og Holte bakkerne, igennem Birkerød og ved Blovstrød overhalede jeg 2 ryttere. De lagde sig på hjul og den ene kom op på siden og vi begyndte at snakke lidt - så meget man nu kan snakke når pulsen er over 80% af max.

    De havde begge lige meldt sig ind i HCM :4thumbup: Vi fulgtes til Vejenbrød hvor de fortsatte mod Hørsholm, og jeg kørte ind mod Nivå. Det var super hyggeligt, og fedt at få kørt sammen med nogle andre - det hjalp i hvert fald med at holde pulsen oppe!

    Alt i alt blev det til en tur på 27,6 km med 29,6 km/t. Ikke helt skidt, og pulsen lå gennemsnitligt på 85% af maxpulsen, så der har været intensitet på uden lige.

    Skrmbillede2010-03-17kl202432.png

    I morgen snupper jeg også cyklen med på arbejde, og så må vi se om jeg ikke kan få fundet lidt ekstra tid til at træne i.

  10. Jeg har ikke fået inspiceret cyklen siden mandag, men jeg tror jeg tager en tur i dag hvor jeg kigger alle samlinger igennem for at se om der skulle være sket noget.

    Det jeg faktisk var mest imponeret over var det faktum at intet af mit tøj tog skade. Men ja, det er en slem forskrækkelse, og jeg kan godt mærke at jeg har fået et slag i kroppen, for min ryg er på overarbejde i øjeblikket, og det tyder som ofte på at nogle af de andre muskler er ømme.

    Mht. rengøringen er det faktisk ikke så slemt. Cyklen ligner seriøst noget der er løgn når man kommer hjem, men en god børste og en spand med varmt vand, og så er den hjemme. Jeg brugte vel en 10 minutters tid på lige at komme rundt i alle krogene, og også lige skyllet kæde, klinger og kassette over. Så længe man gør det så snart man kommer hjem, og grus/salt ikke får lov til at tørre ind, så er det ikke den store opgave.

    Og så bliver jeg ved med i hovedet at vende tilbage til det faktum at en cykel er til for at blive brugt. Der vil komme ridser i selvom man passer utrolig godt på den, og engang imellem skal der renses kæde og kassette, men det vigtigste er at den bliver brugt.

    Under alle omstændigheder håber jeg lidt på måske at tage en tur igen i morgen hvis kroppen tillader det. Det kribler simpelthen for at komme ud igen, selv efter styrtet.

  11. Jeg cyklede hjem fra arbejde i går, og allerede fra Kongevejen lagde jeg mig på hjul af en eller anden ryttter, som gav den god gas. Jeg kunne godt være kørt fra ham på henholdsvis Geels bakke og Holte bakken, men jeg ville ikke være næsvis. Ved Birkerød kørte jeg ind mod Hørsholm, og tog Åsebakken. På toppen stoppede jeg op og så at sadlen var sunket 2 cm ned, så det var heldigt at jeg havde taget en unbraco nøgle med.

    Herfra kørte jeg ned af Sandbjergvej, og derefter op af Folehaven hvor jeg gav den fuld gas på den første bakke. Da jeg var færdig med det, kørte jeg ud mod Isterødvejen og op mod Stumpedyssevej. Herfra ind mod Fredtofte. Lige inden jeg skulle dreje til højre skete der dog det at cyklen pludselig forsvandt under mig. Jeg kom kørende helt lige og ikke særlig hurtigt, og lige pludselig lå jeg bare på jorden. Heldigvis skete der ikke det store med cyklen - et par skrammer i styrbåndet og desværre et par skrammer på bremsegrebene. Jeg kom derfor hurtigt op på cyklen igen, og kunne godt mærke at jeg havde lidt ondt i min venstre arm, og ligeledes i mit venstre ben. Derfor blev der kørt meget stille hele vejen hjem.

    Da jeg kom hjem kunne jeg så se at der ikke var sket det store med mit tøj - men jeg har fået et ordentligt brandmærke på min hofte, og lige omkring min albue er der gået lidt hud af, men ellers intet. Så jeg slap vidst meget heldigt fra det, og hjelmen havde ikke en skramme.

    Alt i alt tror jeg det blev til lige omkring de 45 km, så det er godkendt.

  12. Med solskin på en blå himmel, så blev Cinellien hevet ned af væggen, og fik lige sat et nyt bagdæk på, og så stod den ellers på træning i noget der kunne minde om forårsvejr. Det kunne samtidig blive den første rigtige test af min nye saddel og mine Speedplay pedaler.

