qaz

Det er jo åbenlyst, at det er Dr. Dre!

Nej, det er ingen neger. Det er MZ med sun-tan på. Han stiller op til Athletic Fitness i weekenden.

Det kan ses her DM i Herning

Jeg underviser selv på DGI's fitnessuddannelse og PT.

Synes de er ok tiden taget i betragtning, Vi bruger meget tid på øvelsesgennemgang og overordnet forståelse.

/Jacob

prøv denne:

http://www.leading-education.dk/ og vælg "sundhed og fysisk aktivitet"

Som du kan se under "team" så er der undervisere som Tim Herbst og Morten Zacho, hvor de sikkert bedst kender sidstnævnte. Derudover er der også andre gode undervisere.

Hej qaz.

Jeg tror altså, at det har noget med kildekritik at gøre.

Du har selvfølgelig ret i, at der er et problem ved min metode med at søge viden ved at skrive til råd, forskere, foreninger, institutter m.m. Det er jo svært for andre at forholde sig til, da der ikke er nogle link. Så andre vil have svært ved at kontrollere oplysningerne. Jeg kunne jo lyve om det eller have misforstået noget, som du selv er inde på.

Ikke desto mindre bør man acceptere denne metode til at søge viden på. Hvis denne metode kombineres med andre metoder - f.eks bøger m.m. - er den fuldt på højde med artikelsøgning på Pubmed/Medline og Cochrane.

På en måde er det jo den metode, som journalister søger viden på. Disse har nogle kilder, som de ikke nødvendigvis citerer direkte. Det er så op til andre at kontakte disse kilder, hvis man vil kontrollere, hvad journalisten - eller jeg - har skrevet. For at gøre det lettere for dig eller andre, tilbyder jeg dig deres email-adresser.

Jeg kan ikke tillade mig at kopiere det, som f.eks fedtsyre-forsker Tine Tholstrup har svaret mig og lægge det direkte ud på forum. Jeg må være fair overfor mine kilder. De har krav på min respekt, når de er så venlige at svare mig.

M.h.t links viser linket til Motions- og ernæringsrådet, at NNR anbefalede 5-10 E% flerumættede n-6- og n-3-fedtsyrer. Det er vel en af de oplysninger, som du har eftersøgt (?). Så du har fået et link på dette. Jeg skal gerne finde NNR til dig, så vi kan se den oprindelige kilde, hvis du ønsker dette. Måske har Motions- og ernæringsrådet skrevet forkert. Men om det er 5-10 E% eller om det nu er op til 12 E%, vil ikke ændre ved, at n-3-kvoten er på 3 E%.

Personligt tror jeg, at alt det her har noget med et "kultur-sammenstød" at gøre.

Jeg er med i et alternativt forum. Ligeledes har jeg selv en alternativ uddannelse. Og været medlem af FADK. (Se tidligere tråd). Og jeg har været fast kunde i helsekostbutikker førhen.

Og jeg er med i dette forum, hvor der ihvertfald er en del etablerede fagfolk, der bruger Cochrane og Pubmed/Medline. Ligeledes har jeg også en etableret uddannelse. Og jeg har været ude på DTU -Danmarks Tekniske Universitet og på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen i forskellige sammenhænge.

Så jeg kender forskellene i de alternative kredse og i de etablerede kredse. Det er 2 vidt forskellige tankegange. 2 helt forskellige kulturer. De har vidt forskellige forestillinger om, hvad kildekritik er. Hos de alternative kan man henvise til bøger, mens det er sværere på dette forum.

Jeg kan ikke gøre alle tilfredse. Jeg opfører mig på samme måde uanset om det er i de alternative fora/kredse eller i dette forum med en betydelig del etablerede fagfolk, som jeg befinder mig. Hos de alternative synes jeg, at de bør lytte lidt mere til de etablerede fagfolk. Og her siger jeg modsat, at de etablerede bør lytte lidt mere til de alternative. Derfor ender jeg af og til i diskussioner, da jeg selv står midt imellem de alternative og de etablerede fagfolk.

Jeg lavede et eksempel med olien Udos Choice som dokumenterede, at man kan komme over 3 E% n-3. Jeg kan bevise det endnu tydeligere ved at bruge ren hørfrolie. Ønsker du dette?

Jeg har vist også tilbudt dig at finde frem til de sider i mine bøger, som underbygger mine påstande. Men det er du måske ikke interesseret i?

Qas. Jeg kan som sagt godt forstå din frustration over, at jeg henviser til mine kontakter med mine kilder fremfor til links. Du har jo helt ret i, at det er sværere for jer andre at forholde sig til disse. Men jeg tror, at vi alle må erkende, at der er mange forskellige måder at søge viden på. De alternative har deres metode, hvor de bl.a. henviser til bøger. Jeg kombinerer flere metoder. Og de etablerede fagfolk har deres Pubmed/Medline og Cochrane. Der er svaghed og styrker ved alle metoder.

Som sagt er jeg ked af, hvis du ikke har kunnet bruge bare lidt af det, som jeg har sendt dig. Men jeg kan som sagt ikke gøre alle tilfredse. Sorry. Jeg har virkelig brugt lang tid og gjort mig umage i mine svar til dig.

Jeg befinder mig i gråzonen eller midtergruppen mellem de alternative kostvejledere og myndighedernes etablerede fagfolk. Og jeg kender som sagt både de alternatiev og de etablerede kredse. Så jeg er ikke spor overrasket over forskellen at debatere på.

Efter min mening undervuderer flere alternative personer statistik og de videnskabelige databaser Pubmed/medline og Cochrane. De alternative har ikke lært at tænke videnskabeligt.

Omvendt synes jeg, at nogle etablerede fagfolk overvurderer de nævnte videnskabelige databaser.

venlig hilsen Jan, P. Smørhul

Så længe du ikke angiver dine kilder og linker til dem, er der ikke tale om nogen form for kilde kritik, idet vi ikke kender de pågældende kilder. Derpå er det umuligt at kritsisere kilderne.

Udo er ikke nødvendigvis en pålidlig kilde idet, at der samtidig er et produkt der ønskes at blive solgt. (selvom jeg synes Udo's er udemærket)

Det er jo ligemeget hvem du kender og hvem du har talt med, og egentlig også hvad du har af udd. ,selvom det kan være interessant i forbindelse med dine udtagelse. problemmet er at du ikke viser nogen form for dokumentation for det du skriver. Det dur ikke.

Hvis du læser en hvilken som helst bog med teoretisk viden, vil der altid være angivet kilder.

Jeg læser idræt, og har dertil haft biokemi og ernæring, på henholdsvis KVL og IFI. Men dette gør på ingen måde mit ord til lov. Folk kan ikke bare tage det forgivet at det jeg siger det er det der gælder.

Hvis der skal komme kildekretik må du finde videnskabelige undersøgelser på området, og linke til dem. Og så ville det være interessant hvis du netop fandt nogen undersøgelser som modsiger hinanden, støtter hinanden eller nogen der siger noget lidt forskelligt. Derpå kan man komme med kilde kritik.

Derudover kan man altid komme med kildekritik når der er økonomiske interesser indvoldveret, så som UDO selv, uanset hvor godt produktet er.

QaZ

Hej qas.

Jeg er ked af, at du ikke kan bruge bare lidt af det, som jeg skriver. Jeg har - i vist 3 indlæg - forsøgt at svare dig så godt, som jeg kan. Jeg har været omhyggeligt med svaret.

Til sidst skriver du, at du vælger at gøre som alle andre i tråden og lader være at debattere i denne tråd...........Tjah. Hvad med at skrive, hvad du selv vil gøre istedet for at tale på alle andres vegne? Det kan du jo i sagens natur ikke. Som sadvænlig findes der nok 3 grupper i denne tråd. Dem, som synes at det jeg skriver er forkert. Dem som mener, at det er okay. Og dem i mellemgruppen. Sådan er det jo altid. der er dem som skriver i debatten. Og så er der alle dem, der vælger ikke at skrive men blot læse det.

At flere af de alternative kostvejledere undervurderer brugen af Cochrane og Pubmed/Medline ved jeg, da jeg har haft god kontakt med disse. Så kan du tro mig alle lade være. Men kan kun håbe, at de er blevet bedre til kildekritik de sidste år. Det var de ikke førhen.

At flere af de etablerede kostvejledere overvurderer brugen af de nævnte databaser, synes jeg, at debatter på dette forum er et eksempel på. F.eks undervurderer nogle fagfolk andre metoder. Ligesom du selv undervurderer min metode med at kontakte råd, forskere, foreninger m.m. Om jeg så bør lægge det, som de skriver til mig, direkte ud på forum, så I kan forholde jer til det, ved jeg ikke. Det kan jeg vel kun gøre, hvis jeg har spurgt mine kilder. Og hvis jeg ikke var ærlig, kunne jeg jo lyve og omskrive det. Jeg vil foreslå, at du selv kontakter de råd, forskere m.m, som jeg har været i kontakt med.

Hvad er det lige, at du vil have link til? Skal jeg finde NNR og danskernes kostvaner til dig? Skal jeg finde, hvad side i Udo Erasmus bog, som jeg synes er relevant i denne tråd? Skal jeg skrive ordret, hvad kvinden fra FADK skriver i sin bog? Vil du kontrollere Peter Marckmanns og Tine Tholstrups svar til mig?

Qaz, jeg mener, at du har et stort problem med kildekritik - Og så er vi henne ved den gamle diskussion. Os på dette forum er delt i 2 grupper; nemlig os, der kender Pubmed/medline og Cochrane og de personer, der ikke gør det. Der sidder fagfolk herinde og der sidder folk, der ikke er fagfolk.

Du undervurderer i den grad metoden, hvor jeg er i kontakt med forskere, fagfolk, råd og foreninger. Nogle fagfolk ønsker kun materiale fra Pubmed/Medline og Cochrane. Det er utrolig synd. Disse fagfolk begår en stor fejl.

De nævnte videnskabelig databaser er fine. Ingen tvivl om det. Og til de læsere, der ikke kender dem, vil jeg sige, at det er en mangel, at jeg ikke længere bruger dem. Men omvendt skal de samme læsere vide, at det også er en mangel, hvis fagfolk ikke bruger mine metoder.

Det minder unægteligt meget om den gamle diskussion mellem faglærte og ufaglærte nørder/ildsjæle. Og hvor vi har myndighederne og de etablerede fagfolk på den ene side og alternative fagfolk, nørder/ildsjæle m.m. på den anden side. Nogle tror på myndighederne og de etablerede fagfolk. Andre tror på den anden gruppe. Jeg kan se styrker og svagheder i begge grupper.

Jeg er ked af, at du ikke kan bruge bare lidt af det, som jeg har skrevet, qas. Jeg tror, at du og jeg har for stor uenighed om, hvad kildekritik er. Jeg vil ikke henvise dig til min tråd om kildekritik, da den blev alt for rodet, de den blev startet på et forkert grundlag.

I starten af denne tråd talte jeg forbi de andre og havde måske et problem med kildekritik. Men det mener jeg ikke, at jeg har nu. Jeg tror, at hele uenigheden bunder i, at vi har forskellige opfattelser af, hvad god kildekritik er.

venlig hilsen Jan, Projekt Smørhul

Jeg taler ikke om kilde kritik, men derimod at angive kilder, dirkete, med links. Det er alt for mange påstulater, og det er ikke brugbart!!! Uanset om det er rigtigt eller forkert.

hvis man aflevere en opgave i skolen uden kilderhenvisninger dumper man. sådan er det bare, for det er ikke brugbart.

Jeg dropper ikke diskutionen fordi andre gør det, men fordi jeg ikke gider spilde min tid på noget der indtilvidere er ligegyldigt.

Hej igen qaz.

Mine kilder i denne lange tråd er NNR, Udo Erasmus bog om fedt, bogen "Modern developments in food lipids" (medforfatter Shukla), fedtsyre-forsker Tine Tolstrup, læge Peter Marckmann, professor Arne Astrup, Motions- og ernæringsrådet, Hjerteforeningen, myndighederne, Vitalrådet, læge Carsten Vagn Hansen, producenter og den bog, som en af hovedkræfterne bag FADK (se senere) har skrevet.

Danskernes kostvaner skal jeg have genlæst.

Jo, jeg synes, at jeg mangler dokumentation fra andre.

Hvis kroppens ønskede n-6/n-3-forhold er 3-4, vil rapsolie med dens n-6/n-3-forhold være en harmløs olie, mens de n-3-rigeolie - I VÆRSTE FALD - kan forværre den samlede kosts forhold. Jeg mangler dokumentation fra dem, der eventuelt vil sige, at det er forkert.

Jeg er ved at opdatere mine kilder i øjeblikket. Indtil det er sket, synes jeg ikke, at der er mere, at jeg skal dokumentere. Men indenfor ernæring bruger jeg både etablerede kilder som NNR og alternative kilder som Vitalrådet.

Her i nat har jeg kun googlet lidt. I det følgende link skriver Motion- og ernæringsrådet om NNR fra 2004.

http://64.233.183.104/custom?q=cache:7s28j...t=clnk&cd=1

Ifølge NNR-anbefalingerne fra 2004 bør de flerumættede n-6- og n-3-fedtsyrer ligge på 5-10 E%. En af grundene til, at man er påpasselig med at gå højere op er nok, at de flerumættede er ustabile. Specielt er n-3-gruppen meget ustabil. Det har læge Peter Marckmann, der har været med til at skrive en eller flere af det tidligere Ernæringsråds rapporter, været inde på.

Op til ca. 10 E% n-6- og n-3-fedtsyrer er det, som flere personer i de etablerede fag/interesse-kredse har talt om i årevis. Jeg skal have læst NNR igen.

Så vidt jeg husker, mener den alternative Udo Erasmus - manden bag Udos Choice - at man godt kan gå højere op end 10 E% flerumættede n-6- og n-3-fedtsyrer. Her kan jeg dog ikke finde kilden - og jeg har heller ingen kontakt med Udo Erasmus, så jeg kan ikke opdatere dette. Jeg har ingen link.

Jeg plejer at sige, at man kan gå op til ca. 10 E% flerumættede fedtsyrer.

M.h.t. kroppens ønskede n-6/n-3-forhold på 3-4 virker det som om, at man endnu ikke ved, hvad der er det optimale. Der er uenighed på dette område. Og jeg er heller ikke den rette til at vurdere, hvad der er det rigtigt. Jeg har blot en god fornemmelse af, hvad anbefalingerne i de alternative og de etablerede kredse i Danmark siger. Det kan være, at det om 10 år viser sig, at det optimale forhold er noget andet end 3-4.

Jeg har færdes i både alternative og etablerede kredse. Førnævnte læge Peter Marckmann, der har haft kontor på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen, svarede mig forleden, at den uofficielle anbefaling ligger på 5-10 gange flere n-6 end n-3. Han mener, at det nuværende n-5/n-3-forhold ligger på 5-7, så han mener, at vi opfylder det flot. Hvis folk ønsker hans email-adresse, kan jeg oplyse den på PM.

Tine Tholstrup, der har været - og måske stadig er - fedtsyreforsker på Institut for Human Ernæring på KVL, ville for længere tid siden ikke give mig sit bud på kroppens optimale n-6/n-3-forhold. Hun nævnte vist, at myndighedernes bud er på 4 gange flere n-6 end n-3. Jeg skal se, om jeg kan finde hendes svar til mig. Hun er en af mine kilder, som jeg også er ved at opdatere. Hendes offentlige email-adresse kan jeg også oplyse, hvis læsere vil i kontakt med hende.

Flere af de alternative kostvejledere mener derimod, at kroppens ønskede n-6/n-3-forhold bør være mindre end 4 til 1. Så vidt jeg husker mener en af hovedkræfterne bag FADK ( www.fadk.dk ) vist, at et n-6/n-3-forhold på 4 er bedst. Hende er jeg også ved at få svar fra igen.

Fagfolk ønsker et bestemt forhold mellem n-6 og n-3-fedtsyrer, da disse er forstadier til nogle aktive stoffer i kroppen. (Se den almindelige faglitteratur).

Problemet med udelukkende at lave artikelsøgning på Pubmed/Medline og Cochrane er bl.a., at man ikke altid kan fornemme, hvad der foregår blandt fagfolk. Hvis jeg som kostvejleder udelukkende søgte på de videnskabelige databaser, ville jeg ikke få alle nuancer med. Det kan være lige så godt at skrive til råd, foreninger, forskere m.m. Og man bør også huske de alternative kostvejledere. Kontakt de fagfolk, der bruger de nævnte databaser.

Min tråd om kildekritik på dette debat-forum blev desværre alt for rodet og tåget, da den startede på et forkert grundlag. Så det vil nok være dumt af mig at henvise til denne tråd. Men min mening er, at nogle etablerede fagfolk overvurderer brugen af Medline/Pubmed og Cochrane, mens flere alternative kostvejledere undervurderer denne brug.

Hvis jeg var en af kostvejledere, der udelukkende havde brugt de førnævnte videnskabelige databaser, ville jeg aldrig have vidst en bestemt ting om en bestemt type medicin, som en læge/specialist på Angstklinikken på Rigshospitalet ikke vidste. Vi sad i en samtale/behandling og diskuterede, hvad noget medicin lavede mellem nerverne. Jeg ville heller aldrig have vidst - ca. 3 år førend bredere kredse - at medicinen Lyrica måske kan bruges til generaliseret angst. Jeg ville heller ikke være en af de personer, der undgik margariner med høje mængder transfedtsyrer i lang tid, førend at skandalen blev kendt i befolkningen. (Se andre tråde). Og jeg ville heller aldrig have overværet et lille møde på KVL, hvor kendte fagfolk diskuterede, om det officielle råd med max. 30 E% fedt nu også er det optimale.

Jeg bruger hovedsageligt danske kilder. Men som sagt bruger jeg også de alternative kostvejledere, hvilket en del etablerede fagfolk mangler. Indtil at jeg får opdateret mine kilder, siger min fornemmelse, at de nuværende anbefalinger m.h.t. den ønskede n-6/n-3-forhold strækker sig fra 1-2 og helt op til næsten 10. Hvis det skal koges ned til en enkelt fornuftig anbefaling, ender vi på 3-4 gange flere n-6 end n-3. Det er et rimelig godt bud på nuværende tidspunkt.

Hvis vi må få op til ca. 10 E% flerumættede n-6- og n-3-fedtsyrer, er n-3-kvoten på 3 % (procent af energien) et absolut maksimum. Her under forudsætning af, at n-6/n-3-forholdet skal være 3-4.

Venlig hilsen Jan, Projekt Smørhul

Alt hvad du skriver er total rodet.

"etablerede fagfolk overvurderer brugen af Medline/Pubmed og Cochrane, mens flere alternative kostvejledere undervurderer denne brug" Hvad bygger du det på!!!??

fuck om kilderne er danske, det er jo komplet ligegyldigt. Med så meget ævl som du skriver, må du kunne komme med nogle links som underbygger hvad du siger..

Hvem du har talt med er slet ikke interessant, uanset hvem det er. Så længe der ikke noget men kan tage direkte og føle på. Du kan have misforstået hvert et ord som vedkommende har sagt til dig, fejlfortolket det, troede at det handlede om noget andet, eller Du kan have løjet om det du påstår. KAN DU SE POINTEN?

At du skriver ALT FOR MEGET gør det ingen måde bedre...

Jeg tror sgu bare jeg vælger at gøre som alle de andre har gjort her i tråden og lader være at debatere omkring dette emne...

Hej qaz.

Jeg er ikke helt klar over, hvad du synes, jeg skal dokumentere lige nu og her. Det er vel lige så meget andre, der skal dokumentere, hvad de skriver. Men her er dokumentationen for, at en del personer risikerer at opbruge deres n-3-kvote på 3 E%. (E% er procent af fødens samlede energi).

M.h.t. "Udos Choice" og hørfrøolie mener jeg, at olierne ikke nødvendigvis er dårlige. Jeg selv tager hørfrøolie.

Det eneste, som jeg gør opmærksom på, er, at indtaget - som alt andet - kan overdrives. Også her gælder alt med måde.

På dette forum er det nok ikke alle, der dyrker intens/meget sport. Nogle personer dyrker højst sandsynlig kun mindre mængder motion. Jeg vil gerne komme med et eksempel på disse personer.

Hos en del af de personer, der ikke dyrker intens/meget sport, kan fødens energi f.eks være lig med - eller mindre end - 10.000 kj. Hos disse skal der faktisk ikke ret meget til (rent vægt/mængde-mæssigt), førend at n-3-kvoten er opbrugt. Med andre ord er det ikke kun et teoretisk problem, hvor personer drikker i "spandevis" af de n-3-rige olier. Det kan ske relativt let i virkelighedens verden. Mine indlæg er derfor ikke en skræmmekampagne mod de n-3-rige olier. Det vil jeg gerne begrunde.

Hos en person på 10.000 kj vil min n-3-kvote på 3 E% (energiprocent) svare til ca. 300 KJ. Det svarer til ca. 8 gram n-3-fedtsyrer.

Ifølge varedeklarationen på en ca. 2 år gammel flaske af Udos Choice er der ca. 9 gram n-3-fedtsyrer i blot 20 ml af Udos Choice. (Måske har producent ændret på indholdet siden). Ved personen på 10.000 kj er n-3-kvoten på 3 E% allerede opbrugt. Så ene og alene ved at bruge blot 20 ml Udos Choice får denne person lidt mere end 3 E% n-3-fedtsyrer!!!!!!

Personen får også lidt n-3-fedtsyrer fra den øvrige kost - og måske tager han fiskeolie-kapsler. Så n-3-kvoten overskrides yderligere.

Ved fysisk inaktive personer, hvor føden indeholder mindre end 10.000 Kj, vil n-3-kvoten opbruges hurtigere end ved de personer, der spiser præcis 10.000 KJ, dersom de tager blot 20 ml Udos Choice.

Min n-3-kvote på 3 E% er et ABSOLUT MAKSIMUM. Personen på 20 ml Udos Choice overskrider de 3 E%.

Jeg kan ikke dokumentere det, så folk kan selv vælge, om de vil tro mig eller ej. Men jeg er altså ærlig, når jeg skriver, at jeg kender eksempler på folk, der får mere end 3 E% n-3. Og mit eksempel viser, at der er muligt i virkelighedens verden. Så jeg mener, at jeg har dokumenteret, et der ikke blot er tale om et teoretisk problem.

Det er muligt, at det ikke er farligt med mere end 3 E% n-3. Men det er ihvertfald ikke optimalt. Og her taler jeg om det optimale. Så 3 E% skal ses som et ABSOLUT MAKSIMUM m.h.t. hvad der er optimalt.

Med andre ord kan de n-3-rige olier forværre n-6/n-3-forholdet på 3-4 i den samlede kost. Derimod kan rapsolie ikke gøre det i samme grad. Rapsolie er nemlig harmløs, da den ligger tæt på kroppens ønskede n-6/n-3-forhold på 3-4. Hvis enkelte læsere er uenige i denne påstand, vil jeg gerne se dokumentation for dette. Her er ihvertfald min dokumentation for min påstand om, at n-3-rige olier kan forværre n-6/n-3-forholdet.

Heldigvis er de fleste folk i dette debat-forum måske meget fysisk aktive. Derved spiser de måske en kost med mere end 10.000 KJ. Dette vil jo give en større n-3-kvote vægt/mængde-mæssigt set. Så disse personer kan tillade sig mere Udos Choice end fysisk inaktive personer. Nogle i dette forum dyrker intens/meget sport - og for dem er 3 E% selvfølgelig større rent mændgemæssigt/vægtmæssigt end dem, der dyrker mindre sport. Nogle af disse personer nøjes vel heller ikke med 20 ml Udos Choice. Disse personer kan selv regne ud, om de er ved at overskride kvoten på 3 E% n-3-fedtsyrer.

Kostvejledere og nogle producenters poppede reklamepjat er skyld i, at nogle personer får en del mere end DEN ABSOLUTTE MAKSIMUMGRÆNSE på 3 E% n-3-fedtsyrer. Det viser overstående eksempel. Qaz, synes du ikke, at der er et problem? Hvem kan dokumentere, at det ikke er et problem?

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Kan du ikke se at det bare er en masse lalalalalalalalalalalalalalalalalalalalala...lalalalala..lalalala.la........lalala...!!!??? Du kommer ikke med links der underbygger dine påstande. Der er ikke noget af det der giver mening, idet du fremlægger det som facts, uden at føre bevis for at der er videnskab bag, ikke en gang bare en smule...

"Hvis enkelte læsere er uenige i denne påstand, vil jeg gerne se dokumentation for dette. Her er ihvertfald min dokumentation for min påstand om, at n-3-rige olier kan forværre n-6/n-3-forholdet."

Jeg er ligeglad med om det er rigtig eller forkert det du har skrevet der, men eftersom du ikke dokumentere noget som helst kan jeg ikke se hvordan du kan begynde at kræve dokumentation for noget som skulle gå stik modsat i forhold til din begrundelse.

Hej Icognito, Maxpower m.m.

Jeg vil her komme med mit svar på den kritik og de problemsttillinger, som I nævner. Jeg skal selvfølgelig undskylde meget, at jeg ikke har fået formuleret det noget før. Hvis Icognito stadig mener, at det er upædagogisk, vil jeg være glad, hvis han vil hjælpe mig med at formulere det rigtigt via PM.

I og andre læsere mener, at det er forkert, at jeg lægger vægt på, at rapsolie med dens n-6/n-3-forhold på 2-4 ligger tæt på kroppens ønskede forhold, som - med vores nuværende viden - ligger på 3-4 gange flere n-6 end n-3. Jeres kritik begrunder I med, at kosten indeholder langt mere n-6 end n-3, så hørfrøolie og andre n-3-rige olier bør være bedst - ihvertfald i tilskud.

Når jeg har udtalt mig om olie i denne tråd, har jeg udtalt mig om dels den olie, der dækker bunden - til kolde og varme formål. Dels den olie, man kan bruge til tilskud.

Rasmus skriver nemlig i trådens første indlæg, at olien er hans søsters primære olie-indtag. Så jeg gik ud fra, at det er den olie, der skal dække den del af grunden/bunden, der har med omend ikke varme så med kolde formål at gøre. Jeg gik derfor ikke ud fra, at det udelukkende var en tilskuds-olie.

Rasmus har ret i, at man kan blande tidselolie og hørfrøolie m.m. Tidselolie kommer godt nok fra gruppen med det høje n-6/n-3-indhold. Men hvis den kombineres med en olie fra gruppen med lav n-6/n-3-forhold, kan man selvfølgelig gøre dette. Det kræver bare viden om at gøre det rigtig. Det er nemmere med rapsolie.

M.h.t. kosttilskud i kapsler har en producent kommet bl.a. rapsolie i. Det kan jeg ikke forstå. Alle ved, hvor begrænset plads der er i kapsler, så hvorfor komme rapsolie i kapsler? Så det er - efter min mening - spild af kostbar plads at komme raps i kapsler. Disse er mere beregnet til GLA-rige olier, hørfrø, fiskeolie, lecithin m.m.

Hvis man derimod tager tilskud i ske, kan man overveje lidt raps sammen med hørfrø. Eller bare ren hørfrøolie.

At bruge ordet "elendig" om n-3-rige olier var et - bevidst provokerende - modspil overfor visse producenters poppede reklamepjat, som misinformerer forbrugeren uden fagviden. Man kan selv prøve at studere industriens forskellige formuleringer. Og mit første indlæg i denne tråd kan jeg stå inde for. Lige med undtagelse af ordet "elendig". Det var en dum og upædagogisk betegnelse. Et af mine senere indlæg om dette blev da også total upædagogisk. Det siger jeg selvfølgelig undskyld for idag.

Men jeg mener, at det er vigtigt for forbrugere, der ikke kender så meget til området, at blive gjort opmærksom på, at hørfrøolie med et meget lavt n-6/n-3-forhold ikke er den perfekte og optimale olie. Som sagt har jeg set flere eksempler på folk, der har taget så meget Udos Choice, hørfrøolie eller lignede olier, at de for mere end de 3 E% n-3, som jeg anbefaler som maksimum. Man kan selv regne n-3-kvoten på 3 E% om til vægtmængder. E% står for procent af kostens samlede eneergi.

En læser på dette eller et andet forum er ligeledes blevet forvirret, da han troede, at hørfrøolies lave n-6/n-3-forhold galdt for den samlede kost. Jeg kan selvfølgelig ikke dokumentere det, men jeg er overbevist om, at nogle forbrugere tror, at det lave n-6/n-3-forhold i Udos Choice, Nutridan, hørfrøolie er det optimale for kroppen. Så de ønsker dette i den samlede kost. Denne misforståelse hos forbrugere skyldes kostvejlederes råd samt nogle producenteres poppede reklamepjat.

Jeg ved ikke, om jeg har misforstået jer. Men en del læsere mente vist, at gennemsnitsdanskerens n-6/n-3-forhod ligger langt over 10 til 1. Den påstand tvivler jeg på. Jeg har ikke selv påstået så meget i denne forbindelse, men jeg er selvfølgelig ved at opdatere min viden p.g.a. denne tråd. Jeg tror, at gennemsnitsdanskerens n-6/n-3-forhold er under 10. Foreløbig har jeg været i kontakt med nogle af mine kilder. Indtil videre "trækker det i retning af", at gennemsnitsdanskerens n-6/n-3-forhold er helt nede på ca. 4-7. Men jeg vil ikke komme nærmere end på dette, førend at jeg har fået opdateret min viden om et stykke tid. Jeg har ikke fået svar fra alle mine kilder.

Men hvis gennemsnitsdanskerens n-6/n-3-forhold ligger helt nede på 4 til 7 - (og kroppens ønskede n-6/n-3-forhold er 3-4) - er det alt for unuanceret at sige, at hørfrøolie m.m. har en perfekt n-6/n-3-balance, mens raps er uinteressant. Som sagt har de danske rapssorter - dersom der ikke er kommet nye sorter på markedet - et forhold på 2-4.

Jeg tør ikke påstå direkte, da jeg ikke kan dokumentere det. Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at en større eller mindre del af danskerne ikke har den store gavn af hørfrøolies lave n-6/n-3-forhold. De kan nøjes med lidt fiskeolie som tilskud. Hvis de blot går fra fedtstoffer med højt n-6/n-3-forhold over til rapsolie-sorterne med kun 2 gange mere n-6 end n-3, så vil de nå ned på et n-6/n-3-forhold på 3-4 i den samlede kost. Specielt nu, hvor industrien højst sandsynlig kommer med nye forbedrede produkter. En bestemt margarines indhold ligger på lige over 4 gange flere n-6 end n-3.

Forbrugeren bør vide, at raps er den olie, der ligger nærmest kroppens ønskede n-6/n-3-forhold, som med vores nuværende viden ligger på ca. 3-4 til 1. Det er vigtigt at vide, da raps er den olie, som man kan lave mindst skade med. Den kan ikke forværre n-67n-3-forholdet i den samlede kost. Den kan tværtimod forbedre det en lille smule. Man skal føle sig tryg med rapsolie. Den n-3-rige hørfrøolie m.m. kan tværtimod forværre n-6/n-3-forholdet i den samlede kost, hvis man ikke passer på. Hørfrøolie, Nutridan og Udos Choice kan være gavnlige, men for det meste kun i begrænsede mængder.

Derfor mener jeg at man kan lægge grunden/bunden med ren rapsolie eller produkter, der indeholder betydelige mængder uhærdet rapsolie. Alt efter behov og overbevisning kan man bygge videre op og supplere med hørfrøolie og/eller fiskeolie. Derefter kan man overveje en GLA-rig olie. (GLA må ikke forveksles med CLA).

Icognito, jeg vil være glad, hvis du har lyst til at formulere min overstående pointe på en mere pædagogisk måde.

God weekend.

Venlig hilsen

Jan, Projekt Smørhul

Ved du hvad kort og præcis betyder? Det er meget at påstå uden at dokumentere noget af det...

Min mad-plan for i dag er forresten:

07.00 - Havregryn med mælk

10.00 - Weight Gainer shake + 2 bananer,

13.00 - 2 bananer

14.30 - Træning

15.30 - Protein Shake + 1 banan

17.00 - Sandwich m. kylling, bacon, salat, dressing

18.00 - Teori :P

20-21 - Godnat-shake + 1 banan

- Hvor spiser jeg egentligt lidt kan jeg se.. Jeg får slet ikke en ordentlig frokost - ligesom i går, får jeg kun 2 bananer i løbet af 4 timer, som jeg så også skal træne på.. puha.. Jeg arbejder også 7-14.30 hver dag i et styrkecenter, og jeg orker ikke rigtig det der med at stå og smøre madpakker og der er ikke ligefrem den store kantine i et center jo.. :P

Men hvordan ser denne plan ud.. Hvis jeg nu får indført et ordentligt frokost-måltid og får byttet nogle af bananerne ud med nogle andre frugter/grøntsager. Og evt. tilføje noget müsli til morgenmaden, som der er snakket om.. Men smager müsli og havregryn godt sammen :P?

- Brunsvigeren :)

Der er stadig for lidt enerig i det mad program. Morgenmaden er ok, men en enkel potion havregryn giver ikke meget, der skal mere til. og hvis du skal have protein nok, så skal du have 200 g havregryn med mælk, og det er rigtig meget! :D få nogle æg ind, eller tag en protein shake samt en banan til morgenmaden, det kan du næsten også tage med i hånden, hvis du skal skynde dig, spis det på vejen.

fint, med 2 bananer, men igen skal der altså nogen proteiner ind, for ikke også at snakke om at der nok mangler noget fedtstof også.

Den sandwich med kylling lyder lækkert, og egentlig ok, men prøv at finde ud af hvor meget gram kylling du får, så du har en ide om hvor meget proetien du får. Derudover kan det godt være at du skal have noget mere brød til, og helst groft, hvis du skal have kulhydrater nok. Ellers er salaten fin, bare der er nok. ;) og så tænk igen over det med fedtstoffet, det hjælper dig lidt hvis der er lidt i dressingnen, samt lidt i bacon. Bare husk fedt er sgu ikke så farligt, hvis bare man sørger for at få af det gode fedt.

Dit sidste mellemmåltid er fint. Der er dog delte mininger om kulhydrater før sengetid er en god ide, men så længe du skal tage på er det sikkert fint at for nogle flere Kj indenbords. :)

Forslag til dine måltider:

Morgenmad:

½ Liter A38 , en skål med all-bran eller lignende med højtfiber indhold + mælk, 1-2 æg og et stykke frugt evt en banan. Det burde du kunne blive mæt af.

mellemmåltider:

protein shake samt 2 stykker frugt, Eller det kunne også bare være at du havde lavet en stor frokost som du begyndte at spsie af. :)

frokost + aftensmad:

bare for at gøre det enkelt, så brug disse retningslinier: pasta, ris, kartofler eller bulgur, noget salat: spinatblade, ruccula, nødder, pinjekerner, avokato, tomater, og så en eller anden form for protein og rigeligt af det: kød, fisk, fugl. brug gerne lidt oliven olie eller anden god olie over maden så du får lidt fedtstof mad.

Kost kan gøres meget mere vanskelig, men det er jo meget godt med lidt retningslinier, så lære man selv hen af vejen. :)

Lad dog for guds skyld være med at kalde det for 'kure'... Det lyder så dumt...

Enig. Det hedder ikke kure. Det ville være mere sigende hvis det blev kaldt diæt, da de er at kosttilskud og altså et fødeemne, som man i forvejen for i meget små mængder gennem kosten.

Eller sig: "jeg tager kreatin", Det er jo ikke en kur.

Det mest korrekte at sige må være at man er igang med kreatin sublementering.

Kunne det tænkes at det var svedknopper??? Og hvis det var bumser, kan det skyldes alle mulige andre ting som du ubevidst måske ændre imens du tager kreatinen. og

Men hvorfor klager den sig så?

Jeg forsøger at træne dagligt man-lør, - men onsdag og lørdag falder af og til ud.

mandag, onsdag og fredag er styrke. Tirsdag, torsdag og lørdag er kredsløb.

Hvis jeg har tid træner jeg styrke om eftermiddagen (i AAKS) og har så normalt rimelig god tid (et par timer) til rådighed.

Hvis det er om morgenen er det i Fitnessdk, - og så er der kun ca. 1 time. Jeg har prøvet at gøre andre ting efter mit kvarters løb, - såsom lige puste ud og så prøve romaskinen eller noget mere løb eller noget. Men det går ikke rigtig så godt (endnu?)

Derudover er der faktisk en cykeltur på ca. 8 km. til og fra arbejde, - så den ene af dem vil jo ligge her også.

Jeg har set nogle af de ting der er her på siden (dog ikke for nyligt).

Fordi dem som har lavet løbebåndet ikke har haft forstand på arbejdsfysiologi. Den er sikkert konstrueret efter nogle gamle myter. Er det ikke også en graf på løbebåndet der viser hvor man skal ligge for at lave fedtforbrændning? Hvis der er det så er det en tydeligt indikator på at grafen er baseret på myter.

Maks puls er individuel, og dette betyder at 85% af max kan være vidt forskellig fra person til person, selvom de har samme alder. Hertil spiller hvilepuls værdien også ind.

Hvis det er for hårdt for kroppen skal den nok selv sige fra. selvfølgelig hvis du har nogen kendte kredsløbsproblemer skal du tage nogen forbehold, men hvis du er sund og rask, skal du ikke bekymre dig om at din puls er høj når du træner. Høj puls indikere høj intensitet. Og høj intensitet = resultater.

Håber du kan bruge det til noget.

Den der C2 helvedes-maskine kan godt holde sig langt væk :P

Den der Idrætspark i Sundby ligger faktisk ret tæt på mit hjem. Tror jeg vil undersøge det nærmere. Der er lige langt nok ud til Gemmas Allé.

Der er desuden også et anlæg i Kastrup, men det er igen liiiige langt nok væk.

Der er ikke kunstsof på sundby stadion, det er sort grus, Tårnby stadion er væsentligt bedre, med ny kunststof, det blev lagt for ca 3 år siden mener jeg...

MR skiftede sin licens fra Mexico til et europæisk land efter aftale med DCU, da det var et af kravene til at han kunne komme tilbage på landsholdet. Regel om bopælsland har vist ikke været et tema, det forekommer at man bare vælger, hvor mærkeligt det end lyder..

Men så er det bare hvorfor licens valget er landet på monaco. hvorfor ikke et andet land? Hvorfor ikke DK eller Italien. Dt ville jo virke mest logisk. Er der nogen ekstra foprdele forbundet ved at han har licens i Manaco??

Nu ved jeg ikke om det har indflydelse på noget, men MR har jo license i Monaco. om det har indflydelse på noget i ansættelse øjemed ved jeg ikke.

Derudover forstår jeg ikke hvorofor han ikke har dansk licens eftersom han er dansker. Eller hvorfor har han ikke italiensk licens når han bor i Italien. Det ville give mere mening hvis det var italiensk end fra Monaco...

Det er jo også for at vise MR at der er folk der støtter ham i den svære tid, og ikke for at opnå andet...

Jeg støtter gerne. Især efter alle de point jeg han gav mig i manager spillet. :)

mange tak. :)

Er lige kommet hjem fra Grækkenland hvor jeg intet net havde, så jeg måtte have hjælp fra min fa igennem tlf. og desværre glippede det lige en enkelt dag.

Tak for kampen, glæder mig til næste år igen. :)

Casper

der røg den 1. plads.

Det er lidt sjovt at alle de hurtigste typer i fodbold altid er de mest ålede. Se bare Rommedahl, og hvem husker ikke Røde Romario fra Aab der også var vildt hurtig. Problemet i fodbold med at have for stor masse, er alle de retningsskift der er. Hvis man bare skulle løbe ligeud hele tiden, så ville stor kraft og masse være at foretrække. Men en fodboldspiller på 95kg vil altså have det svært med retningsskift i forhold til en 70kgs mand.

Bare lige en tanke

ja uden tvivl. Det er jo svært stoppe toget når først det køre.

Nu er det jo fodbold, vi her taler om... Maksimal styrke / relativ styrke -forholdet er nok værd at overveje fra sportsgren til sportsgren... Langt de fleste traditionelle danske sportsgrene er ikke overvejende power betonede udover nogle discpliner i atletik, så denne udtalelser skal måske tages i forbehold....

At det ikke er overvejende, betyder jo ikke at det ikke gør sig gældende.

Hurtighed, styrke og eksplosion er vigtigt i mange idrætter. tag bare f.eks.

fodbold, atletik(kast/stød, sprint og spring), basketball, håndbold, svømning(kort distance), tennis, badminton, sågar cykling når der sprintes om en etape.

Og der kan nævnes mange flere idrætter hvor maksimal styrke vil gøre sig gældende. Men selvfølgelig er der er forskel fra idræt til idræt som du selv nævner

Det er jo forholdet mellem maksimal styrke og hvor hurtigt maksimal styrke kan udvikles (i ms).

Her

tak Du fortjener at komme op på 2. pladsen, lige efter mig.

kom nu Valverde!!!

www.tour.tv2.dk/live/updates

alt er blokeret, udover motion-online, fordi vi ellers ikke må surfe...

Er der ikke en der lige kan komme med en hurtig status for dagens etape. er på arbejde og kan ikke følge med...

Jeg har ikke taget Klöden på grund af hans 'skade' så jeg håber den er værre end de siger og at han udgår i dag for alle de andre i min private liga har ham på holdet og hvis han går i gult i dag er det lidt skidt for mig.

Hæ hæ,skal vi ikke bare håbe at han ikke køre fantistisk idag, og skaden ikke er så voldsom.

Yes jeg er jo stadig på første pladsen efter gårdsdagens etape. Føler næsten jeg har den gule trøje på.