heliotropen

Der burde bestemt ikke være nogle problemer med dine knæ eller ryg i forhold til øvelserne (squat og dødløft) etc. hvor du er særlig udsat i relation til overvægt, bare du er tålmodig og starter langsomt ud - OG selvfølgelig vigtigst, får ordentlig instruktion i netop øvelserne - med ryggen gælder det klart direkte modsat. Maskiner (og foreksempel smith stativer) er ofte langt hårdere ved knæene, da de rent biomekaniskt ofte har langt mere unaturlige bevæge mønstre, foreksempel fordi de ofte benytter helt vertikale, eller horizontiale bevægebaner, hvilke kroppen stort set ikke har funktioner der bruger - de har heller ikke altid har samme naturlige priming for opspænd osv.

Hvis du mangler et alternativ til kostplan, kan du finde et gratis program (dog kræves excel) der hedder krop&kost, du kan bruge søge funktionen herinde - det er ultra nemt at bruge for alle.

Jeg syntes dine kosttal ser acceptable ud - de følger almindelige anbefalinger helt ok - jeg foretrækker dog selv normalt en LILLE smule mere protein, især når du tilføjer styrketræning - men det må være din egen vurdering - jeg ville gå efter et sted omkring 1,5-2-2,5 gram per kg kropsvægt(jeg tror ikke jeg ville gå uder 1,2, hvis jeg regner efter kropsvægt, men det betyder ikke at det ikke kan gå), eller omkring 2,2 gram per kg hvis du regner efter fedtfrimasse og du er ret overvægtig - og fra 3,3 helt op til 5 gram igen per kg FEDTFRImasse, hvis man er rimelig trænet, har ret lav fedtprocent, og alligevel cutter hårdt (det er lidt over anbefalingerne, og sikkert også over hvad der er strengt nødvendigt).

Men det er da cool du er så hurtig - det er jo bare med at få lavet nogle gode vaner, du kan køre videre på resten af dit liv, nu imens ud er så pisse motiveret - er jo trods alt det der er virkelig vigtigt.

Mvh

Helio

Hej igen

Så har jeg været nede og træne idag i 1,5 time igen idag. Det har virkelig været dejligt at være igang.

Jeg har siddet og læst de artikler som du har givet mig. De er utrolig givende. Jeg har dog lige lidt spørgsmål til dem angående ben øvelserne. Jeg ved ikke om jeg kan holde dem med mine knæ endnu så ville det være en god ide at i starten at bruge maskinerne til det.

Men det kan også nemt være at, det virker lidt uoverskueligt at starte med sådan nogle øvelser. Jeg er bange for at sådan nogle øvelser vil ødelægge min ryg af.

Jeg har været inde og kigge på min madplan. Jeg bruger ialt 1846 kcal når jeg har taget olie og det hele med.

Ud fra det af så får jeg de her tal derud fra.

241, 59 g kulhydrater

91,59 g protein

65,5 g fedt

Det er en udregning som er lavet i noget som hedder kost-plan.com

Med venlig hilsen

Christian

Jeg syntes din kost ser rimelig fornuftigt ud, og 1800 kcal kan sikkert godt gå - jeg syntes måske der mangler lidt ordentlige grøntsager der er ikke meget microernæring i iceberg, lidt kogt tomat og nogle grøntsager ville gøre underværker - men det kan sikkert godt gå an som det er, hvis du insistere, mere vigtigt, så syntes jeg der mangler bare en lille smule kvalitets fedt, jeg foretrækker normalt, en løsning med et UDO's lignede produkt en spskfuld(13 gram) rækker langt i forhold til ingen ting, evt lidt fiskeolie (1-3 gram), og lidt olivenolie, så er du godt kørende - hvis du vil køre det så strengt kcal mæssigt som muligt, så er 1-3 gram fiske olie og lidt olivenolie også bedre end intet - tæller du kcal med fra ALT, også din sovs, fedt du måske "steger i" dressing osv? hvis du ikke gør så er dit reelle kcal indtag selvfølgelig større - men hvis du gør, så vil det være et fint sted, at smide lidt olie ind, altså foreksempel som eller i en dessing på din salat, ud over dine kartofler osv. hvad ligger dit protein indtag ca på?

Ang, styrke træning, så ville jeg lige gyldigt hvad starte med at læse Thomas Jagds artikkel om fundament træning for begyndere, http://getbig.dk/article.php?id=31&Fun...g_for_begyndere den kan så efterfølgende bruges som checkliste, for at se om det program din instruktør instruere dig i et godt nok - det er nemlig et fact at de fleste instruktøre i fitness centrene er ALT for ringe uddannede, faktisk ville jeg vælge et program herinde fra istedet (efter jeg havde læst Thomas artikkel, programmet deri ville også være fint), men jeg ville vælge "ripptoes starting strength" - http://www.motion-online.dk/fora/index.php...arting+strength - det der så er vigtigt så snart du først og fremmest forstå de vigtigste grundregler (fra Jagds artikke), du har dit program (ripptoes) og du ved hvad du skal - så skal du ha en instruktør til at sætte dig ORDENTLIGT ind i de forskellige øvelser - alternativt kan du spotte og spørge en af de mere garvede i centeret - sørg som sagt bare for at insistere på at gøre det, som du har planlagt det hjemmefra. Så er du godt kørende.

Hvis du nu bruger dit gang som opvarmning - skifter 3 cykelture, ud med ripptoen om ugen (jeg ville ikke både lave motions gang, styrketræne, og cykle på samme dag når du lige er startet), sørger for at holde mindst en gerne to fulde dage helt fri fra træning - det vil foreksempel sige, 5 dages gang, 3 dages styrke træning, 2 dages cykling - så begynder det at se rigtigt fornuftigt ud vil jeg mene!

Mvh

Helio

Hej Mol

Jeg synes jeg har rimelig styr på min kost som også virker rigtigt godt for mig.

Jeg vil lige poste hvad jeg spiser på en dag:

morgenmad:

35 g havrefras

300 g mini mælk

eller

2 skiver rugbrød fuldkorn

2 skiver ost 45+

Mellemmåltid:

1 rugbrød med kylling pålæg

1 frugt

Frokost:

3 Skiver rugbrød med pålæg af forskellig art

300 til 400 g salat (Iceberg, Peber, agurk, Gulerødder)

Mellemmåltid:

1 rugbrød med kylling pålæg

1 frugt

Aftensmad

300 til 400 g salat (Iceberg, Peber, agurk, Gulerødder)

100 g kartofler eller pasta

175 g kød ( har dog en stor kærlighed til det danske køkken)

sauce

Mellemmåltid:

1 frugt

Alt dette giver ca 1800 kcal og det synes jeg er meget passende lige nu. Det er ca 800 kcal under mit ligevægt indtag.

Jeg vil starte med styrketræning og lige pt så skal jeg vente indtil jeg kan få lagt et program af en instruktør. Grunden til ,at jeg ikke gør det nu er fordi, jeg ikke får accept af min fysisk før tirsdag d. 9 december.

Mit mål med dette er ,at komme ned på 75 kg og holde den.

Jeg har aldrig haft et mål om at blive et stort muskel bundt, men måske en som har lidt muskler, men det skal bygges på den rigtige måde på.

Jeg har givet mig selv i alt 30 uger til dette program.

Grunden til ,at jeg har det er ikke fordi strand sæsonen starter, men det er det jeg har aftalt med min arbejdsplads at vi skal se om mine knæ kan blive bedre og kan fortsætte i nuværende stilling. Jeg arbejder som butikchef i en Dagli brugs.

Jeg tror, at jeg ikke helt har formuleret mit spørgsmål godt nok. Men det er lige hvordan og hvilken cardio ting man må gøre hver dag.

Men tusind tak for alle de gode svar.

Med venlig hilsen

Christian

Jeg syntes ikke det lyder som en så voldsom trænings mængde, motionsformerne, og intensiteten taget i betragtning. Men det du spørger om er umuligt at svare på - det afhænger af din arbejdskapasitet, og restituerings evne(og forhold). Jeg ville dog nok ikke opsætte en træningsprotekol, på den måde, hvis det var mig der skulle bestemme.

Har du overvejet noget styrke træning, og at se nærmere på din diæt?

Har du læst Stubbes artikler på forsiden - og evt. Jørgen Storms "cuts" ? Jeg tror det vil give dig et noget mere realistisk billede af hvad dit projekt kræver, og hvordan du bedst realisere det.

Mvh

Helio

PS: jeg er enig med Runen, det er noget fis at løb er godt for knæet, især hvis man er overvægtig, det er bestemt heller ikke noget jeg vil anbefale.

Helio - Det eneste jeg ønskede at høre var, ud fra hvilke kriterier du vurderer sundhedsvidenskabelig evidens

Hvis nogen og nok skulle have interesse i det, vil jeg godt bruge tid, på at være MED til at udarbejde en tråd, om det nævnte, som folk måske selv kan bruge, når de sidder og pubmedder, læser phd afhandlinger osv. Jeg er sikker på vi er flere herinde der vil kunne suplere hinanden ved at have forskellige indgangsvinkler ... men det er jo noget der nemt kunne ende med at komme en hel bog ud af.

Hvis det er tilfældet, det kunne man evt. oprette en pol om - kræver selvfølgelig også der er nogen med forstand på emnet, der har tid og lyst - så kan man også diskuteres hvor omfattende det så skal være - om det skal starte helt fra bunden, med spørgsmål som hvad er viden, hvad er overbevisninger, osv. eller udelukkende, handle om sandhedesværdien, og sikkerheden/usikkerheden af forskellige studie typer, opsætninger, metoder osv. Altså dermed også, om det skal være rent praktisk orienteret eller ej. Som filosof syntes jeg selvfølgelig det sidste bliver lidt ensidigt, uden det første, men det vil mange videnskabsmænd herinde fra nok være uenige i. Men det handler selvfølgelig bla. om hvilket perspektiv, man fastlægger det sidste ud fra.

Mvh

Helio

Helio - Det eneste jeg ønskede at høre var, ud fra hvilke kriterier du vurderer sundhedsvidenskabelig evidens, resten af diskutionen har du selv pisket op. Beklager at jeg lod mig rive med og stillede dig et par kritiske spørgsmål - det er tydeligvis ikke sagen her op til jul.

En kort kommentar: Det meste af det du fortæller i dine sidste indlæg er ikke noget jeg hverken har spurgt til eller sat spørgsmålstegn ved, så det virker lidt malplaceret at du hidser dig op på mig over det, men det er måske bare mig. Hvis du vil vise at din uddannelse som bachelor i filosofi er sej til fagligt at analysere, vurdere og konkludere sundhedsvidenskabelige fagartikler, så vil det virke langt mere overbevisende at du diskuterer sammen med folk fremfor at du prøver at overbevise folk og hidser dig op (blot min mening). Anyway - hygge.

1. Din undskyldning, selv om den er lidt vag, er accepteret, og jeg undskylder selvfølgelig også for at jeg hidsede mig op, og måden jeg håndterede det hele på, hvis det blev lidt råt i kanten. Jeg er som sagt til hver en tid åben over for kritik og kritiske spørgsmål, så længe det er reelt og det syntes jeg ikke du var - man kan altid diskutere fagrelevant og blive enige om at være uenige, det har jeg slet ikke noget problem med, jeg har heller ikke problem med ikke at have ret, så ville jeg iøvrigt også være en meget dårlig filosof - selv om mit tidsskema er stramt, så er jeg altid villig til, at diskutere selve forudsætninger for, at vurdere de fagrelevante emner, så som specifikke studier, forudsætning for hvornår noget i det hele taget er viden, om viden kan gradbøjes, og hvis hvilken grad af viden noget så er osv. og i det hele taget alt den slags - så længe det er med personer som dig selv der overhovedet har en forudsætning for at gøre det, det bliver vi som du siger dog nok ikke enige i, det betyder dog ikke at jeg ikke har respekt for det du laver, det har jeg klart - det er ikke det samme som at skulle side, og diskutere om hele mit fundament er rigtigt osv, nærmest blive kaldt løgner og alt sådan noget - det tror jeg ærlig talt også ville havde gjort dig lettere bitter.. Jeg er ikke typen der bære nag, så lad os lade være med at snakke mere om det. :)

2. Jeg læser ikke batchlor, men kandidat i filosofi med fag-releveante sidefag til det jeg laver (jeg forsøgte at bruge "princible of charrity", da jeg selvfølgelig går ind for at repræsentere hele instituttet seriøst, og ordentligt - jeg bryder mig ikke om, det ry filosofi helt fejlagtigt går og får - generelt er der ikke særlig mange der ved, hvad det reelt er vi laver, selv om der sikkert er mange forestillinger - men jeg kan selvfølgelig heller ikke udelukke, at der ikke kommer nogle dårlige filosoffer igennem systemet - jeg er så sikker på de ender med at arbejde med social og politisk filosofi eller sådan noget, og ikke sundhedsvidenskab :D ), og overbygning med relevant master, og når jeg er færdig, og hvis det kan lade sig gøre phd - jeg forsøger at køre min virksomhed ved siden af, hvor der både skal være tid til klienter og til at sætte mig ind i det nødvendige fagrelevante materiale og meget andet - det er det jeg lever af - så phd'en bliver muligvis svært at få til at gå op lige nu, og jeg har også svært ved at få det godkendt, selv om jeg forsøger at arbejde fokuseret 15 timer om dagen 5 dage om ugen, og det er meget lavt sat, i forhold til den tid jeg reelt bruger, dertil kan det iøvrigt være at jeg selv må betale for den hvis det er, så det er ikke lige jordens nemmeste opgave overhovedet at få til at lade sig gøre, jeg kommer ikke fra rige kår, så hele min økonomi har altid afhængt af mig selv alene. Grunden til jeg lader mig rive sådan med, er selvfølgelig at jeg har fokuseret hele mit studie og mit liv, netop på disse ting, selvfølgelig i relation til min virksomhed - så provokere det selvfølgelig, når man føler nogen prøver på direkte at diskreditere en, og jeg føler jeg bliver sat i en hel absurd situation hvor jeg overhovedet behøver forsvare mig selv - hvis jeg så har lagt mere i det end jeg burde, så beklager jeg osse det. Som sagt, lad os ikke snakke mere om det, så spændende er min person trods alt heller ikke, set i forhold til selve emnerne.

Og, hygge og rigtig god jule tid til dig, og dine nærmeste også!

Mvh

Helio

Mine spørgsmål kunne du have besvaret på under 5 min. ;-) Det du kom med er en lang smøre der er ulidelig at læse igennem.

Jeg er ligeså hamrende uenig i din tolkning, som du er i min, så der kommer vi nok ikke videre. Jeg vil dog kommentere at der på sundhedsvidenskabelige uddannelser på kandidatniveau og PhD-niveau kun er en lille procentdel af undervisere med baggrund indenfor filosofi.

Så disse bøger gennemgås alle på filosofistudiet? Det kan jeg jo heldigvis få bekræftet af filosofi studiet i næste uge.

Desuden er det jo nærmest morsomt at du fortæller at filosofiuddannede er de bedste på området, men alligevel har stort set alle forfatterne på de bøger du nævner en sundhedsvidenskabeliguddannelse.

Når man læser hvad studiet skriver om de fag du omtaler så er det svært at genkende det du omtaler.

Selvfølgelig er stastistik en nødvendig del af god litteraturgennemgang. Ellers har man ingen forudsætninger for at se om analyserne er fornuftige og korrekt udført.

Det kommer jo fuldstændigt an på omstændighederne, hvilket du burde vide hvis du har været så meget litteratur igennem som du antyder.

Jeg kan forstå at du mener, alt kan forklares, på få linjer, det har du jo lov til at mene, men det gør det jo ikke sandt, gør det! -

1. Nej vi bliver tydeligvis ikke enige om - at der kun er en lille del af undervisere med baggrund i filosofi giver selvfølgelig sig SELV, præcist som jeg gennemgik det, hvad er din pointe overhovdet deri? man bliver ikke filosof for at undervise i fagrelevant materiale i andre fag! Men det er selvfølgelig spild af min tid, at foklare dig, hvis du ikke forstår det jeg skrev - hovedfokus på de sundhedsvidenskabeligeuddananelser, er IKKE erkendelsesteori, det er ikke vidnskabs teori, det er ikke forskningsmetodik, det ikke videnskabsfilosofi, det er IKKE analyse osv. det er VORES hovedfokus (hvis man vælger det fokus) - det jeg går ud fra du bilder dig andet ind, jeres speciale OGSÅ er, men det tror jeg simpelthen IKKE på er rigtigt - præcist som det var da jeg læste biokemi etc. det jeg lærte var biokemi det var ikke det jeg snakker om, præcist som du på klinisk ernæring forhåbentlig bruger største tiden af dit studie på at lære om ernæring - det jeg snakker om, er der som regl EN blok med på de studier jeg kender til - igen hvis du vidste bare lidt om hvad du snakkede om, så var det slet ikke nødvendigt at gennemgå!- Filosofi studiet er noget helt andet og helt anderledes - men det er givetvis også helt forskelligt hvad de filosofistuderende, efter som der er flere mulige retninger folk vælger at specialicere sig inden for - etik, social og politisk filosofi, antropologi, sociologi, psykologi etc. og meget andet. heriblandt foreksempel forskningsmetodik, argumentations teori, eller videnskabsteori - men du finder ikke en filosofistudernede ikke engang på batchlor niveau, der ikke har haft flere år, med argumentationsteori, formelt logik, videnskabsteori, og videnskabsfilosofi - og som ikke er en ekspert i analyse - ikke på AU ihvertfald. Sammensætter du det så med det fact at der ikke bliver uddannet særlig mange filosoffer så giver det du prøver at bruge som et dårligt helt ved siden af modbevis sig selv (vi var som sagt, 6 eller 7 tilbage ud af 28, allerede inden der var gået 1-2-3 år - hvilket også kan bevises selvfølgelig, nu du åbenbart kalder mig en løgner, og nærmest indstiller mig til inquisition, imens du mener at kende mere til mit eget studie end jeg selv gør det - det er rimelig groft.)

Desuden så er der linjer, til det du siger vi ikke gør, og der ifølge dig, ikke er nogen fra filosofi der arbejder med, såsom:

MASTERUDDANNELSE I

HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB

OG PRAKSISUDVIKLING

http://www.au.dk/studieguide/studieordning..._rev_051207.pdf - og ja det er på insituttet for filosofi som du også kan læse - http://www.au.dk/studieguide/studieordning...ienaevn/fil_ide

Der er iøvrigt flere herinde der læser filosofi, som phd må du som du selv siger kunne verificere, som du selv nævner, og iøvrigt er det tilladt at kontakte instituttet!

Jeg ved slet ikke hvor du har den beskrivelse, du bruger i dit citat? - Men det kommer ikke bag på mig du mener at kunne drage paralleler fra sådan et eller andet - det er totalt gøg og gokke logik - du prøver ikke at finde ud af hvordan tingene er, du prøver at få ret - jeg håber skam du bruger anden metodik i dit fag, hvis du skal undersøge NOGET DU INTET VED OM! Blot for et LILLE uddrag, kan du kikke her http://www.au.dk/evu/katalog/2008309 det er fra ET kursus.

2. Hvis du ikke mener det foregående bekræfter det, så kan du skam få gjort det med det samme, hvis du har adgang til aula, og det har du givetvis som phd - så behøver vi ikke stole på, hvad du siger en eller anden, anden phd du kender har sagt til dig - ikke mindst, fordi det jo nu trods alt også er vidt forskelligt, hvad man specialisere sig i, og hvilket universitet man går på - kilderne er taget fra vores undervisning, og det kan du selvfølgelig få bekræftiget - undervisnings materialet på vores uddanelse, udvælges iøvrigt af de professore der underviser, det er ikke det samme pensum der køres forskellige klasser eller årgange imellem, så titler osv vil variere meget - og så køres forskellige fag også med projekt opgaver, hvor det er forskelligt hvad de studerende specialisere sig i - du kan selvfølgelig også bare igen kikke et sted som her http://www.au.dk/evu/katalog/2008309 dette er blot ET kursus, hvis jeg kikker tilbage, kan jeg finde meget andet - det er helt tydeligt at du er helt disillusioneret om

hvad det er vi kan og hvad vi laver (hvorfra man selvfølgelig bør undlade sig at udtale sig!)

Selvfølgelig er stastistik en nødvendig del af god litteraturgennemgang. Ellers har man ingen forudsætninger for at se om analyserne er fornuftige og korrekt udført.

Læs nu hvad jeg rent faktisk skrev, og hvad Jan rent faktisk skrev, istedet for at drage et eller andet gak gak ud af det! - Jeg har aldrig sagt kendskab til statestik ikke er nødvendigt - det er slet ikke det jeg skriver om overhovdet (det givet sig selv, eftersom jeg selv har matematik og statestik, fra mit ingeniør studie, det har alle på den uddanelse, allerede fra første semester, så det fik jeg altså med, selv om jeg kun var der få år)

Det kommer jo fuldstændigt an på omstændighederne, hvilket du burde vide hvis du har været så meget litteratur igennem som du antyder.

Vrøvl! - Selvfølgelig kan det godt være du vil have ret i din ytring, jeg har aldrig sagt den er fysisk umulig! - men der er INGEN sammenhæng imellem dit præmis, og den konklussion du dragede, det bør være logik for ALLE! Jeg håber du er meget træt, for det er præcist det samme du gør, da du lige snakkede om statestik, i forhold til det jeg skrev til Jan... det giver ingen mening!!!

Mvh

Helio

Hej.

2. N-3-KVOTEN:

I den anden tråd kan man læse, at jeg mener, at man ikke skal overskride sin n-3-kvote på 3 E%. (E% er energiprocent. Det vil sige procent af fødens og tilskuds samlede energi).

Det er ikke nødvendigvis usundt at overskride de 3 E%. Men det er ihvertfald ikke optimalt med vores nuværende viden.

Blot for at bevise hvor meget dine råd, er værd :) - Så vil jeg gerne modbevise det du skriver,

Du fast slår, en anbefalet N3 dosis i forhold til energi procent - forestil dig så en gennemsnits person der spiser på sit ligevægtsindtag der er på 3800kcal, og så ikke forbrænder kropsfedt, vil ha et n3 indtag efter din anbefaling på op til 12-13 gram.

Samme person, på en PSMF, eller V-lcd (lad os sige på 800kcal - der er en meget normal brugt størrelse for alm. mennesker), der forbrænder masive mængder kropsfedt, måske tæt på 300 gram om dagen, vil tilsvarende i følge din anbefaling få op til 2-3 gram...

En sådan anbefaling giver simpelthen INGEN logisk mening, og er direkte noget værre volepyk - hvordan tror du Triglyceriderne og forholdende i blodet, vil se ud, hos henholdsvis de to personer?

Jeg kunne så forstå hvis du endelig bestemte dig for at bruge de åndsvage energiprocenter - refferede til samme kcal indtag, som der var brugt i de undersøgelser du går ud fra - det er så vidt jeg ved normal prasis, det gør du ikke!

Igen, nu snakker du ikke om hvad der er usundt, det er med dine egne ord, du snakker om hvad der er optimalt - det nævner du selv meget specifikt - og så er sådan en udtagelse, simplelthen, ikke rigtig klog! - No offence!

Mvh

Helio

Ang 2. så skal jeg selvfølgelig nok finde det til dig, når jeg får tid, hvis du ikke selv finder det inden ... og så vil jeg så selvfølgelig igen minde dig, om at huske på hvad jeg rent faktisk selv skrev, om emnet, og om undersøgelsen, når nu jeg bruger tid på at fnde den til dig. Jeg kikker på det så snart det er fysisk muligt for mig.

Ang 3. så håber jeg du mente det i sjov - ellers ville det være en meget uheldig måde at arbejde med, og konkludere på videnskabelige undersøgelser på. Der kan ikke rent logisk drages en parallel imellem din præmis og din konklussion. Det var i sådannen tilfælde jeg i min lange tekst, siger kendskab til formelt logik kan være et anvendeligt værktøj :p

Genrelt om Stubbe og Jan

Jeg er tit uenig med stubbe, vi er også tit enige, men jeg respektere ham rent fagligt, og har enda anbefalet ham til utrolig mange mennesker! - Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg efterhånden mener Jan er den rene tosse, der vrøvler løs, og arbejder på en måde der for mig fremstår helt volepyk, det er så MIN mening, folk må danne deres egen, helt lige som han nævner det, så er det min mening at Jørgen og Jan på ingen måde kan sammenlignes, Jan skriver, at man gør bedst i at benytte hans råd, det er jeg HAMRENDE uenig i, jeg mener man gør bedst i slet ikke at læse hans indlæg, det er også den praksis han selv har fået mig til at benyttet, medmindre han nævner mit navn - ser man på Jørgens resultater, så taler de for sig selv, jeg kender ingen anden dopingfri mand i hans alder, der har biomarkøre der bare tilnærmelsesvis ligner hans, de mennesker jeg har set ham arbejde på, har alle samme fysik, og der er en grund til at disse betaler uhyre beløb blot for at få en lille smule tid sammen med manden. så jeg vil altså lige starte dette indlæg, med at jeg på ingen måde drager sammenligninger imellem, Stubbe og Jan, måden de tænker på, og deres evne til at analysere, mm. er tydeligvis vidtforskellige, klart til Allans fordel (igen min mening) - Når det er sagt, så bliver jeg simpelthen nødt til at kommentere - jeg vælger at skrive mit indlæg til Stubbe, da jeg mener Jan for længe siden har opbrugt min min quote, i henhold til at gide bruge tid på at svare ham, men mit svar burde selvfølgelig henvende sig til begges indlæg:

1. "uddanet i erkendelsesteori, videnskabsteori og videnskabsfilosofi, på filosofistudiet Århus Uni" Nu er dette studie, og heller ikke de nævnte fag, kendte for at give nogen god grundig baggrund for at vurdere og tolke sundhedsvidenskabelige studier. Men du kan da referere til de lærebøger som i har gennemgået på studiet vedr. emnet.

&

Hej.

4. HELIOTROP:

Heliotrop, du skriver: "Jeg er trods alt uddanet i erkendelsesteori, videnskabsteori og videnskabsfilosofi, på filosofistudiet Århus Uni".

På den ene side har du vel lært noget om statistik m.m., som er godt at lære. Så respekt for det.

PÅ den anden side har det vel ikke et hak med ernæring at gøre (?). Så det giver dig vel ikke indsigt i ernæring.

Jeg nyder og elsker kritik, når den er reelt - men det der skrives her, er simpelthen noget værre vrøvl, som jeg givetvis og med alt respekt er fornærmet over at du nævner på den måde, ikke blot fordi det handler om mig, men fordi det handler om min uddanelse, praksis osv - hvis du/i nu vidste bare lidt om hvad i snakkede om så ville det være fint, MEN det er direkte obskurt at udtale sig om sådan noget, når i tydeligvis absolut intet ved om det, eller filosofi uddanelsen i almindelighed?! Udsagnet svare stort til hvis jeg siger, at en kandidat i klinisk ernæring intet ved om ernæring!

Uddanelsen, lære os, med instituttes egne ord at:

# tænke konkrete ting som processer eller strukturer

# sammentænke vidt forskellige fænomener

# forstå tingene analytisk og begrebsligt

# og at kunne formidle denne forståelse til andre

En filosofi er simpelthen EKSPERT i analytisk og kreativ tænkning, det er det vi gør, og det går igen i ALT vi arbejder med:

Derfor må jeg jo nødvendigvis gi en kort gennemgang! - Du/i glemmer iøvrigt , hvilket jeg har nævnt før, at jeg også tidligere er uddanet i biokemi(ikke afsluttet), og har læst til ingeniør i biomedicin teknik(heller ikke afsluttet), hvor jeg også har haft erkendelesteori, og undervisning i metodik, og analyse - og jeg kan garantere jer for at det videnskabs teori, jeg har gennemgået på filosofistudiet er MEGET MEGET MEGET mere omfattende, jeg tør også godt sige adskillige gange mere omfattende.

For at slå det helt fast - det i siger vi som filosoffer ikke er gode til - er det vi GØR, og det vi uddanes i, og ingen gør det bedre end vi gør det!

Det burde også give sig selv, hvis i vidste hvad studiet handler om - det handler selvfølgelig også lidt om hvilket universitet man forsker på - men AU sigter i høj grad imod at den moderne filosofs rolle, netop er at tolke, analysere, og formidle, de data der genereres i den videnskabelige og især den sundhedsvidenskabelige forskning - det er forskere nemlig ikke gode nok til (der er selvfølgelig mange holdninger til det, men du vil bla. kunne se at vores insitut leder, har udtalt sig i tv flere gange om netop dette emne, og det er altså sådan vores undervisning fokuseres - generelt er professorene på de videnskabs relevane fag - det vil sige ca 50% af vores uddanelse, enige, den sidste del, det vil sige etik professoere, filosofi-historie professoere osv, er genrelt uenige, men det passer givetvis også ca. med hvad de laver, og hvad de interessere sig for - det passer også ca. med den fordeling der er job og forskningsmæssigt bagefer)

Anyways, på en alm. sundhedsvideskabelig uddanelse, bliver man selvfølgelig HOVEDSAGELIGT undervist i deres specifikke fagreleveante materiale, som Jan ganske rigtig nævner, det ville jeg ikke kende til, hvis det ikke var fordi jeg passioneret havde brændt for emnet professionelt de sidste 8 år, og på et lægmands niveau minimum de sidste 14 år, praktisk set er det selvfølgelig længere tid, jeg var elite udøver i bueskydning da jeg var 12 (jeg vandt dm inden for den klassifisering jeg var i, samme år), og der var der en diætist tilknyttet, så allerde der begyndte jeg at få interesse for gaget, jeg er 29 nu. Ikke at det overhovdet er relevant for diskussionen, Jan har bare ikke fattet at det vi diskutere, handler om forudsætninger for at kunne vurdere sandhedsværdien af viden, ikke om selve videnen selv, det ved han nemlig overhovedet ingen ting om selv :p

Anyways, på de sundhedsvideskabelig uddanelser har de så ofte EN blok i ET semester?, med det man kan kalde "Evidensvurdering"!(ihvertfald de steder jeg har været tilknyttet, klinisk ernæring foreksempel - hvor de har en blok på et semester, med fagende Evidensvurdering, Kvalitetssikring og Ledelse) - det kan man som sammenligning sige at mange fra filosofi studiet vælger OVERORDNET, ikke fag specifikt, at bruge HELE studie tiden på, og danne forudsætninger for, det vil for mange sige 5-7 år, eller mere! - Hvis man foreksempel kender til hvad der forgår på Cambridge, og man kender den literatur der bruges i faget Evidensvurdering, hvem tror i så er kommet frem til hvordan det foregår? Hvem tror i har lagt fundamentet for at faget overhovedet kan eksistere? Og hvem tror i er med til at designe uddanelserne, også på sundhedsvidenskabelig uddanelser - bare for at gi et hint, så har forskere på vores institut alene, der udelukkende laver den slags.

Altså, det man helt garranteret gør mere af på en sundhedsvidenskabelig udannelse (det er det i bruger absolut mest tid på), er at få kendskab til specifikke data, studier, anbefaliner, retningslinjer osv, og det er klart at det gør vi kun i vores uddanelse, for at give eksempler og lære os at disekere reviews osv. Medmindre man vælger linjer på sidefag med det senere, og det er der rent faktisk en del der gør. Det vi derimod undervises i er analyse, og det garantere jeg dig for, at vi gør i LANGT højere grad, og meget bedre end NOGEN sundhedsvidenskabelig uddanelse - igen det chokere mig at jeg overhovedet behøver skrive det her, det burde man vide, hvis man bare kendte det mindte til fagene!

Og Jan det handler ikke om statestik, det handler om ting du tydeligvis med sådan en udtagelse, selv ikke tilnærmelsesvis forstår blot det mindste hak af!

Og hvis man vil angribe seriøsiteten, defikationen, og arbejds byrden hos fillosof studernde, fordi man har en eller andne tosset forestillinger om lemmedaskere, der sidder i et eller andet elfenbens tård, så kan det da nævnes at vores uddanelse er målt i flere undersøgelser (det har jeg set på århus universitets hjemmeside), til at have det højeste abstraktions niveau på universitet overhovdet, hvis du sammen ligner med flere af de rene videnskabelige studier, så tror jeg du finder svært ved at finde et sundhedsvidenskabeligt studium der gør det samme! - Hvis du vidste hvad du snakkede om, så ville du også vide at der i 2003 blev lavet en undersøgelse der viste at imellem 10-30 % fra vores studie, blev ansat direkte netop direkte i den type jobs, du siger vi ikke egner os til, det kan jeg næppe tro du ikke har stiftet bekendelses med hvis du kommer i forsker kredse?

Og lad os så se på hvad det er vi lære, så kan det være forestillingerne bliver mindre, og forståelsen bliver større:

Inden vi overhovedet kommer til de direkte fag, så har vi logik, og formelt logik, hvor der undervises i hvordan argumenter opbygges, hvordan sprog, og argumenter hænger sammen, så vel som hvordan man formelt logiskt piller tekster og argumenter fra hinanden - man kunne påstå, at hvis man ikke forstår den formelle logik, så kan man slet ikke sprogligt, bygge videre på en præmis der antages af et videnskabeligt studie, mere end, du kan sige hvad 1+2, 1+2+3 osv. er hvis du ikke kender mattematik, uden at det bliver rent inutitivt og gætværk - man kan altså slet ikke opbygge reviews, forskning eller noget som helst andet, hvor der argumenteres for hvad reslutaterne betyder, man kan blot konstatere resultaterne - jeg tror det er tydeligt det ment bliver et problem i sundhedsvideskabelig forskning, såvel som i social og politisk mm. men det er svært at forklare mennesker der ikke er belærte i formelt logik, og det er umuligt at undervise i på en videnskabelig uddanelse, det er der simpelthen hverken tid eller mulighed for hvis de også skal nå at lære bare lidt af deres fag.

Igen, inden vi overhovedet kommer til de DIREKTE relevante fag - så er der erkendeses teori, hvor vi lærer overordnet forståelse, og bagvedliggende, som ingen lære på et videnskabeligt studie, nogensinde får samme mulighed for at opbygge - de fleste steder jeg har kendskab til, har man et kompendie der svare til to af vores forelæsninger, flere af os har altså faget og arbejder med emnet i mange år, det har vi gjort på den linje jeg er på foreksempel - så lad os starte her, det kommer inden den fagrelevange læren - og dækker ikke blot den normale gemmengang, af Hume -> Kant -> Hegel, selv om vi selvfølgelig også har den med(den køres også sideløbende over 2 semestre og dækker store dele, af faget filosofi historie), så forlanges det som min at man læser, Gettier, Sosa, Goldman, Bonjour, G.E More, Dretske, Bealer, Popper, Laktos, Donald Gilles, Kuhn, Lipton, Goodman, Hempel, Ruben, Ayer, Maxwell, og Frassen, og det er virkelig blot for at nævne nogle få, som vi ALLE samen har som pensum og er fuldendt igennem, OG her snakker jeg som sagt ikke om filosofi historie, jeg snakker om perspektivet - det moderne erkendelesteori fag - der udelukkende handler om, hvad viden er, altså hvordan man vudere hvad der er sand viden osv. Det er dette fag videnskabs teori bygger på, det er det alt videnskabelig og filosofisk erkendelse bygger på, men det er rent praktisk ikke muligt at sætte videnskabs studerende ind i dette, da det vil kræve hele deres studie, og så ville de som sagt aldrig nå til deres fagrelevante materiale - som jeg sagde tidligere, dette er det vi som filosoffer er eksperter i!

Så har vi faget videnskabs teori, der også strækker sig over flere semestre, og er mindst lige så omfattende, det starter helt fra det simple, med Lemos theroy of knowledge, besøg af flere cambridge professore (se au's hjemmeside), altså de professoere, der har skrivet flere af lærebøgerne der bruges flere af de videnskabelige og sundheds videnskabelige uddannelser jeg kender til i dag i faget evidensvurdering - jeg gider ikke nævne alle kilderne, da de fleste sikkert har haft videnskabs teori, vi har bare haft mere af den - hvis nogen undre sig over de mange kilder, så er vi iøvrigt også det fag på uni der læser mest, der er en grund til vi i vores klasse kun var 6 tilbage af de 28 der startede, og sådan er det altid på au's filosofi studie, det er ikke et enkelt tilfælde.

Alle de professore, vi har haft i videnskabs teori, og ISÆR videnskabs filosofi (pånær dem fra cambridge), har ved siden af filosofien både en uddanelsesmæssig, og en praktisk arbejdsstilling, direkte videnskabeligt i arbejde, store dele af dem er faktisk i sundhedsvidenskabelige uddanelser, andre af dem har foreksempel være og arbejdet som hjerneforskere, bilologer, og psykologer - det er stort set de praktiske fag vi sidder og arbejder med, under temaer som et eller andet specifikt sundhed, eller lignende, her kan eksempelvis nævnes et kæmpe fag der hed "biologisk forbedring" (på vores insistut ihvertfald, er det noget der er ekstremt meget fokus på - igen kan man læse nogle af udtaleserne fra vores institut leder) - altså alt dette det er en vinkel man priotere meget højt, og det er detfor det kaldes praktisk filosofi... Jeg gider selvfølgelig ikke gennemgå hele mit studie, jeg har allerede skrevet meget nu - jeg kunne også godt begynde at nævne vores tekster og gæste professore i videnskabs filosofi, altså eksempelvis, Nikolas Rose, Habermas, Harris, Kass, Fukuyama, Agar, Buchanan, Bostrom osv. Men nu spørger stubbe jo desideret til emnet evidensvurdering, der vil være relevant i forhold til sundhedsvidenskabelige undersøgelser, igen jeg gider ikke at nævne alle sammen, for kilderne findes selvfølgelig på kryds og tværs, alt efter hvilket tema og underfag vi har haft, jeg har en lille reol, udelukkende med den slags værker jeg er godt igenne, som jeg gerne tager et billede, såfremt nogen skulle tro jeg overvurdere - anyways, du kan se om du kender nogen af følgende, der er som sagt tale om et uddrag, det burde du gøre (jeg gider ikke bruge tid på at lave en korrekt biografi):

Clinical epidemiology & evidence-based medicine: fundamental principles of clinical reasoning and research, Katz

Developing and validating evidence-based guides for practice - Splett

How to read a paper, the Basics of Evidence Based Medicine -Greenhalgh, Trisha

Clinical judgement: evidence in practice - Downie RS, Macnaughton J, Randall F

Decision making in health and medicine: integrating evidence and values, Hunink

How to use the evidence: assessment and application of scientific evidence, National health and Medical Research Council, Canberra

Vi havde osse et underemne i videnskabs filosofi med et kompendie, specifk henvendt på disse emner, i forbidnelse med ernæring - jeg kan godt grave det frem af gemmerne hvis det bliver nødvendigt:

Og så har vi selvfølgelig også lært at bruge værktøjer som bmjpg, JAMA osv.

Det kan altså også nævnes, at dele af filosofi uddanelsen kan tilpasses så den sigter direkte imod at kunne undervise netop i metodik, på sundhedsvidenskabelige studier, det er der faktisk flere uddanet på vores filosofi studie der gør.

Mvh

Helio

PS: Det kostede mig så en halv time af min dyrebare tid - jeg håber det ikke bliver nødvendigt, at spilde den, på mere af sådan noget pjat!

Jeg har nu lidt at der bliver spurgt om andet end de er "on" nu. de skal 40 minutter i løgnedetektor.

- Er du on?

- Nej

- Er du on?

- Nej.

39 minutter senere...

- Er du on?

- Nej.

- Nå okay.

Sys da nok man kan mærke at -Elvirus- har meget lidt tiltro til Henning.

Jeg tvivler meget på om der spørges ind til fortiden - jeg tvivler på det overhovedet vil være lovligt at "tvinge" atleterne til at gøre det - man ser jo selv med snak om nyere dopings sporings teknikker, der vil kunne måle længere tilbage, at de næppe kommer til at blive taget i brug, det er simpelthen et etisk og moralsk spørgsmål! - Det vil altså sige, at hvis en person doper sig med henblik på et stævne, så skal man ikke engang gå off, et halvt år før stævnet, for blive erklæret dopingfri, (og mon ikke det reelt nærmere er halvanden til tre måneder.) - Så ingen kan reelt vide det (medmindre man ved de har dopet sig selvfølgelig), så at sige, at det er bevis for at nogen ikke benytter doping, holder selvfølgelig ikke, det er velkendt viden, at det er måden doping findes og bruges i mange sportsgrene i dag - når det kommer til stykket er det i dag, reelt kun personen selv der ved det... Det tætteste man test mæssigt, kommer, må være en person som Jørgen Storm, der altid har sagt, at han stiller op til en doping test når som helst, og som også handler på det, såfremt de nysgerrige betaler - og hvor de der har set ham udvikle sig, og kender ham, rent faktisk kan se at resultaterne sker i et menneskeligt, men konstant tempo - den tvivler jeg på du får Henning til at gå med på - jeg tvivler også på han går med på en uafhænig løgnedetektor test, hvor han går med til at der rent faktisk spurgt indtil og bordes i fortiden, men jeg ved det selvfølgelig ikke! - Man ser jo også igen og igen, der blandt "den slags" atleter, er personer, som man ellers havde vold meget tiltro til, som har en meget høj moral, er gode mennesker osv, men som så bliver taget med fingrene i kagedåsen alligevel, der er enda flere af dem herinde på mol alene - dermed selvfølgelig igen, på ingen måde for, at sige at der ikke er nogen der ikke bruger taber medikamenter, heller ikke for at anklage nogen som helst for at gøre det... sagen er bare den at det hverken beviser, eller antyder noget som helst, i forbindelse med om atleterne er clean eller ej - det eneste man idag er istand til, er at konstatere at atleter x antal tid før testen har været clean, eller at de ikke ved hvad de laver, og det fortæller jo stort set ingen ting.

Men det gavner selvfølgelig kun sporten - at man holdningsmæssigt erkender, at man kan opnå meget, MEGET, og store resulatater, uden doping, for det kan man selvfølgelig - og doping er altid noget sygt lort .. sålænge folk så ikke kokser, hvis de ikke opnår de der magiske resultater, som når vi ser en eller anden top atlet få, men formår at biholde et realistisk syn på tingene.

Jeg vil iøvrigt slet ikke udelukke de resultater Henning har nu, er fysisk mulige uden doping overhovedet...

Mvh

Helio

Ang. løgne detektor, så er det selvfølgelig relevant om hvilke spørgsmål der stilles - om der kun spørges til om en atlet er ON lige nu etc. (jeg tvivler meget på man kan gøre andet) hvilket jo slet ikke fortæller om noget som helst! ...

Mvh

Helio

Det er bl.a. beskrevet i NNR og USA dietary guidelines.

Der er stor forskel på hvad studier har vist, så om det er dig eller din nabo der er heldig ikke at blive påvirket af en stor mængde er usikkert at sige ;-)

Det der er måske en lidt voldsom, og på grænsen til farvet måde at begynde at stille det op på? ... altså jeg syntes princible of charity må gå begge veje, hvis man skal forsøge at tolke data og argumenter, ordentligt.

At to studier viser noget forskelligt, betyder ikke at to forskellige personer, hver oplever henholdsvis, resultatet af det ene studie, og den anden af det andet. osv. det giver selvfølgelig sig selv - Det er noget andet, hvis man kommer frem til, at den aktuelle sandhed, for de fedt kilder Pauli indtager, viser sig, at påvirker 50% som du snakker om - har man to studier der viser noget forskelligt, for de samme fødevare, og man ikke kan fastslå hvad der er fakta, så viser det blot at man har en stor usikkerhed på hvad der reelt ER fakta - de to ting er selvfølgelig vidt forskellige. Selv om jeg selvfølgleig er sikker på du har en ide med at skrive som du gør, du er jo en cool gut - så syntes jeg altså ikke metoden med at stille noget op på den måde er helt fin i kanten - heller ikke selv om man gør det i folks bedste interesser...

Mvh

Helio

Synes det lyder tvilvsomt at der er lavet kliniske studier på raske personer med brug af doser på 25-30g EPA/DHA. Du må meget gerne kigge efter studiet/erne og referere det/dem.

Hvilke kriterier benytter du til at vurdere kliniske studier?

Normalt har jeg ekstremt klæbe hjerne, men af underlige årsager husker jeg faktisk ikke alle detaljerne, i de omtalte studier, så jeg kan selvfølgelig heller ikke huske præcist hvilke kriterier jeg har vurderet det på, det er efterhånden et stykke tid siden, men jeg husker at resultaterne faktisk overraskede mig i forhold til det materiale jeg før har boret i på området (og jeg var godt bekendt med studierne fra grønland osv. i forvejen) - og det tvivler jeg på, at jeg ville havde gjort, hvis forsøgsopstillingen mm. havde været til at lukke op og skide i - jeg er trods alt uddanet i erkendelsesteori, videnskabsteori og videnskabsfilosofi, på filosofistudiet Århus Uni (jeg startede på uddanelsen for år tilbage af selvsamme årsag, netop fordi jeg bla. ville være en ekspert i at tolke viden, især på det her område), så jeg ved skam godt hvordan en ordentlig forsøgt opstilling ser ud, og hvordan en ordentlig bearbejdning, og tolkning af data ser ud :)

Dermed siger jeg som sagt, selfølgelig ikke, at konklussionen af studiet, er ens betydende med at det er sikkert at indtage de mængder, slet ikke med en eller anden vilkårlig fiskeolie, så godt husker jeg som sagt ikke forsøget. Det var vidst bestemt heller ikke det jeg skrev!

Jeg skal nok skaffe studierne til dig Stubbe, men det kommer MULIGVIS til at tage lidt tid, da jeg skal spørge de personer jeg fik dem af i første omgang - jeg har simpelthen ikke tid til at pubmede efter dem lige nu osv, jeg mistede en computer som jeg vidst også skrev om herinde på mol for kort tid siden, hvor store dele af alt sådan noget var parkeret på.. det er jo så pisse ærgeligt når man lige står og skal bruge det, men sådan er det jo desværre ofte - så lige nu venter jeg på at få fat i en hd skuffe jeg kan smide den gamle bærbare hd på, og forhåbentligt kan en masse arbejde redes - men jeg skal som sagt nok prøve på at skaffe studierne før, så vi reelt kan se på kvaliteten af dem, hvad de reelt betyder osv.

Jeg plejer atid at holde det her for mig selv - netop for ikke at misinformere, eller blive misforstået! Men når det kommer til stykket, så må jeg indømme at jeg har meget svært ved at give mit bud, på hvad der optimale doser af N3, ud over alle de klassiske studier og anbefalinger som alle vel efterhånden kender - jeg har også fået uhyrlig svært ved desideret at give et bud på hvornår der ligger en potentiel fare som du snakker om - men så må man selvfølgelig også anbefale en dosis, der ligger under den højeste dosis man er absolut sikker på, det giver sig selv, og det er også det jeg har gjort her i tråden ... jeg tvivler bare VOLDSOMT, på at de tit nævnte doser på 3 gram N3 osv der opgives i de større officielle retningslinjer, skulle være hverken sikkerheds grænsen, ej heller det optimale gennemsnits indtag for atleter (men det er selvfølgelig uheldigt at jeg nævner det her i et offentligt forum, når der også er ikke fagfolk til stede, så jeg understreger lige, at det ikke er en anbefaling til noget som helst) - især det første, altså sikkerheds grænsen, giver simelthen ingen mening, blot set i forhold til det vi kender til menneskets historie, såvel som kendskabet til specifikke befolknings grupper (og ja jeg ved godt det er meget, dårlig evidens, når det handler om at fastslå desiderede fakta, eller udlede specifkke data, ikke destomindre, kan det sagtens give et hint om noget, er helt ude i skoven - jeg er også uddanet i filosofisk antropologi, igen en del af filosofi uddanelsen, og jeg kan huske at havde snakket med en professor i antropologi, med tilknytning til klinisk ernæring, som rent faktisk snakkede om forhold i fortiden på helt op til 1:1, råvarene var selvfølgelig sikkert osse helt anderledes dengang, og det er selvfølgelig kun estimater og totale gæt, og jeg husker det endog også som noget meget vagt noget - og det er efterhånden nogle semestre siden, men det støtter bare min fornemmelse, af at N3 grænserne muligvis er sat voldsomt lave) - anyways der er helt sikkert også regnet med noget der ligner en 3 x absolut sikkerheds dosis, på de absolut værst tænkelige kilder osv. i de fleste officielle anbefalinger så vidt jeg husker rent på ryggraden? Hvilket jo er rent logik, hvis det handler om alm, og generelle anbefalinger, hvor man skal være sikker på at ingen kommer til skade - det samme gør man som bekendt også inde for farmaceut verdenen, så folk ikke kommer til at tage livet af sig selv, når de har glemt præcist hvor mange kodimagnyler de har indtaget osv.

Mvh

Helio

Er ikke på diæt, men har svært ved at slippe det pga. overvægt så længe. Levet pt. efter John Beradis Massive Eating, så på ikke træningsdag er det prot + carb til morgenmad og så kun prot + fedt resten af dagen.

Du husker ganske rigtigt med olivenolien. Som det er nu får jeg fedt fra: Det der er i havregryn om morgenen, hørfrøolie, fiskeolie, mandler, pistacie, peanuts, solsikkefrø samt en smule af følgende: æggeblommer, valnødder, græskarkærner, mørk sukkerfri chokolade og sukkerfri marcipan her til jul. Basalt lever jeg at det samt kvark, kød, æg og grønsager. Ville gerne finde en lidt billigere fedtkilde, da der pt. ryger minimum 200g nødder dagligt.

Det er basalt kun mængden af hørfrøolie og solsikkekerner jeg er opmærksom på, da det er dem der nemmest skævvrider O3/6 balancen. Nogen god ide til hvordan jeg ellers kan strukturere indtaget?

Nu må man jo ikke reklamere for tilskud - men jeg ville som sagt, nok prøve med en smags skjuler ... du får lige en pm

Mvh

Helio

Nu er der jo ingen der siger, at man overhovdet ønsker sig at træne et optimalt sted ... :)

I så fald kan man også få fat i forskellige løsninger, man lige kan have i tasken, og som stort set ikke kan opdages, slet ikke hvis man tører udstyret af efter sig... (som ptpoul nævner det Liquid chalk, eller en lille kugle med magnesium foreksempel)

Mvh

Helio

Personligt er jeg oppe på et fedtindtag omkring 200g på ikke træningsdage. Nogen bud på hvordan man bedst kan strukturere fordelingen her?

Jeg ville personligt dække med, lidt udos(jeg ved der er mange, og udo selv anbefaler, i fedt mængder som det du snakker om, omkring 4 spk, altså 4 x en 13 gram), (evt. supleret med lidt fiskeolie(eller bedre men dyere kril olie), lidt gla, hvis det er nødvendigt), selvfølgelig gode kost kilder (hvis din diæt tillader det?) gode nødder, avdokado, so on - og ellers så ville jeg ty til den ekstra jomfru olivenolien, der er en rimelig sikker og god kilde også i store mængder så længe det ikke fucker din samlede fedtfordeling op, så det må du selvfølgelig regne lidt på - så vidt jeg husker det, så bryder du dig ikke om smagen af olivenolie? jeg elsker det selv - men du kan jo altid kammuflere smagen i mad, eller med en smags skjuler - og igen, selvfølgelig skal det hele kalkuleres med det fedt du i forvejen spiser i din diæt, jeg ville nok skyde på en fordeling i omegen af 1:4 og 1:3.

Husk at logge dine resultater osv, få så mange test der er mulige for dig, og se om det reelt, overhovdet er hensigtsmæssigt for dig, med de fedtmængder.

Mvh

Helio

Potentielt farligt, kan selvfølgelig dække over meget - men jeg har da en tendens til at give Stubbe ret ...

De sidste ordenlige forsøg jeg har set på, har der dog været brugt 25-30g EPA/DHA og resultatet var det var "well tolerated without adverse bleeding effets" (jeg sidder ikke med kilderne nu, men jeg er ret sikker på jeg husker rigtigt, de blev smidt op af Mike Roussell, da han diskuterede imod Polquins anbefalinger af megadoser, men der skal siges at jeg også har set forsøg igennem årene der har været meget lavere - men så vidt jeg HUSKER vurderede jeg forsøgs opstillingen, bearbejdningen af dataen, konklussionerne osv, i det nævnte til at være blandt de bedre. det er altså et stykke tid siden, og jeg køre rent på hukommelsen lige nu - det man altså bare lige skal huske på, er at resultatet altså kan variere voldsomt i den slags undersøgelser, alt efter en HEL masse faktore, folk måske slet ikke tager hensyn til, når de bare prøver på at gøre forsøget efter.)

Men nu er spørgsmålet jo så heller ikke blot om det er akut farligt eller ej, men også long term effekt, og selvfølgelig om der overhovedet REELT er nogen gavnlig virkning. Det er klart at fylde sig med perioxider, toxider, harsket fedt osv, fra fiskeolie kapsler osv, næppe er anbefalelsesværdigt i de doser, SLET ikke over langt tid... Og så handler det selvfølgelig i sidste ende, om den reele fedtfordeling i blodet. Altså også om hvilket andet fedt man indtager .... 10-15 gram fiske olie, er foreksempel tit brugt i relativ kortvarige PSMF forsøg, hvor der brændes STORE mængder kropsfedt, det er altså en hel anden situation, end et cut på et halvt kg per uge, hvor man vælger fiske olie som eneste fedt kilde (det giver sig selv at det ikke kan anbefales?)...

Store N3, doser kan bruges KORTVARRIGT, hvis det er af ordentlig kvalitet, til at genoprette en meget MEGET skæv fedtballance, men derefter, er det selvfølgelig ikke smart at fortsætte med...

Jeg har altid godt kunne lide Jørgen Storms praksis, under alm. vilkår, det er også klart det der har givet de absolut bedste målinger, når der har været målt på klienters biomakøre osv.

Mvh

Helio

PSMF (protein modified sparing fast), er den hurtigste måde at tabe fedt på uden at miste meget muskelmasse (dermed på ingen måde sagt det er den bedste, eller overhovedet en god metode at benytte - jeg har dækket emnet i tidligere tråde, så læs selv, om ulemper, rissici osv) - budzinskis forslag, vil være en PSMF, diæt, men ikke nødvendigvis en så optimal model som muligt, jeg ville især, suplementere med, en god multivitamin, elektrolytter(sodium, kalium), kalcium og magnesium - og ikke mindst som Pauli siger, tillade masser af grøntsager, selv de mest hardcore PSMF forløb gør sig klog i at drukne sig i om ikke andet så de mest kcal fattige grøntsager(grønne etc.), de kcal min indtager herfra er simpelelthen så få, at det stort set er ligegyldigt (og med de andre involverde faktore, højstsandsynlige gavnlige) for vægttabet.

Noget andet er at, en reel PSMF, model slet SLET ikke er nødvendigvis for at nå dette mål - 500kcal cuttet dagligt fra dit nuværende ligevægts indtag + 500 kcal ekstra daglig forbrænding fra mere træning og mere aktivitet, så burde du sagtens nå det - så kan man altid PSMF'e de sidste dage, eller sidste uge, hvis du kommer LIDT bagefter (jeg har alså set 10 kg tabt på 2 uger på psmf, hvor af stor del selvfølgelig er fra væske, mindre shit i transitten, osv, og ofte med pænt stor og voldsom yoyo effekt - så det er altså dermed ikke sagt det er noget der kan anbefales)...

Mvh

Helio

http://www.taenk.dk/index.php?sid=2&cid=1794

Samme test som der også er blevet linket til herinde før.

Foreksempel står følgende i toppen af testen:

Årsagen til, at ikke alle fiskeolier er testet for miljøgifte er, at det er meget bekosteligt.

http://ekstrabladet.dk/forbrug/forbrug_nyh...ticle258564.ece

Mvh

Helio

Rent biokemisk giver det ikke mening for mig, at spise fedende mad, for i sidste ende at tabe sig mere. Kostvejledning er dog i höj grad en psykologisk rådgivning, ellers ville alle kostvejledninger bestå af fölgende sätning ; Äd mindre, lav mere.

Måske mener hun at netop du, med din psykologi, vil have gläde af präcis denne vejledning ?

Umiddelbart lyder det dog som et råd jeg aldrig ville give nogen.

mvh.

Daniel Rotenberg

Praktiserende läge

(der tilfäldigvis idag sidder ved et svensk tastatur).

Jeg er selvfølgelig helt uenig. hvis du derimod omskifter ordet 'psykologi', med 'evnen' til at få sig selv til at spise mindre end man forbrænder, (og forhåbentligt også bevare muskelmassen), så er jeg mere enig (med det kan der skam sagtens være biokemiske faktore involveret i); det er LANGT mere end mentale og ISÆR psykologiske faktorer der spiller ind her!

Hvis du er uenig, så prøv 1) først VIRKELIG at proppe dig så du er ved at brække dig, og vift den mest 'klamme' kage foran næsen på dig selv. 2) hold vandfaste i en uge, og så prøv at vifte samme kage foran næsen på dig selv. Måske kan nogen på viljestyrke proppe sig med kagen i eksempel 1, eller lade være med at spise kagen i eksempel 2, MEN prøv at overveje psykologiens rolle, og hendholdsvis biologiens rolle, i forhold til selv samme, såfremt det gælder om at ædekagen i eksempel 1, og lade være med selvsamme i eksempel 2.

Der er flere faktorer der spiller ind,m i rådgivning der medføre de ændringer folk ønsker i kropskompositioner. Hvor det du snakker om, udelukkende omfatter at skabe et konstant vægttab - så er det nu engang også ting, som hastigheden dette vægttab foregår i (din forklaring kan jo som sådan gælde for at være i et underskud på 1 kcal om dagen) og evnen til at holde på muskelmassen(bla også igen relateret til hastigheden af vægttabet).

Hvis du med fedene mad, snakkede om selve 'reefeed' ideen, og ikke hendes generelle kost komposition (isåfald syntes jeg du har udtrykt dig uklart :) og så har jeg dertil misforstået dig) - så kan man spørge om hvad du mener med begrebet "fedende mad"? jeg læser det som om du mener FED mad? :)

De ordentlige reefeed approache, består 'udelukkende' af at re-fodre med kulhydrater, rent biokemiskt giver det skam mening i nogle sammenhænge, men slet ikke i andre - men for langt de fleste senarioer, kan jeg godt være fristet til at give dig ret (så fremt du ændre din formulering fra psykologiske, jvf. de føreste linjer i dette indlæg), hvorfra hvilke kulhydrater der skal re-fodres med, også kan diskuteres, netop igen i forhold til første linjer af mit indlæg. Hele problematikken, er langt mere kompliceret, end det klassisk ligges op til.

(Denne del skrives, jvf. min forståelse af det du skriver, som jeg skrev lige før, kan jeg godt have misforstået det) Anyways: Vælger man af forskellige årsager, et forløb, hvor kcalunderskudets størrelse er større end ellers anbefalet, så kan ketosis UDELUKKENDE af overstående grunde være nødvendigt - da biofeedback osv, for alle (med meget meget få undtagelser) kan blive så voldsomme, at det i bedste fald ikke kan overholdes, i værre tilfælde skaber desiderede negative konsekvenser. Så kan man selvfølgelig argumentere for at man måske helt bør undgå sådanne forløb. (jeg vil i øvrigt tro trådstarter har faldet ind under denne kategori)

En anden ting er, at nyere forskning begynder at vise, at insulinfølsomhed højstsandsynligt betyder noget (jeg påstår ikke der nødvendigvis er konsensus). Altså, foreksempel at der er mennesker, der igen i reltion til det øverste, nemmest overholder en diæt på samme mængde kcal, med lavere kulhydratindtag og visa versus, ofte er insulinfølsomhed, dog noget man kan 'manipulere' med over tid (bla, via, selve vægttabet i sig selv).

Mvh

Helio

Jamen det korte svar er givetvis at det hun siger er fuldstændigt retarderet :)

Hvis du psykologisk, mentalt, følelsesmæssigt, og livsstilsmæssigt, har det "mere end fint" med aldrig at spise ulødige fødevarer, så er det givetvis helt hen i vejeret at fylde sig med dem, (det lyder som om din 'vejleder' guider for selv at få det bedre, frem for hvad der er dit bedste - ellers så forstår hun virkelig ikke mekanismerne bag de ting hun underviser i, hvorfra det selvfølgelig kan anbefales at skifte din coach ud :) ) - Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at hvis du virkelig har det sådan som du fortæller det, så kan hendes lille foreslag ødelægge det hele for dig, ved pludselig at skabe andre bio-psykologiske forhold, og dermed gøre dig til det rene honning monster, hvor din ønskede livsstil pludselig kan blive meget svær at vedligeholde. Der kan være en ide i at indføre de ting hun snakker om i små mængder for NOGEN, med det handler udelukkende om livskvalitet, livsnydelse osv.

Der KAN være ide i at ligge din plan om, og der kan være ide i at indføre reefeed - men tanken om at noget sådanne nødvendigvis skal bestå af noget usundt, er tosset, tværtimod. Ang. forslag til strategi, så syntes jeg det er svært, når jeg ikke kender mere til din plan - er sikker på der er et hav af muligheder, og at jeg har flere forslag, hvor du skitsere lidt i detaljer :)

Potionsstørelser kan være fint for nogle, til at administrere nemmere i praksis, MEN, sådan en procentfordeling der, er jo i sig selv fuldstændig værdiløs information i sig selv.

Ang. om du taber dig bedst uden stivelse, så er det givetvis en misforståelse om du luder af PCO, eller ej .. MEN, det kan være det er nemmere for dig at holde den 'rigtige' diæt, uden stivelse. det afhænger igen af mange ting. Igen kunne det være interessant at se hele din 'plan'.

Ang. PCO: 1. hvad er det der gør du har en mistanke herom? 2. en fordeling med 15% kulhydrat burde ikke et problem i forbindelse med PCO.

Når jeg skriver alt dette, så er det selvfølgelig fordi jeg har nogle voldsomme mistanker, til faktorer der er involverede. Såsom at dit kcal indtag sikkert har været ALT ALT ALT for lavt rimelig længe? og at det er nemt for dig at fastholde denne tilstand, fordi du er i ketosis.

M.V.H

Helio

For det første bør du ikke undervurdere tungmetaller i fisk og hvad de ellers kan indeholde af delikate sager. For det andet er alternativet, laksen i supermarkederne, ofte fra dambrug, og der er andre ulemper rent sundhedsmæssigt, f.eks. er der mindre omega3 i, og mere mættet fedt. Laksene fra dambrug bliver også ofte tilsat farvestof, fordi at laks i naturen får den flotte farve ved bl.a. at spise rejer - og den vil forbrugerne selvfølgelig gerne have. Og hvor er det så i øvrigt at du mener at det kan gøres billigere? I denne uge har netto tilbud på 675 g laks laks til 79,... de er flået væk og er ikke til at få fat i, og prisen er ca. den samme som denne laks fra færøerne af højere kvalitet?

Mit bud vil være, at der er mere PCB og den slags du snakker om, i havfisk?, selv om det som du også selv er inde på afhænger ekstremt meget af havområder osv. (disse stoffer er jo i dag (selv om man nu prøver at begrænse det og rydde op) nærmest pumpet ud i havet, både fra industri og sprøjtegifte). Der kan vel selvfølgelig også være udslip fra sprøjte gifte i dårlige dambrug også? men det er meget nemmere at kontrollere et så lille system som et dambrug, vs. et helt hav(dermed ikke sagt dambrugene nødvendigvis gør det?). Jeg nævner det selvfølgelig udelukkende, fordi man tager fejl, hvis man tror at man automatiskt, og helt sikkert, kan æde løs af fisk ad libitum, blot de stammer fra havet - det er DESVÆRRE sjælendt tilfældet :(

Derimod er du præcist inde på det helt rigtige - alt kødkvalitet er givetvis altid voldsomt påvirket af hvad dyret har spist, og hvor meget motion dyret har fået - og her er havlaks altså opdrættede laks LANGT overlegne - mikronærings stofferne er LANGT mere talrige, fedtPROFILEN er mange gange bedre, og smagen er ligeledes en HEL anden. Og så skal man vel heller ikke glemme dyrevelfæren? heller ikke selv om der 'blot' er tale om fisk.

I øvrigt en super fed anmeldelse du har lavet J - hvis man er til sundhed og lækkert mad, så snyder man tydeligvis sig selv, hvis man ikke følger med i din blog i fremtiden - mundvandet fossede dog så voldsomt ud af mundvigene ved læsningen af alle de opskrifter, at jeg kunne spise en hel... laks.. rå ...

M.V.H

Helio

Øhhh, hvis man skal løbe 100 km er det en ret dårlig idé at have en fedt% på 5-7. De fleste langdistanceløbere har iøvrigt en relativ høj fedt% og ligner desuden nogen usunde og udpinte skabninger. (Det var så min personlige holdning)

HAHA jeg har klart en voldsom trang til at give dig HELT ret D. :4thumbup:

Alligevel så kan jeg ikke lade være med, lige at smide et billede af Mars Johanson (apro pro robbinson, Sheila tråden osv. ha ha), han gennemførte trods alt "Marathon Des sables" løbet på 242 km i Sahara:

M.V.H

Helio

Jeg kender stronglift forfatteren og siden ret godt, han startede ud med at lave lidt et ripoff (gjorde han også opmærksom på selv) af Ripptoes starting strength (bla med e-bog, der var lidt en gennemgang af selvsamme)- og så har siden udviklet sig derfra løbende.

Jeg syntes skam det lyder fornuftigt nok at prøve programmet...

M.V.H

Helio

@ Helio: skru ned for doseringen.

@ SaintPauli: Prøv at google stoffet. Der er lavet en del undersøgelser efterhånden.

Jeg kan kun udtale mig positivt om beta alanine, men nu bruger jeg det også kun når jeg træner tempoløb og sprint med korte pauser. Der kan jeg mærke tydelig forskel.

Kender andre der bruger det i BB sammenhæng under deres "rep-faser" og er glade for det.

Jeg kan ikke huske doseringen vi benyttede på tidspunktet, da det er et godt stykke tid siden, gider ikke lige finde mine logs frem nu, men det er da klart muligt at det er relevant i forhold til mig 3 punkt i starten. Men det er nu også 1+2 jeg altid er mest bekymret for, ved denne slags substanser.

Ang. Pauli, så viser den 2 undersøgelse jeg linkede til faktisk det nævnte:

Study 2: Looked at how beta-alanine effects strength production, hormone levels and body composition. For you weight lifters this is probably more relevent. This one again showed the best results w/ Creatine+Beta-Alaninine or Creatine alone but not so much w/ just Beta-Alanine so it seems like they are best stacked. The combo had a significant impact of body composition and strength output but not hormone levels.

.......................................

Results of this study demonstrate the efficacy of creatine and creatine plus beta-alanine on strength performance. Creatine plus beta-alanine supplementation appeared to have the greatest effect on lean tissue accruement and body fat composition.

Som man også ser, bør man tage beta-alanine SAMMEN med kreatin, og ikke alene (men selvfølgelig kun såfremt, man mener det er nogen for en i første omgang.)!

Mvh

Helio