    Først ud på Kongevejen, og allerede på turen derud smilte jeg fra øre til øre over endelig at få luftet Cinellien. Jeg blev dog noget overrasket over hvor kraftig vinden i virkeligheden var fra nord, for det var godt nok hårdt at cykle mod Helsingør. Og ved krydset i Humlebæk fik jeg den første rigtige prøve af indstigningen i pedalerne. Og her må jeg sige at de er alle pengene værd. Det var simpelthen SÅ nemt at komme ind, og hvor jeg tidligere har måtte skubbe cyklen igang med den frie fod før jeg kunne træde ind, så placerer man bare den frie fod på pedalen og klikker til. SÅ NEMT!

    Nå, men et smut til Helsingør, og så ellers ned på Strandvejen hvor medvinden var god. Dog er det et helvede at køre på cykelstien på Strandvejen en dag som i dag, for der var godt nok mange andre der havde fået samme idé, men ikke nødvendigvis samme tempo. Lige inden Espergærde kom jeg til at ligge bag et ældre ægtepar, og så en åbning ude på vejen, med omkring 50 meter til en meget langsomt kørende bil. Det betød at jeg fløj ud på vejen og trådte igennem og snittede lige de 46 km/t. Det betød også at jeg rent faktisk kørte fra den bil der kørte på vejen.

    Herefter gik den stille og roligt af Strandvejen, hvor det var nemt at holde et godt tempo uden at gå helt kold. Og må jeg sige at det er en fantastisk følelse at køre på Strandvejen med blåt vand, høj sol og fugle der pipper! DÉT har jeg savnet.

    Ved krydset i Rungsted blev jeg overhalet af en Blue Water rytter, som trådte et godt tempo, så ham lagde jeg mig på hjul af. Han kørte lidt ufint, og overhalede bl.a. indenom uden at gøre opmærksom på sig selv. Det er ikke god skik. Men fik ham da hentet igen, og ved Vedbæk kørte han selvfølgelig også over for rødt. Jeg måtte derfor træde igennem for at hente ham igen, og det gjorde jeg på toppen af bakken. Hans racer trængte mildest talt til en klat olie, for den peb og hylede helt vildt, men det var vel hans vinterracer?

    Ved krydset i Skodsborg mistede jeg ham da han igen kørte overfor rødt, og jeg valgte at holde. Herfra kørte jeg til Klampenborg, og op af Klampenborgvej. Den bakke er nu dejlig, og herfra gik den så bag om Lyngby, og hen mod Geels bakke. Jeg kunne nok have kørt lidt hurtigere op, men fokus var på at stå op mens jeg kørte op af. Holte bakken gik også ganske godt, og så stod den ellers på en tur igennem Rude Skov. Jeg valgte også at køre ned af Sandbjergbakken, og der var god mulighed for at få slappet lidt af i benene.

    På Strandvejen igen, og mod Rungsted, hvor jeg valgte at køre ind igennem Folehaven. Normalt plejer jeg at køre det stykke ganske godt, men jeg var ved at være godt træt, så det gik ikke så voldsomt hurtigt. Herfra gik den af Kongevejen hjem til Nivå, og så lige et smut ind forbi Statoil og vaske det værste grus og salt af cyklen. Den fik dog også lige en hurtig overhaling herhjemme for at fjerne de sidste ting.

    Alt i alt blev det til en tur på 85 km med 28,2 km/t. Ikke helt skidt

    Skrmbillede2010-03-06kl175158.png

    Skrmbillede2010-03-06kl175440.png

  13. Og det lykkedes at komme hjem i går på cyklen. Jeg kom fra arbejde omkring kl. 16.00, og så gik den ellers af Kongevejen med et smut ind forbi Søllerød Slotsbakke, hele vejen op til Hillerød, hvor jeg kørte til Nødebo. Herfra op igennem Gribskov, og så ellers ned af Frederiksværksvej bakken, og op af Grisebakken. Herfra var det den klassiske tur hjem til Nivå.

    Der var simpelthen så meget modvind i går, så det var en ret hård tur, plus at det også var noget koldere end jeg først havde regnet med! Men det lykkedes, og jeg fik da kørt 60 km med 25,5 km/t i snit, og omkring 500 højdemetre.

