Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,437
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    81

Posts posted by Kermit

  1. Gregers; Så først dit indlæg nu. Regner med at jeg melder mig ind i CC Hillerød i morgen, og så skal der ellers rykkes, for kan se de allerede har fået tilmeldingen op og køre for Sommercuppen.

    Dagens træning var igen i kælderen, med 2x 20 minutters intervaller. Jeg gjorde det lidt anderledes i dag, og fokuserede mere på farten og lod puls være sekundær. Farten blev sat til 31,5 km/t, og så blev der ellers kørt til. Ikke så meget at sige til det, andet end at det gjorde MEGA ondt, men for satan man har det godt til sidst :laugh:

    20091301.png

  2. Tak for en fed omgang i 2008!

    Så snart vi starter op i 2009, så er jeg allerede klar med en rute der byder på lidt modbydeligt :laugh: Det er en rute Gregers og jeg snakkede om i går til et klubmøde.

    MOLCup.jpg

    Starter i Høsterkøb, ud til Kongevejen hvor man drejer til højre, og kører igennem Rude Skov med alle dens dejlige knolde, til højre ved krydset og mod Birkerød. Herefter drejer man til højre af Ravngårdsvej, og kører mod Hørsholm, hvorefter man drejer til højre af Åsebakken.

    Man kan enten vælge at køre den som enkeltstart som vi kender det fra 2008, med én omgang hvor man lærer ruten at kende, og så 2 omgange alene mod uret. Ellers kan man gøre det mere cup agtigt, og køre 3 omgange hvor den første er neutral, og derefter går der løb i den, som man kender det fra almindelige cykelløb.

  3. Surt at misse næste runde, men ok, lidt bjergkørsel skader vel ikke? :laugh:

    Ser godt nok ud som en hidsig profil i har været ude på. Specielt stigningen omkring de 30 km ser ud til at have været en værre satan.

  4. Dét kan nemlig være lidt svært. Og så har de fleste jo også sådan noget smart tøj på, hjelm og solbriller - ikke særlig camuflerende :rudolph:

    Ville i hvert fald også have haft svært ved at genkende Kermit, på det billede han for nyligt postede i sin log (eller måske var det i Gregers log, det var i hvert fald fra deres klubmesterskaberne)

    I den kommende sæson bliver jeg jo udstyret med mere grønt, så jeg burde kunne genkendes på tøjet alene :laugh: Og jeg arbejder på at finde en grøn hjelm, men det er sgu ikke altid lige nemt :blush: Men nej, generelt er det satme svært at genkende folk når de ikke har cykeltøj på, netop fordi man gemmer sig bag briller og hjelm. Den stående joke i Hørsholm Cykel Motion er også at nye medlemmer til klubmøderne skal troppe op iført hjelm for ellers kan vi ikke genkende dem :cool:

    Synes din styrketræning virker helt vild, men sådan skal det jo være. Bare jeg stadig får lov til at køre hurtigere på cykel! Deal? Please?! :blink:

  5. Godt at høre at du har taget tyren ved hornene og meldt dig ind i CC Hillerød. Jeg tror også jeg kommer til at cykle der i den kommende sæson som jeg også skriver i min log.

    Men ellers kan vi jo altid tage en snak med Frank i aften, og jo, var egentlig ude af HCM, men overvejer om jeg skal køre 2x klub, selvom jeg ikke tror det bliver til det. Har jo også nogle ideer til hvordan klubben kan forbedre sig, så dertil vil jeg da gerne hjælpe :smile:

  6. Søndag var det tid til at komme ud på landevejen og få nogle af de famøse km i benene. Derfor har jeg faktisk også oprettet en mulighed i mit træningssoftware der hedder "km i benene" :laugh: Nå, men jeg var lidt sløv til at komme ud af døren, så jeg var først ude på de nordsjællandske landeveje kl. 09.50 eller noget i den dur. Det var ikke så lunt som jeg havde håbet på, men modsat var det heller ikke biddende koldt!

    Ud på Kongevejen, og så ellers igennem Dageløkke. Der var flere steder hvor der lå rim på vejen, og det giver altså et sjovt udseende til dækkene som bliver fuldstændig hvide og firkantede. Ud på Strandvejen gik den sydpå med et visit op af Lave Skov bakken. På Strandvejen var der ikke så meget modvind som jeg havde frygtet, og det var muligt at holde et forholdsvis fornuftigt tempo uden samtidig at presse pulsen alt for højt op. Husk på, man skal jo ikke have pulsen ALT for højt op i øjeblikke :dry: Da jeg nærmede med Rungsted var det som om at vinden tog lidt mere til, og det krævede flere kræfter at komme frem, men så snart man havde passeret havnen og kommet lidt op, jamen så stilnede det lidt af igen.

