Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,437
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    81

Posts posted by Kermit

  1. Nå, men Jóhann, ham C-rytteren, er sgu blevet syg. Så nu kan vi bare tage en tur sammen hvis du er frisk. Hvis vi kommer ud sammen, kan vi måske skubbe lidt til hinandens form, så hvis du kan møde op omkring 09.30 ved rundkørslen, så lad os da køre en tur. Behøver ikke være med 90% af max pulsen, men måske et par enkelte ture op af bakker, og nogle korte intervaller.

  2. I går havde jeg igen allieret mig med cyklen da turen hjem fra arbejde skulle overståes. Jeg havde dog ikke min taske med denne dag, men til gengæld var lommerne i min cykeltrøje fyldt godt op med forskellige ting der er nødvendige når man skal have det vigtigste med hjem fra arbejde som f.eks. pung, mobiltelefon, briller etc. Turen gik af Kongevejen og lige op i den famøse modvind som bare ikke er sjov. Den føles godt nok massiv. Geels bakke blev taget med lungerne hængende ud af munden da jeg nåede toppen. Dejligt med en nedkørsel, og så et smut ind forbi Søllerød Slotsbakke som dog blev taget stående hele vejen op, ligesom Geels bakke, men så var jeg godt nok også træt da jeg nåede toppen på denne lille perle.

    Op af bakken mod Rude Skov gik det faktisk uden de store problemer. Ingen accelerationer, men bare siddende i et ok tempo. Jeg valgte at fortsætte lige ud i stedet for at køre igennem Rude Skov. Derfor kørte jeg igennem Birkerød, og drejede af mod Hørsholm. Herfra fik jeg taget Åsebakken, igen stående, men denne gang med noget vind i ryggen. Vinden gjorde faktisk kun at jeg kunne holde et højere tempo, for kræfterne var små da jeg nåede toppen. Herfra kørte jeg af Kongevejen mod Folehaven. Da jeg drejede ind mod kirken, spottede jeg 2 ryttere et pænt stykke længere fremme der havde god fart på. Derfor blev der lige trådt lidt ekstra igennem. Jeg nåede dem ikke på den første stejle bakke, men hentede meget ind på dem. Ved næste bakke var jeg på hjul, men der virkede det som om de gik lidt i stå, så jeg valgte hurtigt at køre udenom på nedkørslen.

    De kom begge forholdsvis hurtig på hjul af mig, og ved den sidste bakke ud mod strandvejen trådte jeg nogenlunde kraftigt an, og fik lavet et lille hul. Det lod til at en af dem nærmede sig igen kort før bakken stoppede, men han visnede og faldt bagud, mens jeg kørte videre. Desværre kørte de begge mod Vedbæk hvor jeg kørte mod Nivå.

    Ude på Strandvejen var modvinden brutal, og det var svært at holde den kørende. Det lykkedes dog med nød og næppe at få cyklen over Lave Skov bakken, og hjem gennem Dageløkke.

    40,1 km med lige under 300 højdemetre, og et snit på 27,1 km/t. I modvind er det sgu ok, synes jeg selv, men det skal jeg jo synes :laugh:

    20091903tur.png

    20091903kort.png

  3. Det ser da ud til at det var en ganske ok tur du alligevel var ude på. Man skal jo som sagt starte i det små, og så langsomt få oparbejdet formen, så det er nu nok en meget fornuftig indgangsvinkel du har til tingene der.

  4. Dagens træning bestod i en tur hjem fra arbejde. Rimlig simpelt, men med modvind mere eller mindre hele vejen. Turen gik over Geels bakker, igennem Rude Skov, Folehaven, Strandvejen op over Lave Skov bakken, og hjem igennem Dageløkke.

    I alt blev det til 32,1 km med små 28 km/t. Ok klaret når det var i modvind, og med en ganske tung taske på ryggen.

    20091803tur.png

    Så har jeg i øvrigt købt en ny hjelm; en Bell SweepR til hele 550,- sat ned fra 1100,- :laugh:

    Og var det så ikke en idé at lave en MOL cykeltur på søndag?

  5. En længe ventet opdatering, om ikke andet mest for mig selv.

    Lørdag eftermiddag blev jeg grebet af Paris-Nice stemningen, og fik pillet cyklen ned af væggen og gjort klar til at komme ud i det danske forårsvejr. Op igennem Dageløkke, og så ellers ud på Strandvejen. Et kort antridt og så var det ellers afsted op af Lave Skov bakken. Benene virkede egentlig ganske ok, men jeg synes godt jeg kunne mærke at jeg ikke havde uanede kræfter.

    I vinden på Strandvejen efter Mikkelborg var det en hård kamp at komme frem, men det lykkedes. Og det faktum at man har valgt at grave halvdelen af cykelstien op og lagt ny asfalt på det, hjælper heller ikke på køreoplevelsen. Da jeg passerede Rungsted Havn kom der en mand forbi på en racercykel, som jeg tog hjulet af. Han kørte utroligt hurtigt forbi mig, men det virkede hurtigt som om han gik i stå igen. Så jeg gik op og tog føringen, og han lagde sig på hjul. Så byttede vi rundt igen, og ude på vejen ved starten af Vedbæk kørte jeg i front og satte tempo. Det virkede som om han lige fik taget mit hjul, men da jeg så lagde en spand ekstra kul oveni, måtte han slippe lidt. Ved Vedbæk havn drejede jeg til højre, og han fortsatte lige ud, men det var nu sjovt lige at få lidt holdånd og konkurrence med i spillet igen.

    Op af Sandbjergbakken og lige da jeg nærmede mig den sidste stigning, hørte jeg den let genkendelige lyd af et dæk der er punkteret. Er det i øvrigt ikke ALTID baghjulet den er gal med? Nå, men af med hjulet og finde en ca 5 mm lang og meget spids flintesten der simpelthen var gået igennem dæk + dækindlæg. På med en ny slange, og afsted, og så håbe på at man ikke lige får en ekstra på turen. Det holdt dig hele vejen hjem, så jeg var ganske glad og tilfreds. Igennem Folehaven hjem, og så ellers ud på Strandvejen og give den gas.

    I alt blev det en tur på ca. 40 km med små 29 km/t i snit. Pulsen blev holdt omkring de 81-82% af max.

    20091403tur.png

    20091403kort.png

    I går var jeg så også ude, mest forbi jeg havde sagt til mig selv at jeg måtte igang igen. Så derfor kørte jeg ud på de våde og noget grusede veje. Egentlig er der ikke så meget at berette om, andet end jeg kørte den sædvanlige tirsdag/torsdag rute, men uden Humlebæk og Strandvejen. Generelt var det en hård tur, og pulsen i mit program passer i hvert fald ikke helt, for den var mere omkring de 79% af maxpulsen.

    20091503tur.png

    20091503kort.png

    I dag skal jeg så ud og hente mit CC Hillerød outfit. Jeg starter i det små med shorts + trøje, da jeg synes jeg har så meget andet cykeltøj som jeg jo også skal bruge.

    Derudover skal jeg så på lørdag op til Nicolai Norrid og bikefittes. Det glæder jeg mig sindsygt meget til, og håber virkelig at det kan give lidt ekstra skub i cyklen, og lidt mindre ondt andre steder.

  6. Godt at se at du er kommet ud. Jeg har ikke været ude og cykle siden torsdag i sidste uge, og jeg skammer mig utroligt meget. Må komme igang igen i morgen! Vi skal vel også snart et smut forbi en fællestræning hos CC Hillerød?

  7. Uden Gregers kom jeg afsted i morges ved 10 tiden. Hård vind fra øst er normalt ikke min kop the, og heller ikke i dag synes jeg det var sjovt. DMI siger godt nok omkring de 10 m/s, men det føles godt nok som meget mere!

    Ud på Kongevejen og mod Hørsholm. Her gik det egentlig forholdsvis godt, og jeg formåede at holde pulsen på et forholdsvis lavt niveau. Igennem Hørsholm og ud på den sædvanlige tirsdag/torsdag rute. Da jeg nåede ud til Isterød vejen, valgte jeg at køre mit første interval på stumpedyssevej. Det er en af Gregers' opskrifter. Med vinden i ryggen, var det hamrende nemt at køre afsted med pulsen i et niveau mellem 84-90% af max pulsen - vist som niveau 3 på grafen.

    20090503interval1.png

    Ude på Københavnsvej var det ned i tempo, og få lidt væske ind inden næste interval. Efter 5 minutters pause, var det afsted igen ved 2. interval. Igen op omkring de 84-90% af max pulsen, og så ellers afsted ud over stepperne. Nede ved Overdrevsvejen blev jeg mødt af den kraftige vind, og det var godt nok hårdt at komme op over den lille knold der er i starten.

    20090503interval2.png

    Herfra var det igen ned i tempo, og ud mod Esrum sø. Normalt ville jeg tage et interval igen efter 5 minutter, men fordi jeg var tæt på Nødebo valgte jeg at lade være. Det er ikke en sjov by at køre hurtigt igennem. Så da jeg havde passeret husene, og ramte Gribskov, var 3. interval klart. Da jeg følte at jeg kørte i et godt tempo, blev jeg overhalet af en anden rytter som virkelig blæste forbi mig. Om han lige var startet, var A-rytter, gav den lidt ekstra gas for at passere mig, eller bare betydeligt bedre end mig, så var han i hvert fald på et andet niveau. Jeg formåede dog at holde ham inden for en overskuelig distance så jeg hele tiden kunne se ham. Intervallet sluttede sjovt nok ved nedkørslen til Frederiksværksvej.

    20090503interval3.png

    For bunden af Frederiksværksvej var det helt ned i tempo i modvinden samtidig med at jeg skulle kæmpe mig op over Grisebakken. Jeg havde ellers planlagt at køre en bakkespurt, men i modvinden var jeg simpelthen for demoraliseret.Jeg fik dog kæmpet mig op over, og nedkørslen blev kørt i et tempo der ville gøre en bedstemor forlegen :crazy: Det virkede dog som om at vinden ikke var nær så kraftig nede ved søen, så der fik jeg en smule tempo på igen.

    Et godt stykke inde i Danstrup kørte jeg mit 4. interval i modvinden. Ikke det sjoveste jeg har prøvet, men det var godt nok hårdt!

    20090503interval4.png

    Igennem oppe omkring Kelleris, og ud mod Humlebæk spurten. Også her var modvinden sindsygt hård, og ikke særlig sjov. Ude på Strandvejen gik det forholdsvis glat, og Lave Skov bakken var ikke noget problem. Ved Nivå Havn satte jeg 5. interval igang, og kunne ude i horisonten spotte en grøn plet. Som jeg kom længere frem kunne jeg se at det var en HCM rytter, og tænkte at det muligvis var Gregers der alligevel havde forvildet sig ud :cooldance: Det viste sig at være Knud, jeg tiltalte ham dog som Ole :4slap: Efter en hurtig konverserings seance, kørte jeg dog fra ham, og lige durch ind i modvinden!!!! :please: Selv med kroppen krummet helt sammen over cyklen nede i hornene, var det kun lige muligt at holde de 21-22 km/t i snit, selv med en puls på omkring de 87-88%!

    20090503interval5.png

    Efter Rungsted Havn var jeg klar til Folehaven. Ned af nedkørslen, og så var det igang med 6. og sidste interval. Op og stå ved hver bakke, og det gik faktisk rigtig godt. Den sidste bakke var lidt hård, men jeg forsøgte at holde den kørende hvor den flader ud. Det lykkedes også, og nedkørslen var også god!

    20090503interval6png.png

    Herfra var det smooth sailing hele vejen hjem af Kongevejen. Så alt i alt blev det til 81,2 km med 27,9 km/t i snit. 515 højdemetre og en puls på ca. 79-80% af max, så det er absolut godkendt.

    20090503tur.png

    20090503kort.png

    En lille sjov historie fra min tur i dag: På vej hjem stoppede jeg for rødt lys ved NGG, og der stod 3 små skolepiger, som i hvert fald ikke var generte. Først gjorde de lidt grin med mine sko, og grinte meget over det, og så spurgte de hvor langt jeg havde kørt. Da jeg sagde at jeg havde kørt 76 km, stivnede deres ansigter og den ene sagde "Ej, det passer ikke", hvorefter jeg viste hende min cykelcomputer hvor det stod. Så fik de lidt respekt! :biggrin:

  8. En tur hjem fra arbejde i går, og et par runder rundt om Lave Skov.

    Jeg kørte af Lyngby Hovedgade ud på Kongevejen, over Geels bakkerne, som trak rimlig godt med tænder ud når man samtidig har en rygsæk på. Heldigvis var vinden i ryggen, så det hjalp lidt :superman: Igennem Rude Skov med de pukler der er der, og det er altså utroligt så irriterende de er. Da jeg nåede Hørsholm valgte jeg at køre igennem Folehaven, og ud på Strandvejen. Det var kun lige det første stykke langs kirken der var slem da der var modvind og fordi vejen stiger en anelse. Den første bakke var også rimlig slem. Herfra var det ellers ud på strandvejen og afsted. Et smule interval kørte jeg på Strandvejen, men da jeg nåede igennem Mikkelborg valgte jeg at slappe lidt af.

    Jeg havde nemlig planlagt at køre en omgang bakkespurter op ad Lave Skov bakken, og der skulle benene jo gerne være en smule friske. Første tur var ok, og jeg fik ligesom sat nogle mål for hvor jeg skulle køre og hvor jeg skulle trykke på lap knappen.

    20090303interval1.png

    Anden omgang trak virkelig tænder ud, og jeg kunne mærke benene syre til, og det faktum at det er hamrende svært at holde benene kørende når det sker.

    20090303interval2.png

    Tredje omgang kom jeg fint afsted, men mælkesyren var nu så kraftig at jeg måtte ned og sidde i 1-2 sekunder, før jeg kunne køre igennem igen.

    20090303interval3.png

    Fjerde og sidste omgang var helt slem, for der bed den virkelig fra sig, og det var svært at holde den kørende, men det lykkedes da!

    20090303interval4.png

    Herfra var det bare igennem Dageløkke og så hjem.

    I alt blev det til lidt over 40 km's træning MED rygsæk!!!! og ca. 28,7 km/t i snit. Som man kan se længere oppe var mit snit noget højere før bakkespurterne, men det er jo vigtigt at man kommer ned i puls igen mellem hvert interval.

    20090303heleturen.png

    20090303kort.png

    Vægten står stadig på ca. 73 kg!

  9. Det vigtigste er sgu nok at undgå at panikke. Lad dig ikke blive skræmt af dem fra klubben der har været ude i søndags på 92 km med omkring de 30 i snit. Det er fint nok til den måde de kører på. Du kan på 8 uger køre dig i form, og om 8 uger er sommercuppen lige startet, så no worries, du skal sgu nok nå det. Et par ture med CC Hillerød, så er den hjemme.

  10. Fredag cyklede jeg hjem fra arbejde. Det var meningen jeg skulle køre friskt til, og da jeg var kommet ret sent fra arbejde, så var det en naturlig del af ruten. Der blev faktisk hamret igennem fra første færd, og satelitterne fangede mig først da jeg var på vej ud af Lyngby Hovedgade, så derfor er der nok lidt flere km end umiddelbart er vist.

    20092702tur.png

    20092702kort.png

    For en halv time siden satte jeg mig ned i kælderen for at træne, og efter 7 minutter var jeg oppe igen. Punktering på hjemmetræneren. Det ser man sgu ikke for ofte! Vægten er iøvrigt faldet til 73 igen, og det kan jeg jo meget godt li. Allerede i fredags var den nede på 73,6 kg, så det er helt og aldeles godkendt!

  11. Dagens 2x 20 intervaller var en ren og skær succes. Efter opvarmningen gik første interval igang, og jeg kunne uden de store problemer holde et snit på ca. 33 km/t. Det var faktisk først da der var ca. 6 min tilbage af intervallet at min puls røg over de 85%, og først der jeg første gang kiggede på min cykelcomputer. Ellers havde tankerne været mange andre steder.

    2. interval satte jeg hastigheden op til omkring de 34 km/t, og det var heller ikke særlig besværligt. De sidste 4 minutter røg der lidt ekstra på.

    Alt i alt satte jeg ny PR med et snit på små 30 km/t, hvilket er hævet godt op i forhold til tidligere præstationer!

    20092402.png

    Vægten er tilbage på de 74 kg, som jeg også havde forudset ville ske så snart jeg begyndte at træne igen. Men det tager jeg sgu rimlig afslappet. Nu står foråret snart for døren, og det varer godt nok ikke længe før Cinellien bliver fast landevejsinventar igen! Derudover har jeg fået kørt ca. 750 km allerede i år. Det er sgu en ok fornemmelse, så må jeg bare håbe på at det hjælper på landevejen :laugh:

  12. Hvis du dropper cyklen så køber jeg den gerne for en slik :wink: Hele humlen er vel at livet bare sutter når det er mørkt, og der skal ikke så meget til at gøre en irriteret eller opgivende. Men så kan jeg kun sige at du bør kigge ud af vinduet og se den mest fantastiske solopgang over Nivå bugten der varsler forårets komme! I denne uge er temperaturerne banket op på plus grader, og så varer det sgu ikke længe før vi skal ud og køre korte intervaller så vi er klar til Sommercuppen!

    Lad vær med at tænke over at du ikke har fået trænet så meget på det seneste. Fortid er fortid, og der er flere der SLET ikke har rørt cyklen vinteren over. Vi skal jo også køre i gruppe 4, og jeg tror sgu det er de færreste i den gruppe der har ligget og trænet meget seriøst henover vinteren. Så du skal sgu ikke være nervøs for det.

    Så er der hele motivationsfaktoren. Det er bare svært at komme ud på landevejen om vinteren. Vejret er dårligt, vejene er våde/glatte/grusede, og man skal bruge lang tid bagefter på at rense hele cyklen ren efter hver tur. Men nu bliver vejene forhåbentlig en del tørrere og ikke mindst mere grusfri!