  14. Mange tak for det Gregers. Jeg har fået lavet overførslen, så burde være fuldbyrdet medlem :superman: Og så må jeg hellere lige få nosset mig sammen til at få afleveret din CYKL dvd!

    Efter en som sagt længere periode med lidt sygdom, kom jeg ud og løbe i mandags i sidste uge. Det var dengang der lå sne over det hele, og min løbetur gik egentlig ganske fint. 6 km på 31 min, men da jeg vågnede dagen efter, havde jeg de VILDE smerter i mit knæ og akillessene. Jeg tror at det glatte føre har gjort at man spænder mere end hvad godt er. Det betød at jeg ikke kunne træne i 3-4 dage efter min løbetur.

    I søndags var vejret til gengæld godt, og så var det op på vintercyklen og ud og få luft i ansigtet. Det blev til 82 km og 650 højdemetre. Kan ikke lige huske hvor lang tid det tog, men det har nok været lige i nærheden af 3 timer og 10 min. Om ikke andet var det bare dejligt at komme ud og træne.

    I går blev det til et par powerintervaller på hjemmetræneren. 10 minutters opvarmning, og så 30 sekunders stilstand, hvorefter den så bliver banket helt igennem i 40 sekunder. Igen, det er SINDSYGT hårdt. Det gjorde jeg så 4 gange, og så kørte jeg lige 3 minutters tung kadance til sidst.

    I dag er cyklen taget med på arbejde, og så håber jeg på en tidlig dag, således at jeg kan få et par km i benene når jeg skal hjem. Håber lidt på en tur op omkring Esrum og så hjem, men nu må vi se hvor koldt det bliver.

  15. Jeg er i den heldige situation at jeg er gået hen og blevet syg. Det kom i lørdags fra om morgenen af, hvor jeg kunne mærke at kulde og varme føltes helt forkert. Det hjalp så heller ikke at jeg var i et motionscenter hvor jeg havde placeret mig på et løbebånd. Jeg havde en idé om at måle min kondition med en klassisk cooper test, og det gik faktisk også ok. Løbebåndet var dog lidt irriterende for efter 10 minutters løb valgte den at sætte tempoet ned :crazy: så jeg måtte sætte hastigheden op igen, og det tog lidt tid. Men alt i alt nåede jeg at løbe 2,6 eller 2,7 km på de 12 minutter. Og derfra gik det så rigtig skidt, så lige siden har jeg ligget i sofaen under en dyne.

    Det vilde er at det ikke er en klassisk forkølelse, men jeg har bare været stiv i alle led, og alting har gjort ondt. Men nu er det hele heldigvis på vej væk igen, så nu burde det ikke vare så længe før jeg igen kan begynde at træne.

    Jeg prøvede ellers at lave en intensiv træning i onsdags ud fra "CYKL!"dvd'en. Det er en spurt træning hvor man i 40 sekunder bare giver den alt hvad den overhovedet kan. Det lyder ualmindelig let, men er ualmindeligt hårdt. Mest af alt fordi man banker sin puls meget op på meget kort tid. Jeg gjorde det på den måde at jeg varmede op i let tempo de første 10 minutter, og derefter øgede jeg modstanden og hamrede derudaf. Derefter 7 minutters let tempo hvor pulsen kommer ned igen inden næste interval. Jeg gjorde det at jeg fra 2. interval og frem holdt stille i 1 minut for at få pulsen helt ned. Jeg nåede i alt at lave 4 intervaller, og efter 4. var jeg ved at kaste op. Ellers havde jeg nok fortsat og taget nummer 5 med. Det er supertræning, og håber at det også giver lidt, om ikke andet er det i hvert fald super hårdt!!

    Og så har jeg i sygdommens frustration fået taget nogle billeder af cyklen i sit sommertrim, så man kan se hvordan den kommer til at se ud når jeg igen kan gøre landevejene selskab i lidt bedre vejr end vi har nu!

    P1010882lille.jpg

    P1010886lille.jpg

    P1010887lille.jpg

    P1010888lille.jpg

    P1010889lille.jpg

    P1010891lille.jpg

    P1010893lille.jpg

    P1010896lille.jpg

    P1010897lille.jpg

    P1010900lille.jpg

  16. I går blev det tid til en tur på landevejen. Temperaturen var i nærheden af minus 2 grader, men ingen vind gjorde det til en fornøjelse alligevel. Jeg smuttede ned på Strandvejen og tonsede ellers derfra mod Klampenborg. Herfra kørte jeg op af Klampenborgvej, og så ellers en ny rute igennem Lyngby og ud til Nybrovej. Her kørte jeg op langs Bagsværd Sø hvor der ligger 2 ok bakker. Den første var på 800 meter og med 3% i snit. Den næste var på 700 meter med 3,1% i snit. Dem glæder jeg mig absolut til at prøve igen når vejret bliver bedre, for det var et par rigtig lækre bakker!

    På toppen af den sidste bakke syntes jeg at mit baghjul larmede lidt mere end hvad godt er, og jeg havde lagt mærke til at jeg kunne mærke et bump hver gang hjulet kørte rundt. Jeg stod derfor af cyklen og fandt ud af at der var gået hul på dækket så mit dækindlæg stak en smule frem. Jeg kunne ikke gøre ret meget andet end at fortsætte med at køre, og så bare håbe på at jeg kunne nå hele vejen hjem. Jeg kørte derfor mod Kongevejen og derefter op af Geels Bakke og Holte Bakken. Herfra gik den igennem Rude Skov, og lige i det jeg nåede krydset ved Høsterkøb sagde det "BANG", og så vidste jeg godt hvad der var sket.

    Heldigvis fik jeg ringet til min kæreste som var så sød at komme og hente mig. Jeg kunne jo sagtens have sat en ny slange i, men jeg var nok ikke kommet så langt med det. Men det blev da til en tur på 42 km med et ok tempo.

    I aften skal jeg så til Ballerup og se 6 Dages Løb :4thumbup: Jeg har ikke været til 6 dages løb siden jeg gik i 2. klasse, så det bliver spændende at se det igen i en ny arena.

  17. Onsdag blev det til en hurtig session på hjemmetræneren. 5 minutters opvarmning, og så derefter 30 minutter med max 85% af maxpulsen. Sidste gang jeg kørte nåede jeg 15,1 km på den halve time, og denne gang nåede jeg op på 17,67, så det var en absolut forbedring. Det var faktisk en rigtig god session.

    I går rodede jeg endnu engang med min saddelhøjde samt saddelpositionen. Nu tror jeg faktisk jeg har fundet den rigtige position, men det sagde jeg jo også sidste gang.

    I dag skulle det så afprøves, da jeg var nede til en tur på hjemmetræneren. I dag var det de klassiske 2x 20 intervaller. Jeg havde valgt at presse mig selv lidt mere i dag fordi hele ideen er at det skal være hårdt og kompakt. Derfor blev hastigheden holdt på minimum 34 km/t, og ofte lå den på 35 km/t. Det samme blev holdt i 2. interval, og et lille boost til sidst i intervallet selvom der ikke var så meget at skyde med. Det gik også rigtig godt og jeg nåede 31,18 km på den time.

    Så har jeg lånt CYKL! dvd'en af Gregers, og på trods af at jeg var skeptisk til at starte med, så må jeg ærligt indrømme at jeg synes den er god. Der er enkelte afsnit der er overflødige, men ellers er det egentlig en rigtig flot DVD og der var da nogle sjove oplysninger jeg ikke kendte til. Men nøj hvor kan man blive depressiv af at se en flot blå himmel og grønt græs bevæge sig i den stille vind, og så kigge ud af vinduet og se sneen ligge massivt :mad::cry:

  18. I går fik jeg trænet igen på hjemmetræneren. Det var hårdt, men jeg kom da igennem med lige over 30 km kørsel på 1 time. Igen var det mine 2x 20 intervaller der stod for døren. Fik også rodet lidt med modstanden, og så tror jeg at have havde fået stillet lidt for meget på min saddelhøjde.

    Derfor fik jeg i dag rodet lidt mere på cyklen. Det blev bl.a. til en justering af bremsegrebene - det til venstre hang ca. 1 cm lavere end det andet, så det har i et stykke tid føltes meget underligt. Saddelhøjden røg en lille bitte smule ned, nok omkring 1 mm, men jeg lagde mærke til træningen i går at jeg fik cyklen til at rokke når jeg cyklede, og det skulle man jo gerne ikke. Så nu prøver jeg med en lidt lavere højde.

    I går sad jeg og så En Forårsdag i Helvede, og min kæreste sad ved siden af. Jeg fik lidt bemærkninger da de på et tidspunkt snakker om Eddy Merckx og hans mani med hans saddel. Han var åbenbart altid til stede når de satte hans cykel op, alt lige fra greb til saddelhøjde. Der er bl.a. en scene i filmen hvor feltet bliver stoppet, og Merckx så finder en hold bil hvor han låner en nøgle så han kan justere på sadlen - MIDT I LØBET!

