Kermit

Hahaha, det er fandme sjovt. Ved ikke engang om Kyle fra Chaise ved det

Enig i at MOL stadig er et fremragende sted. Specielt når der ikke er flere logs man skal holde øje med

Lidt update på kravebenet - det går fremad. Jeg mærker faktisk mindre og mindre til det, hvilket er super positivt. Jeg kan stadig godt være øm i området, specielt efter træning, men slet ikke noget der er bekymrende. Ift. styrketræning kan jeg det meste, men skal vænne mit til vægten igen. Så lige nu hedder det f.eks. bænkpres med 40 kg, hvilket strammer i venstre arm. Det er ret vildt. Så det er meget stille og roligt den vægt der bliver lagt på, for jeg vil ikke have at jeg pludselig stresser området mere end højst nødvendigt, om end jeg tænker at det efterhånden må være groet ret meget sammen. Det er trods alt snart 2,5 måned siden det brækkede.

https://sport.tv2.dk/cykling/2024-07-17-rygterne-svirrer-hvem-er-personen-der-forudsagde-pogacars-store-fremgang "Hans træning er ikke længere kedelig zone 2 (70-85 procent af din makspuls) over fire timer. Nu træner Pogacar fast to gange om ugen på sin enkeltstartscykel, og Javier Sola har sat ham i gang med stigningsintervaller, hvor han efter 40 minutter stadig vil kunne træde 6.5 w/ kilo, skriver 'mou'." Hvem ved - måske Gregers havde ret i at Zone 2 var en fis i en hornlygte

Hahaha altid - hvor kan jeg finde den henne? :D Og ja, planen er stadig at køre TT. Sidste styrt var trods alt kun hudafskrabninger, og nu er det bare mentalt at jeg lige skal forberede mig på at lide i 25 minutter :D

Tidligt hjem fra arbejde i går og et smut på hjemmetræneren. Kort opvarmning og et et Zwift løb. 40 km med 305 højdemetre. Tror vi var en 11 ryttere til start, og efter starten sad vi 8. Der blev kørt okay godt igennem, især på stigningerne undervejs hvor jeg lige fik kæmpet mig med over. Til sidst sad vi 3 ryttere i front med 5-6 km til mål. Den ene droppede ud, og så var vi to. Med 3-4 km til mål rykkede ham den anden, og frem for at sætte efter holdt jeg bare et kontinuerligt tempo. Han fik 4-5 sekunder, og så kom der en kort bakke hvor jeg kunne rykke forbi ham og køre solo til mål. Endte med at komme i mål 36 sekunder foran ham, så der blev virkelig taget tid til sidst fra min side. Lidt trilleri, og så meldte jeg mig til endnu et løb. Her var historien lidt det samme. En 12-14 ryttere til start, en gruppe der kommer afsted i starten. Faktisk var der en rytter der kørte afsted fra starten af som vi aldrig så igen. Det er mig stadig en gåde hvordan han kunne holde det forspring, for han kom i mål over et minut foran os andre på 33 km. Der var lidt angreb fra den gruppe jeg sad i, men alt blev halet ind igen. Jeg var godt smadret, og da vi ramte den sidste stigning og jeg trådte igennem, kom jeg flyvende, men fik også krampe i højre lår. Strække ud og igang igen, så i venstre lår. Strække ud, og så var det egentlig bare om at komme i mål. Jeg endte med en 3. plads hvilket jeg er ganske tilfreds med. Tror jeg endte med at køre 70 km løb i går, så en ret solid træning. Nu håber jeg vejret bliver lidt mere tørt, og knap så vådt.

Ift. væsken så afhænger det meget af temperaturen. Men væskemængden, er så vidt jeg ved, uændret. Så man indtager samme mængde væske som man hele tiden har skulle, bare med meget mere kulhydrat i.

Bananer fylder nemlig ret meget, specielt ift. en gel. Jeg har nogle gange haft Haribos vingummibamser med når jeg har kørt mine lange ture, for de giver lidt adspredelse, og smager jo bare fremragende :D

Sikke en beretning, og tak fordi du deler. Lyder som en seriøs omgang, hvor alt bare er gået imod, men alligevel har du formået at komme igennem og faktisk gennemføre, hvor mange andre havde kastet håndklædet i ringen. Jeg tror det er ret normalt at have en blues efter så langt et forløb, hvor man føler man har givet alt, men ikke fået det output man havde håbet på. Det er nok også meget sundt at få tankerne på noget andet i en periode, og så kan man begynde at justere lidt igen. Hvem ved, måske der skal være revanche næste år?

