-Elvirus-

Hej,

Nogen der ved præcis hvilke muskler, der bliver aktiveret ved almindelig gang?

Hvorfor ? (og hvor specifikt - er det fordi du skal lave en bevægelsesanalyse ?)

Tak for det - tager et kig på det.

Og nej, bestemt ikke nok - det vil være rigtig interessant at høre mere om forskningen inden for dette område

Skam ikke så svært, der er bogstaveligt tusindevis af artikler udført på at væld af arter. Det er at bare at gå i krig med selv at søge :)

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2204100

og en mere

http://www.ajcn.org/cgi/reprint/24/12/1405

Nok ?

Er der en grund til at 4 dage skal klemmes ind på 7 ? Det er ikke muligt og måske mere relevant at kigge på 16 i løbet af 28 ?

Iøvrigt er diskussionen, i den kontekst du præsenterede for mig, komplet irrelevant (som andre også har påpeget). Semi seriøse atleter med vægttræning som supplement til deres primære idræt må jo kontinuerligt strukturere styrkedelen omkring deres sport.

Jeg har dog på fornemmelsen at diskussionen i tråden (hvis der overhovedet er en diskussion om emnet) efterhånden handler om et tænkt eksempel der ikke har den oprindelige praktiske reference. Og hvad DEN angår har jeg intet at bidrage med (dog ville jeg SELV vælge option "C" af de opstillede muligheder )

Træning i sig selv (i motionistsammenhænge) skaber ikke et særlig stort minus i kalorieregnskabet. Den mest effektive måde at komme i kalorie underskud er gennem ændring af ens ernæring.

Meget typisk og sikkert også passende i dit tilfælde (uden at kende din nuværende kost):

Øg indtaget af protein markant, fjern alt animalsk fedt fra din diæt og øg mængden af omega 3. Øg også mængden af grøntsager og fjern alt indtag af frugt. Indtag moderate mængder af kæmpenatlysolie, peanutbutter og olivenolie.

Det vigtigeste bliver så reguleringen af kulhydrater. De fleste laver så lidt i hverdagen (inkl motionister) at kun meget få mængder kulhydrater er nødvendige. Kulhydrater bliver med andre ord nøglen til vægttabet.

Overordnet set er jeg enig. Men valg er fedtkilder synes jeg nu er lidt sjove... nødder(diverse), avocado, hørfrøolie, rapsolie (ud over fede fisk) anbefales herfra.

Hvem er målgruppen (styrke, vægtløft, fitness, motionister, andre atleter, andet?)og hvilken type træning taler vi om. Det kræver nok en lidt højere detaljegrad og konkretisering for at det giver mening at diskutere (beklager hvis det står et sted i tråden).

Under din intervaltræning, vil en del af energien komme fra den anaerobe energiomsætning hvilket besværliggør at estimere energiforbruget præcist ved sådan en session (og hvis redskab blot er et pulsur, er vi ude i et ret groft estimat).

Men du kan da prøve at sammenligne de 2 former hvis du har mulighed for at indføre dine træningsdata i et EDB system.

Om du bedst træner din kondition (maksimale iltoptagelse) ved 1 eller 2, er svært at sige. Dog er jeg sikker på at de fleste vil give mig ret i at du ikke går galt i byen ved at kombinere de 2 træningsformer.

Elvirus

Det er ikke småpenge der spenderes på at forske i appetitreguleringsfaktorer (hormoner). Der er rigtig mange interessante targets og der skal nok komme mange flere til. For faktum er nok at vi skal kigge på en bred vifte af stoffer med overlappende/supplerende/faciliterende interaktioner alle i større eller mindre grad involveret i såvel regulering lagring som mætheds og sult stimuli.

Jeg har lige fundet en marmelade frem jeg har købt i Rema. Den indeholder flg.: 50 % appelsin, 39% sukker,10% vand, geleringsmidler E 440 og E 415, surhedsregulerende middel E 330, konserveringsmiddel E 202. Jeg aner ikke hvad alle de E`er står for. Så det vil jeg undersøge senere. Men jeg kan huske at min mor lavede marmelade og hun tilsatte blot sukker, der så vidt jeg ved kan virke som konserveringsmiddel.