    Og så er jeg i øjeblikket fuldstændig skudt i en Orbea Orca. Det er altså bare en lækker cykel, så må se om jeg kan finde penge til den om et års tid.

    Orbea%20Orca%20TRC%20Road%20Bike.jpg

  19. Jeg har faktisk holdt min træning meget godt. I tirsdags var jeg nede og cykle på hjemmetræneren, og allerede under opvarmningen var mine lægge meget spændte. Jeg formåede da at cykle i en time i et rigtig godt tempo, men da jeg vågnede dagen efter gjorde de simpelthen så ondt. Så siden da har jeg ikke fået trænet så meget, for mine lægge har simpelthen været for spændte.

    Men nu er det ved at være overstået, så nu burde jeg være klar :bigsmile:

  20. Efter et par gange på hjemmetræneren at have følt at det var blevet meget hårdere end tidligere, og at jeg allerede gik død i første interval, fandt jeg søndag ud af at jeg havde fået skruet lidt rigeligt på modstanden, således at det var meget hårdere. Normalt er det jo ikke et problem, men når man som jeg kører på hastigheden, så er det virkelig hårdt :superman: Men under alle omstændigheder kom jeg på træneren i søndags i en times tid.

    I går var jeg så ude og løbe 6 km på 33,5 minut, så det er absolut også godkendt. Det er om ikke andet meget dejligt når det er benene og ikke konditionen der sætter begrænsningen.

    Jeg er så småt også ved at have styr på hvilke motionsløb jeg satser på at køre i 2010:

    Sjælsø Rundt 125 km

    Ritter Classic 118 km

    Helsinge Rundt enten 80 km eller 150 km

    CSC Copenhagen Classic - motionsracet

    Og så evt. Skjoldenæsholm løbet såfremt det passer ind i planlægningen.

  21. Et smut på hjemmetræneren i onsdags hvor det ikke helt spillede, og så ellers en lang tur i dag på hele 50 km i det noget blæsende vintervejr. Det var ikke særlig sjovt mens jeg var derude, men som jeg nærmede mig lejligheden, kunne jeg ikke andet end føle mig stolt over at have kørt på så trist en dag som i dag.

    Og så har jeg i løbet af ugen købt Jørgen Leth boksen med sportsfilmene. Så i dag er der blevet nørdet "En forårsdag i helvede", "Stjernene og vandbærerne" og Ole Ritters rekordforsøg på timerekorden.

    Det er også snart på tide at jeg får lavet nogle mål for året. De skal nok komme, jeg kan bare ikke lige bestemme mig for hvordan de skal være.

  22. Lørdag stod den på hjemmetræner efter en meget lang dag, der tog sin start på et loppemarked i Forum, og senere gled over i en tur til Ikea, for derefter at slutte dagen i Hørsholm Midtpunkt. Med andre ord havde jeg spist en stor frokost ca. 1 time før jeg sad på hjemmetræneren, og det kunne absolut mærkes. Der var ikke så forfærdeligt meget at køre med i 2. interval, og der var flere gange hvor jeg lige måtte holde stille 5 sekunder for at få vejret igen. Ikke særlig rart.

    I går havde jeg så lokket mig selv ud på de danske landeveje, med en tur til Helsingør og hjem igen. Egentlig gik turen ganske udemærket, men da jeg nåede Espergærde begyndte jeg at hoppe mere end normalt. Derfor røg der en ny slange i baghjulet, da der næsten ikke var mere luft i den der sad i. Et slangeskift tager normalt ikke særlig lang tid, men når man står med handsker på samtidig, så bliver det hele bare lidt mere besværligt. Herfra fortsatte jeg op til Snekkersten og tog Bøgebakken op, inden jeg havnede nede i Helsingør by, og så var det ellers bare Kongevejen hjem. Noget lettere sagt end gjort, for de havde valgt at spærre cykelstien grundet vejarbejde, så jeg måtte finde en meget alternativ rute over på den anden side, og så havde de generelt ikke fjernet sne fra cykelstierne. Tak for det.

    Men hjem kom jeg da, og cyklen blev også lige løbet over på tanken, for derefter at blive beskidt på den sidste km hjem.