Nogle gange gør jeg faktisk Til en 3 timers tur ville det nok være to dunke med 100 gram i hver, og så 4 gels. Og ja, det lyder virkelig af meget, og det er det også, men det er jo så også i et løb. Til almindelig træning hedder det efterhånden omkring 50-60 gram i timen, hvilket jo stadig er voldsomt meget. Det er stadig en dunk der bliver blandet dobbelt så kraftigt op som anbefalet, og så omkring 3-4 gels ved siden af. Og man kan jo sagtens spise en banen i stedet, men for at få samme mængde kulhydrat fra bananer, så er det 3-400 gram banan man skal spise. Der var faktisk en af etaperne i sidste uge hvor en af bilerne nævnte noget med kulhydratindtaget, og der var meldingen 120 gram i timen. Jeg synes det gør en forskel, ikke mindst på restitueringen. Jeg er mere frisk dagen efter, og jeg har mindre behov for at gå i slikket efter træning.

Jeg er enig, og så alligevel ikke. Jeg æder stadig etaperne, men giver Gregers ret i at de "kedelige" etaper er blevet markant kedeligere end tidligere. Om det er fordi resten af touren er så hård, at de lette etaper ender med at være rigtig lette, eller det er fordi ingen hold tror på at udbruddet kan holde hjem, skal jeg ikke kunne sige. Men Touren har et problem med transportetaperne i øjeblikket. Som Plessner sagde i Veloropa podcasten, så er situationen den nu at ASO mister seere hvis man ved at der ikke sker en skid i 5 timer, så tænder man først fjernsynet når der er 10 km til mål. Ift. tiderne, så er der ingen tvivl om at Pogacar er en utrolig komplet rytter, og at Vingegaard er en exceptionel dygtig rytter. Pogacar har jeg før stillet spørgsmålstegn ved, fordi det for mig virker latterligt at en rytter der kan dominere i bjergene, også kan gøre sig gældende i Milano San Remo eller Flandern. En ting er teknikken, men hans power matcher altså ryttere der vejer 10-15 kg mere på flad vej. Det lugter. Men vi kan bare heller ikke tage noget fra den teknologiske udvikling. En ting er at materialet bare er sindssygt i øjeblikket, hvilket vi også kan se på de hastigheder de kører. Rullemodstand er lavere end nogensinde, dragter er aerodynamiske, strømper er aerodynamiske, hele cyklen får en overhaling, og der er fokus på hvordan rytteren sidder optimalt. Derudover er der hele kostdelen, hvor især energi på cyklen har ændret sig. For et par år siden kunne jeg køre en 3-4 timers tur med en dunk med 50 gram kulhydrat i, og så bare vand. I dag snakker vi 100 gram kulhydrat I TIMEN! Jeg forestiller mig at det er det samme som forskellen på at køre Blyfri 92 og så højoktan. Der er bare langt mere power i brændstoffet. Og som Gregers siger, hvis den ene rytter er dopet, så er de andre det nok også. Nu er Touren ikke slut, men jeg tror at Pogacar får en seriøs offdag eller to i denne uge, eller det håber jeg i hvert fald. For det vil stadig vise at han er menneskelig. Han har altid haft en etape eller to hvor han går ned, og har han ikke det i år så vil jeg mene der er noget der lugter. For godt nok er der mange penge hos UAE, men rent strategisk er de ikke der. Der har jeg langt større tiltro til Visma, der altid har været optimerende på mange punkter, men lige nu er der bare et vildt spring mellem Pogacar og Vingegaard, som jeg er sikker på også chokerer Visma. De har ikke sendt Jonas afsted hvis de ikke troede han kunne vinde, og lige nu kigger de ind i en kæmpe lussing. Og de undrer sig nok også over hvordan Jonas kan levere sine bedste tal, mens Pogacar så leverer noget der er BEDRE! Og det endda med en Giro i benene, og en okay forårskampagne.

Får vi snart en opdatering på La Marmotte?