    Og lad os så spole lidt frem, for indtil nu er der jo ikke sket det store. Normalt ville jeg være drejet op mod Klampenborgvej, men i dagens anledning udvidede jeg turen til at køre igennem Hellerup, og så op af Tuborgvej. Halvvejs igennem Hellerups irriterende gader, så jeg en gruppe ryttere foran mig. Den ene valgte at dreje op af Tuborgvej så det var jo helt perfekt. Uden at køre voldsomt til lykkedes det mig at køre op til ham, og passere ham uden problemer. Det var vidst årets første følelse af en smule konkurrence :w00t:

    For enden af Tuborgvej valgte jeg at køre langs med Lyngbyvejen, og køre af ved Jægersborgvej eller hvad det hedder. Herfra gik turen mod Charlottenlund, hvor jeg kørte ud til Klampenborgvej. Bakken blev taget siddende og med god fart. Det betød så også at jeg var godt busted da jeg så endelig mærkede vejen flade lidt ud. Herfra gik den ind mod Lyngby, og så af en rute så man kommer bag om selve Lyngby Bymidte, og ender ude på Kongevejen. Herfra var det satme dejligt at mærke medvinden, og det at suse afsted ned mod Geels er altså bare lækkert! Geels blev vidst nok taget stående, men uden at træde voldsomt igennem. Forsøgte bare at holde kadancen, og valgte så ca. 150 m fra toppen at sætte mig ned da jeg halede godt og grundigt ind på en anden cykelrytter som var på vej op, og jeg ville egentlig hellere snuppe ham på Holtebakken :w00t: Han gik dog så meget i stå nær toppen, at jeg allerede hentede ham der, og da jeg nærmede mig bunden var han stadig deroppe. Så han var nok gået kold.

    Holte bakken blev derfor taget i et anstændigt tempo, og så valgte jeg bare at fortsætte mod Birkerød. Et langt lige stykke med vind i ryggen? Det er sgu svært at finde bedre nogen steder. Jeg fortsatte lige ud lige til jeg nåede rundkørsel ved Kirkelte, hvor jeg valgte at køre ind og igennem Karlebo. Her fik den en del tempo arbejde, igen fordi vinden var i ryggen, og jeg holdt da et par biler bag mig :superman: Igennem Karlebo/Auderød kom der selvfølgelig en rytter bag mig, og FUCK han kørte hurtigt :innocent: Jeg tog hans hjul, kiggede på computeren og tænkte "35 km/t OM VINTEREN!?!?!" :crazy: Håber seriøst på at han bare lige skulle vise sig frem, og at det ikke var hans arbejdstempo. Heldigvis fortsatte han ligeud hvor jeg skulle til venstre, så der blev lidt af min egen stolthed sparet.

    Igennem Vejenbrød, op af den irriterende lange bakke, og ind forbi Statoil og få vasket cyklen af. Alt i alt en tur på 74.5 km med 25,5 km/t i snit. Absolut godkendt, og samtidig blev pulsen holdt på ca. 78%.

    20091101tur.png

    Og så skal i ikke snydes for den feature jeg lige fandt i mit træningsprogram. Når den laver et map, så kan man få den til at vise ruten med forskellige content. Normalt har den stået på højde, men da der jo ikke er de voldsomt store højdeforskelle i DK var den hele tiden blå. Så nu er den lavet så den følger min puls! Satme smart. Det er derfor muligt at finde frem til de helt præcise steder hvor det er man har været presset.

    20091101kort.png

    Og så kommer der lidt frit fra hoften. Jeg var ellers 100% sikker på at ville køre med CK Kronborg i denne sæson, men noget kunne tyde på at jeg måske slår pjalterne sammen med Gregers og snupper CC Hillerød i stedet for. Der er et par årsager som jeg hurtigt kan liste.

    1. 5-600,- i kontigent hos Kronborg om året

    2. Tøjpakke til 1000,- for kort og langærmet trøje og et par shorts, som jeg ved er af noget tvivlsom kvalitet og jeg ved ikke hvornår de kan levere

    3. De kører tirsdag/torsdag træning kl. 17.00, hvilket kan blive besværligt at nå med mit nye job - og der er langt derop hvis jeg cykler fra Lyngby.

    Modsat kan man sige at det taler for CC Hillerød at:

    1. Tøjpakke som består af lang og kortærmet trøje, shorts og lange bukser, vindvest og en vinterjakke koster 1300,-

    2. 300,- i kontigent!

    3. Tirsdag/torsdag træning kl. 17.15, og der er ikke forfærdeligt langt fra Lyngby til Hillerød. Derudover svinger de ofte forbi Nivå når de kører, så det er muligt bare at hoppe på der.

    Godt nok er der 16 km til Hillerød fra Nivå, hvor der kun er 13 km til Helsingør, men de 3 km gør nok ikke den store forskel. Derudover har min kæreste sagt at hvis det er kan vi godt køre derud. Så det er også rart at vide at man kan blive transporteret derud.

  7. 5 timer og 4,5+2 i søvn?? Den går vidst ikke unge mand, men ellers ser det faktisk ud til at du er på rette vej. Meget fornuftige søvntider for dig :4thumbup:

    Der findes ikke noget mere irriterende end når der er noget der sætter en ud af "arbejde", men knæ er bare ikke noget man vil have ondt i når man skal træne, og slet ikke noget man vil gøre værre!

