Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,466
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    84

Posts posted by Kermit

  1. Jeg startede tirsdag aften, og blev færdig lørdag aften. Så det er vel 5 dages penge jeg har skruet på den. Men det er så også første gang, og jeg har virkelig taget mig god tid - noget som normalt ikke er min stærke side. Hvis det er Shimano skal man bruge et bestemt værktøj til selve kranken, og så ellers bare en krankboks aftrækker. SRAM skal man bare bruge en krankboks aftrækker og så ellers unbrakonøgler, skruetrækkere, kabeltænger etc. Jeg synes egentlig ikke det var så svært. Jeg er sådan en ti-tommelfinger type, så hvis jeg kan finde ud af det kan alle sgu.

    Jeg havde den lige på vægten her i morges, og der blev den hurtigt vejet til 7,8 kg. Sgu ikke helt tosset.

    I dag skulle den så ud og stå sin store prøve. Og dommen er klar: SRAM er lige noget for mig! Det er bare en lækker måde at skifte gear på, og skiftene er bare rigtig kontante. Derudover er den jo med kompaktkrank hvilket jeg ellers var lidt skeptisk over, men det er blevet gjort til skamme. Der var ingen problemer med at holde tempo, og fordi den store klinge er mindre, benytter man kransen mere på midten og dermed får man en mere lige kædeføring.

    Turen gik igennem Langstrup, og Fredensborg til Sørup bakken. Herfra ud til Endrup hvor der godt nok var meget vind! Så fortsatte jeg lige ud ved Jonstrup i stedet for HCM's tur hvor de drejer ned langs Esrum. Så igennem Tikøb og ud til Grisebakken og Frederiksværksvej. Så kørte jeg en lidt anden vej ud af Esrum og ud til Gillelejevej og op igennem Firhøj ud til Strandvejen. Herfra hele vejen til Helsingør og op af Ørebakken, og ud til Strandvejen. Det var også ca. heromkring at jeg fandt ud af at jeg ikke havde fået strammet saddelpinden nok, for jeg synes ikke jeg sad særlig godt. Viste sig at saddelpinden var sunket så meget som ca. 5 cm, så jeg vendte næsen hjemad.

    I alt blev det til en tur på omkring de 70 km, med et ok snit, og en god puls. Og ikke mindst fantastisk at køre med den nye gruppe!

    20090208tur.png

    20090208kort.png

    Fremtidsplanerne burde meget gerne være en tur med HCM på tirsdag og så en tur med CCH på torsdag, og så er jeg ved at være på vej til noget ferie.

  2. Så kom der en forklaring på hvorfor min cykel var ribbet for ting:

    P1010261.jpg

    P1010264.jpg

    P1010260.jpg

    P1010271.jpg

    P1010262.jpg

    Keramiske lejer i bagskifter og krankboks

    P1010269.jpg

    P1010266.jpg

    I mandags var jeg nede og hente en SRAM Red gruppe - dog med en Force kassette som så ikke larmer så meget som Red'en. Jeg har selv pillet alle Shimano delene af cyklen, og sat den nye gruppe på. Jeg startede på projektet i tirsdags hvor alt blev pillet af cyklen. Dagen efter gik jeg så så småt i gang med at sætte de nye dele på, og siden da har jeg brugt 4-5 timer hver aften på at tilpasse kabler, sikre mig at alt var skruet rigtigt på, indstille forskifter, bagskifter, skiftegreb, justere bremser osv. Med andre ord har jeg nu fået et bedre indblik i hvordan en cykel er skruet sammen :laugh:

    Det har taget lang tid, men det har været det hele værd. Og så synes jeg absolut det klæder cyklen :w00t:

  3. Lyder som en god tur du havde. Har tænkt over hvorfra den grafik over puls mm. stamemr fra? En bestemt cykelcomputer eller lign? Det ser nemlig meget nyttigt ud, så ville gerne vide det. :)

    Hej Kuota4life - jeg bruger en Garmin Edge 305 cykelcomputer, og så det program der hedder Ascent som dog kun fås til Mac så vidt jeg er orienteret.

