Morten Z

Admins
  • Posts

    3,670
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    16

Posts posted by Morten Z

  1. Så, MZ, kan du smashe den her tilbage. Medierne kender dig!

    Jeg har overvejet om jeg skal give det en kommentar, men jeg har det også sådan lidt at det simpelthen er for langt ude - og i et tidsskrift som ingen almindelige mennesker kender. Jeg tror ikke at andre medier gider at følge op på den.

    Endelig er der jo også den nuancering, at der faktisk findes et studie, der påviste rester af hormonlignende stoffer i diverse kosttilskud. Studiet ligger efterhånden nogle år tilbage og jeg betragter det som fuldstændig usandsynligt at kosttilskud på det danske marked er forurenet på den måde (mine egne børn får gerne smoothies med valleprotein) - men ikke desto mindre, så findes det studie.

  2. "Eksempelvis giver tilskud af væksthormon også anledning til øget proteinsyntese, men ikke øget muskelvækst." Det må du lige forklare? Tilskud af væksthormoner giver da klart øget vækst af muskler

    Misforståelsen hænger nok sammen med at begrebet "væksthormoner" ofte bliver brugt forkert som en samlet kasse for alle mulige hormoner der giver vækst. Det er det ikke. Væksthormon er et specifikt hormon (human growth hormone), som oprindeligt fik sit navn fordi det fik knogleceller til at vokse. Hormonet øget proteinsyntesen i en masse celler (især knogle og bindevæv). Dertil øger stimulerer det fedtstofskiftet, men det øger IKKE væksten af muskelceller.

  3. Utroligt dårlig artikel, der slynger om sig med udokumenterede påstande og fejlslutninger omkring ting der ikke hænger sammen. Artiklen kunne fint have været skrevet omkring det enorme misbrug af steroider der faktisk finder sted, men at lave den komplet irrelevante sammenblanding med proteinpulver er direkte tåbeligt.

  4. For det første, så tror jeg at der er mange der misforstår det med de lette vægte. Det er jo mere end dobbelt så hårdt at træne til udmattelse med lette vægte. At træne med en belastning der gør at man rammer failure på 24 reps er jeg jo ren smerte.

    Øget proteinsyntese giver ikke nødvendigvis anledning til muskelvækst. Det er selvfølgelig en del af det, men kan lige så vel være et resultat af metaboliske eller hormonelle faktorer, som ikke nødvendigvis medfører en øget opbygning af myofilamenter. Eksempelvis giver tilskud af væksthormon også anledning til øget proteinsyntese, men ikke øget muskelvækst.

    Bortset fra det, så er der ikke noget nyt i at mange reps til failure kan være et effektivt hypertrofistimulus. Man skal bare huske at "failure" er et nøgleord her. Lette vægte løftet på en rar måde giver ingenting. I den optimale BB-træning tror jeg at det er vigtigt at man giver vækststimulus ad flere forskellige veje - herunder både få reps tungt og mange reps til failure. Kunsten er at blende og periodisere tingene på den optimale måde.

  5. Jeg vil nu kalde styrketræningsfaciliteterne på Campusvej for halvsløje. Der er dog vægtløftningsstænger, så man kan lave den type øvelser.

    I fremtiden bliver det imidlertid rigtig fantastisk. Institut for Idræt får en ny bygning (der er ved at blive bygget) og det meste af stueetagen i denne vil blive indrettet med nyt udstyr. Jeg er forøvrigt selv kraftigt involveret i indretningen af den træningsfacilitet.

  6. Nu har jeg ikke fulgt træningen i detaljer, men den overtræning Lars er havnet i, er ikke nødvendigvis udsprunget af manglende omtanke. Skader og infektioner har også noget med tilfældigheder (uheld) at gøre og når man vælger at træne sig op til noget så ekstremt som en jernmand, så ER overtræning simpelthen en overhængende risiko.

  7. Afsindig viljestyrke du har disket op med der.

    Men jeg vil lige sige en ting - nu skal du jo ikke til at lade din krop bestemme over dig vel? Det kan godt være at du har lidt med maven osv., men den bedste måde at komme videre på er en god løbetur - tving den igennem! Du kan ligeså godt begynde at forberede dig på den næste IM allerede nu. Vejen frem er en længere og endnu hårdere træningsperiode. Nu er din krop jo lige ved at vænne sig til det, så skal du jo ikke smide det hele væk. Ok - i dag kan du slappe af, men i morgen, så tager du noget stoppende, noget febernedsættende og noget smertestillende og så kører bussen igen.

    :devil:

  8. Jeg har haft en diskussion med trådstarter i dag og hun har bedt om at blive slettet / anonymiseret, hvilket jeg har respekteret.

    Dertil skal siges, at jeg ligesom jer synes, at det er ekstremt dårlig stil at gå ind og slette sine indlæg efter at man faktisk har fået nogle meget kvalificerede svar fra de øvreige brugere.