venaN

Du gør sandsynligvis ingenting forkert. Det kan ofte være en god idé at anvende kropsmål sammen med vægten. Det sker ofte, at maveomkreds f.eks. er blevet 2cm mindre, men vægten siger stilstand.

Hvis du går fra 0 motion, til næsten daglig, sker der nogle fysiologiske ændringer i kroppen, der nemt kan betyde 1-2kg ekstra i forøget væske og blodmængde.

Kartofler fejler intet, så længe man ikke overdriver.

Jeg kan ikke sige, hvad du præcis bliver udsat for. Men det er da meget sandsynligt, du skal gå march om natten uden lys. Men i så fald er det næppe en pind/pæl du skal finde, men et område eller et punkt.

Et almindeligt nat O-løb kan ikke foretages uden pandelampe, hvis posterne ligger i "svær" orientering. Det kan en frømand heller ikke. Et "objekt" kan dog nemt findes, hvis man har fokus på sin kompaskurs. Ved traditionel O-løb er posterne blot en pind med en refleks på, netop for at pandelampen skal afsløre postens placering, når du kommer tæt nok på. Uden pandelampe skal man nærmest træde på pinden, for at finde den. Jeg nægter at tro, du vil blive stillet overfor at skulle løbe et traditionelt O-løb uden en pandelampe, medmindre posterne bevidst er placeres op at tydelige ledelinjer i terrænet. Det skal trods alt være realistisk.

1. Ruteopmåleren tager ikke højde for vægt. Den giver kun et groft estimat, hvor dit kondital ligger.

2. DHL ruten i Århus er bestemt ikke optimal at måle kondital på. Den har alt for mange højdemeter. Den meste korrekte vurdering, får du på en all-out rute, der er så flad så mulig.

Som udgangspunkt er dette ikke optimalt. For det første, ved man aldrig om det rent faktisk er et "Hollywood-program", og ofte er programmet aldrig udført som nævnt. For det andet er Hollywoodstjerner ofte fyldt med AAS, for at de kan nå x kg muskelmasse på meget kort tid.

En tommelfingerregel siger, at første år er 3x om ugen mest optimalt, efterfølgende er 2x om ugen mere optimalt (med højere intensitet). Efter 10år kan der måske være noget at hente i 1x max intensitet om ugen. Men det er som sagt bare en meget grove tommelfingerregel.

Det du skal have i baghovedet, er at proteinsyntesen ikke kan være forhøjet i en hel uge (skal den være, for at der kan opnås hypertrofi). Igen, siger en tommelfingerregel 48 timer, men kan i nogle tilfælde måles op til 72+ timer. 3 dage efter et træningspas skal du som udgangspunkt ikke forvente yderligere hypertrofi. Selv om du gennemsmadre en muskel én gang om ugen, opnår du sandsynligvis ikke bedre resultater end 2-3 øvelser mindre 2 gange om ugen.

Det er ikke fordi overstående er decideret forkert, jeg ville bare aldrig selv gøre det, eller råde andre folk til det.

Men når vi taler om vægttab, så er det jo typisk mennesker der netop har indtaget (for) mange kalorier og så pludselig sætter kroppen i underskud - for ikke at tale om når der midt i en underskudsperiode gives lidt slip (det kan være fester el lign.) og vægten reagerer overraskende hurtigt i den gale retning (formodentlig fordi BMR er lavere end "normalen".

Der er helt sikkert lavet mange undersøgelser på dette felt, men jeg mener ikke der endnu er fundet endegyldige resultater, da det nok er meget svært at lave studierne store nok og generaliserbare nok til at sige noget med sikkerhed om befolkningen som helhed.

Min pointe er mest at folk jo har de erfaringer de har (her ser jeg bort fra dem der "lyver" for sig selv) og konkrete erfaringer bør ikke bare afvises med henvisning til et eller andet studie (der findes altid studier der peger i whatever retning).

Jeg kender ikke mange der indtager 1000kcal over normalt, lige inden de starter en hård kur. Men jeg skal da ikke afvise, der er nogen, der syntes det er sjovt.

Du er desværre en af dem, der er umulige at have en saglig debat med. Du fejer al forskning af vejen med argumentet "individuelle forskelle". Så kan vi jo ligeså godt stoppe al forskning, fordi resultatet kan alligevel ikke bruges konstruktivt. Det er fint, du mener der altid findes forskning, som peger i en anden retning. Men kan du ikke finde de studier så? Ellers kan vi jo ikke have en debat.

Det er en ganske kendt faktum, at overvægte kraftigt underrapportere deres madindtag i løbet af en dag. Når forskning tilmed peger på at 99% af jordens befolkning reagere på denne måde, så kan jeg sagtens forstå, folk bliver beskyldt for at "lyve". Langt, langt de fleste lyver nemlig for sig selv. Det er da ærgerligt for den 1/1000 person, der rent faktisk har en uforklarlig lidelse. Men når de andre 999 lyver for sig selv, er det nu ikke så sært.

Hjemmestudier og erfaring er også fint at have i baghovedet, men du kan ikke bruge det til at videreformidle, fordi der er så uhyre mange faktorer i spil, man skal tage hensyn til, når man laver forskellige konklusioner.

Så vidt jeg kan se viser de 2 studier du har valgt at referere til

1) et fald på op til næsten 20% og det blot for en meget lille undersøgelse af 25 raske unge mænd.

2) Ingen resultater at se i abstractet bortset fra nogle tal for fald i BMR hos løbetrænede mænd, der holder op med at løbe.

Det er ikke for at være irriterende, men jeg forstår ikke dine generaliseringer ud fra disse studier (har kun læst abstracts)

Der findes masser af studier omkring BMR. Overstående er blot et par eksempler. Grunden til det ene studie viser et fald på næsten 20%, er fordi de har indtaget omkring 4000kcal inden de kraftigt reducere energiindtaget. De får altså højst sandsynligt en lille stigning i BMR, inden det kraftige fald, som alt andet lige vil resultere i et større fald i procent. Vi kan også gøre det op i kj/min, som de gør i dette studie om anoreksi: http://ajcn.nutrition.org/content/71/6/1495.short

Her er der en spredning på omkring 10%. Det kan man godt argumentere for at forholdsvis meget, men der er ikke nogen der, "falder helt uden for normer".

Igen, mennesker er ikke lige så forskellige som nat og dag. Der er helt sikkert individuelle forskelle, og nogle gange også ret markant. Men der er ikke nogen, der kan sige sig så speciel, at deres BMR ikke falder på samme måde som overnævnte studier f.eks. Vi vil alle reagere fysiologisk ens, på den samme ændring.

PS: Jeg er godt klar over, der kan findes helt ekstreme særtilfælde inden for alt forskning. Men det er så få mennesker, at det ikke er interessant i det store billede.

Super forklaring! Mange tak for det. Jeg må indrømme at jeg er for fornæret til at købe artiklerne du linker til, men de to abstracts giver nu et godt billede.

Men meget interressant at "hungersnød-mode" og at "stofskiftet stopper" så nok udspringer af overfortolkninger og en sammenligning af æbler og bananer (energiunderskud for hhv. overvægtige og normalvægtige), for jeg synes ikke man skal mange indlæg igennem på diverse vægttabsfora'er uden at støde på en tråd med et vægttab der er gået i stå hvortil svaret gerne er at kroppen er gået i "sulte-mode" eller tilsvarende :-)

Der er heller ikke den store grund til at læse andet end abstractet (for det meste).

Personligt tror jeg grunden til "hungersnød-mode" opstår, fordi folk leder efter en undskyldning. Stofskiftet er det første til at få skylden, når vægttabet går i stå, simpelthen fordi det er så nemt. Så har man en forklaring/undskyldning for at man ikke kan tabe sig.

Glem ikke at det er principper der kan tales om og ikke nødvendigvis sandheden for den enkelte krop. Nogen kan opleve en meget reduceret forbrænding under energiunderskud (+ som en anden nævner så bliver man typisk mindre aktiv pga. træthed)

Det er meget mere end principper. Det er grundlæggende fysiologi, som gælder for alle levende mennesker. Mange vil gerne have, at mennesker er ligeså forskellige som hund og kat, men det er bare ikke korrekt. Vi er ikke mere forskellige end hund og en anden hund af samme race. Mentalitetsmæssig er vi vidt forskellige, men fysiologisk er vi stort set identiske.

Der kan være forholdsvis store forskelle mellem etniske grupper. Nogle grupperinger er skabt til 100m og andre til maraton eller lign. Der findes f.eks. også nogle indianerstammer, der af uforklarlige årsager kan nedsætte deres BMR endnu mere end overstående. Men forsøg og studier foretaget på samme befolkningsgruppe, vil man ikke afvige fra i så væsentlig grad, at man ligefrem kan afvise studiet pga. individuelle forskelle.

Det er ikke fordi det er forkert, det fysioterapeuten har gjort. Du skal tænke på hvad kontitallet rent faktisk er. Definitionen på kondital er ml/kg/min, hvilket betyder hvor mange ml ilt din krop optager pr. kg kropsvægt hvert minut. Så det er jo ganske logisk, at jo mindre du vejer, jo mere ilt har du til rådighed pr. kg. Det er altså teoretisk korrekt, at du ville have et kondital på 49, hvis du havde en BMI på 23. Det er en skønsvurdering på, hvor du vil ligge henne på skalaen, og altså ikke en 100% korrekt korrigering der bliver foretaget.

Det du også skal tænke over, er at 2 punkt test ikke er den mest præcise måde at måle konditallet på. Det er også mere eller mindre et fingerpeg på, hvor du ligger henne af konditionsmæssig. Det ville være mere korrekt at lave en "max-test".

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/generelt_om_maaling_af_den_maksimale_iltoptagelse_%28kondital%29/

I "værste fald" er nok lidt en overfortolkning

BMR kan godt falde yderligere end 10%, hvis man indtager meget små mængder. Anoreksipatienter har en BMR ca. 15% under normalen, som er et gennemsnit. I nogle helt ekstreme tilfælde er det måske 20%. Men der findes ikke noget der hedder "hungersnød-mode", hvor stofskiftet nærmest går i stå.

Fald i BMR følger lineært ens kalorieindtag. Det JS mener, er at indtager du mere end 3-500kcal under dit ligevægtsindtag, så er det BMR begynder at falde uhensigtsmæssigt. Begynder ens ligevægtsindtag at falde med bare 1-200kcal om dagen, er det jo bestemt uhensigtsmæssigt, selv om det ikke er katastrofalt. Der er ikke en pludselig grænse for hvornår stofskiftet falder, det er umuligt at sætte et præcist tal på. Meget overvægtige mennesker kan indtage væsentligt under deres ligevægtsindtag, uden at BMR falder nævneværdigt, fordi de har en markant lavere FFM (fedtfri masse).

Forklaring: A og B vejer begge 150kg. A har 50kg FFM og B har 120kg FFM. A har et ligevægtsindtag på 5000kcal og B har et på 6000kcal (fordi muskelmasse kræver mere energi end fedtmasse). De 70kg fedt som A har kræver måske 2000kcal at vedligeholde, hvor B kun har 30kg og der skal kun 500kcal til at vedligeholde fedtet alene. Teoretisk set kan A spise 3000kcal, uden at have et markant fald i BMR, fordi kroppen (meget groft sagt) ikke behøver at vedligeholde så store mængder fedt. A kan kun spise 500kcal under sit ligevægtsindtag, før det går ud over muskelmassen og BMR begynder at falde (for at bevare muskelmassen). FFM spiller altså en meget stor rolle i h.t. BMR.

Lidt videnskabeligt:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2204100

http://jap.physiology.org/content/12/2/230.short

Det er disse djævler jeg tænker på: http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrke_-_artikler/to_overfloedige_traeningsmaskiner_som_findes_overalt./

Det er ikke fordi maskiner som helhed er decideret forkert, men jeg fraråder normalt folk kun at bruge maskiner. Det er fint som variation, men frie vægte træner også koordinering og stabilisering som maskiner ikke kan. De store basisøvelser som squat, dødløft og bænk er generelt designet til frie vægte, og det ville være synd at undvære disse øvelser, fordi man kun vil træne i maskiner.

Ang. sæt og reps er det mest op til dig selv. De retningslinjer som Morten beskriver, er nogle meget grove tommelfingerregler, som man ikke nødvendigvis skal rette sig efter. Kan du godt lide at køre 2x12, så bliv endelig ved med det. Det er alligevel ikke en god idé at træne alt for tungt i starten, før korrekt teknik er indøvet.

Har først lige set dit svar, MortenWestphal. Kan se du er fitnessinstruktør og vil høre om jeg altid har gjort det forkert. Jeg har forstået at man skulle lave øvelserne langsomt og kontrolleret, fremfor hurtigt, for at få den bedste (og sikreste) effekt. Er dette forkert?

Nu kender jeg ikke Morten, og han er sikkert meget dygtig. Men lad endelig vær med at tage titlen "fitnessinstruktør" som et kvalitetsstempel. Der er et hav af inkompetente fitnessinstruktører rundt omkring desværre.

Overstående er korrekt forstået. Jeg tror også Morten mener pauserne mellem sættene. Der er ingen grund til at holde 5+ min pause, som nogle er slemme til.

Hvis jeg ikke tager meget fejl er dit nuværende program kun baseret på maskiner. Sidder du ned i de velkendte "knibe-øvelse" maskiner, så se at komme væk fra dem igen. Det bedste du kan gøre, er at få lagt et program bestående af basisøvelser med frie vægte, og få en kompetent instruktør til at lære dig teknikken.

Lige under trædepuderne ville jeg nok heller ikke bruge sportstape, det holder næppe ordentligt. Men mellem tæerne bruger jeg dog stadig tape

Er der nogle undersøgelser der viser om poserunning/chi running har større skadespotentiale end klassisk løb?

Læste du de artikler jeg postede i din log?

Der er ingen dokumentation på, at pose giver hverken flere eller færre skader. Som udganspunkt giver hællanding skader på knæ og skinneben, hvor pose og forfodsløb giver skader på akillessene og læg. Der er næppe nogen, der kan sige sig sikre på, det ene er bedre end det andet (hvis vi kun snakker skadespotentiale). Mit problem er at mange i "pose-religionen" netop påstår det er det eneste rigtige.

Som jeg også skrev i din log, er der helt sikkert positive elementer, der kan hives ud af de forskellige løbestile (som overstående artikel også ligger op til). Men når pose-tilhængere påstår både færre skader, hurtigere tider og bedre løbeøkonomi, så mener jeg det er faktuelt forkert.

Sportstape til vabler, igen min erfaring, det er no-go. Det kan ikke give sig, og kan derfor bare skade mere end det gavner hvis du bruger det på steder hvor huden skal kunne bevæge sig, som det typisk er der hvor man får vabler...

Sportstape er ikke optimal til efter skaden er sket, men min erfaring er, at det er genialt til at forebygge. Taper man de områder ind, man er mest disponibel for at få vabler, hjæper det en helt del (speciel ankelområdet).

Mark: Hvis du har rimelig godt styr på, hvordan du kommer til at ligne Rich, så vil du selvfølgelig også vide hvordan din kæreste skal træne.

I vil begge gerne have mere muskelmasse og samtidig være cut. Derfor skal i selvfølgelig også træne på samme måde. Din kæreste skal bare skrue ned for intensiteten igen efter ca. 2 års seriøs træning.

Det Salt sikkert prøver at fortælle dig, er at dit mål er voldsomt ambitiøst. En god idé vil nok være at starte med nogle delmål. Dit mål svarer til at sige, "jeg begynder at løbetræne imorgen, målet er top 5 til OL.

Jeg kom helt automatisk til at tænke på udfordring som, "med oppakning". Er det uden nogen former for ekstra vægt, så kan det måske lade sig gøre, uden de helt store skavanker.

Du skal som minimum finde ud af, hvor du er disponeret for at få vabler. Gå en langt tur (30km), og se hvor vablerne udvikler sig. Disse områder skal så tapes ind fremover. Der findes 100 forskellige råd omkring sko/støvler og sokker, prøv at søge lidt rundt på sitet i de gamle diskussioner.

Du har sku mange hjerneblødninger og væddemål

Skal det være 120km? Ellers er Dodentocht jo en oplagt mulighed (næste år). http://www.dodentocht.be/

2 måneder er helt blæst.....

Billigste proteinpulver i DK koster omkring 125kr pr. kg. Det er max 800g protein for 125 kr. Mælk koster ofte 5kr pr. liter og indeholder 35g protein. 125/5 = 25, 25*35 = 875g protein

Det er jo en meget spændende debat, selv om der nok ikke er nogen af os der skifter mening foreløbig

Det der kan undre mig i debatten om fx løbestil og det eneste rigtige, er vel at når man lære svømning eller optimal cykling er der vel ikke den samme lazes fair tilgang til det, og sætninger som at vi jo alle svømmer forskelligt, fordi vi jo har forskel i arm lægter osv?

