Rasmussen

og så er jeg begyndt at spise helt, helt anderledes.

Hvordan spiser du nu? Og hvordan er det helt, helt anderledes end før? (Bare i grove træk...)

Iøvrigt: Stort Tillykke! Det er rigtigt flot klaret, og jeg håber, at din nye livsstil holder. :)

Hov, jeg glemte lige at svare på "anderledes end før"-delen:

Jeg har aldrig spist decideret usundt, altså levet af junkfood, men jeg har haft et sygeligt forhold til mad. Som de fleste andre, så elsker jeg mad, og helst noget med masser af fedt i, tyk, brun sovs, kager, chips og slik.

Det ville i sig selv ikke have været et problem, hvis jeg kunne nøjes med bare at smage på det, men jeg har lidt af "spis-til-posen-eller-gryden-er-tom" ;).

Tak for opmuntringen!

...og tak fordi at du skrev det. Jeg kan godt huske den tråd og er sørme glad for at høre at det går dig godt! Tillykke.

:) Arne

Tak skal du have!

Jeg kan også se, at du stadig hænger i - godt gået!

og så er jeg begyndt at spise helt, helt anderledes.

Hvordan spiser du nu? Og hvordan er det helt, helt anderledes end før? (Bare i grove træk...)

Iøvrigt: Stort Tillykke! Det er rigtigt flot klaret, og jeg håber, at din nye livsstil holder. :)

Først og fremmest har jeg koncentreret mig om at få styr på mit forhold til mad. At være overspiser betyder, at man bruger mad til at dulme alle de følelser, som roder rundt inde i hovedet - præcis på samme måde som en anoretiker, bare med omvendt fortegn.

Jeg har skullet lære at mærke, hvornår jeg var sulten og så spise efter det, og det er der gået en del måneder med.

Af samme grund er jeg gået langt uden om DDV og WW og andre "slankekure" af den grund, at de ikke ville lære mig at få et helt normalt og afslappet forhold til mad. Jeg har selv skullet lære helt forfra, hvad jeg kan lide, hvad der er sundt for mig, og hvor meget, jeg har brug for at indtage, for at kunne holde vægten og senere at tabe mig.

I mit vægttab kan jeg aldrig "falde i", og der er ikke noget mad, der er forbudt. Min "kur" går ikke i spåner, hvis jeg spiser et stykke chokolade: øvelsen går ud på IKKE at tømme hele pladen ;) .

Når jeg siger "kur", så mener jeg ikke slankekur, for det skal jeg aldrig mere på. Jeg har indset, at jeg ikke bliver lykkelig af at veje mindre, men at det kommer indefra, og jo bedre jeg har det med mig selv, jo nemmere er det at smide de overflødige kilo. Ja, det lyder mærkeligt, men jo mindre jeg presser mig selv til at spise "rigtigt", jo nemmere er det at gøre det.

Jeg er for et stykke tid siden begyndt at spise meget sundt, dvs. masser af grøntsager, helst ingen sukker eller hvede, da jeg har fundet ud af, at jeg er overfølsom overfor begge dele, og så en masse magert kød og ris eller kartofler. I den rækkefølge! Nogen vil sige "drop kartoflerne" andre "spis masser af tang" eller hvad ved jeg, men jeg gør bare det, der virker for mig.

Efter vægten i lang tid har stået stille, så er der pludselig begyndt at ske noget igen, og det er rart. Jeg fortsætter med at tage et kilo af gangen, og jeg har ikke travlt.

http://www.motion-online.dk/fora/index.php...wtopic=4311&hl=

Jeg så lige det fantastiske program "Forelsket i fitness" i går og fik sådan lyst til at fortælle om, hvordan det er gået med mig, siden jeg skrev mit første indlæg herinde.

Kort fortalt, hvis du ikke orker at læse hele den gamle tråd, så handlede det om, at jeg havde fundet ud af, at jeg led af en spiseforstyrrelse og ville prøve at tabe mig.

Jeg startede i en motionscenter, og der skete ikke så meget andet fra 2002-2003, end jeg kom i god form. Ikke at det ikke var godt, men lige så snart jeg stoppede i motionscenteret, så tog jeg det hele på igen + lidt ekstra.

I sommerferien 2003 vejede jeg således 87 kg., og jeg er 1.64 høj!!! Mit humør blev rigtig dårligt, og jeg orkede ikke at gøre noget ved det eller min vægt, og træningen blev lagt helt på hylden.

I februar i år startede jeg så hos Marianne Clausen, www.marianneclausen.dk, der er psykoterapeut med speciale i spiseforstyrrelser. Jeg kan kun sige, at det har været godt!

Jeg ved godt, at jeg ikke er en typisk MOL-bruger, men jeg skriver dette indlæg til de, der ikke kan forstå, at de aldrig taber sig, eller taber sig og så tager det hele på igen. Jeg ville gerne selv have læst dette indlæg her i 2002...

I dag vejer jeg 74 kg., og jeg håber på at være kommet ned på 65 kg. til næste år. Jeg tager det stille og roligt, for det her skal vare resten af livet. Jeg er kommet i gang med at træne igen, og jeg nyder det noget mere end før, og så er jeg begyndt at spise helt, helt anderledes. jeg sørger for at dyrke minimum en times motion hver dag, og det kan være alt fra styrketræning til en gåtur i hurtigt tempo eller en cykeltur.

Ja, sådan kan det gå...

Tak fordi du læste indlægget.

Det er længe siden vi har hørt fra dig Rasmussen. Håber du snart skriver igen!

Jamen, det skynder jeg mig da så at gøre :-) Jeg blev bare lige lidt træt af at mit indlæg, der egentlig handlede om min glæde ved endelig at være kommet igang med at motionere, var endt i en diskussion om videnskabelige undersøgelser af, om det var farligt at tabe sig og om overspisning.

Jeg skal ikke trætte de af Jer, der ikke kender til det problem med en længere udredning af mit indre liv, men tvært imod skynde mig videre med at fortælle, hvordan man taber sig på en god måde, og de til de af Jer, der nikker genkendende kan jeg kun anbefale ovennævnte side.

Som jeg skrev, ville jeg bare gerne fortælle om at tabe sig på en god måde, og det har ikke på noget tidspunkt været min hensigt, at mine intentioner og mine følelsesmæssige problemer skulle debatteres - jeg er bare glad for at være kommet i gang med at motionere. Som mange af Jer helt sikkert kan nikke genkendende til, så er det dejligt at bevæge sig og mærke sin egen krop, og det gør i hvert fald mig rigtig glad og hjælper også på de indre problemer, som jeg altså IKKE gider at fortælle en dyt mere om! Jeg er her på MOL for at finde gode råd til, hvordan jeg taber mig bedst og mest hensigtsmæssigt.

Når det er sagt, vil jeg også gerne sige tak til alle Jer, der har postet disse indlæg; især til frederikke. Selv om du ikke helt forholder dig til, hvad jeg skriver i mine indlæg, så fortjener du virkelig en stor tak for at have pustet liv i denne debat. Uden dig er jeg ikke helt sikker på, at så mange var kommet med gode råd og hjertelige opfordringer til søde og dygtige mig, som virkelig har gjort mig glad - også en stor tak til Jer!

Det var forhåbentlig de sidste ord fra mig i denne tråd. I kan for fremtiden finde mig i andre tråde og i min log, som jeg forhåbentlig snart får oprettet (hvis ikke MOL logger mig ud igen, lige når jeg er færdig :-((((( ).

Endnu engang mange tak for alle de rare ord og for at have taget Jer tid til at diskutere min tråd.

Rasmussen.

Hej Litopsi

Jeg syntes nok, jage havde set dit nick et andet sted, nemlig på woman-debatten. Derinde hedder jeg computernørdinde og har faktisk for lang tid siden lavet et indlæg om overspisning.

Tak for dine gode kommentarer - det er meget rart at vide, at når man endelig finder den rigtige motionsform, så holder man også ved. At du har tabt 15 kilo er rigtig, rigtig flot, men at du også skriver, at du er glad, er dejligt at høre, for uanset hvor meget man så taber sig, er det vigtigste jo den glæde, der følger med...synes jeg i hvert fald!

Jeg skrev mit indlæg, fordi jeg fandt en meget gammel tråd fra marts, hvor en pige efterlyste hjælp til netop at tabe sig 20 kilo. Jeg tænkte, at hun forhåbentlig var kommet i gang, men at det kunne være, at der var andre, der kunne få glæde af mit indlæg. Men du har lidt ret: jeg ville også gerne dele min egen succesoplevelse med andre, for jeg er bare SÅ stolt af mig selv over endelig at være kommet i gang.

Ang. min egen opfattelse (diagnose?) af mig selv som overspiser, så kom den faktisk af at læse på Sylfidernes hjemmeside. Jeg har ikke fået stillet en egentlig diagnose hos min egen læge, for han er den type, der siger goddag og farvel på samme tid, og jeg synes lidt mit problem er for vigtigt til at blive taget så lidt alvorligt. Til gængæld har jeg læst de fleste bøger, som Københavns Kommunes Biblioteker ligger inde med om emnet, og det har været spændende og meget hård læsning.

Rasmussen

Hej mbyms.

Tak for svaret... Jeg kan fortælle, at jeg har al den vægt på, jeg overhovedet kan trække: 25 kilo på både ad og ab - men med mange gentagelser. Der er i mit træningscenter et stativ, så jeg skal vist lige have vist, hvordan man squatter ordenligt næste gang :-)

Rasmussen.

Hej igen.

Jeg blev meget overrasket, da jeg læste frederikkes svar, så det bliver jeg vist lige nødt til at kommentere:

Der er ikke nogen "god" måde at tabe sig på!

Det er heller ikke det, jeg skriver. Jeg fortæller om, hvordan jeg har gjort og stadig gør...med glæde.

...langt de fleste tager alligevel de kilo på igen, som de har tabt

Ja, og det er lige præcis derfor, jeg tager den med ro. Jeg vil hellere have et godt forhold til min krop, end at tabe 5 kilo om måneden. Det handler for mig meget om at behandle min krop på en ordenlig måde.

Slankekure er et ideal, som er skabt for at nogen mennesker kan tjene penge på andre.

Ja, den er jeg helt med på, men jeg får større selvtillid og dermed mere glæde af at have en krop, der ikke er lasket, så jeg gør det udelukkende for mig egen skyld.

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, så er det nok heller ikke det smarteste at opholde sig i et fitnesscenter!

Hvorfor ikke? Som jeg skrev er her folk i alle størrelser og faconer, og de fleste er glade og meget hjælpsomme mennesker - jeg kan kun anbefale det!

Ang. overspisning så kan jeg fortælle, at det handler om, at jeg spiser, når jeg føler mig utilstrækkelig, ked af det eller bare keder mig. Jeg har opdaget, at når jeg dyrker motion, så bliver jeg mere glad og tilfreds med mig selv, så det er faktisk en ret god måde at tackle følelserne på.

Har du tænkt over, hvafor nogen idealer sådan et sted repræsenterer?

Det kommer sørme an på, om du har de samme fordomme som mig, da jeg startede. Selvfølgelig er der masser af fitness-nips og mænd, der beundrer deres muskler, mens de løfter vægte, men samtidig repræsenterer et motionscenter også et sted, hvor man passer på sin krop ved at holde den i gang og i form.

Hva' med at cykle og gå i stedet? Samtidig kan du mærke vinden i dit hår, kigge på efterårsskoven eller ud over det oprørte hav.

Det ville jeg da også foretrække, men jeg bor desværre i København, hvor man får lige så meget kulilte i lungerne af at løbe sig en tur, som man får af at ryge cigaretter.

Er du i øvrigt klar over, at overdreven motion er usundt?

Jeg mener ikke, at seks timers motin er overdrevet. Jeg træner jo i mit eget tempo og lader være, hvis det gør ondt. Er det ikke mere usundt ikke at kunne rejse sig fra sengen om morgenen uden at det gør ondt, fordi det kun er bruskpladerne og ikke musklerne, der holder ryggen sammen?

Og i et senere indlæg:

Man manipulerer med sin krop, når man går i fitnesscenter, men ikke ved at cykle! 6 timers hård motion om ugen er absolut meget - og det er slet ikke nødvendigt for at holde sig sund og sygdomsfri.

Det kan godt være, men det er nødvendigt, hvis man skal tabe sig. Det kan ikke være sundt at have en krop i så dårlig form som min. Og mit mål er ikke bare, at holde mig sund og sygdomsfri: jeg vil gerne have en slank og stærk krop, så den også fungerer, når jeg bliver gammel.

Og så lige til Claus B:

Overspisning er faktisk en spiseforstyrrelse. Den er endnu ikke anerkendt på linie med anokresi og bulimi, fordi mange bare affærdiger fænomener med, at overvægtige bare har en svag karakter. Jeg kan i et senere svar se, at du er ved at uddanne dig til læge, så jeg kan kun anbefale dig at læse lidt på Sylfidernes hjemmeside, for der er lidt mere i problemet end bare at være styret af lyster. Overspisere bruger mad ligesom en alkoholiker bruger alkohol - til at dulme alle de negative følelser.

Og ja, jeg bliver bare ved i samme tempo - jeg ved, at jeg er på rette spor :-)

Rasmussen.

Hej Voravong.

Det er fordi, jeg som sagt er startet for to måneder siden og endnu ikke føler, at jeg har nok kontrol over mine bevægelser til at undvære en maskine. Men jeg skal nok! Det lyder som om, at folk at meget begejstede for at squatte.

Rasmussen

Tak! Ja, sommetider kan man ikke se skoven...

Hej igen.

Jeg har forgæves forsøgt at finde frem til log-bøgerne; hvor er de?

Rasmussen.

Hej Claus.

Tak for de søde ord - jeg synes også selv, at jeg er kommet rigtigt fra start.

Jeg skrev indlægget, fordi det nok var noget i den stil, der ville have hjulpet mig til at komme i gang noget før...

Rasmussen.

God tur ;-)

Rasmussen

P.S. Jeg vidste godt, at det var bækkenbundsmuskulaturen, men jeg gik ud fra, at min formulering ville gøre det lidt mere interessant...

Efter en lang og temmelig kalorieholdig sommerferie opdagede jeg, at jeg vejede ca. 20 kilo for meget. Jeg kan godt lide at være kvinde med alt hvad det indebærer at stor barm og buttede hofter, men nu var jeg altså blevet direkte fed - og det var ikke så sjovt i en alder af 26 :-(.

En dag, da jeg surfede på nettet faldt jeg tilfældigvis over en side, der handlede om overspisning, nemlig Sylfidernes side: http://users.cybercity.dk/~bbt1485/ . Efter megen læsning og en ordenlig tudetur, indså jeg, at jeg vist havde en problem: jeg er ikke overvægtig, fordi jeg har en svag karakter, men min overvægt er et symptom på et helt andet problem: jeg spiser med følelserne. Jeg blev klar over, at der var to sider af denne sag: den ene var, at jeg skulle tage motion og sund kost helt alvorligt, og den anden var, at jeg skulle til at bearbejde de følelser, der fik mig til at spise. Jeg skal ikke trætte de af Jer, der ikke kender til det problem med en længere udredning af mit indre liv, men tvært imod skynde mig videre med at fortælle, hvordan man taber sigpå en god måde, og de til de af Jer, der nikker genkendende kan jeg kun anbefale ovennævnte side.

Jeg gik længe og tænkte over det med motionen: jeg har altid afskyet motion, især efter folkeskolen med dens psykopatiske idrætslærere, der ofte er fallerede sportsstjerner. Jeg skulle finde noget, der passede til mit temperament, og til alt held var min veninde et par måneder før startet i Form og Fitness. Efter en hel del overtalelse, indvilligede jeg i, at tage imod hendes- og motionscenterets - tilbud om en uges gratis træning.

Jeg havde virkelig ikke forventet, at sådan et sted kunne være noget for mig: min fordom var, at her kom kun små anoreksi-nips og store, svulmende mænd. Jeg blev pænt overrasket...her var glade folk i alle størrelser, alle faconer og i alle aldre. Der var endda nogle, som var meget tykkere end mig!

Jeg fik ene rundvisning af den flinkeste og dygtigste mand på min egen alder og gik straks i gang med at følge min venindes program. Hun havde som sagt et par måneders forsping, og jeg var lige ved at miste håbet: det var altså lige en tand for hårdt.

Ugen efter fik jeg så meldt mig ind og skulle så have lagt mit eget program. Denne gang var det en anden instruktør, der skulle hjælpe mig: hun var lige så høj (lav!) som mig, men vejede 52 kilo mod mine 85... Jeg startede med at forklare hende, at jeg var ude efter et varigt vægttab, og at det derfor ikke gjorde noget, hvis det ikke gik alt for stærkt; det vigtigste var bare, at jeg kom i gang. Efter en rundvisning i de maskiner, som hun kunne anbefale til konditions- og styrketræning, sluttede hun af med at sige, at hvis jeg ville se hurtige resultater, så skulle jeg holde igen med styrketræningen og bruge minimum 45 minutter på konditionstræning. Som hun sagde: "Ja, der er jo ingen grund til at træne muskler, hvis de alligevel ikke kan ses igennem fedtet..."

Jeg var chokeret efter den omgang, men jeg har siden tænkt over, hvordan jeg kunne forvente, at sådan et lille nips overhovdet kunne have den mindste forståelse for, hvordan det var at skulle tabe sig 20 kilo. Til Jer, der også gerne vil i gang med at motionere i et motionscenter kan jeg kun sige, at I ikke skal bruge en dårlig instruktørvejledening som en undskylding for ikke at komme i gang. Jeg har i de seneste to måneder lagt mit helt eget program, dels ved at finde vejledning herinde og dels ved at iagttage de andre i motionscenteret. Samtidig er flere af mine veninder også begyndt at træne, og det giver en ganske god motivation at have andre at træne sammen med: så hank op i manden, datteren eller veninden og tag dem med!

Mit eget program ser nu sådan ud: Jeg træner to timer tre gange om ugen og starter med 12 minutter på cykel og 500 meter på romaskine. Så er jeg blevet varmet op og er klar til styrketræningen af arme, ben og ryg, hvilket jeg bruger al den tid på, som jeg har lyst til, for det er nemlig den sjoveste del. Bagefter cykler og ror alt det, jeg overhovedet orker og slutter af med at strække ordenligt ud. Jeg tabte mig tre kilo de første tre uger, men min vægt har ikke rokket sig siden. Det er der to forklaringer på: jeg er ved at opbygge muskelmasse, og jeg kan se, at min krop er blevet mere "stram" i det. Samtidig har jeg stadig mange problemer med min kost, men det går i den rigtige retning - med syvmileskridt! Jeg kan også tilføje, at mit tøj begynder at sidde løsere på mig, og at jeg ikke har haft ondt i ryggen eller hovedpine, siden jeg startede. Ud over det så er jeg blevet gladere, og jeg sover som en sten om natten.

Jeg ved godt, at der er lang vej endnu, men som der også står flere steder på sitet: der er mere usundt ikke at være i form end det er at være overvægtig, og nu er jeg i hvert fald kommet i gang!

Jeg håber, at nogen derude kan bruge min lille historie til at komme i gang.

Rasmussen.

Hov, det kom vist i det forkerte forum... - jeg flytter det lige til "Vægtttab"

Rasmussen.

Se nedenfor...

Må jeg som kvinde lige komme med en kommentar til adduktionsmaskinen? Jeg startede med at træne for to måneder siden og har allerede opnået gode resultater i min lille konkurrence med mig selv. Allergladest er jeg dog for ovennævnte maskine, for den kan nemlig træne noget helt specielt - men kun hvis man er kvinde :-)

Nu må I ikke tro, at jeg laver sjov med Jer, når I læser den næste sætning: det er ment helt seriøst! Jeg har opdaget, at adduktionsmaskinen er helt utrolig god til at træne de muskler, der findes inde i skeden - dem jeg bruger til at holde min mands ... fast med, når han er inde i mig!!! Og ja, han har selv (be)mærket det - i allerhøjeste grad :-)Så grin I bare, men skynd Jer at få Jeres kærester og koner op i adduktionsmaskinen...

Rasmussen

Hej KTH.

Jeg har først lige nu set dit svar, som jeg siger mange tak for. Jeg kan starte med at fortælle, at jeg spiser fisk flere gange om ugen og drikker ca. 1/4 liter mælk hver dag. Jeg går ud fra, at det betyder, at jeg både får nok kalk og nok af de gode umættede fedtsyrer, som fisk indeholder.

Jeg kan også fortælle, at jeg nu i en måned har fulgt Sputniks råd, og det har allerede hjulpet utrolig meget - jeg kan kun anbefale øvelserne :-)

Med venlig hilsen Rasmussen.

Hej Sputnik.

1000 tak for svaret - det var lige sådan nogle råd, jeg ledte efter!

I øvrigt er det vist også slut med løbebåndet, og så var der lige noget med nogle nye sko, som jeg vist snart skal ud og ofre en masse penge på :)

Med venlig hilsen Rasmussen.

Hej.

Jeg har siden jeg var teenager haft fritidsjobs, der indebar, at jeg skulle stå og gå meget, bl.a. som tjener og i butik.

Jeg fik for ca. fire år siden konstateret skinnebensbetændelse med den besked, at det var der ikke noget at gøre ved; jeg skulle bare prøve at lade være med at overbelaste mine ben...

Jeg er i dag studerende og har som følge af dette taget en hel del kilo på, og jeg prøver nu at komme i form igen i et motionscenter med både konditions- og styrketræning. Mit problem er bare, at min skinnebensbetændelse er brudt ud igen, og at det er meget værre, end det nogensinde har været før.

Er der nogen, som har erfaring med, hvordan man evt. kan træne det væk, eller er der virkelig ikke noget at gøre?

Med venlig hilsen Rasmussen.