jsc

Medlemmer
  • Posts

    6,072
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    33

Posts posted by jsc

  1. JA: Der ER ikke noget der hedder indre bryst. Hvis man får hele musklen til at vokse vil den også se tykkere ud inde ved brystbenet. Men i BB er afveksling jo altid godt og jo bedre mind-muscle link du har, jo bedre vil du sikkert ramme musklen. Så hvis det hjælper dig at forestille dig, at du træner det indre bryst, når du fx laver kabeløvelser, så er det vel ikke anderledes end når Ah-nold forestillede sig, at hans biceps var bjergtoppe. Hans biceps led da i hvert fald ikke ubder disse momentane småpsykoser. :lol:

  2. Ja, grunden til at man bruger flere forskellige vinkler til at træne fx bryst og den brede rygmuskel-latissimus dorsi (som jeg ikke kan huske udspring og insertion på, det må de anale klare) er , at disse muskler er vifteformede, og man derfor ikke kan ramme alle fibre i musklen lige hårdt med en øvelse.

  3. At bentræningen imidlertid skulle bevirke at der bliver knaphed og allokeret færre ressourcer til overkroppen tror jeg simpelthen ikke på. (med mindre man selvfølgelig er ude i generel overtræning eller protein-underskud).

    Men hvad nu hvis dette er tilfældet? Selv får jeg langt fra nok protein og derfor kunne det måske være en ide at droppe squat/dødløft. I hvert fald i mit tilfælde!

    Aj, det var jo absolut ikke meningen med dette indslag at skabe grobund for slige kætterske tanker :o . Må man foreslå proteinpulver. Get-bigs kasein er i gram protein/kr lige så billigt som stort set alt protein man kan få, inklusivt mælk på tilbud. B)

  4. Jeg har bare læst, at type 2B fibrene er biomekanisk dovne, så de kun kan aktiveres hvis niveauet af laktat er lille i musklen, der trænes. Eller skulle der kun kunne aktiveres type to A og de andre isomere former, men ikke 2B.

    Den type opvarmning med mange sæt med lave reps ved neuronelt orienteret træning synes jeg også jeg har set de fleste "eksperter" foreslå.

    PS "Chick"=ikke-hankøn. (I min terminologi)

  5. Nu har jeg haft denne diskussion med en del fra mit center, og også læst en del skrive om det her på siden.

    Har det en positiv effekt på overkroppen at træne ben, eller er det noget squatfundamentalister har fundet på? :rolleyes:

    Jeg tænker selvfølgeligt ikke på rygstrækkerne og lign. som jo stimuleres direkte ved diverse squat- og dødløftvariationer, men muskelgrupper som bryst, arme, latissimus, skuldre etc.

    En af forklaringsmodellerne er jo at bentræning stimulerer hormoner som giver en positiv effekt på de andre muskler. Dette stiller jeg mig nu lidt tvivlende over for.

    Jeg hælder mere i retning af en model, hvor man forestiller sig at man har en arbitrær mængde recupereringsenergi, lad os sige 100 enheder, og så må man så fordele dem ud på træning af hele kroppen. Da bentræning som bekendt kan være ekstremt drænende, ville postulatet være, at ved at undlade bentræning ville man have mere til overs til at træne overkrop. Og ville derfor opnå mere vækst der, end hvis man ikke havde trænet underkroppen.

    Jeg har altid troet på den med at squats giver en større overkrop, men så læste jeg det der med den finite mængde recupereringsenergi og oplevede en periode hvor jeg pga et springerknæ (ligeså misvisende som fx "golfalbue" ville være i mit og de fleste andre vægttrænendes tilfælde: Vi springer ikke meget, og vi spiller Æ golf!) ikke kune træne ben, på nær good mornings, stff. dødløft, d. snatches og deslige.

    I denne periode forbedrede jeg min overkropsmuskulatur og styrke betydeligt, og begyndte sågar at ligne en BB lidt. :lol:

    Jeg tror at det begyndte med ham Hise, og så tog det fart med Arthur Jones, Ellington Darden og (føj,føj) Mike Mentzer. En af AJ´s bedste argumenter var den effekt han producerede hos Sergio Oliva og Casey Viator. Det er jo et lidt tyndt antal forsøgspersoner, plus at man ikke helt kan se bort fra, at de muligvis er de to med de bedste gener for BB i verdenshistorien-tilsammen havde de ikke en eneste svag muskelgruppe, fx.

    Mit instinktive bud ville være, at hvis man ikke har trænet ben før og så begynder og ser en fremgang i hele kroppen er det mere på grund af at bentræning er symptomatisk for en samlet ændring i indstillingen til og måske oplysning om træningen. Dermed mener jeg at man generelt bliver mere "hard core" i sin tilgang til træningen. Man spiser måske bedre med mere protein i kosten, sørger for at få tilstrækkeligt hvile mellem træningspas for en muskel, drikker måske ikke HVER week-end etc.

    Alle disse positive faktorer for træningen falder måske bare sammen med at man begynder at træne ben?

    Hvis man på den anden side altid hat trænet hele kroppen, hvordan ved man så, at det har en positiv effekt.

    Det er bare noget jeg har undret mig lidt over her på det seneste.

    PS nu ingen macho indlæg som "Squat eller dø, :chicken: " og i den dur. Kun seriøse, velovervejede indslag. ;)

  6. Jeg er helt enig med proppen. Du udsætter dine type 2 fibre for en masse uhensigtsmæssig mælkesyre. Type 2B fibrene især er meget følsomme over for laktat, og kan helt sætte ud ved en sådan opvarmning.

    En bedre opvarmning til træning af nervesystemet, ville være noget i retning af:

    40% x 5

    60% x 3

    75% x 2

    85% x 1

    95% x 1

    Hvis du er nervøs for dine skuldre, kan du lave lidt armsving før dine opv. sæt. Sådan en tre gange tyve hver vej.

    Stræk evt dine skuldre lidt ud, før dine opv. sæt også.

    Husk også ikke at bære træthed fra dine opv. sæt med ind i dine arbejdssæt. Sørg for at hvile tilstrækkeligt før det første sæt. Ydermere, hvis du tenderer til at have en dum skulder, skal du sørge for at holde temperaturen oppe. Enten med en trøje, eller med et håndklæde over skulderåget. Personligt føler jeg mig som en superhelt med mit stærkt grønne håndklæde-Den grønne "grinder".

    Den øgede kropstemp. kan også have en positiv effekt ved at give flere frie Ca-ioner i muskelfibrene.

    ( Det er jo ikke til at fatte, at man er blevet så gammel, at man råder chicksene til at tage MERE tøj på i træningscenteret :tongue: ).

  7. Jamen, jeg lavede de øvelser jeg kunne uden at få smerter. Alt det der med at belaste knæet osv; Hvis det gør ondt, så lad være, hvis ikke så kan du jo nok lave den. Du skal selvf. også monitorere om du får ondt i leddet i dagene efter træning.

    Du kunne jo, nærmest som en strøtanke, prøve at lave isometriske hold i toppen af benstræk. Mike Mentzer (føj, føj) var helt vilde med dem. Det samme er Steve "POFdaddy" Holman fra Ironmanmagazine. Hvis du ikke kan lave andre er det jo bedre end ingenting. Få evt en træningsmakker til at løfte maskinen i position og kør med et ben ad gangen.

  8. Med mindre der snakkes om det greb, der skal bruges i konkurrrence, i hvilket TJs forslag er indlysende( prøv nu lige at tænke over det, ikke) så vil jeg da sige, at I med fordel kan implementere flere forskellige greb i jeres træning.

    Selvfølgelig skal hovedvægten af træningen være med det greb I bruger i konkurrence, men i tung træning er det uhyggeligt vigtigt med variation. Kroppen vender sig så hurtigt til en træningsmodalitet.

  9. Rigtig ædelse kommer først fra mavesækken ned i tarmen efter 40 min, hvorefter det så kan begynde at blive optaget. Der har du så mistet 40 min + den tid det har taget at tygge det fra de to timer efter træning, hvor du optager prot. og kulh. ekstra godt.

    Efter 40. har man sendt omkring 75% af et flydende måltid videre ned i tarmene.

    Morale: Skomager tyg din shake (eller noget i den retning <_< )

  10. Hvis du har overbelastet dine knæsener, og derved har fået en mere eller mkindre kronisk irritation i dem, er der altså ikke andet for end at udføre de øvelser du kan lave uden at det gør ondt. Du kan prøve at eksperimentere med øvelser, hvor knæet aldrig kommer ud over foden og fokuser meget på at lade baller og baglår klare det meste af arbejdet.

    Sådan kom jeg igennem sådan en periode. Det tog 1 1/2 år, og gik ikke helt over (det vil sige, at det er det nu ikke helt, men for praktiske formål er det) før jeg her for nyligt droppede at cykle 8 km i skole hver dag.

    >>TJ et al.

    Jeg kan love jer for, at der kan være grunde til ikke at køre de to kongeøvelser. Da mit springerknæ var værst KUNNE jeg ikke engang lave dødløft for de smerter de fremprovokerede, og jeg ved sku godt hvordan man dødløfter så man sparer knæet.

    Det gode er så, at der sandsynligvis ikke er særligt mange grunde til at man for al fremtid ikke skulle kunne køre en eller to af dem. Men en gang imellem må man være tålmodig.

  11. Nu kan der også slås et slag for bb rows ved det at den er den modsatrettede bevægelse af bp. Man kan tage et tilsvarende greb på stangen, og derved ramme præcist de muskler der er antagonister til bp, såsom trapezius og rhomboideus. Med db rows vil der være en tendens til at det bliver ren latissimus.

    Hvis man har problemer med den nedre ryg, eller som jeg føler, at man bruger for meget fokus og energi bare på at holde sig (lodret) kan man læne sig op af en preacherbænk med brystet. Det giver en helt ren bevægelse uden assistance fra andre muskelgrupper, der får rigeligt med arbejde i forvejen.

  12. OK jeg kan acceptere at latissimus fungerer som stabilisator af skulderleddet ved presøvelser, men at man skulle involvere den i en sådan grad, at det skulle forårsage DOMS, det tror jeg simpelthen ikke på.

    Lidt praleinfo med de englevinger eller hva? ;)

  13. Det var selvfølgeligt vand ud I tarmene. :lol:

    Nu kan man ikke bearbejde et stofs opløselighed, med mindre man ændrer dets kemi, så vidt jeg ved, men jeg kunne tage fejl.

    Jeg vil tro, at den øgede "opløselighed" skyldes at det ikke føles så sandet, hvis kreatinpartiklerne er mindre. Men med mindre man har ændret produktet kemisk skal der stadig 1,25dl væske til.

  14. Liggende extensions med håndvægte med et neutralt greb. I hvert fald i følge bogen "Muscle meets magnet".

    Du kan også prøve det halve skulderpres, med smalt greb, der beskrives i den første artikkel i mit sidste indlæg.

  15. Du/I kan tjekke en beskrivelse på

    http://t-mag.com/html/body_61tris.html

    Jeg læste engang en artikel, hvor det blev postuleret, at man ved repetitioner i presøvelser altid ville fejle i toppen først. En af teorierne var, at man brugte så meget energi på at komme igennem "the sticking point" (hvad vil I egentlig sige på dansk?).

    Pointen er, at hvis man virkeligt vil vide hvor man er svag i en øvelse, er man nødt til at køre en max enkeltgentagelse.

    'Hvad siger I styrke nørder til den teori?

    Hvad siger i forresten til beskrivelsen af "The Exercise Formerly Known as Smalt Bænkpres", som beskrevet i artiklen?