  4. Jeg har haft min cykel på værkstedet weekenden over, så jeg måtte ty til at løbe en tur i søndags. Jeg har ikke løbet i et år eller noget i den dur, og min maskulinitet satte ikke en stopper for dette. Det betød at jeg løb 6 km med 11,4 km/t hvilket faktisk ikke er helt tosset. Det er tilgengæld det faktum at jeg lige siden har haft mega ondt i mine lår. Virkelig ømme muskler. Dum idé!

    I går var jeg så ude på cyklen hvor jeg cyklede hjem fra arbejde. Der var ikke rigtig nogen dagsorden andet end jeg ville se hvordan benene tog det, og hvordan konditionen tog det. Jeg tog derfor den sædvanlige tur ud gennem Lyngby, over Geels bakke og Holte bakken. Videre af Kongevejen hele vejen til Hillerød, og så op mod Nøddebo. Igennem Gribskov, op af Grisebakken, og så igennem Danstrup hjem.

    Alt i alt blev det en tur på 56,1 km med 31,3 km/t i snit, hvilket egentlig er godkendt.

    20092807tur.png

    20092807kort.png

  5. Efter en stille weekend med noget Tour de France på fjerneren, var det endelig tid til at komme ud på landevejen med cyklen. Jeg tog derfor en anelse tidligere fri fra arbejde, sådan ca. 2 timer tidligere end normalt.

    Jeg tog en lille omvej ud til Kongevejen for at slippe for brostenshelvedet på Lyngby Hovedgade. Herfra gik den over Geels bakke og Holte bakken. Dem der har været ude og cykle i dag, kan skrive under på at vinden er kraftigere end man umiddelbart lige tror. Så vidt jeg kunne se på DMI i dag så stod den på en gns vind på 8-9 m/s, og vindstød oppe omkring 15 m/s. Og den vind kom meget forfra på det første stykke, inden jeg drejede op igennem Rude Skov.

    Herfra kørte jeg igennem Høsterkøb og ned af Åsebakken, for det var her min store plan for dagen skulle være. Kraftigt inspireret af Maxpowers sindsyge træning på Geels bakke, fandt jeg på at jeg ville gøre nogenlunde det samme, bare på Sjælsø bakken og Åsebakken. Så jeg kørte helt ned i bunden, og så ellers op. Det gjorde jeg så åbenbart 11 gange, og de sidste mange gange var det virkelig sindsygt hårdt. Alle gangene var på lille klinge. Eneste ulempe ved denne rute var at jeg skulle passere vejen og ofte måtte komme helt ned i fart for at time det med bilerne. Men 11 gange kom jeg da op.

    Efter sidste omgang kørte jeg tilbage igennem Høsterkøb, og ud på Kongevejen igen mod Hørsholm. Jeg tog så Folehaven bagfra, og kørte ned til Rungsted havn, hvor jeg så kørte op af Bolbrovej, og af Kongevejen hjem til Nivå.

    Alt i alt blev det til en kort tur på 51,3 km med 712 højdemetre, og et snit på 27,5 km/t.

    20092107tur.png

    Alt taget i betragtning med at der blev kørt op af bakken så mange gange, og at jeg generelt havde mod/sidevind hele vejen hjem, så passer snittet mig egentlig ganske godt. Derudover tror jeg at min cykel skal et smut forbi en mekaniker, for forenden er MEGET løs, hvilket ikke er særlig behageligt når man skal lave et 180 graders sving på en meget lille venderadius, efter man har bremset ned fra 45 km/t til 8 km/t på 50 meter.

    For dem der rigtig vil nørde, så kan jeg fortælle at min VAM på den hurtigste tur op af bakken var på 1218 m/t. Det er altså på en stigning der er 800 meter lang. Contador kørte op af Verbier i søndags med 1852 m/t. Ser jeg det på hele det forløb hvor jeg kørte op af bakken 11 gange, så var min VAM på 611 m/t. Alle rygter om at jeg skulle være dopet, kan hermed afvises :laugh:

  6. Du skal ikke køre med hold 3, men hold 2 da det andet svarer til HCM's formiddagshold. Du er pt. i bedre form end jeg er, og jeg kører med hold 2. Det foregår i forholdsvis roligt tempo, og der er mange flere med så du kan bare springe føringerne over.

  7. Tirsdag kom jeg til træning med HCM drengene. Første interval blev kørt allerede fra starten af, da en byge trak ind over Nivå lige i det jeg var kommet ud på Kongevejen. Den fik derfor godt gas så jeg kunne komme syd om. Da jeg nåede Kokkedal var det værste overstået, men man kunne godt mærke at man var blevet våd.

    Ved opsamlingen var vi 5 stykker, og ikke engang lidt venteri resulterede i flere. På vej ud af byen stødte der en ekstra til, så vi i alt var 6 der kørte afsted. For en gangs skyld blev tonseriet gemt lidt af vejen, og der blev kørt forholdsvis normal paradekørsel med føringer på 1-1,5 km af gangen. Det er altså noget hyggeligere end når der er nogle der går i front og trækker i 10 km.

    Første udfordring kom ved Sørup bakken. Jeg kørte forholdsvis tidligt som 2. person i rækken, og da jeg nåede toppen og kiggede mig bagom havde jeg et giga hul. Jeg satte tempo på det lidt flade stykke ud mod slottet, og vendte mig om igen. Det lod bare til at der ikke var nogen andre der kørte :sneaky2: Til gengæld lagde jeg mærke til at når jeg lagde kræfter i mit tråd, så smuttede baghjulet på de regnvåde veje. Ikke særlig rart.

    Efter et hurtigt pitstop til Gregers ved tanken, gik den ellers ud mod Endrup bakken. Igen lå jeg i 2. position da vi ramte bakken, og lige da den begyndte gik ham i front lidt død. Så jeg trak ud og begyndte at sætte et højt tempo. Tror faktisk jeg på et tidspunkt lå med 35 km/t op af bakken. Da der ikke kom nogle angreb da vi så småt nærmede os de sidste 100-150 meter, prøvede jeg selv med et angreb, men benene var desværre ikke til det, og jeg tror det var Gregers der gik forbi mig lige inden svinget. Godt kørt i øvrigt!

    Ræseriet på bakken havde åbenbart betydet at vi havde smidt Jan, som valgte at køre igennem Danstrup allerede derfra. Langs Esrum var der ikke tid til at slappe af da et dampbarn satte tempo på, og en anden tog over inden vi kom ud til Harreshøjvej. Her gik jeg i front, og tog en ganske pæn føring. På nuværende tidspunkt var man efterhånden så gennemblødt at det også var begyndt at gå ud over fødderne. Utroligt så meget vand der kan ligge på vejen.

    Gregers tog en god føring ind til Tikøb, inden Lars tog over, og derefter tog jeg min sidste føring for dagen da jeg trak fra vi drejede af Hornbækvejen hele vejen til Helsingør Kongevej. Tror jeg talte det til ca. 4-5 km med et godt og grundigt tempo.

    Ved Humlebækspurten blev der åbenbart langt udefra. Jeg accelerede for lige at komme op i fart, og selvom vi ikke fik ham hentet med det samme, så gav han lidt op, men lå konstant ca. 15 meter foran os andre med mig i front. Da der manglede ca. 300 meter af spurten, lagde jeg mærke til at han skiftede et gear op, og inden han havde rejst sig for at spurte igen, var jeg allerede oppe og træde og fik meget hurtigt lukket hullet. Gregers kom blæsende forbi mig sammen med en anden, og de kom først ned til svinget. Jeg troede lige at jeg skulle snuppe den, men blev lidt for kylling i svinget da jeg frygtede at de våde veje ville få mig til at skvatte. Men en solid 2. plads blev det da til.

    Herfra trillede vi stille af strandvejen, inden Gregers og jeg sagde farvel ved Nivå havn.

    Alt i alt blev det til en tur på 69 km med 32,8 km/t.

    20091407tur.png

    20091407kort.png

    I dag står den forhåbentlig på træning med CCH. Jeg blev dog lidt lang i ansigtet da jeg i morges kom ind til et punkteret bagdæk, og kun havde én slange at gøre godt med, men den fikser jeg!

  8. I går hjalp jeg mine forældre med at flytte, og det gik fra 2. sal ned i en flyttevogn, og så op på 1. sal. Det tog ca. 2 timer, men når man som jeg ikke er vant til at styrketræne, så kan det i hvert fald godt mærkes i både arme og ben i dag. Nu må vi se hvordan træningen med HCM går her om et par timer, men for hulen hvor føler jeg mig tung :blush:

  9. Ja, det gik nemlig rigtig godt med knæet.

    Jeg var tidligt afsted, allerede lidt i 8, og så ellers bare derudaf. Varme var der ikke meget af, så det var med løse ærmer og knæ. Turen gik i første omgang mod Vejenbrød, så jeg fik Vejenbrød bakken fra morgenstunden af. Herfra drejede jeg så ind mod Kongevejen, og tog den bakke hele vejen til Hørsholm. Ved Hørsholm kørte jeg ned til Strandvejen, og kørte så op af Folehaven. Det gik faktisk rigtig fint, og jeg fik accelereret godt op af de første bakker, og hev den op af den sidste.

    Herfra kørte jeg så over mod Sjælsø bakkerne, og tog den helt nede fra bunden, og også op af Åsebakken. Herfra kørte jeg ned af Sandbjergbakken, og så op igen ved motorvejen. Det er en sær strækning fordi cykelstien er så ujævn, og når man så når det sted hvor den stiger, så stiger den også godt!

    Næste mål var Slotsbakken, så den gik af små landeveje inden jeg ramte Søllerød. Det blev til en acceleration op af selve bakken, og så efter en lille detour, var jeg ude på Skodsborgvej som jeg tog ned til Strandvejen ved Skodsborg. Det gav mig mulighed for lige at snuppe knoldene, inden jeg kunne sætte næsen mod Klampenborg bakken. Her synes jeg også at jeg fløj op, og holdt et godt tempo efter accelerationen. Jeg drejede til højre og tog den op mod Fortunen(tror jeg det hedder). Efter lidt trilleri, valgte jeg at køre igennem Lyngby og ud mod Kongevejen. Geels bakke i medvind er absolut ikke slem. Men jeg stod og ventede ved lyskrydset lige inden, og der kom så 2 mænd kørende på hver deres racercykel. I kender typen; lidt for meget mave, lidt for gammelt tøj, men der er Tour de France i fjernsynet, så de var ude på deres årlige cykeltur. Da de holdt ved krydset og egentlig havde retning mod Geels, sagde den ene til den anden "Stig, vi kan også bare fortsætte lige ud her" - på den måde bliver man sgu aldrig en cykelrytter :laugh:

    Holte bakken var egentlig heller ikke så slem, men da jeg nåede toppen ville jeg lige tage hjelmen af fordi mit hår stak op igennem lufthullerne. Da jeg så skulle lukke den igen, fandt jeg ud af at det var ret så besværligt med én hånd. Så jeg måtte lige holde ind. Der blev jeg så overhalet af en HCM rytter, og efter mit korte pitstop, valgte jeg at sætte efter ham. Han havde faktisk ok fart på, så det var ikke fordi jeg hentede supermeget, men hver gang det gik en smule opad hentede jeg kraftigt ind på ham. Ved lyskrydset i Birkerød holdt han for rødt, så der fik jeg kontakt igen. På nedkørslen gik jeg i front, og da det begyndte at gå opad satte jeg tempo på. Han holdt hjul, men da den sidste del af bakken kom op mod kirken og tanken, lavede jeg et ryk. Her kunne han følge med, men da jeg lavede endnu et ryk fik jeg slået hullet, og kom komfortabelt op på toppen. Her tog jeg det lidt stille og roligt, og ventede på at HCM rytteren kom op igen. Det gjorde han så ved krydset ved Allerød.

    Vi kom i snak mens vi fortsatte af Kongevejen, og han hadve åbenbart haft brækket kravebenet, og havde derfor svært ved at hive igennem på stigningerne, og det var en af hans første ture siden det var sket. Han fortalte dog også at han havde kørt siden han var 9 år gammel, så det var derfor han absolut ikke havde noget problem med at holde tempo.

    Vi kørte ned af Stumpedyssevej, og så igennem Fredtofte for at ende ved Hørsholm Kongevej, hvor jeg så trillede hjem fra.

    Alt i alt blev det til en tur på 93 km med 30,4 km/t i snit. Det er faktisk ganske ok, taget i betragtning af at jeg har været inaktiv siden sidste søndag.

    20091207tur.png

    20091207kort.png

    Derudover er jeg begyndt at være meget obs på min kommende gruppe. De fleste udenlandske forhandlere er begyndt at have delene, så det kan ikke vare længe før de danske butikker får priser på den. Og så skal jeg jo også bestemme mig for hvilke kabler der skal på. Nokon ser godt nok blærede ud, men er også dyre.

    parleebars.jpg

    Og så håber jeg på at jeg i morgen kan nå at køre med HCM drengene.

  10. Alle fibre i min krop skriger efter at komme ud og blive brugt efter min cykeltur i søndags. Da jeg var ude i søndags fik jeg så ondt i knæet, at jeg mere eller mindre kørte hjem med højre benet, og har været nervøs for at bruge det igen, så har holdt det i ro siden den tur. Det betyder at jeg nu er ved at eksplodere af energi, og jeg glæder mig meget til en tur i morgen!

  11. Mit ruteforslag kan sagtens lade sig gøre, dog er der en udfordring med "dårlig" cykelsti, men det er jo en del af gamet.

    Jeg kan ikke onsdag, og da jeg var ude i dag gjorde mit venstre knæ vrøvl, så tag i bare Tyren i denne omgang, og så kan vi altid tage Sandbjergruten en anden dag.

  12. Ja, Stelvio er altså et fantastisk bjerg, og jeg håber virkelig at alt flasker sig så jeg får mulighed for at køre på det. Simpelthen så flot!

    Dagens træning var en variation af min sædvanlige rute hjem fra arbejde. Tiden var knap i dag, så jeg lagde nogle intervaller ind for at maxe ud.

    Første interval gik op af Geels bakke, og ned igen, og så ind og snuppe Slotsbakken. Det var lidt hårdere end jeg havde regnet med, men der var god fart op af begge bakker, selvom Slotsbakken trak de sidste tænder ud.

    20090207interval1.png

    Herfra kørte jeg mod Vedbæk, og igennem Trørød. Så næste interval var ved Sandbjergbakken, og jeg startede intervallet lige inden første sving, og så fik den ellers bare gas. Det er en utrolig hård stigning selvom den ikke er konstant, så er der som oftest vind, og det sidste stykke stiger det støt og med dårlig asfalt.

    20090207interval2.png

    Næste interval var ved Folehaven kørt baglæns, således at jeg startede inde ved kirken og stoppede ude ved strandvejen. Det er nemt at få god fart på cyklen, fordi hele stykket falder en smule.

    20090207interval3.png

    På Strandvejen havde jeg tænkt mig at køre nogle spurt intervaller, hvor jeg skulle køre mig helt ud, og så ellers falde ned til ca. 70% af maxpulsen, og så gøre det én gang til. Det tog mig dog lidt tid at komme igang med første del, da jeg havde et par ryttere liggende ca. 200 meter foran mig, og med vores hastighed ville jeg ramle ind i dem i spurten. Da de var passeret tog jeg derfor første spurt. Herefter ned igen med pulsen, men da jeg skulle til at gøre klar til 2. omgang, blev jeg overhalet af en gruppe bagfra. IIIHHHH!!! Nå, jeg lod dem køre forbi så jeg kunne lave spurten, men da jeg så åbnede op fik jeg lukket hullet super hurtigt igen. Jeg valgte derfor at droppe min plan, og i stedet prøve at følge dem på lidt afstand. Der var dog 2 eller 3 ryttere der faldt fra langs Nivå bugten, og hver gang skulle jeg så køre op til frontgruppen. Det giver vel også lidt? I øvrigt tror jeg at én af rytterne var Brian Holm, dog uden at være sikker for burde han ikke være i Frankrig?

    Herfra kørte jeg lidt raskt til op af Lave Skov bakken, og igennem Dageløkke hjem.

    Alt i alt en tur på små 44 km med under 30 km/t i snit. Passede mig egentlig fint med de mange intervaller. Hører ellers til sjældenhederne at jeg rent faktisk kommer ned i puls igen efter hvert interval, men denne gang lykkedes det.

    20090207tur.png

    20090207kort.png

  13. Dagens træning var i CC Hillerd regi, hvilket godt nok er noget tid siden sidst. Jeg kørte den klassiske vej af Kongevejen til Hillerød, og den svage vind gjorde at der ikke var nogen problemer der. Da jeg nåede Hillerød stod der allerede mange mennesker, men det lykkedes mig da at finde hold 2, som i dagens anledning kun ville køre 65 km, til gengæld på en rute som tog dem forbi Nivå. Fint, for så kunne jeg måske springe på HCM's tonsertur på Strandvejen og køre Folehaven med dem.

    Da vi så kørte afsted ramlede vi sammen med hold 1, og det betød at jeg drejede til højre i stedet for venstre da der skulle deles op, så jeg havde en vild jagt igennem Hillerød for at nå op til gruppen igen.

    Da det var noget ukendt territorie vi har været ude i i dag, så kan jeg desværre ikke huske så meget. Men vi kørte i hvert fald mod Arresø, hvor vi holdt et godt tempo, og lavede paradekørsel. Det var nu rigtig hyggeligt, og selvom vi lå med 33 km/t var der tid til snak med sidemanden, som åbenbart skal køre Sjælland på Tværs på søndag, og derefter skal han ned og køre op af Mont Ventoux et par dage inden Tour feltet kigger forbi. God stil!!

    Da vi nåede Annisse skulle der køres et interval der ville ende i en bakkespurt op mod Skærød. Jeg fik taget en enkelt føring op af den første lille bakke, hvilket betød at jeg allerede der havde slået et hul på 10 meters penge. Ikke tosset. Benene var med mig i dag! Jeg lod et par andre komme til med føringerne, og kort inden selve bakken startede, kørte jeg mig i front og trak. Lige pludselig hører jeg så nede bagfra "Til højre", og det er selvfølgelig 5 meter EFTER jeg er kørt forbi vejen. Så u-vending, og køre sig op til feltet igen. Da bakken tog lidt mere fat, havde jeg ikke problemer med at køre op, men det var med det yderste og pulsmåleren sagde da også 98% af maxpulsen da jeg kørte mig op til de 3 sidste i front. Men da var det for sent, kræfterne var brugt op, og den sidste sprint op mod "målet" var en fuser for der var ikke flere kræfter. Havde jeg kendt vejen havde jeg kørt dem bagud, så gode ben som jeg havde i dag. ØV! Men efterfølgende snakkede jeg med Gjerlev, og han fortalte at det var på den bakke at opløbsstrækningen er til sidste afdeling af Sommercuppen. Med andre ord: Jeg har planer om at vinde sidste afdeling af Sommercuppen, for med den bakke har jeg en fordel!

    Herfra gik den indover landet igen, og jeg havde absolut INGEN anelse om hvor vi var i verden. Det hjalp dog da vi ramte Gadevang, for så vidste jeg at vi i det mindste ikke var særlig langt fra Nødebo. Vi kørte faktisk igennem Nødebo, og igennem Karlebo, over Gunderød bakken, og ud til Stumpedyssevej. Her kørte jeg fra, og kørte mod Hørsholm for at se om jeg alligevel kunne ramme HCM, på trods af at jeg kom en lidt forkert vej fra.

    Jeg kørte ned langs Isterødvejen, og igennem Folehaven for at komme ud til Strandvejen. Mens jeg kørte i Folehaven kunne jeg mærke de første dryp, som tog til jo mere jeg nærmede mig Strandvejen. Fra Strandvejen kørte jeg så mod Nivå, og det var først en km's penge før havnen at jeg så 3 mand i HCM tøj køre den anden vej, men da havde jeg besluttet mig for at køre hjem. Dels fordi det regnede, og dels fordi det var Jan der lå og trak, og dermed kan det vidst ikke have været en særlig stærk gruppe der er kørt der.

    Jeg lavede en smule tempokørsel på det flade stykke før Mikkelborg, og så ellers afrulning igennem Nivå.

    I alt blev det til små 102 km's kørsel med 32,1 km/t. Sgu meget godt klaret taget i betragtning af at min puls lå på 76% af max, så der kunne godt have kørt 4% hurtigere :laugh:

    30062009tur.png

    30062009kort.png

    Og så er der pre-booket hus til næste år i Toscana. Jeg glæder mig som et lille barn. Vi har også snakket om at vi tager et par ekstra dage når vi kører hjem, så vi ikke kun har en uge dernede. Det betyder at vi har snakket om at udforske norditalien lidt, og jeg har allerede fået luret mig til at jeg skal op af mit absolutte yndlingspas, Stelvio! 24 km med 7,4%

    stelvio6.jpg

  14. Da jeg læste dit indlæg blev jeg selv helt sur. Det er bare typisk de klaphatte fra hold 1 der ikke har fattet en SKID! Hvis de vil kører tons, så kan de sgu da bare køre en tur med sig selv. Og specielt hvis man så kører med et langsommere hold der i forvejen har meldt ud at der bliver kørt spurter, for på den måde at give variation. Jeg ville næsten ønske at jeg havde været med, med gode ben, så vi kunne have sprængt det hele i Folehaven. Lave en Armstrong og kigge dem i øjnene, og så ellers bare køre væk!

    Jeg lurer lidt på at deltage i træningen på søndag, specielt hvis du selv dukker op. Så kan man jo håbe at der skal køres på samme måde igen, og så må der bare være nogen der skælder de andre ud, specielt når de siger det går ud over snittet. Pader! Men godt du satte dem på plads til sidst!

  15. Først og fremmest den bedste historie i dag: Det lader til at det værste af min allergi er ved at være overstået :w00t: I dag har jeg ikke haft de store problemer, på trods af at jeg spiste brunch i en have.

    Efter brunchen valgte jeg at tage en cykeltur i det fantastisk dejlige sommervejr. Det skulle samtidig være en prøve på hvordan mit helbred tager det. Så kl. 14.40, trillede jeg ud i en bagende sol og 25 grader, og kørte fra Snekkersten ind mod Helsingør, hvor jeg efter en lille fejlkørsel fandt frem til Ørebakken. En fantastisk bakke som stiger jævnt, men ca. 5,5% i snit og så snor den sig en smule. FANTASTISK!

    Herfra kørte jeg mod Esrum igennem Horserød hvor jeg lige lagde et interval ind. 5 minutter med godt tempo. Det blev til 3 km med et pulssnit på små 170 slag, eller ca. 88-90% af maxpulsen. Det fede var at jeg kunne holde niveauet forholdsvis lige.

    20092806interval1.png

    Herfra kørte jeg op af Frederiksværksvej bakken og så af Gillelejevej igennem Gribskov. Da jeg nåede Nødebo, kørte jeg mod Fredensborg og derefter mod Karlebo. Da jeg nåede Karlebo valgte jeg at køre igennem Gunderød og ud til Stumpedyssevej, hvor jeg fulgte Isterødvejen ned til Sjælsø. Ved foden af bakken startede jeg mit 2. interval, og havde en ACK rytter at køre efter. Han blev hurtigt hentet i accelerationen, og passeret uden problemer. Jeg holdt tempoet ved nedkørslen, og kørte ned til Sjælsø for at tage bakken helt fra bunden. Da jeg så endelig nåede bakken skulle den tages stående, og for hulen hvor var det hårdt. Herfra var det over og tage Åsebakken. Den trak virkelig tænder ud! Halvvejs oppe af bakken var lungerne da også ved at trænge ud af kroppen. Men det var et ualmindelig godt interval, hvor der blev kørt helt ud til grænsen.

    20092806interval2.png

    Igennem Høsterkøb, og så tog jeg bakkerne igennem Rude Skov. Næste store udfordring var Geels bakke fra den side jeg aldrig tager, og et gik uden de store problemer. Herfra kørte jeg efter Slotsbakken, som også blev taget uden de store problemer, måske fordi jeg valgte et lidt let gear. Efter et hurtigt pitstop på kirkegården hvor der skulle fyldes vand i den ene dunk. Jeg kørte mod Vedbæk, og tog en lille afstikker et sted jeg aldrig har været før, men endte ude på Strandvejen, hvor jeg så kørte op mod Sandbjergbakken. Også her gik det strygende godt, på trods af at jeg tabte den ene dunk til at starte med.

    Så kørte jeg til Hørsholm, og snuppede Folehaven, og derfra var det bare af Strandvejen hjem med noget godt tempo.

    Alt i alt blev det til en god tur på små 93 km, med 30,7 km/t, hvilket jeg absolut synes er godkendt efter en lang periode uden reel kørsel. Og for satan hvor var det rart at komme ud i dag. Pulsen blev lidt højere end normalt, men det passer mig også ok.

    20092806tur.png

    20092806kort.png

    Det vigtigste var at min krop reagerede rigtig godt, hvilket tyder på at min allergi er på vej tilbage i år. Nu skal der igen trædes igennem, så formen er klar til midten af august hvor der igen skal køres Sommercup. Det er helt vildt fedt igen at være klar.

  16. Gregers - Jeg får i forvejen astma medicin til at udvide lungernes kapacitet når pollen er i luften. Men det er bare ikke altid nok, og desværre er det generelt i hele hovedet det klør og er ubehageligt. Jeg tager nogle forskellige medikamenter som hjælper lidt, men de er samtidig sløvende. Heldigvis er det jo forhåbentlig kun en kort periode jeg skal gennemleve det her :smile:

    Jóhann - Det er lige præcis den følelse man har. Ugidelighed, men det er der jo intet der hedder :laugh:

    I går havde jeg fået taget mig sammen til en tur i den bagende hede, også mest fordi jeg er ved at gå amok over inaktivitet, specielt fordi jeg på arbejdet i øjeblikket sidder og laver budgetter for 2. halvår af 2009 :mad: Det er ikke særlig underholdende.

    Da jeg havde fået iført mig cykeldresset og kom ud af centret slog det mig at jeg ikke har kørt i sådan en varme i MEGET lang tid. FØJ! Det var helt så varmen blæste ind i hovedet da jeg bare kom udenfor. Nå, men op på cyklen og afsted. Jeg havde planlagt den store tur over Geels Bakke, Holte Bakken, videre til Hillerød, igennem Fredensborg via Sørup bakken, op af Endrup bakken, ned og tage Frederikværksvej bakken ved Esrum, og så ellers en tur ud på CK Kronborgs Sommercup rute, og hjem via Tikøb. Alt i alt en hård tur med masser af bakker.

    Men det var som om det ikke helt rullede for mig i går. Jeg ved ikke om det var allergien, varmen, modvinden eller faktummet at jeg ikke har kørt i en uge, der gjorde at det bare var usædvanlig hårdt. Det kan også bare have været en kombination af alle ting, for det var godt nok ubehageligt. Jeg lå flere gange over 80% af maxpulsen, hvilket jeg alligevel synes er ret højt til sådan en tur.

    Da jeg nåede Kirkelte og skulle rundt i rundkørslen mistede jeg fuldstændig grebet med forhjulet. Heldigvis fik jeg på mystisk vis rettet det op, ellers havde jeg ligget flad som en pandekage midt ude på vejbanen. Da jeg kom over, viste det sig at forhjulet var punkteret. Så meget for ekstra punkteringsresistens ved Continental GP4000s dækkene! I øvrigt har jeg intet at udsætte på de dæk! De ruller bare lækkert. Da jeg fik pillet dækket af kunne jeg mærke spidsen af en flintesten der havde boret sig så meget ind at man ikke umiddelbart kunne se den fra ydersiden før jeg begyndte at rokke i dækket. I med en ny slange, og så ellers afsted, men pausen havde gjort at jeg var blevet godt tung i benene. Så efter en lille afstikker vendte jeg næsen hjemad, for cyklen trængte faktisk til en lettere overhaling med noget vand og sæbe.

    Igennem Grønholt kørte jeg lidt igennem, og ved bakken op mod Nivå blev jeg overhalet af en rytter fra HCM jeg ikke umiddelbart kendte. Han kom forbi på nedkørslen, men jeg hentede kraftigt ind på ham allerede ved starten af bakken, og jeg gik forbi ham uden problemer. Han hang lidt på, men så skruede jeg ekstra op for tempoet, og så faldt han fra.

    Så alt i alt blev det bare til en tur på 36,3 km med 30,7 km/t.

    20092406tur.png

    20092406kort.png

    Forhåbentlig kan jeg komme ud igen fredag på en lidt længere tur.

  17. Selvom i dag har budt på ideelt cykelvejr, så har jeg siddet indenfor hele dagen. Min allergi har taget fat, og selvom jeg godt kunne have cyklet i dag, så har jeg valgt at holde en kort pause, mens allergien aftager. Jeg fik en kraftig reaktion efter løbet i torsdags, hvor hele mit hovede kløede, så ingen grund til at udfordre skæbnen. Jeg tager dog nok et par ture, for hele tiden at se hvordan kroppen reagerer.

    Men ellers går tiden med at forberede sommerferien næste år. Umiddelbart lader det til at vi skal til Toscana :w00t: