Kermit

Hahaha, det er fandme sjovt. Ved ikke engang om Kyle fra Chaise ved det

Enig i at MOL stadig er et fremragende sted. Specielt når der ikke er flere logs man skal holde øje med

Lidt update på kravebenet - det går fremad. Jeg mærker faktisk mindre og mindre til det, hvilket er super positivt. Jeg kan stadig godt være øm i området, specielt efter træning, men slet ikke noget der er bekymrende. Ift. styrketræning kan jeg det meste, men skal vænne mit til vægten igen. Så lige nu hedder det f.eks. bænkpres med 40 kg, hvilket strammer i venstre arm. Det er ret vildt. Så det er meget stille og roligt den vægt der bliver lagt på, for jeg vil ikke have at jeg pludselig stresser området mere end højst nødvendigt, om end jeg tænker at det efterhånden må være groet ret meget sammen. Det er trods alt snart 2,5 måned siden det brækkede.

https://sport.tv2.dk/cykling/2024-07-17-rygterne-svirrer-hvem-er-personen-der-forudsagde-pogacars-store-fremgang "Hans træning er ikke længere kedelig zone 2 (70-85 procent af din makspuls) over fire timer. Nu træner Pogacar fast to gange om ugen på sin enkeltstartscykel, og Javier Sola har sat ham i gang med stigningsintervaller, hvor han efter 40 minutter stadig vil kunne træde 6.5 w/ kilo, skriver 'mou'." Hvem ved - måske Gregers havde ret i at Zone 2 var en fis i en hornlygte

Hahaha altid - hvor kan jeg finde den henne? :D Og ja, planen er stadig at køre TT. Sidste styrt var trods alt kun hudafskrabninger, og nu er det bare mentalt at jeg lige skal forberede mig på at lide i 25 minutter :D

Tidligt hjem fra arbejde i går og et smut på hjemmetræneren. Kort opvarmning og et et Zwift løb. 40 km med 305 højdemetre. Tror vi var en 11 ryttere til start, og efter starten sad vi 8. Der blev kørt okay godt igennem, især på stigningerne undervejs hvor jeg lige fik kæmpet mig med over. Til sidst sad vi 3 ryttere i front med 5-6 km til mål. Den ene droppede ud, og så var vi to. Med 3-4 km til mål rykkede ham den anden, og frem for at sætte efter holdt jeg bare et kontinuerligt tempo. Han fik 4-5 sekunder, og så kom der en kort bakke hvor jeg kunne rykke forbi ham og køre solo til mål. Endte med at komme i mål 36 sekunder foran ham, så der blev virkelig taget tid til sidst fra min side. Lidt trilleri, og så meldte jeg mig til endnu et løb. Her var historien lidt det samme. En 12-14 ryttere til start, en gruppe der kommer afsted i starten. Faktisk var der en rytter der kørte afsted fra starten af som vi aldrig så igen. Det er mig stadig en gåde hvordan han kunne holde det forspring, for han kom i mål over et minut foran os andre på 33 km. Der var lidt angreb fra den gruppe jeg sad i, men alt blev halet ind igen. Jeg var godt smadret, og da vi ramte den sidste stigning og jeg trådte igennem, kom jeg flyvende, men fik også krampe i højre lår. Strække ud og igang igen, så i venstre lår. Strække ud, og så var det egentlig bare om at komme i mål. Jeg endte med en 3. plads hvilket jeg er ganske tilfreds med. Tror jeg endte med at køre 70 km løb i går, så en ret solid træning. Nu håber jeg vejret bliver lidt mere tørt, og knap så vådt.

Ift. væsken så afhænger det meget af temperaturen. Men væskemængden, er så vidt jeg ved, uændret. Så man indtager samme mængde væske som man hele tiden har skulle, bare med meget mere kulhydrat i.

