DeerInHeadlights

Medlemmer
  • Posts

    149
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by DeerInHeadlights

  1. Jeg synes hver gang jeg tager på, så sætter fedtet sig kun på maven? Hvordan kan jeg undgå det?

    Ved at sørge for, at det du tager på er muskler: styrketræning er vejen frem. Jeg vejede 63 kilo som 18-årig, efter værnepligt vejede jeg 80 og var i topform. Det kan sagtens lade sig gøre på et år.

  2. Hvorfor lige 66kg? Du skal nok tabe dig hvis du lægger en fornuftig kost, men jeg forstår ikke hvor de 66kg kommer fra.

    Mht. 2400m på tid, er det så ikke på 12 min? Jeg går ud fra man bruger Cooper-test, men jeg ved ikke noget om det. Under alle omstændigheder er det ret let at komme i form til 2400m, det kræver ikke nogen speciel form for træning. Regelmæssige løbeture et par gange om ugen er rigeligt, du skal først til at smide noget seriøs træning ind hvis du vil over 3000 grænsen.

  3. Tak for svarene begge to, de kan i hvert fald bruges!:) Tror i at denne kostplan ville passe?:

    Morgenmad: Havregrød af 50 gram havregryn og 1 revent æble, 1 glas te

    Formiddag: 1 stk frugt

    Frokost: Lidt forskelligt, groft brød eller 1 skive rugbrød med kylling eller tun og salat

    Efter skole: 1 stk knækbrød eller 1/2 stykke rugbrdø, halv banan

    i løbet af eftermiddagen: gulerødder, 1 glas mælk

    Aftensmad: Meget varierende, da jeg jo bor hjemme, men altid masser af grønsager, brune ris eller fuldkornspasta, magert kød (self altid kun 1 portion)

    Om aftenen: grøn the

    Jeg går til dans 2 gange om ugen, løber resten af dagene, og laver styrketræning hjemme ca. 4 gange om ugen

    Hilsen laura

    Det ser umiddelbart fint ud, men pas på du ikke kommer til at stille for mange regler op for dig selv. Hvis du har været ude at løbe en dag har du brug for mere energi, end en dag hvor du ikke har lavet noget, og så skal du selvfølgelig spise noget mere, uanset hvad et skema siger. Hurtige vægttab holder som regel ikke særlig længe, så det er nemmere bare at trappe lidt ned fra hvad du plejer at spise. Cola light i stedet for almindelig cola, 4 kartofler i stedet for 5 om aftenen, trappen i stedet for elevatoren, osv. Det skal nok virke i længden, og det er meget mere sandsynligt, at du tillægger dig de vaner fremover, end det er med 2 måneders intensiv slankekur.

    PS: Som du tydeligvis selv er klar over, er frugt og gulerødder en glimrende opfindelse. De giver en god mæthedsfornemmelse.

  4. 1 - Spis lidt mindre

    2 - Spis lidt sundere

    3 - Dyrk regelmæssig motion

    Det er i hovedtræk det eneste det handler om. Hvis du forsøger med en kæmpe omlægning af dine kostvaner eller begynder at dyrke masser af motion, så er det prisværdigt... men resultater er sandsynligvis, at du mister motivationen eller bare tager på igen, når du har tabt dig. Du behøver ikke gå og måle alting op i portionsstørrelser, så længe du ikke lyver for dig selv. Hvis man skærer lidt i aftensmaden men snupper en ekstra cola nu og da har man ikke ikke opnået noget som helst. De er ikke en anklage mod dine spisevaner, men jeg ved fra erfaring at man tit tror, at man kan tillade sig lidt ekstra her og der "for nu har jeg jo lige været ude at løbe, og så gør det ikke så meget". Skær lidt her og der og løb et par gange om ugen hvis du har tid, men lad være med at omlægge hele din livsstil.

  5. Jeg har aldrig været speciel stor fodboldnørd, men jeg holder altid med Barcelona når de spiller. Hele Basker-mentaliteten har altid vagt lidt beundring hos mig, og FCB er en slags legemliggørelse af den. Ingen sponsor på trøjerne, modstand mod Franco-regimet og kampen for de skæve eksistenser er vel hvad jeg finder tiltalende, selvom jeg er ligeså lidt spansk som stegt flæsk og persillesovs.

    I Danmark må det blive Randers af ren og skær lokalpatriotisme, og her forstår jeg til gengæld ikke alle de jyske Brøndby/FCK fans. Det er vel noget med det er sjovere at holde med de hold, der traditionelt vinder mest, men... det er sgu for fesent.

  6. Tak for inputs allesammen. Jeg tror jeg ser om jeg kan finde et par stykker i omgangskredsen, der har prøvet at løbe et marathon før. Så kan jeg træne lidt med dem og vurdere om niveauet er helt ved siden af.

  7. 4,5 måned er en realistisk tidshorisont, hvis man allerede har en nogenlunde grundform. Imidlertid kunne det fra dit indlæg lyde som om den - efter syv års pause - lader noget at ønske. Kan du løbe 10 km og i givet fald hvordan klarer du det?

    Hvis man starter fra et nulpunkt ville jeg ikke personligt anbefale at løbe et marathon, medmindre man har mulighed for at træne op til det i mindst et halvt år - min egen erfaring er, at man meget nemt risikerer at løbe sig til skader, hvis man forsøger at gøre det på meget kortere tid.

    Hvis du kan løbe omkring 10 km i et roligt tempo uden pause eller i hvert fald uden ubehag i knæ og led bagefter kan du sandsynligvis hoppe direkte ind i 2. måned i et af de mange skabelonsløbeprogrammer uden større problemer.

    Men hvordan er din fysik og kondition i øjeblikket?

    Som jeg skrev kan jeg løbe 5 km på 20-25 minutter uden pauser eller ubehag og uden at føle, at jeg på nogen måde er "færdig". 10 km kan jeg ikke sige, men når der ikke ligger en halv meter sne overalt vil jeg give det et forsøg og vurdere derudfra.

    Skaderne er måske min største bekymring, så det kan være at et efterårsmarathon er et mere fornuftigt valg.

  8. Problem: 7 års studier og efterfølgende kontorjob har efterladt min krop i en noget anden stand end da jeg sprang rundt i cirkus forsvar. Lidt let styrketræning er det stadig blevet til, men konditionstræningen er blevet ringere og ringere, indtil den i en periode var ikke-eksisterende. Nu er jeg så småt kommet i gang igen, men motivationsniveauet er til at tage og føle på.

    Løsning: Sæt et mål og nå det. Jeg er en klovn til at opnå noget, hvis jeg ikke kan se noget praktisk formål med det. At tabe sig og genvinde svundne tiders fantastiske fysik er åbenbart ikke formål nok for mig, så jeg har sgu tænkt mig at løbe et marathon.

    Spørgsmål: Er Copenhagen Marathon 2010 (sidst i maj) for tidlig en deadline? Jeg har først for nyligt pudset løbeskoene af og bevæget mig lidt udenfor, men jeg har dog gået til spinning i et års tid nu. Eftersom Nordjylland ligeså godt kunne hedde Nordpolen for tiden kniber det lidt med at komme ud og fyre den af, men jeg løber vel en 5 km på 20-25 minutter uden de store anstrengelser. Er det fuldstændig håbløst at komme i marathon-form på 4½ måned? Min tid er jeg komplet ligeglad med, målet er at gennemføre og at løbe i stabilt tempo hele vejen uden stop. Jeg har søgt hist og her, både på MOL og andetsteds, og jeg har så rigeligt et udvalg af gode råd og træningsprogrammer liggende, men jeg vil gerne høre hvad MOLs marathonløbere har at sige, og hvilket udgangspunkt i arbejde ud fra.

  9. Dreamgirl, du er så smækfyldt med fail

    Jeg fatter ikke at så mange af dem der skriver i denne tråd synger din sang istedet for at gøre som Sina.

    Jeg gennemgår lige dine fails

    1.

    Dit mål er defekt. Det er selvfølgelig en subjektiv betragtning ud fra et æstetisk synspunkt, men ud fra et sundhedsfagligt er det klokkeklart at det du laver er usundt. Når sundhedsmæssige hensyn må vige for æstetiske er man ude på et skråplan

    2.

    Du henvender dig på et motionsforum for at få råd til hvordan du når dit mål (bahandlet under punkt 1), men vælger at ignorere dem eller tilsidesætte dem, TIL TRODS for at rådene kommer fra folk der ubetinget ved mere om motion og kost end dig selv. Da du så var færdig med at pisse en stor del af MOL iøvrigt rimeligt vidende brugere op af ryggen, vælger du at gøre som du selv havde planlagt fra starten af og laver en tråd om hvordan du juhuuuu har nået dine mål

    Udfra dine billeder vurderer jeg at din fedtprocent ikke er specielt lav, hvilket din vægt i betragtning må betyde at du er tyndfed (=lav muskelmasse og høj fedtmasse). Tillykke.

    Du er en ignorant (du ignorerer folk der er langt mere vidende end dig, SELV når du spørger andre til råds). Det ændrer karakterer ikke på. Faktisk er nogle af de største idioter jeg har kendt, nogle af dem der fik høje karakterer.

    En anden ting. Du er ikke lækker. Du er doable, på en rimeligt prol måde endda.

    Her er et lille tip. Du er jo tydeligvis ikke interesseret i at lære noget og du vælger nogle veje, der ikke har noget at gøre med et sundt kropsbillede, så jeg har svært ved at se hvad det egentlig er du laver på MOL. Kan du ikke bare tage over på østrogen.dk, dkbn eller rockerdating.dk, hvor du kan få det ud af det som du vil.

    Peace

    out

    (med fare for at få sin første warn eva')

    Jeg tror ikke du skal være bange for en advarsel, når man ser på hvad der ellers er ytret i denne tråd. Udover dine kommentarer til DGs udseende (som er irrelevante i denne sammenhæng) rammer du jo i plet med det meste.

  10. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. :smile:

    Og siden I to jo ikke er for skarpe, og jeg nødigt vil have, at I går glip af min sjove pointe, så kan jeg da lige som en lille sidebemærkning adde, at det altså er jer, der er de dumme og mig, der er guderne, der kæmper forgæves. Eller i mit tilfælde, eftersom jeg kun er en, guden. Gudinden, om man vil. :smile: :smile:

    Mod megalomani kæmper selv guderne forgæves.

  11. Dine indlæg fremstår ikke humoristiske, men rent ud sagt ondskabsfulde. Dette kan du råde bod på ved at bruge emoticons.

    Hvorfor skal det pakkes ind i vat? Det kan godt være Sina går lige til kanten og lidt længere, men i den anden ende har vi Dreamgirl26, der med påståede eksamensbeviser og en "sund livsstil" stadig formår at få alle alarmklokker til at ringe (og desuden fremstå som en lallende idiot på skrift).

    Det er jo helt grotesk, at der på et motionsforum bakkes op om den livsstil. Dreamgirl26 har jo tydeligvis ikke tænkt sig at lytte til noget som helst andet end tillykkeønskninger, og jeg kan derfor ligesom Sina kun se disse indlæg som en form for morbid underholdning, hvor man kun kan grine af andres tragiske situation... og det er vel at mærke uden brug af emoticons. Hvis det var Arto kunne jeg se ideén i dem, men jeg vælger at tro på, at folk har bare almen intelligens på dette forum og derfor kan forstå sarkasme, når de ser det. Dreamgirl26s indlæg arbejder dog kraftigt imod den antagelse.

  12. Jeg sidder og prøver at finde noget musik, der kan bruges til opvarming for min kærestes volleyball hold. Det behøver ikke være direkte workout orienteret, bare god musik med lidt gang i den, som en flok tøser i tyverne kan holde ud at høre på, mens de laver lidt individuel opvarming i en halv times tid inden træning.

    Min egen musiksamling består primært af rock, og jeg har på fornemmelsen at det er begrænset, hvor stor entusiasme der vil blive lagt for dagen, hvis hele deres opvarmnings program skal køres til Queens of the Stone Age og Marilyn Manson. Alle forslag er derfor velkomne, især fra jer kvindelige MOL brugere, da jeg ellers ender med en mærkelig mix-CD bestående udelukkende af The Killers og Lady Gaga :laugh:

  13. Afhængig af dit tidligere fysiske niveau er det ikke utænkeligt, at du bare ser en smule ekstra vægt pga. øget muskelmasse. Fem kilo synes dog at være en del på så kort tid, så måske spiser du rigtigt mht. hivlken mad du vælger at proppe i dig, men bare lidt for meget af det? Vægttab er ikke nogen speciel avanceret videnskab, man skal bare forbrænde mere end man indtager. Det er selvf. lettere sagt end gjort, men du burde ikke (rettere: kan ikke) tage 5 kilo på hvis du træner fornuftigt og indtager mindre energi end du forbrænder. Prøv evt. at spise meget små måltider men lidt flere gange om dagen, det har til tider hjulpet mig med at skære ned på mit totale mad forbrug uden at man føler sig sulten konstant.

  14. Det ændrer dog ikke på at Armada har ret. Det er super simpelt, forbrænd flere kalorier end du indtager og så vil du tabe dig.

    Det er sku ikke rocket science.

    Jeg har da aldrig påstået han ikke har ret, men det gør jo ikke påstanden mere effektiv som slanke-mantra. Folk ved jo godt at for at tabe sig skal man bevæge sig mere og spise mindre, ganske ligesom de godt ved at rygning er usundt... men det gør det jo ikke nemmere at holde om med at ryge.

  15. Hvorfor kommer du med alle de filosofiske perspektiver og rationaliseriner?

    For mange kalorier gør en person fed. End of story. Du kan konverte alt til tal - sværere er det ikke.

    Der hvor jeg vil hen er at folk skal forbrænde mere end de indtager. End-of-story.

    Hvis det ikke var sværere var der jo nok en del færre mennesker, der kæmpede med fedme. Der er givetvis også nogle sociale konstruktioner, som for nogle hjælper til med at fastholde uhensigtsmæssige spisevaner, og hvis man virkelig vil bekæmpe det som et samfundsproblem burde man nok overveje om nogen af dem kunne påvirkes.

    Jeg er i hvert fald ret sikker på at en konstatering some at "du kan konvertere alt til tal" ikke skaber væsentlig mere incitament for vægttab. Det skaber sikkert heller ikke færre fartsyndere i trafikken at informere trafikanter om, at de kan aflæse hastigheden på deres speedometer.

  16. Piskefløden er noget så herligt som et gammelt husråd som har et bevist fysiologisk grundlag.

    Om man har lyst til at drikke ½L piske er en anden ting.

    Jeg har aldrig hørt eller læst at alkohol skal fortyndes før den kan optages. Synes det lyder meget usandsynligt og det er i hvert fald ikke nævnt i min biokemibog.

    Tror nærmere det er total mængden af alkohol som indtages som er det springende punkt, hvis du pludselig hælder masser af ren sprut ned så er det meget naturligt at føle det som at få en lægtehammer i hovedet :tongue:

    Det handler ikke om at fortynde alkoholen, men om at "fløde-hinden" brydes, hvorved alkoholen ikke længere holdes i mavesækken. Om stærk alkohol kan forårsage dette ved jeg dog ikke noget om, jeg har altid troet det var kulsyre der gjorde tricket.

  17. Nej, nu må fandeme styre jer! :blink:

    Helt ærlig... føj en latterlig samtale/diskussion! Her er det ultimative svar; frugt er godt og skal ædes hele livet! Om man så skal holde vægten, tage på eller tabe sig.. Self. mængde mæssigt - alt med måde! SLUT!

    Endelig noget saglig argumentation... :tongue:

  18. Lider selv af kraftig overpronation og platfodethed, men kan dog ikke nikke genkendende til problemer med svangen pga støtte-sko. Du kunne evt. prøve en fysioteraupeut der kan lave special-såler med støtte efter din fodform.

    Jeg synes du skal tage ud i en Sportsbutik hvor du kan blive testet.. Op på et løbebånd, hvor der bliver taget video af dine fødder, og så er det nemt for kyndige af fastlægge hvilkke sko du skal bruge. Jeg "lider" af overpronation, og har nogle sko, som ikke har klundede indlæg, men som modvirker min pronation.

    Der findes masser af løbesko som modvirker begge dine problemer, men jeg mener at du skal vælge Asics eller Newline, for de er efter min mening klart de bedste mærker. De koster det samme som Addidas, Nike og andre mærker, men har efter min mening bla. langt den bedste stødabsorbering.

    Af butikker kan jeg anbefale Sportscentret i rødovre, sportsmate på frederiksberg, men hold dig fra Sportsmarster, Magasin, Sportigan, Sportsman og lign., for de er både dyre, og personalet har på ingen måde den fornødne viden. (Efter min mening og erfaring smile.gif )

    held og lykke med at finde nogle gode sko, og husk at det er bedre at betale 500kr. ekstra for et par perfekte sko, end mindre for et par sko som ikke passer særlig godt (Igen min egen personlige holdning)

    Hilsen Træningshjernen smile.gif

    Han siger jo lige han er blevet allerede er blevet testet