    Nu lader det jo til at vejret går over i det lidt "lunere", så du må endelig sige til hvis du har lyst til en tur på den store landevej. Pt. kører jeg kun ude for at få km i benene, så lige meget hvilket tempo du kan ligge for dagen er fint! Kører absolut ikke som jeg gjorde i sommers pt. så du burde absolut ikke have problemer med at følge med, nok mere omvendt :crazy:

    Og ellers ses vi vel i morgen til general forsamlingen eller hvad?

  8. Sad og læste om Lance Armstrongs comeback her den anden dag, og fandt så også et billedgalleri. FUCK hvor er han buff at se på! :blink:

    LA.jpg

    Har aldrig set en cykelrytter med sådan en overkrop!

    Og så lige lidt flash billeder af mig i mit nye cykeltøj:

    P1000933.jpg

    P1000934.jpg

    P1000935.jpg

    Og så kørte jeg tilfældigvis forbi NC Cykler i Nærum i dag, og endte med at gå derfra med et sæt Specialized sko. Men ikke de sko jeg først havde overvejet, men topmodellen S-Works! 30% i rabat betød at de kostede ca. 1200,- og da de passede perfekt var det med at slå til. Skoene har lige vundet highend sko testen i Cykelmagasinet og er virkelig lækre, med et specielt system til at stramme og så 100% carbon sål :w00t: *indsæt savlen*

    P1000937.jpg

    P1000938.jpg

    P1000939.jpg

    P1000940.jpg

    P1000942.jpg

  9. Gregers: Det er helt fantastisk at kunne sidde på en saddel igen uden at det gør ondt! Man havde jo gjort sig sine overvejelser over om det måske var cyklingen der var årsagen, og at man derfor måtte stoppe med det :nono:

    Nå, men i dag kom jeg også ned i kælderen og fik en tur på hjemmetræneren. Jeg har gået og trippet hele dagen for at få trænet, så noget tyder på at der er en god motivation i øjeblikket, og det skal sgu udnyttes når den ligefrem er der! :pumpin: Jeg fik i samme moment udnyttet en af funktionerne i min Garmin, som jo er at man kan lave en træningssession så man bare skal følge hvad den beder dig om at gøre. Jeg har i noget tid læst meget om FTP: Functional Threshold Power, som er det niveau som man maksimalt kan ligge på i én time. Normalt ville man bruge en wattmåler til at finde det helt rigtige niveau, men sådan en har jeg ikke lige råd til. Så jeg har fået læst mig lidt frem til at man kan bruge sin puls som en slags guideline. Umiddelbart skal man ligge mellem 85-95% af max pulsen, men den bedste måde at finde sin FTP er ved at køre i en time hvor man kører sig helt ud, og så ser på hvad den gennemsnitlige puls er. Læs evt. mere her.

    Nå, tilbage til dagens workout. Generelt var den bygget op omkring 2x 20 minutters intervaller hvor jeg skulle ligge på FTP, og jeg prøvede derfor omkring 88% af min maxpuls. Så 10 minutters opvarmning, og derefter gik intervallet igang. Lidt problemer med at få skiftet kæden op på stor klinge gjorde at jeg ikke kom helt op i fart med det samme. Men det lykkedes da at komme derop, og straks begyndte sveden at pible frem over det hele. 20 minutter lyder ikke af meget, men det er voldsomt hårdt. Jeg har også koblet min cykel op med en cykelcomputer der bare målet hastigheden, og det var tydeligt at se at man selv ved samme puls mister noget af outputtet så jeg faldt lidt i hastighed jo længere jeg kom ind i intervallet. Rundt regnet lå jeg oftest omkring 28 km/t, og det faldt til sidst i intervallet til omkring 27 km/t.

    Herfra var der så indlagt 5 minutters pause, hvor pulsen lige præcis nåede ned under 65% inden det gik løs igen. 2. interval var faktisk ikke nær så hårdt, eller sådan virkede det i hvert fald ikke. Det sidste 1,5 minut valgte jeg at banke kadance, hastighed og puls op, så jeg til sidst lå på 95%, inden jeg måtte rulle af.

    20090801.png

    At jeg havde lidt overskud til sidst tyder på at jeg næste gang godt kan sætte pulsen lidt op, så næste gang vil jeg forsøge at ramme 89-90% af maxpulsen.

  10. Det lykkedes faktisk at komme ned i kælderen og træne på hjemmetræneren i går, og for første gang har jeg nu prøvet at træne efter at have spist aftensmad, og det gik faktisk ganske fint.

    Startede med 10 minutters opvarmning i et stille og roligt tempo, og satte så en del modstand på og holdt en puls på omkring 80% af max pulsen i 40 minutter, med et lille peak til sidst. Kadancen var MEGET lav, og jeg kan godt mærke i dag at benene er blevet udfordret. Det var meget tungt at køre, men det skal jo til for at få nogle muskler i benene. Herefter stod den på ca. 5 minutters afrul, og så i bad.

    Men det vigtigste var klart at der ikke var nogen problemer med at have cykelshorts på og sidde på sadlen, som jeg ellers kunne have frygtet i sidste uge. :4thumbup:

    20090601.png

  11. Tak for bedringen om det andet udstyr, og noget lader til at det har det bedre. Generelt gør det ikke ondt mere, så jeg tror måske det bare var blevet irriteret over at have kørt 3 dage i træk i ret koldt vejr. Så nu prøver jeg så småt at komme igang med træningen igen, og se om det har hjulpet.

    I går stod den på lidt hjemmetræning i form af en mave/ryg DVD, men nu på det svære niveau. Maveøvelserne går jeg død på, men ryggen var faktisk fin nok. Der var 2 eller 3 maveøvelser hvor jeg måtte tage 5 sekunders pause og lige sunde maven inden jeg fortsatte. Men i dag kan det godt mærkes at jeg har trænet ryggen for i siderne er jeg lidt øm :bigsmile:

    Hvis det kan lade sig gøre, prøver jeg at tage en tur på hjemmetræneren i dag med lidt styrketræning til benene, og så vil jeg snart begynde at indføre 2x20 intervaller i hjemmetræner træningen. Essensen er at man banker derudaf i 2x 20 minutter, og normalt skal man bruge en wattmåler så man kan holde den på FTP - det niveau hvor man kan holde den kørende i en time, men ikke længere. Har man som jeg ikke en wattmåler, kan man dog holde sig til mellem 85-95% af maxpulsen, og så med 5-10 minutters pause imellem.

    Skoene bliver nu med højst sandsynlighed de "grønne" Sidi, da Heino ikke ligger inde med et sæt Specialized jeg kan prøve. Jeg har også målt min fods bredde, og jeg har absolut ikke brede fødder, så det er nok derfor jeg faktisk kan være i en Sidi.

  12. Det er ikke dovenskab fra min side, for motivationen er der absolut. Jeg har dog haft nogle smerter fra det nedre område, som har gjort at jeg ikke har kunne sidde på en cykel :4ranting: Så nu har jeg holdt mig fra cyklen her henover weekenden, og håbet på at det har hjulpet på det hele, og ellers er der forhåbentlig booket en lægetid til på tirsdag så en læge kan få lov til at undersøge det. Hurtig forklaring: Det føles som om nogen har sparket mig lige midt i det hele. Forhåbentlig er det ingenting, men desværre kan man aldrig vide, og det værste er ikke særlig rart at tænke på.

    Anywho, så er skojagten sat i gang, i håbet på lidt udsalg kan få gang i forhandlerne. Umiddelbart satser jeg på et sæt Specialized Comp Race, ala dem Gregers bruger. Prisen er 1000,- og så med Heinos 20% rabat i øjeblikket er det omkring 800,- for et sæt. Ikke helt tosset. Jeg har dog lige fundet ud af at Sidi har lavet den fedeste finish på deres Genius 5 sko:

    Genius5pro_SteWhiSil.jpg

    Prisen i DK er nok omkring 12-1500,- alt afhængig af hvor man leder, men i England ligger de på omkring 850,-!!!

  13. Jeg tilslutter mig stemningskoret og siger at det er dejligt at der er gang i loggen igen. Et smut op af Grusbunken skulle nok være motivation nok til at komme op på komposithesten og få slugt nogle kilometre i løbet af det første halvår af 2009. Er der nogen mulighed for at i kan have mig med i kufferten? :blush:

  14. Først og fremmest: Godt nytår til alle. Jeg håber at alle får et godt 2009 med masser af mulighed for at få trænet igennem :4flex:

    I går var jeg ude og cykle for 3. dag i træk. Vejret kan man sige meget om, men det regnede ikke! Derimod var der altså en vind fra syd-øst som var rimlig hård når alt kom til alt, og så var det jo ikke mange grader. Vil skyde på -1 eller -2 grader, og det er altså noget man kan mærke. Har i øvrigt lige læst mig til at molekylerne i luften ligger tættere om vinteren, og derfor er vinden kraftigere selvom det blæser det samme antal m/s om sommeren. Godt at vide!

    Nå, men ud på Kongevejen, igennem Dageløkke og ud på Strandvejen. Hele formålet med turen var sådan set bare at få km i benene, og holde pulsen forholdsvis nede. Så derfor var retningen også sat mod København af Strandvejen. Forholdsvis fladt med nogle enkelte knolde. Op over Lave Skov gik det faktisk ganske ok, og fik da nok også pulsen forholdsvis op. Men da jeg lå på Strandvejen i bugten ved Nivå, kunne jeg godt mærke den førnævnte modvind. Det var dog ikke kraftigt nok til at man ikke kunne holde snittet på omkring de 23-24 km/t hvilket egentlig er ganske pænt. Da jeg kørte igennem Mikkelborg kunne jeg dog godt mærke at vinden ændrede sig samtidig med at retningen blev en lidt anden, lidt mere i syd for mit vedkommende. Da jeg nåede det åbne stykke mellem Mikkelborg og Rungsted kom vinden også! Lige i smasken og tempoet røg ned på 18-20 km/t samtidig med at jeg kæmpede for at holde pulsen nede. Man føler sig som en komplet idiot når man knap nok kan overhale folk der løber. Så gik det straks bedre da jeg passerede Rungsted Havn og hvor læet var lidt mere aktuelt end på det åbne stykke på Strandvejen.

    Det samme gjorde sig gældende igennem Vedbæk hvor huse på begge sider af vejen sørgede for dejlig læ. Ved bakken efter Vedbæk Havn fik den lidt ekstra og jeg rejste mig da endda op i sadlen og fik forceret en smule. Man er vel til bakker? :4heart: Men da nedkørslen kom til Skodsborg var vinden der igen, og jeg røg godt ned i tempo på det flade stykke. På cykelstien ved Klampenborg var det superlækkert at køre, med en dejlig bred vej, men så snart man kom rundt i svinget, hvis man da kan kalde det det, og kunne se op til Skovshoved Havn, var vinden der straks igen. Dog var udsigten til at vende om jo også lige om hjørnet, så det var lækkert da jeg spottede Café Jorden Rundt, som jeg i bedste Gregers stil havde udvalgt som mit vendepunkt. Altså, dvs. jeg fik først vendt rundt da jeg fandt ud af at man ikke bare kunne benytte svingbanen, da der er en kæmpe græsmidter helle der sikrer at man ikke lige vender der :4slap:

    Så nu stod ansigtet vendt mod Helsingør, med den dejlige vind i ryggen, og jeg skal love jer alle for at det er en fryd at køre på det stykke med vinden i rykken og kigge på speedometeret og se man kører 32-33 km/t med 75% af max pulsen igang! Det føles jo nærmest som om man flyver afsted og samtidig slappe af. :cooldance: Den første reelle udfordring kom faktisk først efter Skodsborg hvor der er en bakke der alligevel giver noget modstand. Der røg pulsen godt i vejret, og benene kvitterede med noget syre. Ellers var det faktisk en ganske smertefri tur hvor man bare kunne nyde at have vinden i ryggen. Ved Nivå bugten var det som om tempoet faldt lidt, men jeg havde jo lovet mig selv at jeg ville forsøge at køre 3 timer for at få nogle km i benene. Da jeg nærmede mig Lave Skov bakken var jeg lidt smadret, og bestigningen skete i et noget andet tempo end jeg ellers er vant til. Igennem Humlebæk synes jeg godt nok at maven begyndte at virke lidt tom, og jeg begyndte faktisk at blive lidt småsulten. Umiddelbart kastede jeg tanken væk, og holdt mig til at jeg skulle få så meget motion når jeg nu alligevel var ude. Kroppen var begyndt at blive lidt kold, fødderne havde været det i et stykke tid - men det skyldes nok at jeg burde investere i et par vintersokker. Men da jeg passerede Espergærde Havn var det som om at det hele var blevet forstærket. Mine fingre var meget kolde på trods af at jeg har nogle ret lækre vinterhandsker, og maven var MEGET tom. Pulsen havde de sidste km også været svær at få op, og lå generelt på omkring 74% af max. Det uundgåelige var sket: Jeg var gået sukkerkold! :cold:

    For ikke at gøre ondt værre, valgte jeg med det samme at vende cyklen mod Nivå og kæmpe mig hjem. Ulempen var bare at det nu skulle foregå i modvind, og mave og hjerne ville have brændstof som jeg ikke havde! Jeg krøb med andre ord hjem hele vejen fra Snekkersten til Nivå i det laveste tempo jeg kunne finde frem uden at gå i stå. Samtidig kunne jeg se snittet ryge ned fra 25,6 km/t til 24,7 km/t på ca. 9 km. Jeg overvejede flere gange at holde inde ved en kiosk i Humlebæk for at købe en Mars eller noget, men jeg blev enig med mig selv om at hvis jeg nåede dertil så kunne jeg også godt fortsætte til Nivå og spare pengene. Jeg kørte derfor igennem Dageløkke og tog den ultimative genvej igennem plantagen med dens grusstier, og fik lige kæmpet mig hjem.

    Det første jeg sagde til min kæreste da jeg kom hjem var at jeg var tilpas dum til at gå sukkerkold, og straks fik hun bikset et glas cacaomælk sammen, og jeg blev spurgt om jeg ville have en Kinder mælkesnitte pga. sukkeret. Normalt kan jeg ikke fordrage dem, men for dem der har prøvet at gå sukkerkold, så ved man at man tager imod næsten alt spiseligt. Kroppen skriger vitterligt bare på et eller andet. Det efter den hurtige løsning med cacaomælk og kinder, kom jeg lidt ned, og fik bældet et glas cacaomælk til, et halvt glas appelsinjuice, en protein bar og en figen stang. Jeg var til gengæld klog nok til at tage den stille og roligt hjem, og vende om i tide til at det blev holdt tilpas nede til at jeg ikke gik 100% sukkerkold med dertilhørende kuldegys. Har én gang før oplevet den totale sukkerkold hvor man får kvalme, bliver svimmel og bare sidder og ryster når man kommer hjem fordi der ikke er mere at give af.

    Men alt i alt blev turen på 69 km med 24,7 km/t i snit

    30122008tur.png

    Set i bagklogskabens lys burde jeg have haft noget energidrik med i dunken i stedet for vand. Den generelle kulde der er i øjeblikket tager hårdt på energien, og derfor har kroppen sgu nok brug for noget brændstof når man samtidig tvinger den ud 3 dage i træk.

    Men det er jo også årets sidste dag, og derfor er det vidst på tide at kigge lidt tilbage på året der er gået. I starten af året satte jeg mig en række mål jeg ville forsøge at nå. De var:

    1 Køre 3000 km i løbet af året

    2 Holde mig kørende i vinterpausen, dvs. træne 3 gange om ugen

    3 Køre med på 1 eller 2 hold i klubben

    4 Køre Sjælsø Rundt

    5 Såfremt der køres klubmesterskab lig det vi havde i 2007, så skal hastigheden være højere

    6 Når sæsonen starter skal jeg også træne 3 gange om ugen, dog måske kun 2 dage på landevejen og så en enkelt tur i kælderen

    Og resultaterne:

    1. Det blev nået! Har lige opgjort årets total til 4295,33 km. Så den er absolut godkendt. Jeg er stadig lidt ked af at jeg gik glip af så mange dage i løbet af sommeren pga. min allergi. Men må håbe på det er blevet bedre til 2009.

    2. Den er straks værre. Den blev ikke holdt, men holdt et nogenlunde niveau.

    3. Jeps, kom på hold 1 hvor jeg, uden at prale, var blandt de bedste.

    4. Svært når løbet ikke bliver afholdt. Men CSC Copenhagen løbet blev valgt som erstatning, og der gik det jo ganske godt med en 6. plads tror jeg :cool:

    5. Absolut. Røg over 35 km/t i snit med Gregers i 2008 hvilket er en klar forbedring i forhold til sidste år.

    6. Jeg tror at jeg den sidste del af sæsonen opfyldte det ønske, men har ikke været en tendens i løbet af hele året.

    Så 4 ud af 6 opfyldte må også tælle for noget :cheer::clap:

    Derudover blev 2008 også året hvor der kom dejligt meget cykelgear i stald:

    - HCM tøj med shorts og trøje

    - Mavic Cosmic Carbone hjul :headphonedance:

    - Garmin Edge 305 computer med fede features :pleasantry:

    - FSA Pro Wing Compact styr :strat:

    - Selle Italia SLR saddel i hvid :tongue:

    - Rudy Project Wizzard solbriller :cooldance:

    - Craft cykeltøj med personligt tryk i julegave :4jumpy:

    - Grip Grab handsker - både korte og lange

    - BBB kraftige skoovertræk

    - Giordana trøje med Mondo tryk

    - Giordana Tenax shorts

    - Cateye cykellygte så jeg nu kan cykle selvom det er mørkt!

    Så man kan vidst roligt sige at 2008 på mange måder har været et rigtig godt år for mig og mit cykleri. Og så er det man skal til at sætte sig nogle nye mål, som bliver lidt spændende nu hvor jeg samtidig starter i ny klub. Men lad os da gætte lidt på det.

    1. Cykle mere end 3500 km i 2009.

    2. Hæve mit niveau i forhold til 2008, ment på den måde at skal køre hurtigere/mere effektivt end i 2008.

    3. Tage point i Sommercuppen. Den her kan blive interessant da jeg ikke ved om jeg kører med, og ikke ved hvilken gruppe jeg vil blive sat i.

    4. Deltagelse i et par motionsløb. Umiddelbart på tegnebrættet:

    - Ullerød løbet

    - Sjælsø Rundt - hvis det bliver afholdt

    - CSC Copenhagen Classic

    - Evt. det løb der bliver snakket om skal afholdes i slutningen af august på dele af VM ruten

    5. Få cyklet min. 3 gange om ugen

    6. Få cyklet på nogle længere bakker - enten Odsherred, Vejle eller Hallandsåsen

    Jeg har selvfølgelig også nogle ønsker til det udstyr jeg gerne vil have i 2009, som bl.a. inkluderer:

    1. CK Kronborg tøj - Står ret højt på listen da det trods alt er krav i Sommercuppen, og fordi man skal støtte klubben. Overvejer dog kun at snuppe shorts og trøje hvis det kan lade sig gøre - ca. 700-1000,-

    2. Nye sko. Mine nuværende Sidi går ind i 3. sæson, og er ved at være godt slidte. Jeg har generelt været glade for Sidi, men det skader jo ikke at kigge lidt omkring. Umiddelbart kunne det godt blive et sæt Sidi Genius 5.5 Carbon, et par Specialized S-works eller måske et par Northwave Aerlite SBS. Ca. omkring 1500-2000,-

    3. Ny kassette til hvis jeg skal køre i noget mere kuperet terræn - ca. 350,-

    4. Nye pedaler - Speedplay SS eller et par Shimano Dura Ace pedaler - ca. 1300,-

    5. Et par kølende svedundertrøjer til om sommeren - ca. 300,-

    Det er hvad jeg umiddelbart kan komme på, så alt i alt er det vel omkring 5000,- som max.

    Men som sagt, et godt nytår til jer alle :4mewantfood: Vi ses i 09

  15. Synes egentlig dit indlæg er fantastisk for en gangs skyld :bigsmile: Det er altid godt at have skrevet sine nytårsfortsæt, og de er så reelle at de kan lade sig gøre! Jeg skal nok få hevet dig med ud på nogle ture, og så tror jeg også at et klubskifte vil gøre gavn. Tror egentlig ikke at det er din mængde træning der fejler noget, men mere måden hvorpå der er blevet trænet i HCM. Du har, som jeg, læst på Feltet om hvor meget folk har kørt i 2008. Min klare holdning er at det ser rigtig godt ud at have kørt 10.000 km på et år, men hvor meget har den enkelte person fået ud af det? Hurtig hovedregning siger at det er ca. 850 km om måneden, og selvom det ikke er usandsynligt, så tror jeg sgu godt man kan få form og styrke ved at køre færre km med større fokus på kvalitet fremfor kvantitet.

    Min eneste "bekymring" for dig er at du gerne vil træne i CC Hillerød, og der er altså en bid vej derud, og derfor kan det nemt blive svært at komme afsted. Jeg har gjort mig de samme overvejelser omkring at cykle i Helsingør, da der jo er 12-13 km derop. Men hvis du laver tricket med at møde dem i Nivå, så kan det sagtens lade sig gøre. Jeg skal i hvert fald nok være der til at sparke dig lidt i røven herinde! :wink: og ellers kan du jo altid starte i Kronborg :rudolph:

    Men ellers håber jeg sgu du får et godt nyt år, og jeg synes du skal overveje at køre sommercuppen. Tror det vil kunne skærpe dit vindersind mere end det er nu, og ikke mindst give dig lidt racing tactics som du kan overføre til banen når det begynder at trække mod enden af sæsonen!

  16. Skriveriet og træningen har af gode grunde stået stille siden d. 21 december. Da min kæreste er skilsmissebarn er der jo en del mennesker man skal se i løbet af julen, og det betød at vi har været ude mere eller mindre fra d. 23-26 december, HVER DAG! Juleaftenen var rigtig god, og det blev da også til nogle lækre gaver. Af højdepunkterne skal klart nævnes min kæreste, som fuldstændig tog røven på mig, og gav mig cykeltøj. Jeg fik et sæt Craft cykelshort, en grøn Craft cykeltrøje og en gul refleks windbreaker ting også fra Craft, og så havde hun fået skrevet "Kermit him self" på, så man ikke er et sekund i tvivl. Super lækkert! Derudover får jeg også en jakke ala en vinterjakke med tryk på! :wink:

    P1000829.jpg

    P1000830.jpg

    P1000831.jpg

    P1000832.jpg

    Men ikke desto mindre var jeg ude i går på en længere tur. Af mystiske årsager havde jeg valgt at det skulle foregå på min racer, så den blev hængt af væggen og fik lidt luft i dækkene og så var den mere eller mindre klar. Da jeg trådte udenfor skinnede solen stadig lidt, men der gik ikke lang tid før rimtåge dækkede store dele af sjælland, så vejret kan man sgu ikke være positiv over. Jeg startede med at køre ud af Nordvej til Kongevejen, og igennem Dageløkke for at komme ud på Strandvejen. Allerede efter få meter bliver man opmærksom på hvor meget mere man ligger ned på en racer end på en almindelig cykel. Derudover er det også vildt at mærke hvor hurtig cyklen kommer op i fart grundet den lavere vægt.

    Jeg kunne dog også godt mærke at det var en uge siden jeg sidst havde været ude, og generelt føltes jeg lidt tungere på trods af at vægten 2. juledag viste 73 kg. Ude på Strandvejen blev jeg enig med mig selv om at jeg ville træne lidt bakkespurter. Generelt en meget simpel form for intervaltræning der hjælper med accelerationsevnen. Ideen er at træder hårdt igennem i 20-30 sekunder når der er en bakke, og venter min. 5 minutter før man gør det igen for at kroppen kan restituere. Det med at få pulsen ned var jeg dog ikke så god til. Men ved Laveskov bakken var det op og stå og så ellers bare komme afsted. Cyklen kom da også hurtigt op i fart, ca. 35-37 km/t på hele stigningen, hvilket må siges at være godkendt. Den holdt dog også hårdt til sidst med den kolde vind.

    Herfra ned på Strandvejen hvor jeg fik pulsen lidt ned, og bare lullede afsted forholdsvis simpelt. Jeg drejede dog op på Gl. Strandvej og kørte derefter af Møllevej ud mod Kongevejen. Dagens 2. bakkespurt skulle forceres op mod Nivå kirke. Bakken her er ikke særlig lang og heller ikke særlig stejl, men tager alligevel på kræfterne. Herfra ud til Kongevejen og ind igennem Kokkedal. Her kørte jeg så ud mod Mikkelborg og op bag ved Kokkedal St. Der er en kort stejl bakke som var dagens 3. bakkespurt. Ca. 400 meter lang, og så drejer den lidt så man samtidig skal være opmærksom på at styre mens man træder igennem. Her kunne man tydeligt mærke at jeg i lang tid ikke har trænet spurt. Men det gik da.

    Forbi stationen og op mod Hørsholm Sygehus/Kongevejen. Efter en lille detour, fandt jeg Bolbrovej som jeg skulle nedad. For enden huskede jeg at dreje op af Rungstedvej, hvilket jeg jo glemte sidste gang jeg var ude. Efter man har passeret stationen kommer der endnu en bakke. Det var så dagens 4. bakkespurt hvor den heller ikke fik for lidt hele vejen op. Herfra var det forbi Hørsholm kirke, og igennem Folehaven. Det er noget tid siden jeg har kørt den baglæns, men den er også ok fra denne side :blush: Den lille stejle bakke var en halv bakke spurt da den reelt er for kort til at få pulsen helt op over længere tid. Dagens 5. bakkespurt blev på den sidste bakke ud mod Strandvejen hvor fart og puls for alvor kom i top. Super fedt at rykke på den måde.

    Næste udfordring var Sandbjergbakken som jo er en længere stigning, så her ville jeg ikke køre en decideret spurt, men bare holde pulsen oppe. Det er altså en satans led stigning der bare bliver ved med de små fald hist og pist. Da jeg nåede enden drejede jeg til venstre og kørte mod Vedbæk af nogle små landeveje. Faktisk et rigtig godt sted at cykle! Jeg tog dog en lille smutvej langs kystbanen der hvor der findes nogle sindsygt onde, korte stigninger. Igen, de korte stigninger egner sig ikke til decideret bakkespurtstræning, men ikke desto mindre var de geniale til bare at få pulsen godt op, og syre benene lidt til.

    Af strandvejen kunne jeg jo vælge bare at fortsætte hjem, men jeg valgte alligevel at dreje ned igennem Folehaven og tage den fra "den rigtige side". Første bakke blev også taget som bakkespurt, og var derfor den 6. i rækken. Da jeg nåede toppen var lungerne godt trætte, men jeg kom da op! Herfra tog jeg den lidt med ro til den sidste bakke som blev forceret uden den store indsats. Mine fødder var efterhånden blevet så kolde at jeg hellere måtte finde den nemmeste vej hjem, og det var bare at følge Kongevejen hele vejen. Knoldene på vejen blev taget nogenlunde roligt, men det var ikke desto mindre en lidt hård tur hjem.

    Alt i alt blev det til ca. 60 km med 26,4 km/t i snit. Ikke voldsomt prangende når man samtidig kigger på pulssnittet, men der var trods alt en del højdemetre, og træningen var baseret på de intensive eksplosioner som trods alt trækker en del kulhydrat.

    28122008tur.png

    28122008kort.png

    I dag var jeg så ude på en mindre tur med en kæreste, for lige at få løsnet op i benene. Det blev til 35 km i nærområdet med en pæn sjat højdemetre som gjorde at turen faktisk var ganske hård.

    29122008tur.png

    29122008kort.png

  17. Lyder som nogle travle dage, og noget værre noget med helbreddet. Ondt i halsen og snotteri er bare noget af det værste fordi det er besværligt at komme af med når man først har fået det, og der skal så lidt til at få det til at komme igen. Øv øv øv, men håber da at der er bedring i luften nu hvor du skal ud og køre bane i dag!

    I øvrigt, hvis du skal ud og køre tirsdag, onsdag eller torsdag, så send mig lige en SMS eller en PM. Håber på at kunne komme ud alle 3 dage hvis heldet er med mig :bigsmile:

  18. En ting du skal være opmærksom på hvis du vil afprøve din teknik med at holde samme gear og kadance er at de andre vil sætte et gear ekstra på og derfor kunne eksplodere væk fra dig. Der skal du så holde hovedet koldt og vide at du fanger dem på toppen når de går kolde. Jeg tror dog bare det er mentalt svært at holde sig tilbage på den måde, men hvis man allerede tænker det, så kan det meget vel blive en god taktik.

    At det så måske ser knap så spektakulært ud som når du normalt plejer at træde væk er en anden side af sagen.

    Et andet tip hvis du kører med HCM er måske at træde væk og så bare holde den uden at geare op. Hvis vi tager Grisebakken som et eksempel, så er det jo de færreste der angriber på den, og generelt angriber de jo aldrig på en bakke. Suk..... Men de kan godt tvinges lidt hvis man rykker først. Så din taktik skal måske være at rykke en smule over måske 20-30 meter, og så bare holde kadancen så du har hullet. Så vil der måske komme nogle op som vil køre forbi dig for du skal jo i hvert fald ikke vinde den bakkespurt, og når de så nærmer så det rigtig stejle stykke kører du stille og roligt forbi i den samme kadance.

    I hvert fald en meget interessant teori som jeg glæder mig til at se udført :bigsmile: