Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,432
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    80

Posts posted by Kermit

  1. Hehe, jeg tror at hvis du en dag får en ordentlig nats søvn, så kan du køre fra hold 1'erne :tongue: Ej, spøg til side, lader til at du er nogenlunde gearet til på søndag, og beklager at du ikke kan komme til at køre enkeltstart. Havde jeg også selv set frem til.

  2. Nej, så er jeg åbenbart ikke på HCM listen, for har ikke fået nogen mail.

    Du må meget gerne sende det til mig i en PB.

    Fesent med den enkeltstart. Nu havde jeg ellers lige set frem til det da jeg synes det er en fed disciplin. Nå, men lyder da så til at holdløbet bliver mere konkurrencepræget end tidligere antaget. Kunne være fedt at komme på hold med dig Gregers. Så ville hovedmålet bare være at slå Jan :laugh:

    Og nu ikke for at være lyseslukker, men hvordan har de tænkt sig at man skal følge ruten hvis ingen rigtig kender den??

  3. Så kom der en lidt længere update.

    Først, billederne af vægophænget som blev sat op i dag.

    DSC00163.jpg

    DSC00164.jpg

    Ja, det siger ret meget sig selv. Den holder cyklen med den der arm, som man kan slå op når cyklen ikke er sat i. Virker absolut efter hensigten, og der er kommet mere gulvplads :smile: Holderen koster 129,- i Heino Cykler Heino Cykler

    Gregers: Ja, det lyder knap så velovervejet med på søndag. Lidt surt man ikke lige kunne få lov til at få et genkig på ruten, bare så man kan se hvor der skal satses og hvor man skal køre forsigtigt.

    Nå, men så til det lidt mere alvorlige. Jeg får først nye dæk på fredag :crazy: Jeg havde bestilt et par Rubino Pro hos Heino, men blev ringet op i dag og fik fortalt at de først fik dem igen d. 1 November. Ikke skide godt. Jeg bestilte derfor et par Vredenstein Fortezza et eller andet, kan sgu ikke engang udtale hvad jeg har købt, som skulle være gode. Problemet er så bare at jeg samtidig havde bestilt en Finish Line Citrus Degreaser som de først får hjem torsdag, og de venter jo sjovt nok med at sende det hele til det hele er der. Så jeg får først mine dæk på fredag.

    Og da jeg ikke har været ude og køre hele sidste uge, er jeg lidt bekymret for hvordan benene tager det. Så det bliver nok til en træningstur fredag aften med lidt interval, og så en let trilletur lørdag så jeg er helt klar søndag til at give den gas.

  4. Nu har jeg ikke været ude en uge, så håber at jeg kan få cyklet 2 ture i denne uge inden søndag hvor den så ellers bare skal have gas til mesterskaberne. Sagde de egentlig noget om hvordan og hvorledes det ville blive afholdt??

  5. Så røg søndagsturen med klubben. Sidste gang jeg var ude og køre havde jeg jo en enkelt punktering, og det samme gangen før, så jeg ville lægge mine indlæg i hjulene for at sikre mig mod punkteringer på turen i morgen.

    Efter jeg havde smidt indlæg i, pumpede jeg hjulene op og gik igang med at lave mad. Efter 20 minutter var der en lyd som om der var noget der væltede, og så var baghjulet fladt. Jeg fik pillet slangen ud og konstaterede at det var eksploderet i den ene side, og jeg mener eksploderet. Det var stjerneformet.

    I med en ny slange, og luft i igen. Jeg tjekkede hjulet da jeg havde sat det på igen, og fandt så dette:

    DSC00161.jpg

    Det man kan se stikke ud er rent faktisk slangen. Der er et hul i siden på dækket hvor slangen kan klemme sig ud. Skide godt.

    Så nu står den på VM i landevejs cykling for profferne i morgen i fjernsynet, og så må jeg igang med at lede efter et sæt dæk der kan erstatte det jeg har nu.

  6. Jeg læste "Torsdag: tiltrængt træningsfri - meeeeeeeeeeeeeeeeeeeen mon ikke der bliver lidt bevægelse når jeg skal samle vores nye Tempur-seng med elevationsbund og hele svineriet ? I think so" som "Torsdag: tiltrængt træningsfri - meeeeeeeeeeeeeeeeeeeen mon ikke der bliver lidt bevægelse i vores nye tempur-seng......." :blush:

  7. Lige en lille update. Jeg ville have været ude i dag, men en reception på mit arbejde, og aftensmad forholdsvis tidligt satte en stopper for den idé. I stedet vil jeg muligvis bevæge mig ud i morgen, med mindre vejret er helt ad helvede til, og køre nogle 5 km intervaller som forberedelse til enkeltstarten.

    Og så skal kæresten og jeg have en kat. Vi var for et par uger siden ude og vælge en killing, og har løbende holdt kontakt med sælger. Hun var så venlig at sende et billede af vores kat i dag, med teksten "I skal nok finde på noget andet til Dave end vasketøj, for det var hans reaktion da jeg hængte vasketøj op"

    vaskemissen.jpg

    Så kan i selv gætte hvem der er Dave :tongue:

  8. Endnu et søndagstræningspas i klubbens selskab.

    Søndag d. 23. september dukkede jeg igen op til cykeltræning i klubben, og modsat sidste søndag var her faktisk andre medlemmer der også var dukket op. Ja, vejret, var ikke noget at råbe hurra for, men man skulle heller ikke brokke sig.

    Jeg valgte at køre med hold 3 hvor også Gregers kørte. Det blev til en rigtig hyggelig tur der gik mod Hornbæk. Vi havde i dagens anledning én ny med, og en semi-ny. Den semi-nye var ham jeg tidligere har nævnt som kun havde kørt ture på omkring en times tid og mente han sidste gang kunne køre med hold 2. Det gik ikke, så han hoppede på hold 3 i dag. Den nye var en gut som åbenbart havde kørt cykelløb før, bl.a. Sjælland Rundt(Eller var det DK rundt?), og i Dolomitterne. Han troppede op på en Pinarello F4-13 som jo er en ret dyr cykel, jeg vil skyde på omkring de 20k. Det er der som sådan heller ikke noget galt i, problemet var bare at, undskyld mit franske, idioten ikke havde flaskeholdere på cyklen!!!! Han havde åbenbart tænkt sig at køre i 3 timer uden at drikke? Det er jo idiotisk.

    Nå, men han var også typen som ofte lagde sig forrest og kørte friskt til. Fint nok. Da vi nåede Esrum Sø ved Sørup og kom rundt i svinget, syntes jeg at kunne mærke at der var noget galt med baghjulet - det var fladt. Ret surt sted at gå død da det er lige før bakken som bare er meget ond. Så kom første problem: Da jeg havde sat slangen i og dækket på, viste det sig at ventilen ikke var lang nok. Så låne en slange med længere ventil fra en af de andre og så videre. Desuden er det hamrende svært at få bare noget der minder om 8 bar i sådan en svend når man står med en lille håndpumpe.

    Jeg kom da alligevel først op af Sørup bakken, men for satan den gjorde ondt pga. syren i benene.

    Så kom vi videre til bakken op mod Esrum efter Endrup, hvor der igen blev rykket fra min side, og hvor, hvis jeg husker rigtigt Gregers fulgte pænt med. Igen blev jeg overrasket at denne mands styrke for på trods af et sygdoms forløb, så sparker han fra sig.

    Turen gik herefter mod Hornbæk, hvor han den nye på Pinarelloen ofte prøvede at komme op foran og køre der. Også fint nok. Han fik endda vand af den semi-nye. Da vi nåede Helsingør fra Hornbæk var deres depoter dog sluppet op, og der var kontant afregning ved kasse ét. Op ad Bøgebakken, hvor Gregers igen fik hevet sig op før de andre, var der intet at køre med, og derfra var vi nødt til at køre mellem 20 og 25 i snit for at de ikke skulle falde bagud. Et par gange måtte vi faktisk stoppe helt op for at få dem med os igen.

    Den semi-nye kastede endda op på et tidspunkt. Et rigtig skidt tegn. Solidariske som vi var, valgte Gregers og jeg at pakke dem ind og hjælpe dem en del af vejen på Kongevejen mod Kokkedal. Vi skulle begge af i Nivå, og det hang ikke sammen med at Gregers var løbet tør for væske og at jeg skulle hjem og køre mine forældre til lufthavnen. Næ nej. Det var ren og skær venlighed :blink:

    Efter Coloplast i Humlebæk fik den nye gut så en punktering, og her var problem nummer 2: Idioten havde selvfølgelig hverken en ekstra slange, dækjern eller en pumpe. Han var heller ikke vant til at skifte slange virkede det som om, for det tog lidt tid. Da hjulet så skulle på igen, måtte jeg hjælpe ham for det kunne han vidst heller ikke finde ud af. Igen, ikke skide heldigt.

    Anywho, det blev da til en tur på små 77 km hvis jeg husker rigtig, med 28 et eller andet i snit. Inden vi nåede Helsingør havde vi ellers holdt et snit på 30,5 i timen, hvis jeg husker korrekt.

    Jeg kunne godt have ønsket noget mere af dagens træning, meeeeen, det gik jo alligevel. Nu går tiden med at oplade til klubmesterskaberne hvor jeg får klø.

  9. En lille tur i dag på 55 km i et vejr hvor man mest af alt burde være blevet hjemme af hensyn til den efterfølgende renføring af cyklen. Det var vådt og der var åbenbart sand hvor end jeg kørte, så cyklen var endnu engang smurt ind i sand og grus. Ikke helt heldigt.

    Jeg kørte min normale rute mod Helsingør, men drejede ind i Espergærde ved rundkørslen og ned til Strandvejen hvor jeg satte kurs mod Rungsted. Det blev til mine klassiske pyramideintervaller med et max på 3 minutter. Derefter kørte jeg op ad Rungstedvej som byder på en god stigning, hvorefter jeg tog Folehaven 3 gange og kørte ud på Strandvejen mod Nivå igen. Her prøvede jeg at se hvor hurtigt jeg kunne køre de famøse 5 km som er den længde enkeltstarten kommer til at blive, nogenlunde i hvert fald. Jeg havde dog medvind, så det hjalp lidt på at de 5 km blev kørt på lige under 8 minutter. Det var bare generelt en fed fornemmelse at banke der udad.

    Og så ellers igennem Dageløkke, efter Laveskov Bakken, og hjem. Som sagt 55 km med 30,3 i snit.

    Fik også afprøvet mine nye løse knæ og svedundertrøjen der virker efter hensigten.

    I går købte jeg også noget Maxim energidrik. Det virkede ganske ok, smager ikke ophidsende godt, men tror det giver lidt ekstra.

  10. Så kom der en lille pakke til mig i dag.

    Jeg havde bestilt en række ting hos Heino Cykler som så ankom i dag. Jeg var ikke selv hjemme, men min far så postbudet da han ringede på hos os(Mine forældre er midlertidigt flyttet ind på samme etage som os i samme opgang) så han modtog pakken. En Vangård 912 svedundertrøje(første gange jeg får fingrene i sådan en fætter), et par Giordana løse knæ(perfekte til årstiden) og en cykelholder til montering på væggen. Sidstnævnte bliver kæresten i hvert fald glad for da cyklen på nuværende tidspunkt står på vores kontor og fylder hver gang hun skal noget.

    Derudover fik jeg i går at vide at der foruden klubmesterskabet også bliver kørt en enkeltstart på ca. 5 km samme dag. Ikke en disciplin jeg kommer til at mestre, men det personlige mål er at køre den på under 10 minutter, alt afhængig af vejrforholdene på dagen. Målet bliver nok nærmere defineret når jeg får styr på hvad jeg egentlig kan køre 5 minutter på.

    Cyklen fik i øvrigt en lettere overhaling i går efter turen på de våde sjællandske veje. Ud af bagdækket blev der hevet noget der mindede om en torn(ca 10 mm lang og sylespids) samt en pæn sten. I fordækket fandt jeg 3 mindre sten der havde sat sig fast i dækket. Utrolig nok var der ikke sket noget med fordækket, men som sagt var bagdækket jo punkteret og der var en lang revne i slangen hvor den var blevet punkteret. Ellers var cyklen blevet godt dækket til af snavs og andet skidt. Det er altså ikke altid lige nemt at fjerne med vand og sæbe. Må overveje at købe noget Finish Line Citrus degreaser eller lignende. I øvrigt står følgende på en kommende indkøbsseddel til cyklen:

    - Et par nye dæk, enten nogle Vittoria CX eller Diamante, eller et par Schwalbe Ultremo

    - Finish Line Citrus Degreaser

    - Giordana løse ben og løse ærmer

    - Ny lille pumpe til at tage med ud på tur

    - Klub cykeltøj

  11. Søndagstræning med klubben startede skidt. Det havde regnet kort tid inden jeg skulle afsted, og der var derfor våde veje over det hele. Ens røv bliver i hvert fald hurtig våd når man kører på våde veje. Jeg havde endda hevet mine overtræksbukser på fordi vinden virkede kraftig, og det var også et godt valg. Dog burde jeg have tænkt langt nok til også at tage min skoovertræk på for fødderne var pladskvåde efter kort tid.

    Da jeg kom op til Surina Cykler som er vores mødepunkt klokken 8.55 var jeg den eneste der var der. Tankerne begyndte hurtigt at flikke gennem hovedet og muligheder som aflysning af træning som jeg ikke havde hørt om eller en tideligt forestående overgang til vintertid var tanker der blev luftet. Da klokken blev 9 kom der dog en enkelt, Laust, og vi besluttede os så for at køre en kort lille tur. Det endte faktisk med at blive en rigtig hyggelig tur hvor vi fik snakket en del. Turen gik bagom Esrum Sø og så igennem Danstrup hjem.

    Da vi nåede ud til Kongevejen igen ved Simons Golf Klub i Humlebæk valgte jeg at fortsætte lige ud og Laust drejede ind igennem Kelleris. Godt og vel 100 meter efter han var drejet punkterede jeg. Rigtig surt at stå med et fladt baghjul, mens cyklen var smurt ind i vand og grus. Frem med mobilen og ringe til kæresten og bede hende køre de små 3 km for at hente mig.

    Turen blev på 46,24 km med 30,15 km/t.

    Men hvor var Gregers henne?

  12. Så blev det lige til en opdatering.

    I dag var jeg ude i lidt over en time, mest af alt fordi jeg havde lidt småtravlt og derfor måtte prioritere andre ting højere end en lang cykeltur. Da turen ikke blev så lang, besluttede jeg at køre lidt interval træning på turen. Efter ca. 10 minutters opvarmning hvor jeg først kørte ud på Kongevejen, igennem Dageløkke og ud på Stranvejen blev det lige til en spurt op ad Lave Skov Bakken. Da jeg kom ned til lyskrydset ved havnen begyndte mine kære intervaller.

    Da jeg ikke har et pulsur, kører jeg pyramideintervaller hvor det faktisk bare gælder om at give alt hvad man har. Intervallerne så sådan ud:

    1 minuts fuld skrue

    1 minuts afslapning

    2 minutters fuld skrue

    2 minutters afslapning

    3 minutters fuld skrue

    3 minutters afslapning

    2 minutters fuld skrue

    2 minutters afslapning

    1 minuts fuld skrue

    1 minuts afslapning

    Med andre ord som en pyramide. WOW.

    Det var hårdt, men passede næsten på strækningen. Det sidste minut blev på Folehaven og passede selvfølgelig med en nedkørsel og så den første stigning. Dén var rigtig hård og jeg kunne mærke at mine lægge var ved at gå i krampe et par gange. Efter turen på Folehaven kørte jeg ned ad Rungstedvej ned til Strandvejen hvor jeg tog en gang intervaller til hvor det sidste 2 minutters interval ramlede sammen med Lave Skov Bakken. Det var fandme ondt og jeg kunne mærke at mine lunger var på grænsen til at give op.

    I alt blev det en tur på 35,62 km med et snit på 30,53 km/t. Ikke det hurtigste eller længste, men alligevel føler man sig godt brugt bagefter.

    Desværre kan jeg mærke at det er blevet koldere, og min svedtrøje er ikke ankommet med posten endnu, så min mave var helt kold da jeg kom hjem, og det kunne også mærkes ude på ruten. Der var flere gange hvor jeg kunne mærke at min ydeævne var svækket. Derudover havde jeg spist rugbrød til frokost, kort forinden jeg tog ud, ikke helt heldigt.

    Men der er jo også snart klubmesterskaber, d. 7 oktober for at være helt præcis, og 2 ting er sikre:

    1. Jeg kommer ikke til at vinde. Dertil er hold 1 rytterne for stærke

    2. Jeg bliver den bedst placerede under 25 år - da jeg er den eneste under 25 år.

    Jeg glæder mig meget til at se hvordan det kommer til at foregå. Jeg håber lidt på at slutningen kommer til at ligge på Folehaven så jeg har en lille chance for at køre fra nogle af de lidt tungere(vægtmæssigt) drenge. Derudover synes jeg det kunne være sjovt hvis man blev delt ind i grupper så man konkurrerede mod ligevægtige.

  13. Lige et surt opstød på en ellers skidt dag.

    Min kæreste har en SCO Street Racer som hun er rigtig glad for. Det er en flatbar racer med udvendige gear, og selvom den ikke har kostet 15k så er det en rigtig fed cykel. Derudover har hun været rigtig god til at holde den ren og sørge for at den er blevet smurt og alt sådan noget.

    Den havde så overnattet nede i centeret, dog lidt udenfor centeret, og i dag da vi så kommer derned og skal hente den er der fandme nogle der har pillet SCO klistermærkerne af, som faktisk var ret flotte. De var sådan lidt 3D agtige og gav cyklen et rigtig flot udseende. Det er simpelthen for lavt at mine medmennesker gør sådan nogle ting!! Bare fordi man ikke kan finde ud af at passe på sine egne ting, så giver det altså ikke en ret til at ødelægge det for andre!

    Jeg har en meget tyk mistanke om at det er vores "misforståede" indvandrerdrenge som ofte hænger ud nede i centeret der for sjov har pillet dem af. Jeg er på ingen måde racist(i øvrigt fuldstændig åndsvagt at man skal understrege sådan en ting når man kommer med sådanne udsagn), men jeg er pissetræt af unge mennesker der simpelthen er for dumme. Om de så er autonome der bringer ballade til Nørrebro eller en flok indvandrerdrenge der forlanger et sted de kan være på trods af at de engang havde det, men endte med at smadre det fuldstændig, det er fuldstændig ligegyldigt, de skulle alle hænges i deres nosser på rådhuspladsen til frit skue med et bat hængende ved siden af så man kunne give dem en ordentlig omgang prygl.

    Havde jeg selvsamme nosser, og et dødsønske, gik jeg ned til dem og spurgte om de havde set noget det der var sket med min kærestes cykel, men det ville med største sandsynlighed resultere i at næste gang den fik lov til at holde dernede så blev den yderligere smadret.

    Denne episode får mig dog ikke til at stemme på dansk folkeparti, men jeg ville ønske at folk bare ville have respekt for andre folks ting. Og bare fordi man keder sig så betyder det ikke at det skal gå ud over andre!!! SPASSERE!

  14. Jeg håber du får lov til at overtage driften af hjemmesiden, for den er godt nok sløv. Der er ikke muligheder for at komme i kontakt med nogen, der er ingen links, etc. etc. Jeg synes personligt det kunne være fedt med et forum hvor vi kunne skrive sammen.

    Og så kunne det være lidt sjov med lidt flere billeder!!

    Håber i øvrigt også at du snart får computer igen, for jeg savner sgu dine diagrammer. Hvor mange højdemeter endte i med at køre?? Vi endte vidst på 500.

  15. Velkommen til Vivsen, ja jeg ved godt at spinning er hård træning, men "problemet" er at det jo ikke giver dig km i benene. Så hovedsagligt er man frisk i benene de første 1,5-2 timer, men så begynder det hurtigt at gå ned af bakke igen. Men ja, spinning er sgu en godt suplement til de sure timer på landevejen når vejret er skidt.

    Nej, jeg havde ingen problemer med kulde. Eller jo, til at starte med var det lidt køligt, men efter ret kort tid blev man jo varm, og så var det kun når vi kom i læ eller i stiv modvind at det var lidt koldt, men ellers ikke. Jeg skal dog have købt nogle løse knæ, for mine knæ var ikke glade for kulden. Undrede mig også hvor du blev af, men tænkte at vi nok var for langt foran til du gad. Jeg kørte ellers hele tiden og kiggede mig over skulderen for at holde øje med hvor i andre blev af, noget man vidst ikke kunne sige om de 3 andre herrer. De gav den gas allerede ved Kirken.

  16. Ja, så blev det en søndags tur med klubben i dag. Hold 3 var allerede udvalgt da alternativet havde været hold 1, og der synes jeg altså stadig er en bid vej op.

    Gregers kom også, om noget lidt mere forpustet end normalt, men han kørte fandme godt med når man tager i betragtning af at han vidst ikke har været ude på de åbne veje i et stykke tid, men har hygget sig i et spinningslokale.

    Turen gik ind i landet fra Hørsholm af, og jeg husker da noget med at vi var omkring skævinge og Gørløse. Jeg havde overraskende gode ben, på trods af at jeg havde spist godt med lagkage og andet usundt dagen før. Det må have været de 3 øl jeg også fik der gjorde udfaldet i bedste Landis stil.

    Jeg havde ellers gjort op med mig selv fra morgenstunden af at jeg ikke ville give den gas på bakkerne, men da den første viste sig havde jeg åbenbart glemt det for der gik det sgu hurtigt. Godt nok en kort bakke, men jeg kom da først op, og derfra var det sgu svært at stoppe. Vi kom på et tidspunkt til en bakke hvor den vidst steg med omkring 12-14% hvor den kære Jan var stukket af, men hvor jeg fik kørt mig op på siden af ham og fra ham ved at accelerere på stigningen. Det var fedt. En rigtig fed fornemmelse at kunne lave det temposkift på stigningen.

    Men ellers var turen præget af en kraftig modvind visse steder hvor det nærmest var umuligt at køre på stor klinge. Det var fandme hårdt, så jeg var glad for at Frank, turlederen, ofte var oppe og tage føringer. Ellers havde det været en lang tur.

    Der var dog en gut med der hed Ole, på en blå Trek, og han gav den fandme gas. Han stak kort tid før hver stigning og var nærmest ustoppelig. Et spøjst lille indslag på sådanne ture.

    Jeg var dog ganske imponeret over Gregers som holdt hele vejen hjem. Med spinning i benene som det eneste, er det sgu godt kørt at kunne følge med i 2 en halv time eller hvor lang tid vi kørte.

    Til sidst var vi 4 der kørte Folehaven, mig, Jan, Ole og ham på den røde Pinarello, og der blev der også kørt til den. Jeg formåede dog at slå et hul på den første stejle stigning ud mod Strandvejen og holdt den hele vejen til Strandvejen. Det holdt hårdt, men det lykkedes. Ude på Strandvejen kørte vi så ned til Rungstedvej hvor vi kørte op. Ole og jeg kom over ved et lyskryds hvor de 2 andre holdt tilbage, så det var lidt snyd da det kun var mig der kørte fra Ole på Rungstedvej og slog et hul, som dog blev lukket igen da jeg ca. 1,5 km senere lå bag en gammel mand der fyldte lidt rigeligt.

    Alt i alt blev der kørt små 87 km på 29,9 km/t i snit, plus 15,4 km afrulning op til klubben, og fra klubben.

    Kommer du igen på Søndag Gregers?? Det er sgu så hyggeligt at køre med dig :bigsmile: Jeg tror du er ligeså meget en ballademager, hvis ikke mere end jeg er! :4thumbup: