Marco Toldbod

@LasseB.
Du har ret bro, nu når jeg selv ser det på den måde, er der for mange mål på én gang.. Men du ved jo at jeg gerne vil alle ting på samme tid!
Jeg har tænkt lidt over det og de "kolde" måneder her bliver nok fokuseret på styrke, korte tunge metcons, vægtløftning og skills.. Jo tættere vi kommer på Open skruer jeg ned for det tunge og op for cardioen og det rene "crossfit".. Giver det mere mening for dig?

En længe ventet update kommer her..
Mine tanker:
Siden min gennemførelse af Challenge Copenhagen tilbage i august, har jeg haft mange tanker omhandlende hvad jeg nu skulle give mig i kast med.. Skulle jeg satse på at køre SUB 10 til en IM 2013? Skulle jeg smide alt tid og energi på at køre en halv IM og se hvor langt man kunne komme op i placeringerne? Eller skulle jeg gå tilbage til CrossFit, the boys men kan skulderen holde til det?
Jeg brugte lang tid på at sætte + og - ved de forskellige valg.. Valget er faldet på at give CrossFit et forsøg til og se om skulderen kan holde til det.. Hvorfor jeg har valgt som jeg har gjort kommer her:
Hvorfor Crossfit igen?
En af de ting som jeg havde allersværest ved i forhold til triathlon, er tanken om at jeg aldrig nogensinde kommer til at vinde en IronMan eller en halv IronMan for den sags skyld.. Jeg er ikke specielt god til de lange pas som kræves til en IronMan og jeg bliver aldrig nogensinde en god nok svømmer til at jeg kan hænge på i toppen.. Og jeg er simpelthen et alt for stort konkurrencemenneske til at jeg kan se mig selv skulle indfri så meget tid og energi i noget jeg velvidende aldrig kommer til at vinde alligevel..
Dermed er det heller ikke sagt at jeg kan gå ind og vinde enhver CrossFit konkurrence jeg stiller op i - men jeg føler selv at jeg har en meget større mulighed for at kæmpe med om topplaceringer dér end jeg ville have i triathlon.. Der er godt nok sket en rivende udvikling med CrossFit på det år jeg er væk og der er kommet rigtig gode atleter til men jeg tror på at træningsmængden/disciplinen og den mentale sejr jeg har fået ved at gennemføre en IronMan vil komme til at kunne hjælpe mig rigtig langt..
Det er en måned siden jeg var nede og træne den første CrossFit træning og jeg kan allerede mærke at jeg er godt på vej, både i forhold til styrke, teknik og den der "slå hovedet fra" mentalitet jeg nu har når det gælder workouts er ved at være på plads igen..
Mine planer fremover
- Min plan i forhold til opstart af CrossFit igen lyder på at jeg tager 2 måneder med Wendler 5/3/1 for at få opbygget noget allround styrke igen.
- Jeg kører 3-4 workouts om ugen, langt størstedelen bliver tunge, korte og eksplosive metcons.
- Jeg har en dag hvor jeg udelukkende træner de skills som jeg er dårlige til og jeg forsøger så vidt muligt at inddrage alle basale øvelser i løbet af min træningsuge.
- Jeg har tænkt mig at bibeholde løbetræningen men begrænse den til 2xinterval og 1 længere tur om ugen. Intervalløbet bliver forholdsvis nemt da jeg har startet et løbehold op i CrossFit Aalborg som jeg skal stå for, hvor vi har to ugentlige træninger.
- I forhold til min skulder varmer jeg den grundigt op med bands (Rotator cuff øvelser) og udstræk inden hver træningssession. Den bliver ikke tvunget ud i nogle tunge OH-squats/snatches som er dem jeg døjer allermest med. Muscleups og HSPU er intet problem.
Da jeg valgte at starte med Wendler 5/3/1, skulle der jo findes et maks løft i henholdsvis Backsquat, dødløft, pres og bænkpres.. Løftene lå nogenlunde omkring det jeg havde forventet det ville blive.
- Backsquat, 130 kg.
- Dødløft, 140 kg.
- Pres, 60 kg.
- Bænkpres 105 kg.
Mit mål i forhold til ovenstående løft er at jeg kommer op omkring disse:
- Backsquat 180 kg.
- Dødløft 215+ kg.
- Pres 75+ kg.
- Bænkpres 140 kg.
Problematikken som skal løses ifht til dette er at jeg ikke vil over 80 kg BW da jeg vil bibeholde min cardio form.. Sidst jeg løftede tungt og var stærk (Butchers 2011) vejede jeg 83-84 kg. Det bliver spændende :-)
Jeg har ikke de store krav til de Olympiske løft da skulderen bliver presset for meget så jeg holder kiloene forholdsvis lave og træner teknik indtil jeg kan stole på skulderen. Jeg har kun trukket 40 kg og vendt 80 på en 3ér, ingen nævneværdige opadstød. Det tager jeg som tiden går!
Hvad er mine mål i forhold til konkurrencer?
Tja, der er ingen grund til at ligge fingre imellem.. Jeg vil kvalificere mig til regionals ved at blive blandt de bedste 60 atleter i Europa til CrossFit Games Open 2013.
Udover det har jeg en ambition om at vinde min titel tilbage i CrossFit Aalborg som lige nu besiddes af Klaus Uggerhøj.. Det bliver uhyggelig svært men opnåeligt om ikke andet.. Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet ;-)

En længe ventet update kommer her..
Mine tanker:
Siden min gennemførelse af Challenge Copenhagen tilbage i august, har jeg haft mange tanker omhandlende hvad jeg nu skulle give mig i kast med.. Skulle jeg satse på at køre SUB 10 til en IM 2013? Skulle jeg smide alt tid og energi på at køre en halv IM og se hvor langt man kunne komme op i placeringerne? Eller skulle jeg gå tilbage til CrossFit, the boys men kan skulderen holde til det?
Jeg brugte lang tid på at sætte + og - ved de forskellige valg.. Valget er faldet på at give CrossFit et forsøg til og se om skulderen kan holde til det.. Hvorfor jeg har valgt som jeg har gjort kommer her:
Hvorfor Crossfit igen?
En af de ting som jeg havde allersværest ved i forhold til triathlon, er tanken om at jeg aldrig nogensinde kommer til at vinde en IronMan eller en halv IronMan for den sags skyld.. Jeg er ikke specielt god til de lange pas som kræves til en IronMan og jeg bliver aldrig nogensinde en god nok svømmer til at jeg kan hænge på i toppen.. Og jeg er simpelthen et alt for stort konkurrencemenneske til at jeg kan se mig selv skulle indfri så meget tid og energi i noget jeg velvidende aldrig kommer til at vinde alligevel..
Dermed er det heller ikke sagt at jeg kan gå ind og vinde enhver CrossFit konkurrence jeg stiller op i - men jeg føler selv at jeg har en meget større mulighed for at kæmpe med om topplaceringer dér end jeg ville have i triathlon.. Der er godt nok sket en rivende udvikling med CrossFit på det år jeg er væk og der er kommet rigtig gode atleter til men jeg tror på at træningsmængden/disciplinen og den mentale sejr jeg har fået ved at gennemføre en IronMan vil komme til at kunne hjælpe mig rigtig langt..
Det er en måned siden jeg var nede og træne den første CrossFit træning og jeg kan allerede mærke at jeg er godt på vej, både i forhold til styrke, teknik og den der "slå hovedet fra" mentalitet jeg nu har når det gælder workouts er ved at være på plads igen..
Mine planer fremover
- Min plan i forhold til opstart af CrossFit igen lyder på at jeg tager 2 måneder med Wendler 5/3/1 for at få opbygget noget allround styrke igen.
- Jeg kører 3-4 workouts om ugen, langt størstedelen bliver tunge, korte og eksplosive metcons.
- Jeg har en dag hvor jeg udelukkende træner de skills som jeg er dårlige til og jeg forsøger så vidt muligt at inddrage alle basale øvelser i løbet af min træningsuge.
- Jeg har tænkt mig at bibeholde løbetræningen men begrænse den til 2xinterval og 1 længere tur om ugen. Intervalløbet bliver forholdsvis nemt da jeg har startet et løbehold op i CrossFit Aalborg som jeg skal stå for, hvor vi har to ugentlige træninger.
- I forhold til min skulder varmer jeg den grundigt op med bands (Rotator cuff øvelser) og udstræk inden hver træningssession. Den bliver ikke tvunget ud i nogle tunge OH-squats/snatches som er dem jeg døjer allermest med. Muscleups og HSPU er intet problem.
Da jeg valgte at starte med Wendler 5/3/1, skulle der jo findes et maks løft i henholdsvis Backsquat, dødløft, pres og bænkpres.. Løftene lå nogenlunde omkring det jeg havde forventet det ville blive.
- Backsquat, 130 kg.
- Dødløft, 140 kg.
- Pres, 60 kg.
- Bænkpres 105 kg.
Mit mål i forhold til ovenstående løft er at jeg kommer op omkring disse:
- Backsquat 180 kg.
- Dødløft 215+ kg.
- Pres 75+ kg.
- Bænkpres 140 kg.
Problematikken som skal løses ifht til dette er at jeg ikke vil over 80 kg BW da jeg vil bibeholde min cardio form.. Sidst jeg løftede tungt og var stærk (Butchers 2011) vejede jeg 83-84 kg. Det bliver spændende :-)
Jeg har ikke de store krav til de Olympiske løft da skulderen bliver presset for meget så jeg holder kiloene forholdsvis lave og træner teknik indtil jeg kan stole på skulderen. Jeg har kun trukket 40 kg og vendt 80 på en 3ér, ingen nævneværdige opadstød. Det tager jeg som tiden går!
Hvad er mine mål i forhold til konkurrencer?
Tja, der er ingen grund til at ligge fingre imellem.. Jeg vil kvalificere mig til regionals ved at blive blandt de bedste 60 atleter i Europa til CrossFit Games Open 2013.
Udover det har jeg en ambition om at vinde min titel tilbage i CrossFit Aalborg som lige nu besiddes af Klaus Uggerhøj.. Det bliver uhyggelig svært men opnåeligt om ikke andet.. Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet ;-)

En længe ventet update kommer her..
Mine tanker:
Siden min gennemførelse af Challenge Copenhagen tilbage i august, har jeg haft mange tanker omhandlende hvad jeg nu skulle give mig i kast med.. Skulle jeg satse på at køre SUB 10 til en IM 2013? Skulle jeg smide alt tid og energi på at køre en halv IM og se hvor langt man kunne komme op i placeringerne? Eller skulle jeg gå tilbage til CrossFit, the boys men kan skulderen holde til det?
Jeg brugte lang tid på at sætte + og - ved de forskellige valg.. Valget er faldet på at give CrossFit et forsøg til og se om skulderen kan holde til det.. Hvorfor jeg har valgt som jeg har gjort kommer her:
Hvorfor Crossfit igen?
En af de ting som jeg havde allersværest ved i forhold til triathlon, er tanken om at jeg aldrig nogensinde kommer til at vinde en IronMan eller en halv IronMan for den sags skyld.. Jeg er ikke specielt god til de lange pas som kræves til en IronMan og jeg bliver aldrig nogensinde en god nok svømmer til at jeg kan hænge på i toppen.. Og jeg er simpelthen et alt for stort konkurrencemenneske til at jeg kan se mig selv skulle indfri så meget tid og energi i noget jeg velvidende aldrig kommer til at vinde alligevel..
Dermed er det heller ikke sagt at jeg kan gå ind og vinde enhver CrossFit konkurrence jeg stiller op i - men jeg føler selv at jeg har en meget større mulighed for at kæmpe med om topplaceringer dér end jeg ville have i triathlon.. Der er godt nok sket en rivende udvikling med CrossFit på det år jeg er væk og der er kommet rigtig gode atleter til men jeg tror på at træningsmængden/disciplinen og den mentale sejr jeg har fået ved at gennemføre en IronMan vil komme til at kunne hjælpe mig rigtig langt..
Det er en måned siden jeg var nede og træne den første CrossFit træning og jeg kan allerede mærke at jeg er godt på vej, både i forhold til styrke, teknik og den der "slå hovedet fra" mentalitet jeg nu har når det gælder workouts er ved at være på plads igen..
Mine planer fremover
- Min plan i forhold til opstart af CrossFit igen lyder på at jeg tager 2 måneder med Wendler 5/3/1 for at få opbygget noget allround styrke igen.
- Jeg kører 3-4 workouts om ugen, langt størstedelen bliver tunge, korte og eksplosive metcons.
- Jeg har en dag hvor jeg udelukkende træner de skills som jeg er dårlige til og jeg forsøger så vidt muligt at inddrage alle basale øvelser i løbet af min træningsuge.
- Jeg har tænkt mig at bibeholde løbetræningen men begrænse den til 2xinterval og 1 længere tur om ugen. Intervalløbet bliver forholdsvis nemt da jeg har startet et løbehold op i CrossFit Aalborg som jeg skal stå for, hvor vi har to ugentlige træninger.
- I forhold til min skulder varmer jeg den grundigt op med bands (Rotator cuff øvelser) og udstræk inden hver træningssession. Den bliver ikke tvunget ud i nogle tunge OH-squats/snatches som er dem jeg døjer allermest med. Muscleups og HSPU er intet problem.
Da jeg valgte at starte med Wendler 5/3/1, skulle der jo findes et maks løft i henholdsvis Backsquat, dødløft, pres og bænkpres.. Løftene lå nogenlunde omkring det jeg havde forventet det ville blive.
- Backsquat, 130 kg.
- Dødløft, 140 kg.
- Pres, 60 kg.
- Bænkpres 105 kg.
Mit mål i forhold til ovenstående løft er at jeg kommer op omkring disse:
- Backsquat 180 kg.
- Dødløft 215+ kg.
- Pres 75+ kg.
- Bænkpres 140 kg.
Problematikken som skal løses ifht til dette er at jeg ikke vil over 80 kg BW da jeg vil bibeholde min cardio form.. Sidst jeg løftede tungt og var stærk (Butchers 2011) vejede jeg 83-84 kg. Det bliver spændende :-)
Jeg har ikke de store krav til de Olympiske løft da skulderen bliver presset for meget så jeg holder kiloene forholdsvis lave og træner teknik indtil jeg kan stole på skulderen. Jeg har kun trukket 40 kg og vendt 80 på en 3ér, ingen nævneværdige opadstød. Det tager jeg som tiden går!
Hvad er mine mål i forhold til konkurrencer?
Tja, der er ingen grund til at ligge fingre imellem.. Jeg vil kvalificere mig til regionals ved at blive blandt de bedste 60 atleter i Europa til CrossFit Games Open 2013.
Udover det har jeg en ambition om at vinde min titel tilbage i CrossFit Aalborg som lige nu besiddes af Klaus Uggerhøj.. Det bliver uhyggelig svært men opnåeligt om ikke andet.. Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet ;-)

Så er det vist tid til race beretning, tankerne har endnu ikke placeret sig helt og jeg føler mig lidt "tom" efter racet. Håber jeg finder ud af hvorfor det føles sådan :-)
Ugen op til:
Jeg har altid døjet med at jeg bliver vildt nervøs/spændt inden konkurrencer, både i crossfit og triathlon regi, men lige netop denne gang kom nerverne bare ikke, selvom jeg endda forsøgte at fremprovokere dem selv.. Jeg har en idé om at jeg performer bedre når jeg har det sådan men samtidig kan man også blive for nervøs?
Om ikke andet fik jeg spist og restitueret rigtig godt op til weekenden, fulgte mine planer og fik fyldt depoterne op.. Jeg var begyndt at mærke til noget "tørhed" i halsen men jeg skænkede det ikke rigtig flere tanker eftersom det ikke gjorde ondt og at jeg ikke følte mig syg som sådan..
Fredag:
Jeg vågnede med snot i hele hornet og det var begyndt at gøre lidt ondt når jeg sank mad og drikke. Jeg kan huske at jeg med det samme tænkte "det kan bare ikke passe, hvorfor skal det lige ske for mig".. Jeg har for første gang haft et forløb op til en konkurrence hvor jeg har været næsten skadesfri og så skulle jeg selvfølgelig blive syg op til den måske vigtigste dag i min "sportskarriere" hidtil..
Jeg havde heldigvis en næsespray, strepsiler og nogle ipren til at ligge, så jeg fik startet på en hjemmebrygget mikstur og det hjalp da også en smule.
Vi landede i KBH foran DGI byens hotel kl 13:00 efter en masse pitstops og vi satte os udenfor og snakkede indtil vi kunne komme til race briefing.
Da vi sad til racebriefing kunne jeg mærke at det blev værre med næsen og halsen. Jeg nøs da også et par gange og jeg kan huske at der sad et par andre unge håbefulde triatleter ved siden af mig som venligt rykkede sig lidt længere væk fra mig.
Efter racebriefing blev jeg hentet af min far hvorefter vi tog ud til KMD 4:18:4 for at heppe på venner og bekendte derude. Jeg var pakket ind i 2 t-shirts og 2 tykke trøjer men alligevel formåede jeg at fryse.
Efter racet tog vi op til et vennepar de har og grillede men jeg blev rigtig skidt deroppe og jeg tog den ene af bilerne hjem allerede klokken 22.
Lørdag:
Jeg forsøgte at sove så lang tid jeg overhovedet kunne men klokken 0730 var jeg lysvågen og måtte stå op. Helbreddet var ikke blevet bedre natten over, trods alle mine forsøg på at dæmpe sygdommen. Jeg fik noget morgenmad med familien og tog derefter til Bjæverskov apotek for at købe mere næsespray, strepsils og forskellige medikamenter..
Formiddagen blev ellers brugt på at overveje hvad hjul jeg skulle køre på og klargøring af cyklen.. Jeg har selv et par Planet X tubular 82/101 som jeg foretrækker, jeg har dog haft en dårlig oplevelse med en punktering hvor mit pitstop ikke kunne lukke hullet (meget lille) og jeg var i tvivl om jeg turde tage chancen på min første Ironman og risikere at udgå.. Det endte med at jeg lånte mine fars nyindkøbte ZeroCX 58/85 full carbon hjul, dog til dæk og slange..
Cyklen blev vasket, smurt og samlet igen og så var det ellers ud på en kort testtur på 15 km.. Pulsen og åndedrættet var helt off, så jeg kunne ikke rigtig træde til uden at det rev i halsen når jeg trak vejret.. Der var planlagt en kort løbetur på 2-3 km men jeg droppede den til fordel for restitution..
Resten af dagen var lidt underlig, jeg gik og skrantede og frøs selvom vejret var super godt.. Men uanset hvordan situationen ville være søndag morgen, stillede jeg op og jeg skulle nok komme over målstregen, om jeg så skal kravle!
Jeg tog til bike check-in ved 1630 tiden, fik checket cyklen ind og afmystificeret lidt af det ukendte omkring skiftezonen..
Søndag: Raceday!!!!!
Vækkeuret ringede kl 04:30, jeg stod op og gik i bad, kontrollerede de ting jeg skulle have med en sidste gang.. Det var pakket og klart! Jeg smurte 3 stykker sødmælksbrød med nutella og honning (2 med nutella selvfølgelig), fik et par kopper kaffe og noget juice.. Jeg nåede en tur på potten inden vi lå afsted mod Amager strandpark, det kunne ikke være bedre..
Halsen var blevet en smule bedre men langt fra optimalt, så jeg smed lige en stribe strepsiler og min næsespray i bike posen samtidig med jeg kvalte 4 iprener da vi ankom til skiftezonen..
Jeg gik ind og fik pumpet cyklen samt sat energi i flaskeholderne og kontrolleret at alt var som det skulle være. Herefter klædte jeg om og hoppede i våddragten, gik rundt og summede lidt, gik mit race igennem i hovedet og da tiden nærmede sig 07:30 trissede jeg op mod startområdet. Jeg nåede lige at se mine pårørende og Alfred den lille hund, han var helt forvirret over alle de mennesker og larm.
Svømning: 1 time og 21 minutter.
Starten gik kl. 0745 og de første 600-700 meter gik fint, jeg fandt en god rytme og et par hurtige fødder.. Men, og selvfølgelig skal der være et men.. Mine briller begyndte at tage vand ind og jeg måtte stoppe for at tømme dem.. Jeg gik i gang med at svømme igen bare for at se det samme problem opstå efter 100 meter.. Sådan fortsatte det til vi havde rundet den sidste bro og skulle påbegynde den lange strækning.. Undervejs havde jeg regnet ud at der kom vand ind når jeg svømme crawl og pustede ud under vandet, jeg skiftede derfor svømmestil til 10 hårde tag crawl og 20 bryst tag, skiftevis.. Jeg havde forventet at svømme mellem 1:10-1:20, uden kalkuleret sygdom og utætte briller, så jeg kom inden for mig målsætning og det er jeg glad for..
T1: 03:05
Det gik som planlagt, af med våddragten, på med strømperne, i lommerne med næsesprayen og strepsilerne, våddragten i posen og ud af teltet.. Briller og hjelm på, cykelskoene sad fast på cyklen med elastikker, udover stregen og op på cyklen og afsted.
Cykling: 05:17:34. 34.01 km/t i gennemsnitshastighed.
Jeg fandt hurtigt ind i et godt tråd på cyklen og grundet mine sene starttid kunn jeg se frem til at komme ud på ruten og overhale en hel masse flotte dyre cykler, på min beskedne Focus Cayo til 5000,- (røverkøb)!! Første runde gik over stok og sten, da jeg kom til Geels bakke var jeg ved at spise en energibar og jeg kørte uden hænder hele vejen op, samtidig med jeg overhalte folk i en lind strøm.. Der var power i stængerne!
Da jeg kom ud for at starte på anden runde var min gennemsnitshastighed på 35.9 km/t men min gnsn. puls lå lige 4-5 slag for højt.. Så jeg valgte at sætte farten en lille smule ned så det passede med pulsen.. Da vi kom til brostens stykket på anden runde var jeg ved at overhale en anden deltager, hvor der pludselig bliver råbt sindsygt højt bag mig "BAAAGFRA, flyt dig din idiot!!!".. Jeg skyndte mig at overhale og trække ind til siden, forbi mig kører der en eller anden klaphat på en trinity med pladehjul og hele lortet, han ryster på hovedet af mig og jeg ser han har stafetnr.. Jeg tænker at det skal fandme være løgn og jeg sætter efter ham, kører op på siden af ham og siger "god tur", hvorefter jeg træder til og jeg ser ham ikke igen.. Sikke en idiot..
Jeg kommer ind i skiftezonen, afleverer cyklen og får min pose.
T2: 01:58.
Det går som planlagt igen, på med skoene, af med hjelmen og aflevere posen og ud på løbet..
Løbet: 04:03
Inden jeg blev syg, var min målsætning at løbe på omkring 3:30 men efter halsbetændelsen indtrådte, bestemte jeg mig for at jeg bare ville løbe et godt maraton med overskud hele vejen igennem..
De første 10-15 km gik forrygende og jeg mærkede næsten ikke i benene at jeg havde været ude og cykle 180 km med 34 i snit.. Jeg holdte mig pace mod 3:30 og jeg følte at jeg kunne holde den, jeg var ellevild og kunne se frem til en rigtig god tid.. Lige indtil jeg ramte de 23 km, min km tid faldte først 30 sekunder, så 1 minut og til sidst løb jeg 6:00 pr km.. Jeg var ikke gået sukkerkold, for det havde jeg prøvet før og vidste hvordan det føltes, muren havde jeg heller ikke ramt, det var simpelthen bare sygdommen der spillede ind tror jeg, det gjorde ondt for hvert skridt jeg tog, jeg hostede og harkede og snotten løb ud af hornet på mig.. Min puls steg stille og roligt, til sidst måtte jeg indse at kroppen nok havde sagt stop nu og jeg lod mig selv falde i tempo og så måtte jeg få det bedste ud af det.. Tredje runde var en ren killer men samtidig vidste jeg at den var hjemme, bare ikke i hvad tid endnu.. Jeg kom ud på fjerde runde og det gik noget bedre, jeg forsøgte at suge alle indtrykkene til mig og jeg følte stadig stort overskud i kroppen.. Jeg kunne nok godt forcere hvis jeg ville, men hvad nyttede det at gøre nu med kun 8 km igen? Jeg åd min konkurrence mentalitet og forsatte i det langsomme tempo mens jeg nød at jeg var på vej til at blive Ironman.. Med 2 km igen kunne jeg alligevel ikke dy mig, jeg satte farten op til 04:30 pr km, blot for at kunne konstatere der var en fiber på vej i hele mit højre baglår, jeg bakkede igen af og satte tempoet ned.. Magen til stædighed :-) Jeg kom ind på opløbsstrækningen og fik givet et par high fives og knus til de nærmeste.. Jeg løb i mål på tiden 10 timer 47 minutter og 21 sekunder.. You are now an IRONMAN!
Min målsætning da jeg tilmeldte mig var under 12 timer, i takt med at formen ændrede sig blev den justeret ned til at jeg ville slå min kammerats tid på 11 timer og 2 minutter året inden.. Pludselig havde jeg lavet en aftale med mig selv om at jeg ville gennemføre mellem 10 og 11 timer.. Mit mål blev indfriet, til trods for sygdom og utætte svømmebriller.. Jeg er svært tilfreds og har allerede bestemt mig for at jeg vil køre IM i udlandet næste år, hvor jeg vil gå Sub10!
Jeg har ikke haft de vilde doms efter løbet.. Igår var jeg ude at spille 1.5 times fodbold med drengene og jeg har heller ikke følt mig træt som på den måde jeg var efter Øresund Triathlon.. Sygdommen er der dog stadig, men den er i bedring!

Så er det vist tid til race beretning, tankerne har endnu ikke placeret sig helt og jeg føler mig lidt "tom" efter racet. Håber jeg finder ud af hvorfor det føles sådan :-)
Ugen op til:
Jeg har altid døjet med at jeg bliver vildt nervøs/spændt inden konkurrencer, både i crossfit og triathlon regi, men lige netop denne gang kom nerverne bare ikke, selvom jeg endda forsøgte at fremprovokere dem selv.. Jeg har en idé om at jeg performer bedre når jeg har det sådan men samtidig kan man også blive for nervøs?
Om ikke andet fik jeg spist og restitueret rigtig godt op til weekenden, fulgte mine planer og fik fyldt depoterne op.. Jeg var begyndt at mærke til noget "tørhed" i halsen men jeg skænkede det ikke rigtig flere tanker eftersom det ikke gjorde ondt og at jeg ikke følte mig syg som sådan..
Fredag:
Jeg vågnede med snot i hele hornet og det var begyndt at gøre lidt ondt når jeg sank mad og drikke. Jeg kan huske at jeg med det samme tænkte "det kan bare ikke passe, hvorfor skal det lige ske for mig".. Jeg har for første gang haft et forløb op til en konkurrence hvor jeg har været næsten skadesfri og så skulle jeg selvfølgelig blive syg op til den måske vigtigste dag i min "sportskarriere" hidtil..
Jeg havde heldigvis en næsespray, strepsiler og nogle ipren til at ligge, så jeg fik startet på en hjemmebrygget mikstur og det hjalp da også en smule.
Vi landede i KBH foran DGI byens hotel kl 13:00 efter en masse pitstops og vi satte os udenfor og snakkede indtil vi kunne komme til race briefing.
Da vi sad til racebriefing kunne jeg mærke at det blev værre med næsen og halsen. Jeg nøs da også et par gange og jeg kan huske at der sad et par andre unge håbefulde triatleter ved siden af mig som venligt rykkede sig lidt længere væk fra mig.
Efter racebriefing blev jeg hentet af min far hvorefter vi tog ud til KMD 4:18:4 for at heppe på venner og bekendte derude. Jeg var pakket ind i 2 t-shirts og 2 tykke trøjer men alligevel formåede jeg at fryse.
Efter racet tog vi op til et vennepar de har og grillede men jeg blev rigtig skidt deroppe og jeg tog den ene af bilerne hjem allerede klokken 22.
Lørdag:
Jeg forsøgte at sove så lang tid jeg overhovedet kunne men klokken 0730 var jeg lysvågen og måtte stå op. Helbreddet var ikke blevet bedre natten over, trods alle mine forsøg på at dæmpe sygdommen. Jeg fik noget morgenmad med familien og tog derefter til Bjæverskov apotek for at købe mere næsespray, strepsils og forskellige medikamenter..
Formiddagen blev ellers brugt på at overveje hvad hjul jeg skulle køre på og klargøring af cyklen.. Jeg har selv et par Planet X tubular 82/101 som jeg foretrækker, jeg har dog haft en dårlig oplevelse med en punktering hvor mit pitstop ikke kunne lukke hullet (meget lille) og jeg var i tvivl om jeg turde tage chancen på min første Ironman og risikere at udgå.. Det endte med at jeg lånte mine fars nyindkøbte ZeroCX 58/85 full carbon hjul, dog til dæk og slange..
Cyklen blev vasket, smurt og samlet igen og så var det ellers ud på en kort testtur på 15 km.. Pulsen og åndedrættet var helt off, så jeg kunne ikke rigtig træde til uden at det rev i halsen når jeg trak vejret.. Der var planlagt en kort løbetur på 2-3 km men jeg droppede den til fordel for restitution..
Resten af dagen var lidt underlig, jeg gik og skrantede og frøs selvom vejret var super godt.. Men uanset hvordan situationen ville være søndag morgen, stillede jeg op og jeg skulle nok komme over målstregen, om jeg så skal kravle!
Jeg tog til bike check-in ved 1630 tiden, fik checket cyklen ind og afmystificeret lidt af det ukendte omkring skiftezonen..
Søndag: Raceday!!!!!
Vækkeuret ringede kl 04:30, jeg stod op og gik i bad, kontrollerede de ting jeg skulle have med en sidste gang.. Det var pakket og klart! Jeg smurte 3 stykker sødmælksbrød med nutella og honning (2 med nutella selvfølgelig), fik et par kopper kaffe og noget juice.. Jeg nåede en tur på potten inden vi lå afsted mod Amager strandpark, det kunne ikke være bedre..
Halsen var blevet en smule bedre men langt fra optimalt, så jeg smed lige en stribe strepsiler og min næsespray i bike posen samtidig med jeg kvalte 4 iprener da vi ankom til skiftezonen..
Jeg gik ind og fik pumpet cyklen samt sat energi i flaskeholderne og kontrolleret at alt var som det skulle være. Herefter klædte jeg om og hoppede i våddragten, gik rundt og summede lidt, gik mit race igennem i hovedet og da tiden nærmede sig 07:30 trissede jeg op mod startområdet. Jeg nåede lige at se mine pårørende og Alfred den lille hund, han var helt forvirret over alle de mennesker og larm.
Svømning: 1 time og 21 minutter.
Starten gik kl. 0745 og de første 600-700 meter gik fint, jeg fandt en god rytme og et par hurtige fødder.. Men, og selvfølgelig skal der være et men.. Mine briller begyndte at tage vand ind og jeg måtte stoppe for at tømme dem.. Jeg gik i gang med at svømme igen bare for at se det samme problem opstå efter 100 meter.. Sådan fortsatte det til vi havde rundet den sidste bro og skulle påbegynde den lange strækning.. Undervejs havde jeg regnet ud at der kom vand ind når jeg svømme crawl og pustede ud under vandet, jeg skiftede derfor svømmestil til 10 hårde tag crawl og 20 bryst tag, skiftevis.. Jeg havde forventet at svømme mellem 1:10-1:20, uden kalkuleret sygdom og utætte briller, så jeg kom inden for mig målsætning og det er jeg glad for..
T1: 03:05
Det gik som planlagt, af med våddragten, på med strømperne, i lommerne med næsesprayen og strepsilerne, våddragten i posen og ud af teltet.. Briller og hjelm på, cykelskoene sad fast på cyklen med elastikker, udover stregen og op på cyklen og afsted.
Cykling: 05:17:34. 34.01 km/t i gennemsnitshastighed.
Jeg fandt hurtigt ind i et godt tråd på cyklen og grundet mine sene starttid kunn jeg se frem til at komme ud på ruten og overhale en hel masse flotte dyre cykler, på min beskedne Focus Cayo til 5000,- (røverkøb)!! Første runde gik over stok og sten, da jeg kom til Geels bakke var jeg ved at spise en energibar og jeg kørte uden hænder hele vejen op, samtidig med jeg overhalte folk i en lind strøm.. Der var power i stængerne!
Da jeg kom ud for at starte på anden runde var min gennemsnitshastighed på 35.9 km/t men min gnsn. puls lå lige 4-5 slag for højt.. Så jeg valgte at sætte farten en lille smule ned så det passede med pulsen.. Da vi kom til brostens stykket på anden runde var jeg ved at overhale en anden deltager, hvor der pludselig bliver råbt sindsygt højt bag mig "BAAAGFRA, flyt dig din idiot!!!".. Jeg skyndte mig at overhale og trække ind til siden, forbi mig kører der en eller anden klaphat på en trinity med pladehjul og hele lortet, han ryster på hovedet af mig og jeg ser han har stafetnr.. Jeg tænker at det skal fandme være løgn og jeg sætter efter ham, kører op på siden af ham og siger "god tur", hvorefter jeg træder til og jeg ser ham ikke igen.. Sikke en idiot..
Jeg kommer ind i skiftezonen, afleverer cyklen og får min pose.
T2: 01:58.
Det går som planlagt igen, på med skoene, af med hjelmen og aflevere posen og ud på løbet..
Løbet: 04:03
Inden jeg blev syg, var min målsætning at løbe på omkring 3:30 men efter halsbetændelsen indtrådte, bestemte jeg mig for at jeg bare ville løbe et godt maraton med overskud hele vejen igennem..
De første 10-15 km gik forrygende og jeg mærkede næsten ikke i benene at jeg havde været ude og cykle 180 km med 34 i snit.. Jeg holdte mig pace mod 3:30 og jeg følte at jeg kunne holde den, jeg var ellevild og kunne se frem til en rigtig god tid.. Lige indtil jeg ramte de 23 km, min km tid faldte først 30 sekunder, så 1 minut og til sidst løb jeg 6:00 pr km.. Jeg var ikke gået sukkerkold, for det havde jeg prøvet før og vidste hvordan det føltes, muren havde jeg heller ikke ramt, det var simpelthen bare sygdommen der spillede ind tror jeg, det gjorde ondt for hvert skridt jeg tog, jeg hostede og harkede og snotten løb ud af hornet på mig.. Min puls steg stille og roligt, til sidst måtte jeg indse at kroppen nok havde sagt stop nu og jeg lod mig selv falde i tempo og så måtte jeg få det bedste ud af det.. Tredje runde var en ren killer men samtidig vidste jeg at den var hjemme, bare ikke i hvad tid endnu.. Jeg kom ud på fjerde runde og det gik noget bedre, jeg forsøgte at suge alle indtrykkene til mig og jeg følte stadig stort overskud i kroppen.. Jeg kunne nok godt forcere hvis jeg ville, men hvad nyttede det at gøre nu med kun 8 km igen? Jeg åd min konkurrence mentalitet og forsatte i det langsomme tempo mens jeg nød at jeg var på vej til at blive Ironman.. Med 2 km igen kunne jeg alligevel ikke dy mig, jeg satte farten op til 04:30 pr km, blot for at kunne konstatere der var en fiber på vej i hele mit højre baglår, jeg bakkede igen af og satte tempoet ned.. Magen til stædighed :-) Jeg kom ind på opløbsstrækningen og fik givet et par high fives og knus til de nærmeste.. Jeg løb i mål på tiden 10 timer 47 minutter og 21 sekunder.. You are now an IRONMAN!
Min målsætning da jeg tilmeldte mig var under 12 timer, i takt med at formen ændrede sig blev den justeret ned til at jeg ville slå min kammerats tid på 11 timer og 2 minutter året inden.. Pludselig havde jeg lavet en aftale med mig selv om at jeg ville gennemføre mellem 10 og 11 timer.. Mit mål blev indfriet, til trods for sygdom og utætte svømmebriller.. Jeg er svært tilfreds og har allerede bestemt mig for at jeg vil køre IM i udlandet næste år, hvor jeg vil gå Sub10!
Jeg har ikke haft de vilde doms efter løbet.. Igår var jeg ude at spille 1.5 times fodbold med drengene og jeg har heller ikke følt mig træt som på den måde jeg var efter Øresund Triathlon.. Sygdommen er der dog stadig, men den er i bedring!

Ironman i tiden 10:47:21 med halsbetændelse og snot i hornet, jeg er fuldt ud tilfreds med min overall præstation!!!!
Raceberetning følger når tankerne og oplevelsen har sat sig :-)

Ironman i tiden 10:47:21 med halsbetændelse og snot i hornet, jeg er fuldt ud tilfreds med min overall præstation!!!!
Raceberetning følger når tankerne og oplevelsen har sat sig :-)

Ironman i tiden 10:47:21 med halsbetændelse og snot i hornet, jeg er fuldt ud tilfreds med min overall præstation!!!!
Raceberetning følger når tankerne og oplevelsen har sat sig :-)

Dem har jeg fået af Goe' Gamle BB siden tidernes morgen engang, skrå bænk, bænkpres og flyers ftw!
Når du nu spørger så pænt, kan det nok godt arrangeres :-) Men, så skal jeg jo også tage billeder af dig? Noget for noget ;-)