Mit indtryk er at man har en ret godt ide om hvordan man optimalt bevæger sig fra A til B når man svømmer fx Crawl?

Selv om jeg ikke ligefrem er hippie, så trækker jeg lige "naturlig-kortet" igen. Gå/løbe ligger i vores gener, hvor både svømning og cykling skal tillæres. Mennesker har ikke naturligt svømmet rundt i verdenshavene i tusindvis af år. Jeg vil hellere sammenligne sætningen, "alle skal lære at løbe korrekt", med "alle skal lære at gå korrekt". Man ser ikke mange forældre der lære deres 2-3årige at gå på midtfoden, fordi det er sundere. Det kan selvfølgelig ikke 100% sammenlignes, det er blot for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Det der slår mig når man ser elite løber er faktisk at de alle sammen næsten løber ens. bevares de løber i forskellige tempi, men deres landing er meget kompakt, og ofte er den ikke på hælen, men på mellemfoden, fordi de netop trækker benet eksplosivt op.

Det er muligvis ikke helt korrekt. Prøv evt. at læse denne artikel, den er faktisk ret god. Skriver bl.a. "In 2007, Hiroshi Hasegawa and colleagues analyzed the foot strike patterns of elite runners in a half marathon. Using slow-motion video analysis these researchers captured the foot strike pattern of the runners at the 15 km point. On average 75% ran with a heel strike pattern, 24% with a midfoot strike and less than 2% with a forefoot strike."

Men vi står jo alligevel tilbage med det samme ubesvarede spørgsmål. Hvis fx adidas boost eller Nike XXX er så gode som de er, og løberen har fået en løbestil test, hvorfor er der så det samme antal skader når man løber i en Moderne løbesko vs en sko der minder mere om en track sko fra 65??

Helt enig i at nymoderne sko ikke nødvendigvis er bedre end de første der kom på markedet, hvis vi kun kigger på skadeshitorik. Men mere vigtigt er, at der er heller ikke noget der tyder på, at andre løbestile reducerer skadesrisikoen, og hvis de ligefrem forværre løbeøkonomien, så er det umiddelbart lidt skørt at eksperimentere med.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22815167

Som sagt er jeg bestemt ikke blind over for positive elementer i de forskellige løbestile, man bør bare være obs. på hvofor man gerne vil implementere det ene eller det andet i ens egen løbestil. Er man ofte plejet af diverse knæskader, er det meget tænkeligt man bør smide skoene. Men jeg mener ikke der findes en optimal teknik, der passer på alle, på samme måde som svømning og styrkeløft. Hr.og fru Danmark bør i min optik ikke skifte løbestil, før de er klar over hvorfor.

Det kommer vel an på hvad 'almindeligt proteinpulver' er? Valleprotein indeholder en ret stor mængde laktose eksempelvis.

Nej, det er ikke korrekt.

Ubehandlet vallepulver kan indeholder store mængder laktose, men afhængig hvordan det endelige proteinpulver fremstilles, er laktosen filtreret fra. Whey 100 indeholder som udgangspunkt ingen laktose, whey 80 kan godt indeholder 2-3 gram pr. 100.

Måske du skulle oplyse størrelse og herre eller dame?

Nypris er også lidt misvisende. De koster max 800 ny. Jeg købte mine til 700

http://www.sportsbrands.dk/suche/Asics+GT+2000?category=1&gclid=CIOYuvLH3LgCFcR4cAod4y4APQ

Der er ikke noget forkert i at træne både squat og dødløft samme dag. Det vil så være en god idé at køre skiftevist let/tung squat og dødløft hver anden gang.

Hvis vi ser bort fra den indirekte sætning, "det er forkert at løbe med traditionelle sko", så er det jo en ganske fin video.

Han snakker netop også om, at lade foden finde sit eget naturlige(det er virkelig et dårligt ord) bevægemønster. At rette op på kropsholdningen, er lige netop der jeg mener alle bør tage fat. Er man en garvet hund i faget, er det da også helt fint at analysere ens løbestil nærmere. Det er hr. og fru Danmark, jeg mener skal være påpasselige med at ændre deres løbestil markant, da de ofte vil rende i noget udokumenteret hokus-pokus. Jeg kan f.eks. garantere, at der er mange pose-runnere (og andre for den sags skyld) der læner sig lettere forover, selv om vi er helt enige om, at det er lidt noget vrøvl.