HB66
-
Posts
468 -
Joined
-
Last visited
Content Type
Profiles
Forums
Gallery
Articles
Posts posted by HB66
-
-
Piece of cake
Endnu en session på hjemmetræneren, og denne gang var det med fokus på VO2max. En lidt anderledes protokol end tidligere hvor jeg har kørt 6x 3 minutter med 4 minutters hvile ved 115% af FTP. I går var det således 3x3 med 3 minutters hvile ved 118% af FTP, svarende til ca. 300 watt. De 2 første intervaller var hårde, men så heller ikke mere end det(302 watt i gennemsnit i begge intervaller), så i det sidste valgte jeg at prøve at give den fuld smadder. Det endte vidst med en gennemsnitlig belastning på 341 watt hvilket svarer til ca. 134% af FTP. Noget kunne derfor tyde på at min FTP er blevet hævet en del. Hvis jeg bare antager at jeg måske ville kunne køre 3 minutters intervallerne med et snit på 325 watt - og at det svarede til ca. 115% af FTP, så ville min FTP ligge lige omkring de 280-285 watt. For at det så kan lade sig gøre, så skal jeg ligge lige omkring de 300 watt i min næste 20 minutters test som skal køres i morgen. Det bliver godt nok noget af en udfordring, men det ville da absolut være fedt hvis det kunne lade sig gøre
Det sidste interval var betydeligt hårdere og jeg valgte derfor at trille i 15 minutter for lige at køre det værste syre ud af benene. Herefter valgte jeg at køre et 10 minutters interval omkring FTP. Jeg satte det pr. definition lidt højere da jeg fra de første intervaller fik indtrykket af at min FTP er blevet hævet, så jeg satsede på omkring 270 watt hvilket jeg faktisk formåede at komme i mål med.
Herefter var det bare lidt trilleri inden jeg hoppede af cyklen. En fin lille times træning blev det således til på hjemmetræneren
Hej Kermit!
Ift. dine tanker omkring din kost og vægttab, tror jeg du er inde på rette spor. Alt det der "protein-fis" er meget godt til relativ inaktive mennesker, men for os udholdenhedsatleter, der skal der sgu nogle ( gode ) kulhydrater til. Så skal vægttabet nok komme, hvis du ellers spiser fornuftigt.
Mht. din træning, så har jeg lagt mærke til, at du træner med meget høj intensitet året rundt. Ja, man kan nærmest ikke se, ud fra din træning, om du er off-season, i en opbygningsperiode, eller om du er få uger fra at skulle toppe ( måske bortset fra, at du ikke har de helt lange ture pt. ).
Er det et bevidst valg? Er du ikke bange for, at du er i god form hele året rundt, men aldrig i "rigtig god form", hvor du udnytter dit potentiale 100%.
Jeg tænker bare, vi er i december måned, og du har sikkert 4-5 måneder til din første formtop, og du træner som om, der er få uger til. Er du ikke bange for, at du ikke kan bevare formen og ikke mindst motivationen i så lang tid?
Jeg spørger ikke, for at pege fingre, men af nysgerrighed. Jeg har ikke selv erfaring med så systematisk kontinuerlig hård træning om vinteren, og der er jo flere veje, der fører til Rom, for mig ser det bare for vildt/intensivt ud!!
Go' træning og go' jul
Fyssen
-
Jeg er sandelig også glad for så småt at være i gang igen. Indtil videre går det stille og roligt fremad. Jeg er slet ikke ude på lange ture, og ved heller ikke rigtigt, om det er de lange stræk, jeg vil satse på fremover. Det er faktisk ret sjovt at holde det kort og koncentreret.
Et godt alternativ til intervaller er fartleg. Udfordringen ved intervaller er, at man har en tendens til at holde sig meget striks til dem. Hvis man fx har sat sig for at løbe 6 x 1000 meter, så gør man det uanset hvad. Ved fartleg kan man bedre skrue op og ned for indsatsen.
"Jeg er slet ikke ude på lange ture" svarer du. Ja, alt er relativt. Jeg tror mange vil mene, at en tur på 01.23.00 er en relativ lang tur!!
Jeg synes, at du ret hurtigt, er kommet op på en betragtelig ugentlig træningsmængde, og nu også med intervaller. Fedt at du tilsyneladende holder til det. Men husk, at senevæv er langsom til at "sladre" når noget er "for meget"/for hurtigt/for kraftig progression!! Nyd at du er igang, nyd at det er off-season, så du ikke behøver at stresse. Hvis du undgår tilbagefald hen over vinteren, venter der masser af løb og konkurrencer fra foråret af ;-)
God fornøjelse med løberiet. Du er et godt eksempel på, at når man laver sin rehabilitering fokuseret og seriøst, så kommer resultaterne også.
Fyssen
-
Kæmper også selv lidt med det styrketræning / DOMS for tiden. Eller vil nok nærmere kalde det "træthed" i benene
Når jeg har kørt ben-træning så sidder det i benene flere dage efter, og kan mærke at jeg ikke rigtig har de samme kræfter når jeg springer på cyklen både IRL og til spinning/hometrainer
Kan ikke lige gennemskue hvorfor samt hvordan og hvorledes jeg lige skal gribe det an.
Når vi nu er mere eller mindre er inde i det de kalder Off-Season (Er man nogensinde det???)
Så skulle / burde man jo så skrue op for styrketræningen. MEN hvis man så skal køre 2-3 styrkepas om ugen, og derefter skal have 2-3 dages "pause / lov intens" træning. Ja så får man da slet ingen kvalitets træning på selve cyklen
Hvad gør I andre?
Off-season styrketræner jeg typisk 2x/uge, og gør det altid ifm. min cykeltræning, sådan at jeg først cykler på spinningcykel ( solo eller hold ), og derefter styrketræner. Nogen gange laver jeg styrketræning af mave/ryg/overkrop inden cyklingen, så der ikke er så meget styrketræning at skulle igennem efter cykeltræningen.
På den måde bliver der plads til et par restitutionsdage ( cykler ca. 4x/uge og svømmer 1-2x/uge ).
-
Sikke en aktivitet
Hvis man ser på cykelrytteres (gælder også motionsrytteres) lår, synes jeg der er en tendens til at det nederste inderste quadricephoved, aka "dråben", har en tendens til at være ret veludviklet. Etbenøvelser sætter sig generelt mere i dråben end tobensøvelser - ikke at jeg kan gennemskue hvorfor, hvis det ellers er identisk opstiling. Så jeg tipser på at det er skadesforebyggende, således at dråben styrkes og i højere grad kan modvirke at quads ydre og stærke hoveder flår knæledet sideværts når der presses.
Selv kan jeg ikke lide at køre alt for tungt som singleleg - det føles "forkert/underligt", så jeg lægger den reelle styrketræning som tobensøvelser mens de mere antrit/sprintspicifikke eksplosive øvelser, føles meget mere cykelagtigt rigtige som etbensøvelse.
Den gik ikke i dag, det med at træne og få løn samtidigt.
Telefonen ringede og jeg blev bedt om at møde 16:36. Det var med fin god varsel, så jeg kunne nå at træne inden jeg tog på arbejde. Træneren havde lagt programmet ud på klubbens hjemmeside, så nu var spørgsmålet om jeg skulle køre intervallerne ude i den virkelige verden (grundlæggende er en rigtig cykel jo at foretrække men intervallerne ville blive meget slatne) eller på hjemmetræneren (og så og så nogenlunde intervaller)? Well, jeg var slet ikke i humør til at lege cykelrytter og spille fransk klovn med intervaller, så det blev en altancykling.
For at rette lidt op på det, satte jeg Tacxen til at simulere cykling og ikke til at være en ergometercykel hvor man bestiller watt. Dermed bliver trådet faktisk det samme som i virkeligheden, da den indregner inertien i at sætte mine 100kg i bevægelse og dermed ikke bare tillader at kadencen øges når man træder lidt. Ulempen er så at wattene hopper lidt og da softwaren ikke kan leverere mellemtider, så var det i frihånd at ramme målet. Bagefter kan man så se hvad der blev til.
15 min opvarmning
4 x 1/1 min @ 400/100watt (sigtede efter 400 og ramte faktisk)
6 x 2/2 min @ 330/100watt (sigtede efter 340 men ramte 334 +-1)
3 min afrul
Solen stod på noget af tiden, så jeg kampsvedte og blev nødt til at tage en skyller inden jeg klaskede en madpakke sammen og trak i efterårsklunset. 14 min senere var vintergeden og jeg på vej til arbejde.
Vægtmæssigt passer det mig fint at jeg "kørte" selv i dag. Efter en del dage på 90,0kg, var vægten i morges lige under 89 og det niveau vil jeg gerne holde, så nu hvor jeg ikke behøver at (prøve at) følge med de andre til træning, så står den på fokusfjæs og smalkost. Når de 89 kører af sig selv, tager jeg så en bid længere ned - det er i hvert fald planen.
I morgen står den på styrketræning og en lille cykeltur i det fri.
Lørdag: Hviledag - tænker at tanke inspiration på cykelmessen i Rosklide.
Søndag: Hvidovretæsk - helst lidt mindre end sidst.
Mandag: Banecykling
og så skal jeg nok ikke planlægge længere frem.
"Dråben" hedder Vastus medialis obliqus eller VMO for nemheds skyld. Ved inaktivitet, immobilisering eller alvorlige skader ( f.ex. forreste korsbånds skader ), har Vastus medialis obliqus tendens til at atrofiere ( svind af muskelmasse ). Derfor hører man ofte, at knæpatienter er blevet sat til at lave VMO-træning af deres fys ;-)
-
Kermit - "Når du skal køre i Australien så tror jeg at det der kommer til at få dig igennem, er din evne til at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter".
Når du kommer til Australien, så tror jeg, at det der kommer til at få dig igennem, er din evne til at æde dig selv, selv om du har mest lyst til at stoppe, fordi du er træt, udmattet, søvnig, har spist for lidt, har kramper i benmusklerne, ondt i nakken.............
Fyssen
-
-
Hej Gregers!
Nu har jeg læst din log ón and off igennem et par år, og der er ingen tvivl om, at du har meget fokus på din kropsvægt, hvad du spiser, musklernes størrelse men også, hvad du kan på en cykel og om du overhovedet gider det, fordi du så ofte er blevet skuffet over dig selv ( jeg læser aldrig, at andre er skuffet over dig ).
Der er heller ingen tvivl om, at du rigtigt godt kan lide at styrketræne, med den virkning det kan have på kroppens muskelvolumen.
Nu håber jeg ikke, at du tager det ilde op, for sådan er det ikke ment, tværtimod faktisk, men det virker lidt som om, at du ikke helt har forstået eller indset, at man ikke kan blæse på samme tid som man har mel i munden.
Det er jo tydeligt, at styrketræningens positive indvirkning på din muskelvolumen giver dig noget positivt, akkurat lige som mange piger bliver glade for deres nye større siliconebryster ( kunne de træne dem større, havde dem, der ikke var for dovne til det, nok også gjort det ). Og det er helt fair. Nogle vil gerne være store, andre vil gerne være små. Heldigvis bestemmer man selv over sin egen krop, så langt så godt.
Men nu har jeg mange gange læst, hvor meget det irriterer dig, at du ikke kan følge med de bedste, når det går opad, hvorimod du er meget stærk og eksplosiv i accelerationerne og afslutningerne.
Det er jo ikke raketvidenskab, hvorfor det er sådan!! Du er en stor stærk gut, bl.a. pga. din styrketræning, og derfor har du dine spidskompetancer, hvor du nu har dem.
Som jeg ser det, skal du en gang for alle finde ud af, hvad du vil med din træning.
Du kan ikke både have en stor, flot og stærk krop som pigerne vender sig om efter, og så samtidig have en slank og let krop, der er effektiv når det går opad!! Derfor ser du så forskellige ryttertyper i et felt ( J. Rodrígues contra A. Greipel ). Ryttere der har erkendt deres styrker og svagheder og , som dyrker styrkerne 100% og accepterer, at de er "det tynde øl", når ruteprofilen ikke passer til deres kompetencer.
Så var jeg din træner ville jeg sige, sats 100% på dine evner som afslutter og træn efter det og accepter, at du aldrig bliver lige så stærk opad, som de lettere ryttere. Og hvis du insisterer på at afprøve, hvor langt talentet rækker ift., hvor god du kan blive til at køre opad, så træn på at forbedre de skils, og drop samtidig din forfængelighed og styrketræningen. At have "vat-arme" og dyrke seriøs cykling hører sammen, sådan er det desværre for de fleste. Du kan ikke både og.
Fra 1/1 - 1/7 smed jeg 8 kg, uden på nogen måde at være tyk d. 1/1 ( vejede 79 kg og havde en fedtprocent på 11 ). Jeg kan love dig for, at jeg havde "vat-arme", da jeg stod på startlinien i Bourg, men jeg kan også love dig for, at jeg var skarp opad!!
I foråret blev jeg single, og ville da gerne kunne vise pigerne nogle gode muller, men kunne jeg ikke. Jeg tror snarere, at de fleste syntes, at jeg lignede en KZ-fange, og mit vægttab var bestemt ikke et godt "score-trick", men jeg var ligeglad, for JEG HAVDE BESTEMT MIG!!
JEG VILLE KØRE EN GOD LM-TID. Det var mit mål, og et vægttab ( og de medfølgende "vat-arme" ) var, sammen med en målrettet træning, et af midlerne, til at opnå dette mål, hvilket jeg forøvrigt gjorde.
Så find ud af, hvad du vil med din træning, og træn efter det, i stedet for at blande det hele sammen, så resultatet bliver, at du er nogenlunde til det hele. For det er jo tydeligt, at det frustrerer dig meget, med al den "middelmådighed".
Det er egentligt så simpelt. DU BLIVER GOD TIL DET DU TRÆNER. Så du må til at bestemme dig for, hvad du vil være ( rigtig ) god til ( hvis det er det du vil ). Du kan ikke både være en god body-builder/styrketræner, og samtidig en god "klatrer"!!
DECIDE, AND FOLLOW THE ROAD!!
God fornøjelse.
Fyssen
-
Om det ligefrem er et gennembrud indenfor bekæmpelsen af doping som artiklen påstår, ved jeg nu ikke helt. Det er i hvert fald et opgør mod tidligere tiders dopingproblemer, og det er egentlig ret interessant med Zabriskies og Vande Veldes udtalelser omkring organiseret doping på US Postal holdet. Men skal man tro på dem, så er der sket en ændring i 2007 hvor det biologiske pas blev indført(hvis jeg husker rigtigt), og det er nok endnu vigtigere at fokusere på. Sagen strækker sig i grove træk fra slut 90erne til ca. 2005, og vi kan heldigvis erkende at det lader til at der er sket et skred indenfor dopingen sidenhen. Det er sjovt at hele det skred er en bisætning i denne sag.
Jeg er helt med på at det er super at der nu er kommet nogle kort på bordet der forklarer at der var et stort problem, men jeg håber også at der stadig vil være fokus på den "rene" sport. Jeg stoler ikke helt på det, men det skal ikke ødelægge min fascination af sporten. Der vil altid være nogle der kører rent, altid nogle der doper sig, og så er der alle dem der er lige i midten. Jeg håber i hvert fald at man stadig vil fokusere på at denne sag foregår i fortiden, og at nutiden er en anden.
@Kermit:
Det at folk "snakker"/sladrer er et gennembrud, for det betyder, at tavshedens lov endelig er brudt, så nu kan ingen føle sig sikker, og det er vigtigt og godt!!
Hvad mener du med "alle dem, der er lige i midten"? Enten snyder de vel eller også gør de ikke??
Og så til noget helt andet - synes du ikke Mallorca er en fantastisk "cykel-ø"? Du fik kørt Soller og Sa Caolbra-stigningerne kan jeg se. De er fede, ikk?
Fyssen
-
Så er det vist snart Mr. Armstrongs tur, til at krybe til korset. Fedt at de endelig får skovlen under ham!!
Skal man al det doping-lort til livs, så skal alle snuppes. Alle skal føle sig truet uanset status. Når unge ryttere ser, at selv ikonet, den store helt Lance Armstrong ikke går fri, er jeg sikker på, at det vil holde mange fra, at begynde på det snyderi.
Om det er hyklerisk eller ej, at folk der selv har snydt, indrømmer eget dopingbrug og sladrer om andre ved jeg ikke, men det at "tavshedens lov" brydes, er så vigtig ift. at komme dopingen til livs.
Det vil helt sikkert gøre ondt på en masse "cykel-romantikere" og LA-likers, men det er der ikke noget at gøre ved. Vil man en ren cykelsport, så skal alle der snyder med doping knaldes.
Denne artikel i BT siger det så fint: http://m.bt.dk/#article/22865538/Tophistorier/add_et_gennembrud_i_dopingkrigen
Fyssen
-
Hmmm, har egentlig aldrig overvejet at bruge sjippetov til at træne akillessene og spændstighed. Det kunne da godt være, at man skulle prøve det ...
Ja, sjippetov er jo en anden måde, at træne den spændstighed, som jeg skrev til dig om forleden, hvor jeg anbefalede dig at "fjedrehoppe", for at vænne achillessenen til den hurtige/eccentriske belastning under løb. Men start nu stille og roligt op. Hopper du direkte ind i hans video-program med samme mænge og intensitet, vil jeg næste garantere dig, at achillessenen kommer til at "give lyd fra sig"!!