Bananer fylder nemlig ret meget, specielt ift. en gel. Jeg har nogle gange haft Haribos vingummibamser med når jeg har kørt mine lange ture, for de giver lidt adspredelse, og smager jo bare fremragende :D

Sikke en beretning, og tak fordi du deler. Lyder som en seriøs omgang, hvor alt bare er gået imod, men alligevel har du formået at komme igennem og faktisk gennemføre, hvor mange andre havde kastet håndklædet i ringen. Jeg tror det er ret normalt at have en blues efter så langt et forløb, hvor man føler man har givet alt, men ikke fået det output man havde håbet på. Det er nok også meget sundt at få tankerne på noget andet i en periode, og så kan man begynde at justere lidt igen. Hvem ved, måske der skal være revanche næste år?

Nogle gange gør jeg faktisk Til en 3 timers tur ville det nok være to dunke med 100 gram i hver, og så 4 gels. Og ja, det lyder virkelig af meget, og det er det også, men det er jo så også i et løb. Til almindelig træning hedder det efterhånden omkring 50-60 gram i timen, hvilket jo stadig er voldsomt meget. Det er stadig en dunk der bliver blandet dobbelt så kraftigt op som anbefalet, og så omkring 3-4 gels ved siden af. Og man kan jo sagtens spise en banen i stedet, men for at få samme mængde kulhydrat fra bananer, så er det 3-400 gram banan man skal spise. Der var faktisk en af etaperne i sidste uge hvor en af bilerne nævnte noget med kulhydratindtaget, og der var meldingen 120 gram i timen. Jeg synes det gør en forskel, ikke mindst på restitueringen. Jeg er mere frisk dagen efter, og jeg har mindre behov for at gå i slikket efter træning.

Jeg er enig, og så alligevel ikke. Jeg æder stadig etaperne, men giver Gregers ret i at de "kedelige" etaper er blevet markant kedeligere end tidligere. Om det er fordi resten af touren er så hård, at de lette etaper ender med at være rigtig lette, eller det er fordi ingen hold tror på at udbruddet kan holde hjem, skal jeg ikke kunne sige. Men Touren har et problem med transportetaperne i øjeblikket. Som Plessner sagde i Veloropa podcasten, så er situationen den nu at ASO mister seere hvis man ved at der ikke sker en skid i 5 timer, så tænder man først fjernsynet når der er 10 km til mål. Ift. tiderne, så er der ingen tvivl om at Pogacar er en utrolig komplet rytter, og at Vingegaard er en exceptionel dygtig rytter. Pogacar har jeg før stillet spørgsmålstegn ved, fordi det for mig virker latterligt at en rytter der kan dominere i bjergene, også kan gøre sig gældende i Milano San Remo eller Flandern. En ting er teknikken, men hans power matcher altså ryttere der vejer 10-15 kg mere på flad vej. Det lugter. Men vi kan bare heller ikke tage noget fra den teknologiske udvikling. En ting er at materialet bare er sindssygt i øjeblikket, hvilket vi også kan se på de hastigheder de kører. Rullemodstand er lavere end nogensinde, dragter er aerodynamiske, strømper er aerodynamiske, hele cyklen får en overhaling, og der er fokus på hvordan rytteren sidder optimalt. Derudover er der hele kostdelen, hvor især energi på cyklen har ændret sig. For et par år siden kunne jeg køre en 3-4 timers tur med en dunk med 50 gram kulhydrat i, og så bare vand. I dag snakker vi 100 gram kulhydrat I TIMEN! Jeg forestiller mig at det er det samme som forskellen på at køre Blyfri 92 og så højoktan. Der er bare langt mere power i brændstoffet. Og som Gregers siger, hvis den ene rytter er dopet, så er de andre det nok også. Nu er Touren ikke slut, men jeg tror at Pogacar får en seriøs offdag eller to i denne uge, eller det håber jeg i hvert fald. For det vil stadig vise at han er menneskelig. Han har altid haft en etape eller to hvor han går ned, og har han ikke det i år så vil jeg mene der er noget der lugter. For godt nok er der mange penge hos UAE, men rent strategisk er de ikke der. Der har jeg langt større tiltro til Visma, der altid har været optimerende på mange punkter, men lige nu er der bare et vildt spring mellem Pogacar og Vingegaard, som jeg er sikker på også chokerer Visma. De har ikke sendt Jonas afsted hvis de ikke troede han kunne vinde, og lige nu kigger de ind i en kæmpe lussing. Og de undrer sig nok også over hvordan Jonas kan levere sine bedste tal, mens Pogacar så leverer noget der er BEDRE! Og det endda med en Giro i benene, og en okay forårskampagne.

Får vi snart en opdatering på La Marmotte?

Lidt opdatering på træningen. Fik kørt et løb torsdag, hvor jeg blev fuldstændig slagtet på en stigning. Kørte samme løb om lørdagen, og blev lidt mindre slagtet, men stadig slagtet. Endte med at køre 3 timer lørdag. I går holdt jeg hviledag, hvilket nok også var tiltrængt. Min ramme fra Elves er landet, og den er jo en anelse anderledes end den gamle ramme. De har opdateret den til 2025, og jeg tror måske jeg er en af de første der får fingrene i den. De har gjort overrøret lidt længere, hvilket også har øget reachet fra 378 mm til 393 mm. Samtidig har de gjort sadelrøret kortere, hvilket betyder at dens standover height er blevet lidt lavere. Så har den fået en threaded krankboks frem for en pressfit. Sjovt at man havde den slags krankbokse før i tiden, så skulle alle have pressfit, og nu går man tilbage. Åbenbart kan man ikke lave tolerancen skarp nok til at man kan undgå at de forskellige lejer begynder at knirke med tiden. Og den sidste ting de har opdateret er rørprofilerne, som faktisk er blevet knap så kantede, men mere afrundede. Jeg fik også sat mine CRW hjul op til tubeless, hvilket er første gang jeg gør det selv. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har gjort det før, for det var virkelig nemt at sætte op. Jeg har valgt at bruge Silcas væske, som bliver kaldt for fiberfoam, hvor der er kulfiber i der skulle være med til at lukke hullerne bedre. Jeg mangler faktisk kun styret fra Avian, som stadig ikke er sendt afsted fra Kina endnu.

Lidt sent hjem fra arbejde i går, så direkte på hjemmetræneren og køre et Zwift løb. En af mine favoritruter som er VM ruten fra 2015 i Richmond. Det VM løb hvor man ikke så Sagan før de sidste meter af løbet. Det er en flad rute og så slutter den med en led bakke de sidste 500 meter eller noget i den dur. Nå, 18 ryttere til start, og efter nogle få km var vi 13-14 ryttere i frontgruppen. Der var nogle der trådte godt igennem på udvalgte steder, men det blev lukket ned hver gang. Cirka halvvejs inde i løbet havde jeg luret at der blev trådt igennem hen til spurten, og derefter gik den så i stå. Så jeg planlagde at jeg ville sidde med, og så når den gik i stå, så ville jeg rykke igennem. Jeg skulle dog lige have et lille hul så jeg kunne komme med schwung på. Denne gang gik de dog ikke i stå, men brugte det til at angribe på. Så der blev åbnet et hul hvor en 6-7 ryttere kom afsted, og jeg blev sat i en anden gruppe. Jeg måtte køre godt igennem for at lukke hullet, men det lykkedes. Da vi nærmede os de sidste 10 km, var der en der skrev i chatten om vi danskere skulle rykke ved 10 km mærket i 1000 meter. Det fungerede bedre på skrift end i virkeligheden, men der blev da alligevel skivet et par ryttere fra. Herfra var det ned mod slutningen, hvor der var en dansker der prøvede at rykke afsted på nedkørslen, men blev hentet kort før bakken. På bakken, sad jeg bare og ventede, og ved omkring 500 meter til mål rykkede jeg igennem. Der var en der prøvede at gå med, men han kunne ikke følge min acceleration, og jeg endte med at komme alene til toppen.

Mindre setback da jeg torsdag var ude og træne. Da jeg næsten var hjemme kom der en gut kørende på cykel fra en sidevej, han så ingenting, og svingede bare ud. Jeg måtte korrigere, røg ud i græsrabatten der var våd, og så røg jeg ellers ned. Ramte jeg græsset? Niks. Ramte jeg cykelstien? Bingo. Heldigvis var det højre side jeg røg ned på, men nåede at blive godt nervøs for om der var sket noget med kravebenet. Heldigvis ikke. Men har fået 2 ret dybe hudafskrabninger på skulderen og en på underarmen. Har også fået et solidt stød på hoften, der gjorde jævnt naller i starten. Heldigvis havde jeg en tid hos osteopat allerede dagen efter, så det kunne blive løsnet godt op. I går var jeg så på hjemmetræneren, og endte med at køre et løb. Der var mig og én anden, så det var en lidt halvkedelig fornøjelse. Men på bakken på sidste omgang åbnede jeg op og fik lavet et hul på 20 sekunder, som endte med at være et lille minut inden jeg fik krydset målstregen. Så power er der nok af i stængerne.

Solid træning i går i det noget vekslende vejr. Kørte ud i tørvejr, fik lidt regn undervejs, så tørre veje, så regn igen, og så tørvejr det sidste stykke hjem. Der var okay hul igennem til stængerne, og det første interval med 5x 8 sekunder all out siddende med 52 sekunders hvile føltes okay. Det er bare en underlig følelse at skulle køre max siddende. Herefter stod den på 2x15 min AT. Jeg har sat min AT lidt konservativt på 260 watt, indtil jeg får den testet i næste uge. Kørte meget på feel i det første interval og endte på 275 watt i snit. Andet interval blev ødelagt lidt af en bil der troede den kunne komme ud, og derefter lå og sænkede min fart. Havde også et sted hvor jeg kom over et bump og min ene drikkedunk røg ud, så der måtte jeg lige vende rundt og få samlet den op. Det ødelagde flowet en anelse, men endte på 268 watt i snit. Herfra var det egentlig bare hjemad med fuld pres i pedalerne. Små 70 km og 2 timer og 10 minutter i sadlen.

Et smut forbi fyssen i går der var meget positiv på mine vegne og mobiliteten i min arm/skulder. Der blev løsnet en anelse op, og så fik jeg et par øvelser jeg skulle lave. Den ene var en lat raise og den anden var en variation af lat raise, men hvor den ligesom bliver trukket mere skråt. Jeg fik lavet lidt styrketræning da jeg kom hjem, og kunne for første gang lave en back squat med vægtstang på skuldrene. Jeg har været udfordret i at komme i positionen, og det var jeg reelt set også i går, men da jeg gik ind for 3. gang kunne jeg pludselig være i det uden at mærke smerter, og forsøgte mig med et squat. Det gik faktisk rigtig fint, så tænker at det heller ikke varer længe før jeg for alvor kan lave back squat igen. Bænkpres er stadig kun med stangen, men tænker at der skal lidt mere vægt på næste gang. Dødløft var på 50 kg i går, og det gik også ret fint. Så alt i alt går det hele i den rigtige retning.

Ellers er du velkommen til at smide den af hos mig - så skal jeg nok få skudt den af

Synes det er en fin tanke, specielt hvis alternativet er at du bare ender med at smide skidtet ud. Men hvis du er ligeglad med om du får 0,- for den eller 10.000,- så forstår jeg ikke at du ikke bare smider den ind i en cykelgruppe på Facebook som auktion. Så får du selv pengene, og kan definere hvor meget du vil give videre, hvor meget du selv vil beholde, og om de sidste knaster skal et smut til kattens værn Eller sig til ham at han kan få lov til at sælge den for dig, og i splitter i porten. Det han selv beholder er hans gave.

JEG ER TILBAGE Det var egentlig meningen at jeg ville vente til næste uge, så blev det meningen jeg ville vente til lørdag, men det endte med at jeg i går hoppede i tøjet og drønede ud på landevejen for første gang i 7 uger. SUPER underlig fornemmelse og jeg var virkelig usikker de første km af turen, indtil jeg fandt en ro. Men det var en lækker følelse at være ude på landevejen igen, og kunne se fremad. Jeg har stadig lidt gener fra kravebenet/armen, men ikke noget der generede mig når jeg bare sad, men kun når jeg kom op og stå. Jeg har en muskel eller sene eller et eller andet i venstre underarm der "sætter sig" når jeg vinkler håndleddet på en bestemt måde, som så lige skal justeres tilbage. Det kom hver gang jeg rejste mig op, så der skal jeg lige lave en modbevægelse for at få den på plads igen. Jeg kørte ud til flyvestationen fordi jeg tænkte der var begrænset med trafik derude, og dermed også mindre risiko for at ryge på røven. Da jeg kom derud kunne jeg se at der blev kørt noget enkeltstart derude, og så slog det mig at jeg faktisk havde tilmeldt mig det event. Nu var jeg derude, så jeg kunne jo lige så godt tage nummer på. Som sagt så gjort. På med nummer og så igang med at køre de 20 km. Der var 10, 20 og 30 km man kunne vælge imellem, og jeg valgte den mellemste. Jeg var omringet TT cykler og aerostrømper, mens jeg lige optimerede ved at smide den ene dunk, tage saddeltasken af og fjerne ringeklokken. Jeg droppede at kigge watt, og kørte den bare 100% på feel. Ikke så meget at fortælle andet end at 3. omgang var den der skulle mentalt passeres, og så var den hjemme. Jeg blev overhalet af 2 andre ryttere, og fik selv overhalet en del andre. Min officielle tid hed 33:25, og rækkede til en 10. plads ud af 21. Hvor mange foran mig der kørte på TT ved jeg ikke, men jeg er ret godt tilfreds med min indsats. Min splittider var også ret stabile: 8:18 8:24 8:27 8:16 Så god start tilbage på cyklen. Samtidig lader det til at min ramme fra Elves er på vej. Jeg fik billeder af den for nogle dage siden til godkendelse, og så håber jeg at den denne gang ikke sidder fast i tolden nær så længe som sidst. Jeg mangler dog også mit styr fra Avian, som ikke er blevet produceret færdigt endnu, før jeg kan få bygget cyklen op igen. Men forhåbentlig har jeg en cykel klar til lige efter sommerferien. Heldigvis har jeg et par andre at vælge imellem indtil da.

Flere producenter er faktisk gået over til torx, det er lidt irriterende. Ved også Zipp gør det med deres dele. Og New Ultimate frempinden kom netop frem på at den var ret let, og til en ret fornuftig pris. Skal du fyre den mere af, så skal du se om du kan finde en frempind fra Rotor der hed S3X. Havde en på 110 mm der vejede under 100 gram, og den havde rød faceplate så den ville passe godt til resten af cyklen.

Det kan du ikke!

Tillykke med familieforøgelsen

Udfordringen med Storck'en og dækbredde, kan muligvis være at det er så gammel en konstruktion nu, at du måske er begrænset til max 25 mm dæk. Jeg kan huske min gamle Orca fra 2010, der måtte udskiftes fordi der ikke var fysisk plads til de nye "brede" hjul fra Zipp. De var dengang med en ekstern bredde på lige over 25 mm. Men tænker den nye frempind gør underværker, og 110 mm er jo ikke ligefrem kort heller. På langt de fleste nye cykler er det jo nærmest langt

Nå, der er blevet trænet. I går valgte jeg at rykke hjemmetræneren udenfor og ramme lidt skygge. Det var lidt optimistisk for er du gal det blev varmt. Men tænkte det var bedre end at sidde i kælderen og svede. Kørte et løb, 4 omgange på den korte Innsbruckring, som passer mig ret fint. Vi startede 14 ryttere, og halvvejs inde var vi ca. 7 i frontgruppen. Opad bakken og ved foden var vi 9 ryttere - der var et par stykker der var kørt op på nedkørslen. Anden omgang, og der var vi 5 der kørte afsted på bakken og fik et godt hul. På 3. omgang hang jeg lige med, men kræfterne var ved at løbe op. Sidste omgang og der blev trykket til, og jeg havde bare ikke mere at køre med. Lod de andre køre afsted, og så trillede jeg faktisk bare i mål derfra - helt smadret. Men det var fedt at blive presset igen. Endte med lige at køre efterfølgende også og endte på 2 timer. Her til morgen tog jeg en gang styrketræning. Det gik rigtig fint, og det handler for mig om at få sikkerheden tilbage i mine positioner.