Så jeg kan tilslutte mig at det er interessant hvorfor fødevareproducenter tilsætter E`er. Jeg var ikke klar over at de også tilsætter appetitreguleringsstoffer. Det kan jeg ikke lige se det logiske i.

vh knud

Hej Knud,

Ved ikke om jeg formulerede mig vagt, men hentydede til forskning med formål på sigt at udvikle nye (effektive og bivirkningsfri) lægemidler mod fedme.

Gælder det ikke os andre

Kan faktisk se den er tilgængelig online, så det er bare at gå i krig.

http://journals.cambridge.org/action/displayFulltext?type=1&fid=3822164&jid=PNS&volumeId=68&issueId=01&aid=3822156

Et par kommentarer fra den fysiologiske (relevante) skuffe.

Det er ikke småpenge der spenderes på at forske i appetitreguleringsfaktorer (hormoner). Der er rigtig mange interessante targets og der skal nok komme mange flere til. For faktum er nok at vi skal kigge på en bred vifte af stoffer med overlappende/supplerende/faciliterende interaktioner alle i større eller mindre grad involveret i såvel regulering lagring som mætheds og sult stimuli.

Desuden er anerkendelsen af at rigtig mange nutrienter, ud over deres energigivende effekt, ligeledes fungerer som signalmolekyler. Det bliver helt sikkert et hot topic i de kommende år.

Det betyder ikke at fysikkens love ikke kan overføres på dyr, men at vi bliver nødt til at anerkende at systemet er ekstremt plastiskt og under konstant påvirkning fra endogene og udefrakommende faktorer.

Der er en dansk forsker der konfronterer energibalanceligningen. Hvis du/I synes det er interessant og får muligheden for at høre ham kan det anbefales. Her er link til hans offentlige profil på uni:

http://www.ifsv.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=40607

(JMaxP jeg har en artikel jeg kan maile til dig, som jeg er sikker på du vil finde interessant).

Til trådstarter!

http://www.jstage.jst.go.jp/article/jmi/54/3,4/385/_pdf

Artiklen omhandler mellemlange fedtsyrers indflydelse på stofskifte og fedme. For Kvinder med BMI over 23 har det tilsyneladende en slankende effekt. Årsagen er øget fedtforbrænding og termogenese. Hvor stor effekten er i den virkelige verden er svært at udtale sig om. Den nemmeste måde at få de nævnte fedtsyrer, er gennem kokosfedt (findes i kokosnød, kokosmel, kokosmælk osv.).

Mvh Andreas

By the looks of it, ligner det nu nærmere end reklame for en madlavningsolie, fremfor noget såvel videnskabeligt som applied anvendeligt.

Nå, er I klar ? :)

Faktisk dumt at være oppe til kl 02.30(formodet sluttidspunkt) pga en på papiret sløj kvartfinale, men hvad fanden, man kan vel sove når man bliver gammel

Hej

Jeg er ved at tabe mig efter min graviditet. Jeg benytter madlog så jeg kan se fordelinge på det jeg spiser samt holde mig på mellem 1200-1500 Kcal dagligt. Jeg dyrker motion 3-4x ugeligt (løb, zumba og loop styrketræning)

Så vidt vides gør jeg det rigtige, men hvor går det da sløvt..... 100-300 g om ugen :-(

Jeg spørger derfor, er der nogen der kender til noget (ikke efedrin eller andet farligt medicin tak) som kan booste min forbrænding lidt? Mad, drikke, evt behandlinger. Man læser jo så meget, men er der nogen der har erfaring med noget der virker? gider ikke bare smide en masse penge efter platugler, so to speak

På forhån tak :-)

Vh lotte

Opreguler fysisk aktivitet.. start evt blidt ud.. 20-30 min løb/power-walk de dage du ikke træner nu..

Øg dit proteinindtag (afhængig af din nuværende kost dog), det vil hjælpe på mæthedsfornemmelsen og koster lidt mere energi at udnytte. Der er ikke rigtig andre muligheder... chili, kaffe og andre mere eller mindre opfindsomme ting er ikke noget der batter i det samlede regnskab.

Et amerikansk forskerhold har fundet en receptor (den var kendt i forvejen) der aktiveres af omega-3 fedtsyrer (DHA, EPA) og synes at mediere den antiinflammatoriske effekt disse fedtsyrer ofte associeres med.

Eksperimentet er publiceret i det anerkendte tidsskrift "Cell" og også omtalt på videnskab.dk: http://www.videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/fiskeoliens_hemmelighed_er_afsloret

I en commentary fra Cell, har en anden forsker udarbejdet følgende model, som bør overskueliggøre de biologiske hypoteser:

Hendes eneste svage punkt er ved nettet?

Der er jo ingen af damerne der mestrer spillet ved nettet anyway... Så skal du se herre tennis hvis du er til den slags.

Ja, tidligere haltede, som skrevet i foregående indlæg, serv og forhånd. Selvfølgelig flugter herrespillerne LANGT bedre end damerne, men der er altså også nogle af kvinderne der er habile ved nettet, hvilket er essentielt hvis man skal afslutte et point man bygger op. Der manger CW altså stadig noget. Dog er jeg ikke i tvivl om at hun med tiden også forbedrer den del af sit spil.

Jeg må indrømme at jeg primært følger kvindernes turnering - selvfølgelig pga CW. Det er helt uvirkeligt at have en dansker der seeded 1 i en Gran Slam turnering (og tilmed har gode chancer for at vinde).

Hvis man søger gamle tråde igennem herinde, kan man finde diskussioner om hvorvidt hun ville nå verdenseliten eller ej, meget sjovt at lure lidt på den dag idag.

Personligt "går jeg først ind i turneringen" mandag når hun møder Maria Sharapova. På trods af hun blot er 14 seeded, vil den tidligere verdensetter være en flot skalp at hive på vejen.

For første gang regner jeg Caroline som en af de største favoritter til at gå hele vejen, hvorfor en 1 plads på verdensranglisten herefter også vil være fuldt fortjent. Det grunder jeg primært i at have set et par kampe fra de seneste 2 USA turneringer hun har spillet. 1) hendes serv er blevet MARKANT bedre og ligner nu nærmest et våben 2) det samme kan man sige om forhånden, før var det blot et transport slag, men synes den er blevet væsentlig bedre... Hendes eneste svage punkt synes pt at være ved nettet.

Følger i med ?

Vil læse artiklen på videnskab - vidste ikke der også fandtes en i online udgave.

Mit spørgsmål var således.

Hvordan kan en Phd professor konkludere at letvægts træning til udmattelse giver ligeså stor muskelvækst som tungvægts træning - blot baseret på en iagttagelse forhøjet proteinsyntese hos testpersonerne? Skulle det virkelig passe at han ikke har mere faglig viden på området til at kunne se om hans undersøgelse bekræfter eller afkræfter tesen (letvægts træning til udmattelse giver MUSKELVÆKST)

Kiggede lige på artiklen.

Konklusion fra artiklens abstract:

These results suggest that low-load high volume resistance exercise is more effective in inducing acute muscle anabolism than high-load low volume or work matched resistance exercise modes.

De nævner altså noget om AKUT anabolisme (grundet de ser en øget proteinsyntese), men intet omkring muskelvækst - som de ingen data har på overhovedet.

og fra artiklens konklusion (lidt mere uddybende)

In conclusion, we have demonstrated that low-load high volume

resistance exercise has a potent stimulatory effect on anabolic

signalling molecules, MyoD and myogenin mRNA expression and

muscle protein synthesis

Her skriver de hvad de finder, at low-load giver et potent stimuli på nogle bestemte signalmolekyler i muskelcellen man normalt associerer med anabolisme. Men forestil dig at den udmattende træning samtidig øger protein nedbrydning og forskellige signalmolekyler associeret med katabolisme - så er man måske lige vidt (og dertil er der også en LANG række andre faktorer der spiller ind på hvorvidt musklerne i sidste ende vokser). Det betyder altså, at forskerne hverken kan eller "må" udtale sig om hvorvidt denne træningsform rent praktisk har en effekt.

og dette bekræftes i de sidste forbehold..

however, a training study in

which these distinctly different exercise loads (90FAIL and

30FAIL) are utilized is clearly warranted to confirm our

speculation.

De skriver her direkte, at et træningsstudie er påkrævet for at bekræfte deres SPEKULATIONER.

Men vi mangler bare afklaring på artiklen :)

Hvad er det præcist du mangler afklaring på ? Folk har ret tydeligt (flere gange) svaret på dine spørgsmål.. Du kan evt læse den artikel Videnskab.dk bringer omkring publikationen, deri gengiver professor Per Aagaard nogle af de samme kritikpunkter som folk heri tråden har fremsagt (der er link i en af de tidligere henviste tråde).

Hvis ikke forhøjet proteinsyntese giver muskelvækst hvad giver så muskelvækst ?

Proteinbalancen/akkumulering af kontraktile "enheder" i skeletmuskulatur er et resultat af syntese i relation til nedbrydning (begge meget dynamiske).

At man med styrketræningserfaring re-gainer muskelmasse hurtigere efter en pause eller skade sammenlignet med den tid, det tog at gaine de første kg er et kendt fænomen under navnet muscle memory.

Link

Et norsk forskerhold viser her, at myonuclei (cellekernerne i muskelcellerne) ikke forsvinder selvom man taber muskelmasse, og kernerne kan således være hjemsted for muscle memory. Tidligere har man eller tillagt muscle memory til tilpasninger i nervesystemet (og noget af det foregår muligvis også der).

Meget spændende.

Farmaceutforeningens elektroniske nyhedsbrev- FredagFormiddag, har også opfanget resultatet og skriver følgende om det:

Vores muskler husker fordoms styrke

Individer med en baggrund inden for styrkerelaterede idrætsgrene genvinder hurtigt deres styrke efter en pause fra deres sport. Dette fænomen, kendt som ”muscle memory”, har man hidtil associeret med motorisk indlæring i det centrale nervesystem. Et nyt studie, netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS, viser, at svaret måske skal findes i selve muskulaturen og ikke i nervesystemet. Det svenske forskerhold har opdaget, at de cellekerner, som muskelfibrene danner under perioder med hård træning, bibeholdes under efterfølgende inaktivitet. Det betyder, at når træningen opstartes igen (eksempelvis senere i livet), har musklerne et meget stærkt proteinsynteseapparat, som lynhurtigt kan øge musklernes tværsnitsareal på ny og derved genvinde tidligere styrke. Dette rejser spørgsmål vedrørende livstidsudelukkelser ved brug af anabolske steroider, da disse kraftigt faciliterer dannelsen af cellekerner i muskulaturen - og herved potentielt giver en effekt for livet.

Teoretisk skulle det sikkert hjælpe på dine musklers restitution, har dog aldrig mærket det helt store af det selv.

Mvh Andreas

Hvad er teorien bag ? Involveret i proteinsyntese ? Metabolisme ?

Nu har jeg fået eksperimenteret lidt med det. Synes det fungerer hvis jeg smider det i en energi drik. Til en 750 ml dunk med 80 gram Carb / Maltodextrin, 20 gram L-glutamin, lidt salt og limesaft.

Det er ligesom om det giver lidt på både forbrænding og restitution.

Hilsen Rasmus

Prøv at blande 10 drikke, 5 med L-Glu og 5 uden.. og ellers identiske.. skriv under bunden hvad der er hvad.. mix dem rundt og se om du kan "mærke" på forbrædning og restitution hvilken der indeholder L-Glu

De har konstateret at én parameter (proteinsyntese gætter jeg) for muskelvækst er uafhængig af vægtens størrelse, hvis man ellers køre til failure.

Men det er da ikke nødvendigvis det samme som at de to træningsformer resulterer i samme muskelvækst?

Korrekt (hvilket de overhovedet hverken gør eller kan sige noget om i studiet)

Hele studiet kan læses her (pdf download i højre hjørne øverst):

http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0012033

Værdien i relation til praktik er iøvrigt = 0, Per Aagaard har nogle fine synspunkter i videnskab.dk's version af nyheden. Undrer mig iøvrigt det har fået så megen omtale.

Nu har jeg hørt fra anden side at forsøget kun kører i 8 uger og at man godt må dyrke sin sport ved siden af... Har der været en ændring eller tager min kammerat fejl?

Tror den er god nok. Dog skal du muligvis tillægge testning før og efter selve træningsforløbet så perioden bliver lidt længere.

Men skriv da evt en mail til Richard (se første indlæg). Ser ikke ud til at han tjekker MOL så tit (jævnfør antal indlæg).