Go' fornøjelse med det :-)
-
Uge 39
Endnu en uge med lidt forsigtig progression af løberiet. Dog med den forskel, at det er foregået udendørs, hvad der godt nok er rart i forhold til løbebåndet. Jeg har også fået skilt styrketræning og løb ad, så løbedage udelukkende er løbedage. For at fastholde den forsigtige linje har jeg jogget rundt om vores lokale del af mosen, der er knap 2,5 km lang. Det betyder, at jeg kan stoppe og gå hjem, hvis der er ballade med bentøjet.
Mandag
2 gange rundt, i alt 5 km, stille og roligt løb.
Tirsdag
Solospinning efterfulgt af styrketræning i den lokale FW.
Onsdag
3 gange rundt om mosen, i alt knap 7,5 km
Torsdag
1 times gang i godt højt tempo.
Fredag
4 gange rundt om mosen, i alt knap 10 km
Lørdag
Solospinning efterfulgt af styrketræning i den lokale FW.
Søndag
2 timers gang i godt, højt tempo.
På alle løbeture har jeg taget et stop eller to undervejs for at strække lægge og akillessener. Status er , at venstre akillessene stadig er marginalt større og en lille bitte smule strammere end den højre. Men vi er ude i nogle små differencer. Og det virker ikke længere som om, at løb provokerer det.
Samtidig kan jeg heldigvis konstatere, at gang/vandring heller ikke lader til at provokere noget som helst. De indkøbte vandrestøvler er super behagelige at gå i og giver ingen problemer. Det var vist mere i gamle dage, at man skulle gå støvler til.
Begge mine akillessener er lidt stramme/ømme om morgenen, når jeg springer ud af sengen. Det tager jeg mest som et tegn på, at det aldrende kadaver er lidt stift i koderne, for efter kort tid, er der ikke noget at mærke.
Uden at lægge faste planer overhovedet går jeg alligevel og funderer over, hvordan jeg skal gribe træningen an de kommende uger. Nu kommer der ganske vist nogle dage med vandring. Og der kommer også til at gå nogle uger, før senerne er helt tiptop. Men hvad så?
Ja, jeg har da overvejet, at jeg måske ikke skal løbe længere distancer end 10-12 km højst - og måske ofte kun en 6-7 stykker. Jeg kan da godt mærke, at de korte ture ikke slider nær så hårdt på bentøjet. Sprinter bliver jeg naturligvis aldrig, men måske skal jeg holde op med automatisk at sigte mod noget maraton/langdistance. Man kunne jo også prøve at løbe lidt kortere distancer ...
Hej Henrik!
Tillykke med den fine fremgang mht. din skade i achillessene.
Som du ved, har jeg tidligere skrevet om achillessene-rehabilitering i din log, hvor jeg har understreget, hvor forsigtig og tålmodig man skal være.
Du er jo på mange måder enhver fys' drøm om en patient. Du får lavet dine øvelser til punkt og prikke og er i det hele taget meget disciplineret.
Men der er et par ting i det du skriver, der stikker i
øjnene.
Jeg synes ikke at det er længe siden, at du begyndte dine første korte løbeture på løbebånd efter din skade, og nu har du allerede oppe på løbeture på 10 km. Det synes jeg umiddelbart er en kraftig progression. Og da du jo ikke har travlt, ikke har et vigtigt løb om kort tid, ser jeg ikke nogen grund til, at du ikke tager det lidt mere "slow", i den videre vej tilbage til løbetræningen.
Det er vigtigt at huske på, at senevæv har nedsat styrke mange måneder efter symptomfrihed ( derfor ser man så mange tilbagefald ifm. skader i senevæv ).
Og der er det andet jeg bemærkede, at du skrev. Nemlig symptomerne i senen om morgenen. Morgenstivhed i achillessenerne er ikke et aldersbetinget fænomen, men et af de mest almindelige tegn på inflammation i senevæv.
Så mit bedste og mest velmente råd til dig vil være, at skrue lidt ned for løbemængden, og så fortsætte med alle de gode ting, som du allerede gør for achillessenen og kroppen generelt.
Desuden kunne du overveje at snakke med din fys om at implementere spænst-hop/fjedrehop ifm. achillessenetræning. I den sidste del af achillessene-rehabiliteringen, kan det være en god ide, at lave spænst-hop, for at vænne senen/kroppen til de hurtige/pludselige/korte excentriske påvirkninger, der opstår under landingen i løb og, som den "klassiske" achillessene-rehab. ikke indeholder. Du kan jo evt. lave nogle få fjedrehop på stedet og mærke efter, hvordan det føles i senen. Hvis det føles ok, kan du lade dine achillessene-styrkeøvelser efterfølges af 10-20 fjedrehop ( altså fjedrehop lige efter hvert sæt ).
Fortsat god fornøjelse med den videre genoptræning ;-)
Fyssen
-
Hvem der bare kunne have beholdt sin medfødte, gode teknik. Babyer har det bare nemmere. De behøver ikke engang at tænke over det. Den sidder bare lige i skabet
Ja, der går sgu ikke mange år, så er der snarrere tale om en fysisk afvikling end udvikling ( med mindre man selv bevidst prøver at modarbejde afviklingen ). Vi sidder simpelthen for meget i den "civiliserede" verden!! Vi er skabt til at være jægere/på farten 6-8-10 timer pr. dag, og de fleste er fysisk inaktive på jobbet, og prøver at kompensere med 2-3 x 30-60 minutters fysisk aktivitet/uge ( og det er dem, der prøver at tage ansvar for egen sundhed. Så tænk på dem, der slet ikke laver en skid!! )
-
Hej Kermit - fedt med en tur til Mallorca.
Jeg var jo med klubben dernede i maj, og det er virkelig et fedt cykelterræn.
Soller-stigningen er da fed, men det er nu Sa Calobra-stigningen ( og nedkørslen for den sags skyld ) jeg husker bedst, ikke mindst pga. den spektakulære natur. Den kan anbefales ;-)
-
Enig med dig Henrik.
Og jeg synes, at det er fedt, at han har indrømmet sit snyderi og derefter taget bladet fra munden.
En af grundene til, at vi igen og igen hører om doping-snyderi blandt cykelryttere er bl.a., at "bagmændene"/rytternes samarbejdspartnere har kunnet føle sig sikre, fordi der har været en uskreven regel i det betændte cykelmiljø, at man snakker/sladrer ikke om andre end sig selv. Hvis alle, lige som Tyler fortalte, hvem man har handlet og samarbejdet med, så ville det kun være de aller dummeste, der turde deltage i det doping-show, og man ville på den måde være kommet langt i kampen mod doping.
Fyssen
-
Klog beslutning. Du har bevist, at du har viljestyrke ( ellers stiller man ikke op i den forfatning, så kort tid efter et ret voldsomt styrt ), og så har du lært, at man skal lytte til kroppens signaler, og det gør du så nu.
God bedring ;-)
Fyssen
-
-
Lørdag 8/9-2012
Andelskassens Motionscykelløb i Aars!
Kørte dette løb i stedet for det planlagte "Skive Cykelløbet", dels fordi jeg ikke følte mig 100% oplagt ( og løbet i Skive er kendt for at være meget hårdt ), dels fordi jeg havde en aftale om eftermiddagen, og løbet i Aars startede kl.10, modsat Skive, hvor der først var start kl.12.15.
Løbet var præget af den hårde vestenvind og en ret flad rute. Desuden var der kun ca 50, der kørte 100km-distancen, hvoraf jeg ikke så nogle licensryttere ( de var sikkert i Skive ), så niveauet var ikke så højt, hvilket passede mig fint, da jeg ikke havde "gode ben". Sammen med Rasmus H. fra Vejgård, forsøgte jeg at komme fri i starten af løbet, dels fordi der blev kørt meget langsomt, dels fordi vi kun var 4-5 ryttere ud af 15, der gad at trække i front.
Efter ca. 30 km kom Rasmus og en anden fri, men det ændrede intet i feltet, hvor der nærmest blev kørt provokerende langsomt. Efter ca 60 km kørte en anden fra gruppen og jeg kørte med. Vi kørte med høj fart og fik hurtigt et godt hul til feltet. På et tidspunkt kommer vi til et t-kryds, hvor der er malet en pil på vejen, der viser tv. Vi kører til ve. som vi også kunne se, at de to ude foran havde gjort. Vi kom op til dem, og blev hurtige enige om, at vi var kørt forkert, da vi kunne se, at vi kørte i den forkerte retning.
Efter ca. 20 min. tempokørsel i 4- mandsgruppen, fandt vi efterhånden ind på den rigtige rute, og kunne på et tidspunkt se, at vi var ca. 700m EFTER feltet!!
Så vi fortsatte med yderligere tempokørsel, og hentede de bageste fra feltet på selve opløbsstrækningen. Så Rasmus og jeg spurtede om 1. pladsen eller 5-6 pladsen alt efter, hvordan man ser på det. Rasmus var lige en anelse hurtigere i spurten.
Det var godt nok træls at konstatere, at ryttere, der officielt sluttede foran os, havde kørt 3 km kortere og med et noget lavere snit, end os fire, der havde kørt forkert. Vi snakkede med dem, der havde lavet ruten ( to af dem sad i feltet, der derfor ikke kørte forkert ). De forklarede, at pilen der viste tv, var en gammel pil, som de ikke havde fået fjernet!!
Fyssen
-
Ja, hvordan har kroppen det. Jeg var naturligt nok træt efter løbet, så jeg holdt fri mandag, svømmede og saunagus tirsdag. Så jeg var klar til klubtræning idag. Men det blev kørt uden overskud, så jeg tager lige et par lette dage mere, inden jeg beslutter mig for, om jeg skal tage til Skive-løbet på lørdag, som indgår i min løbsplan.
Jeg kan mærke at kroppen er ved at være træt "i dybden", so to speak! Men når jeg kigger tilbage på sommeren har jeg faktisk heller ikke haft en rigtig let uge siden ugen før La Marmotte.
Men nu er sæsonen jo snart slut, så kan kroppen få al den pause, som den behøver.
Fyssen
-
Rad am Ring 2012!
Rad am Ring ( RaR ) 2012 blev sammen med La Marmotte årets hidtil største cykel-oplevelse. Det var på så mange måder STORT, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal gengive det, så der er bare en lille chance for, at læseren kan sætte sig ind i det, at køre et 24 timers løb som RaR. Og så var vi da fire om opgaven, men tro mig, det var meget hårdt alligevel. Det var på så mange måder, i hvert fald for mig som debutant, en til tider surrealistisk oplevelse. Det er i hvert fald ikke nok at gengive diverse pulstal mm., som jeg ellers ynder, for at sætte tal på den belastning, kroppen har været ude for. Men den mentale side af det løb er mindst halvdelen af den samlede belastning, så man kommer ikke uden om at beskrive den subjektive oplevelse af løbet.
Det var jo lidt af en tilfældighed, eller snarere en andens ulykke, der gjorde, at jeg kom med på holdet til RaR. Et hold af fire ryttere fra Motionscykelklubben Himmerland ( kendte i forvejen de tre af dem, da de også er medlem i ”min klub” Aalborg Cykle Ring Motion ) meldte sig allerede sidste år til løbet RaR 2012.
Halvanden uge inden løbet brækkede en af de andre kravebenet og kunne ikke deltage i løbet. Jeg blev kontaktet og spurgt om jeg var interesseret i at overtage hans plads. Jeg brugte lige nogle dage til at overveje det. Jeg var nemlig rimeligt presset rent fysisk, da jeg lige havde kørt Rundt om Horsens og to dage efter enkeltstart i klubben. Derudover skulle jeg køre Velomediane C. Criquielion i den kommende weekend, så jeg var ærligt talt i tvivl, da jeg havde akkumuleret en del træthed, efter flere løb i august. Men jeg kom godt igennem Criquielion, og svarede de andre positivt tilbage, uden egentlig at vide, hvad jeg gik ind til.
Tirsdag d. 28/8:
Tre dage inden afgang havde vi ”strategi-møde”. De andre havde hver især en del at byde ind med. Henrik Albrektsen havde kørt Race24 på Ring Djursland i år på et tre-mands hold, Brian Nielsen havde været med-arrangør af Race24 og Søren Thorsted havde tidligere kørt 24 timers MTB-løb i Rebild, så jeg sugede til mig af deres erfaringer med 24 timers cykelløb. Bl.a. skulle vi beslutte om vi skulle tage campingvogn med, med de ekstra 4 timers kørsel hver vej. Vi bestemte i første omgang for, at vi kunne nøjes med en pavillon, et par drømmeseng og et telt, men da vejrudsigten to dagen inden løbet fortalte om regn og blæst, samt nogle meget kolde nætter, valgte vi alligevel at tage campingvogn med, hvilket vi ikke skulle komme til at fortryde.
Fredag d. 31/8:
Kl. 06.30 kørte vi sydpå meget spændte på, hvad der ventede os ifm. vores deltagelse i RaR, for det var ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning.
Nu var jeg jo i godt selskab, men alligevel var turen derned virkeligt en ”lang-gaber”.
Da vi ankom var der som forudsagt smadder koldt, mørkt, blæsende og regnfuldt. Efter en halv time i alt for lidt tøj ( vinterjakken havde jeg trods alt ikke taget med, hvilket var en fejl ), droppede vi at sætte forteltet op til den lånte campingvogn.
I stedet smuttede vi over i ”Ring Boulevard”, hvor vi fik vores numre til cykel og trøje, diverse værdikuponer til alkoholfri øl, pastaparty samt chip der skulle virke som en depeche, der skulle overleveres mellem holddeltagerne ved skifte.
Efter at have indtaget en ok portion pasta, gik vi hjem til campingvognen, og fik os indrettet, så alle lå tilfredsstillende. Tre af os sov godt nok i en to personers seng, med det var blot med til at vi kunne holde varmen i den uopvarmede kolde campingvogn.
Lørdag d.1/9 – Raceday:
Da vi stod op spændte og forventningsfulde, kunne vi heldigvis konstatere, at vinden havde lagt sig en del, og kun var ”jævn” i styrke. Temperaturen var også stigende og solen kiggede efterhånden frem, så det tegnede lovende.
Vi fik indtaget vores morgenmad, gjort cyklerne klar og kørt en lille rekononseringstur inde på selve Formel 1-banen, hvor vi lige skulle have styr på en lidt kringlet sløjfe, der skulle køres hver gang, inden man blev lukket ud på Nordsløjfen.
Som løbsstrategi havde vi planlagt, at køre en omgang pr. mand i døgnets lyse timer, hvorimod vi ville køre to omgange efter mørkets frembrud og indtil det blev lyst igen, for at dem, der ikke var på cyklen, kunne få bedre tid til at hvile, og den plan holdt vi os til gennem hele løbet.
Personligt havde jeg den plan, at efter hver tur skulle der ”rulles af” i 5 minutter, samt indtages en portion havregryn med rosiner og banan, samt en flaske vand eller energidrik. Der ud over skulle jeg efter behov strække ud, og give de relevante muskler en omgang ”massage” på min medbragt ”foamrulle”. Planen holdt generelt, selv om jeg en gang eller to, spiste brød i stedet for havregryn.
Ifm. nattekørslen indtog jeg desuden væske med koffein for at holde krop og ikke mindst hjernen klar og i gang.
Kl. 13.15 blev løbet skudt i gang, og vores første mand Henrik Albrektsen, der var placeret langt tilbage i startfeltet passerede startstregen 13.17, kom godt fra land. Med 42.49 minutter for de første 24 km, var vi allerede godt placeret i age-group konkurrence, som var den vi gik efter.
1. tur ( 14.00):
14.00 fik Henrik A. og jeg lavet et perfekt skifte ud for vores parcel. Chippen var placeret i bunden af en tom drikkedunk. Det var der også mange andre der gjorde, og, det var suverænt den hurtigste måde at gøre på. Den officielle anbefalede metode var, af chippen skulle placeres rundt om anklen med en velcrorem, men det ville koste for mange sekunder ifm. skiftet, og det havde vi da ikke tid til ;-)
Første tur gik fantastisk og blev hurtigste runde personligt og i gruppen. Fed fed rute, hvor jeg mødte min grænse for, hvor hurtigt jeg turde køre på nedkørslerne. Måtte flere gange slippe de baghjul jeg lå bag, da mange kørte sindsygt stærkt nedad. men heldigvis fik de stort set alle baghjul, når det gik opad :-)
Efter 44.58 minutter kunne jeg aflevere ”depechen” videre til vores 3. mand Brian Nielsen. Det var en stor lettelse, at få kørt en omgang på banen, der jo var ”ukendt terræn”, og få konstateret, at benene var restitueret og klar til kamp, trods de sidste ugers mange løb og intensive cykling.
Facts for 1. tur:
26,03 km
44.58 min.
34,7 km/t. ( snit )
85,0 km/t ( max. speed )
158/180 ( gennemsnits- og max-puls )
524 højdemetre
2. tur ( 17.08 ):
2. omgang blev enorm hård, da jeg ikke fandt et baghjul på noget tidspunkt. Så på trods af en meget høj snitpuls og subjektiv oplevelse af, at jeg kørte meget mere til end første runde, blev tiden en anelse dårligere end første runde. Jeg var dybt frustreret bagefter, da jeg havde en drøm om, at jeg ikke skulle køre omgangstider over 45 minutter, men det var vist et udslag af manglende rutine med 24-timers løb, for jeg skulle blive meget klogere senere!! Jeg havde faktisk kørt med den højeste gennemsnitspuls for en omgang, skulle det vise sig.
Facts for 2. tur:
26,05 km
45,11 min.
34,6 km/t
87,0 km/t
166/181 puls
511 hm
3. tur ( 20.21 ):
3. tur blev første tur i mørke med lys på cyklen. Det var rimeligt scary, at drøne ned ad bakkerne med 85 km/t i delvis mørke ( det blev mørkt ila. Den tid jeg var ude på ruten ), men det var også en anderledes oplevelse, som var godt at have prøvet. Jeg turde generelt ikke køre lige så stærkt nedad, men nåede da op på små 85 km/t på en langt lige oplyst strækning! Det kostede selvfølgelig noget tid, men jeg kunne godt tilfreds give depechen videre efter små 49 minutters kørsel. Generelt begyndte der at tegne sig et mønster af, at jeg kunne finde nogle hjul på nedkørslerne, men at jeg havde generelt kørte godt opad, og derfor for det meste kørte alene op. Eller det vil sige, at der var jo altid masser af ryttere på ruten, men det er nu engang sådan, at dem man indhenter, kører man hurtigere end, og så er der jo ikke så meget ide i at lægge sig på hjul af dem. Så selv om, at der var mange ryttere omkring en, havde jeg oftest følelsen af at køre en intensiv enkeltstart.
Facts for 3. tur:
26,04 km
48,58 min.
31,9 km/t
84,9 km/t
161/185
513 hm.
Søndag d. 2/9:
4. tur ( 00.48 ):
4. tur blev en dobbeltrunde om natten, og det blev en hård en af slagsen, da jeg fandt et godt pace, med to forskellige ( på hver sin omgang ) op ad den 4 km lange stigning og "hjem". Så jeg var meget tilfreds med tiderne, da der var koldt, mørkt og jeg naturligvis var begyndt at blive træt, da det var efter midnat. Men det lykkedes mig faktisk at køre 2. omgang hurtigere end første, bl.a. fordi jeg kørte med en lille hurtig kineser, der i den grad holdt mig til ilden. Derfor blev anden omgang faktisk mere end et minut hurtigere end første omgang, hvilket var ret fedt. Det var en lettere surrealistisk oplevelse at køre om natten på en hurtig racerbane, der kun var sparsomt oplyst på de mest kritiske steder, samt af månens genskær og lygten, som jeg havde monteret på hjelmen. Det var første gang, at jeg prøvede cykling om natten, men når man først lige havde vænnet sig til det, gik det nu fint, og var ikke noget, som jeg tænkte særligt over, undtagen på nedkørslerne, hvor der blev bremset lidt mere.
Vi kunne følge med online mht. vores placering i konkurrencen, og på nuværende tidspunkt havde stillingen ”sat sig”, så vi generelt lå mellem 4 og 6 i aldersgruppen ( gruppe 2 ) og som nummer 20 over-all ud af mere end 600 hold, så det var tilfredsstillende. Også fordi Brian N. på vores hold allerede inden start havde meddelt, at vi ikke skulle forvente så hurtige omgangstider fra ham, da han pga. arbejde plus arrangement af Race24, ikke havde haft tid til at træne så meget. Generelt brugte han også 4-5 minutter mere end os andre pr. omgang, men han kørte 100% igennem, så det var helt ok.
Facts for 4. tur:
51,93 km
01.46.26 t.
29,3 km/t
80,9 km/t
152/179
1050 hm.
5. tur ( 07.20 ):
5. tur blev en "katastofe". Kroppen kørte i ”overdrive” efter den hårde dobbeltrunde, og ville ikke falde til ro, så jeg fik kun sovet en halv time. Desuden lå jeg i soveposen og turde næsten ikke at røre mig, for jeg kunne mærke kramperne ligge latent lige under overfladen, klar til at hugge til. Så da jeg skulle ud på min femte tur, var jeg helt flad fysisk men også mentalt, og kunne slet ikke motivere mig til at give den gas. Jeg var fuldstændig ligeglad med vores position i klassementet, hvilket er meget ulig et konkurrencemenneske som mig. Så jeg kørte af sted i adstædigt tempo, hvor jeg bl.a. fik mig en fin snak med en tysker ( på engelsk, mit tysk er elendigt ;-) ). Min omgangstid blev da også min dårligste, men der var ikke mere at give af – kæden var knækket!
Bagefter var jeg selvfølgeligt skuffet overfor mig selv, for jeg følte, at jeg havde svigtet holdet, der havde store forventninger til mig. Så jeg bestemte mig for, at sådan ville jeg ikke slutte dette fantastiske løb, og begyndte at forberede mig fysisk og mentalt på min næste tur, der samtidig ville blive min sidste.
Facts for 5. tur:
26,07 km
54.24 min.
28,8 km/t
83,0 km/t
141/168 ( suverænt laveste pulsværdier )
534 hm.
6. og sidste tur ( 10.47 ):
6. tur blev en fysisk og ikke mindst mental oprejsning efter den dårlige 5. omgang. Og det endda på trods af, at jeg en lille time inden 6. tur fik mega-krampe i begge inderlårsmuskler, da jeg skulle op at stå, efter at have ligget på ryggen med benene hvilende oppe af væggen. Pga. de voldsomme og smertefulde kramper, drak jeg to glas saltvand ( bragte minder om turene til Vesterhavet, da jeg var lille ) og brugte den sidste halve time, med at strække ud og give de ømme og stive muskler en tur på foamrullen.
Hvad der havde virket ved jeg ikke, men jeg følte mig flyvende ude på ruten og suste forbi alt og alle, uden selv at blive overhalet en eneste gang. Eneste gang jeg var lidt presset, var da jeg på den sidste lange strækning op til Formel 1-banen kørte op til en rytter, som jeg kunne se længere fremme, der havde god fart på cyklen og var godt i gang med at overhale de forankørende. Han blev et pejlepunkt, som jeg kørte efter. Da jeg nåede op til ham, viste det sig, at være en ældre let overvægtig herre på en el-cykel ( om søndagen var banen åben for børn og ”almindelige” cyklister )!! Jeg lå på hjul af ham ca. 500m, og da det begyndte at gå lidt ned igen inden den sidste stigning op til selve Nürburgring, rykkede jeg fra ham, og brugte de aller sidste ressourcer, jeg havde i mig. Det var superskønt at slutte ordentlig af, på et helt fantastisk løb, og kunne give depechen videre til den ventende holdkammerat, efter at have kørt min 3. hurtigste omgangstid. Synes selv det var godkendt eftersom det var næsten et døgn efter min første tur og, hvor jeg kun havde fået sovet en halv time.
Facts for 6. tur:
25.99 km
48,45 min.
32,0 km/t
87,1 km/t
147/172
521 hm.
Rad am Ring blev en stor stor oplevelse. Det var så meget anderledes, end at stille op til et almindelig motionsløb. Dels den lange tur derned, dels alle de strategiske overvejelser omkring, hvordan vi skulle gribe løbet an, dels det ukendte terræn med de mange højdemetre og sving, hvor man kunne ( og turde? ) køre stærkt, dels det sociale element i at man deltog som et hold ( med ryttere fra to forskellige klubber ) og dels det at det for mit eget vedkommende var fuldstændig nyt, at skulle være klar til at præstere på et højt niveau seks gange ila. 24 timer.
Rad am Ring blev et personligt studie i, hvordan krop og sjæl reagerede på at være i gang on and off i 24 timer, stort set uden søvn.
Jeg føler, at jeg står meget bedre rustet, næste gang jeg skal deltage i Rad am Ring, for det skal helt sikkert prøves igen. For man kan jo altid gøre det lidt bedre, ikk’?
For mit vedkommende blev til 182 km kørt med et snit på 31,3 km/t, hvilket jeg er ovenud tilfreds med, rutens topografi taget i betragtning.
Vi nåede at køre 28 omgange/726, 2 km, der blev gennemført med et snit på 30,3 km/t, så alle på holdet ydede virkelig en stor indsats. Det er da heller ikke tilfældigt, at vi alle fire ila. Konkurrencen var generet af kramper, hvilket alt andet lige, er et udtryk for, at vi var hårdt belastet. At køre Rad am Ring kan bedst beskrives som, at køre syv enkeltstarter ila. af et døgn!!
Efter løbet fik vi pakket det hele ned. Gik over til centerbygningen og fik udleveret vores medaljer, og fik brugt en af vores værdikuponer til en alkoholfri Erdinger og en omgang pomfritter. Sådan en omgang cykelløb skal da fejres J
Så gik det ellers hjemad, og klokken 04.00 mandag morgen ”landede” vi i Aalborg, kun med en tanke i hovedet – vi skulle alle i seng og sove, denne gang dog hver for sig J
Rad am Ring er en fantastisk oplevelse, der klart kan anbefales. Men skal være forberedt på fysiske og mentale rutscheture ila. de 24 timer, som løbet foregår, men bagefter har det været det hele værd og lidt til!
Fyssen - Aalborg Cykle Ring Motion ( AaCRM ).
- RuneR, RuneN and Gregers TF
-
3
-
Stort MOL-tillykke til "Jernladyen" fra Vejle.
:4band: 
Ha' en god dag.
Fyssen
-
Søndagens løb gav en siver på forhjulet. Det er godt nok også det dæk der sad på fælgen da jeg købte den, så en udskiftning er også på sin plads men én ting er sikker. No more Vittoria dæk! Nu skal der købes et continental dæk og limes inden lørdagens grand prix...
Du har ikke overvejet almindelige dæk og fælge?
Fyssen
-
Har lige siddet og skrevet om Rad am Ring, og så forsvandt det hele lige pludselig
Orker ikke at skrive det hele igen lige nu, så det må vente lidt.
Fyssen
-
Så er vi godt igang. 4.-manden er i gang med sin anden omgang.
Hver omgang er 26 km lang, med 500+ hm. Bakkerne er vildt stejle, dens stigning er fire km lang.
Vi startede 13.15, og begge mine omgange blev kørt på ca. 45 min. Det er vildt hårdt, fordi jeg hele tiden overhaler folk, og derfor reelt kører 26 km enkeltstart hver gang.
Vi ligger og svinger mellem en 4. og en 7. plads i vores aldersgruppe.
Det er et meget fascinerende løb, med vildt mange mennesker omkring en. Jeg skal ud på min 3. tur om ca. 45 minutter, hvilket bliver første gang med lygter monteret. Jeg gruer for nattelørsæen. Dels lover det ned til seks grader, dels fordi jeg aldrig har kørt om natten, og det går altså vildt stærkt hernede. Har været oppe på 87,4 km/t, og det tror jeg sgu ikke jeg tør i mørke!!
Viel spass ;-)
Fyssen
-
Ja, pulskurverne ser unægteligt anderledes ud når man cykler i kuperet terræn, sammenlignet med klassisk "fladbaneløb", hvor pulskurven som oftest har et mere jævnt og horisontalt forløb.
Fedt at se, at du bare kan vade lige ind i cykelklub-træningen med din løbeform, selv om det må være frustrerende for de andre, der har trænet cykling hele året!!
Afdanket IRONMAN Podium Finisher
in Online Logbog
Posted
Svømning i Haraldslund lyder det til
Man burde bruge den lille smule ekstra tid, det tager at køre over i Svømmeland/Skansebadet, så har man næsten et fedt 50m-bassin for sig selv, men alt for få, jeg selv inkl. gør det
Fyssen