Lidt opdatering på træningen. Fik kørt et løb torsdag, hvor jeg blev fuldstændig slagtet på en stigning. Kørte samme løb om lørdagen, og blev lidt mindre slagtet, men stadig slagtet. Endte med at køre 3 timer lørdag. I går holdt jeg hviledag, hvilket nok også var tiltrængt. Min ramme fra Elves er landet, og den er jo en anelse anderledes end den gamle ramme. De har opdateret den til 2025, og jeg tror måske jeg er en af de første der får fingrene i den. De har gjort overrøret lidt længere, hvilket også har øget reachet fra 378 mm til 393 mm. Samtidig har de gjort sadelrøret kortere, hvilket betyder at dens standover height er blevet lidt lavere. Så har den fået en threaded krankboks frem for en pressfit. Sjovt at man havde den slags krankbokse før i tiden, så skulle alle have pressfit, og nu går man tilbage. Åbenbart kan man ikke lave tolerancen skarp nok til at man kan undgå at de forskellige lejer begynder at knirke med tiden. Og den sidste ting de har opdateret er rørprofilerne, som faktisk er blevet knap så kantede, men mere afrundede. Jeg fik også sat mine CRW hjul op til tubeless, hvilket er første gang jeg gør det selv. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har gjort det før, for det var virkelig nemt at sætte op. Jeg har valgt at bruge Silcas væske, som bliver kaldt for fiberfoam, hvor der er kulfiber i der skulle være med til at lukke hullerne bedre. Jeg mangler faktisk kun styret fra Avian, som stadig ikke er sendt afsted fra Kina endnu.

Lidt sent hjem fra arbejde i går, så direkte på hjemmetræneren og køre et Zwift løb. En af mine favoritruter som er VM ruten fra 2015 i Richmond. Det VM løb hvor man ikke så Sagan før de sidste meter af løbet. Det er en flad rute og så slutter den med en led bakke de sidste 500 meter eller noget i den dur. Nå, 18 ryttere til start, og efter nogle få km var vi 13-14 ryttere i frontgruppen. Der var nogle der trådte godt igennem på udvalgte steder, men det blev lukket ned hver gang. Cirka halvvejs inde i løbet havde jeg luret at der blev trådt igennem hen til spurten, og derefter gik den så i stå. Så jeg planlagde at jeg ville sidde med, og så når den gik i stå, så ville jeg rykke igennem. Jeg skulle dog lige have et lille hul så jeg kunne komme med schwung på. Denne gang gik de dog ikke i stå, men brugte det til at angribe på. Så der blev åbnet et hul hvor en 6-7 ryttere kom afsted, og jeg blev sat i en anden gruppe. Jeg måtte køre godt igennem for at lukke hullet, men det lykkedes. Da vi nærmede os de sidste 10 km, var der en der skrev i chatten om vi danskere skulle rykke ved 10 km mærket i 1000 meter. Det fungerede bedre på skrift end i virkeligheden, men der blev da alligevel skivet et par ryttere fra. Herfra var det ned mod slutningen, hvor der var en dansker der prøvede at rykke afsted på nedkørslen, men blev hentet kort før bakken. På bakken, sad jeg bare og ventede, og ved omkring 500 meter til mål rykkede jeg igennem. Der var en der prøvede at gå med, men han kunne ikke følge min acceleration, og jeg endte med at komme alene til toppen.

Mindre setback da jeg torsdag var ude og træne. Da jeg næsten var hjemme kom der en gut kørende på cykel fra en sidevej, han så ingenting, og svingede bare ud. Jeg måtte korrigere, røg ud i græsrabatten der var våd, og så røg jeg ellers ned. Ramte jeg græsset? Niks. Ramte jeg cykelstien? Bingo. Heldigvis var det højre side jeg røg ned på, men nåede at blive godt nervøs for om der var sket noget med kravebenet. Heldigvis ikke. Men har fået 2 ret dybe hudafskrabninger på skulderen og en på underarmen. Har også fået et solidt stød på hoften, der gjorde jævnt naller i starten. Heldigvis havde jeg en tid hos osteopat allerede dagen efter, så det kunne blive løsnet godt op. I går var jeg så på hjemmetræneren, og endte med at køre et løb. Der var mig og én anden, så det var en lidt halvkedelig fornøjelse. Men på bakken på sidste omgang åbnede jeg op og fik lavet et hul på 20 sekunder, som endte med at være et lille minut inden jeg fik krydset målstregen. Så power er der nok af i stængerne.