Jaaanie

Har du nogen ambitioner omkring placering eller sådan?

Kommer du snart og stepper så flot igen?

:D

Også lige et forsinket tillykke herfra, er lidt bagud i loglæsningen pt.

:)

Kære Log,

Nu er der gået lidt tid og livet har gået sin stille gang siden da.

Vægttab

Med hensyn til vægttabet står det lidt i stampe pt. Jeg er faktisk ikke rigtig sikker på hvorfor, men jeg mistænker at det nok er en kombination af at jeg har haft lidt mindre kontrol over min kost pga. noget kursus og konfirmation osv. end normalt, plus at jeg har reduceret i min forbrænding i og med jeg for tiden ikke transportcykler. Jeg kan stadig ikke helt få det til at gå op, jeg har jo gjort mit bedste for at sjusse og holde marginer, men alligevel… Noget må jo være galt. Nå men jeg må jo kigge lidt nøgternt på det og så dreje på de relevante knapper. Så planen er at jeg lige kører en uge med nazi kontrol over det hele, og holder mig fra ting som alkohol som kunne røre ved min væskebalance. Så kan jeg jo lave status på om det er min kcal balance der ikke længere er god, eller om det bare er den sidste tid som har været mere ved siden af end jeg har troet.

Fysioterapeut

Ud over det så har jeg jo sparet op til at komme til fysioterapeut igen og har i går været til min første konsultation til for min skulder. Og det tror jeg gik mega godt! Vi snakkede og testede og så trykkede han og maste på nogle punkter for at løsne op for min muskulatur omkring bryst og skulder. Det skulle vist rette muskel- og senevævet ud og frigøre en nerve som vist var lidt i klemme. Diagnosen lød på bicepssene inflammation, men slet ikke så slemt, så jeg forstod det som om prognosen var ganske god med et par behandlinger mere og noget genoptræning af skuldre, arme og ryg.

Jeg har haft det super godt i mine skuldre efter behandlingen, jeg har faktisk aldrig mærket et så markant fremskridt efter en behandling før.

Jeg er pisse glad.

Og så fandt jeg ud af hvordan jeg bliver den spændingshovedpine kvit som i perioder generer mig. Lige aktivere rygmusklerne der bevæger skulderbladende med lidt band pull-a-part et par gange om dagen når jeg sidder og arbejder og hovedpinen er væk. Det er vildt nok at svaret er så simpelt når det er en hovedpine som til tider har sent mig til tælling med kvalme og lysfølsomhed!

Jeg er endnu mere pisseglad.

Hvis alting fortsætter på denne måde får han lov at kigge på mit ben også.

Træning i morgen og senere skal jeg på weekend tur, køkkenvægten bliver pakket kan i tro!

Jaaanie, du siger du ikke får skrevet om motivation, er enlig meget interesseret i at høre om det?

Jeg har desværre ikke rigtig tid eller overskud for tiden til at skulle skrive en lang redegørelse, og egentlig så tænker jeg også at der er rigtig mange mennesker her på mol der kunne give nogle rigtig gode betragtninger. Det skorter jo ikke på mennesker der dagligt udfordrer sig selv på hverken den ene eller anden måde. Det kunne da være spændende at høre hvad de tænkte om hvad der motiverede dem, hvad motivation er, hvorfor man nogle gange mister den osv.

Hvad tænker du selv om emnet?

Same same.

Men hvor går skellet mellem mindfulness og laden stå til?

Jeg har tænkt længe over dit indlæg, spekuleret kunne man næsten sige. Både fordi at jeg ikke er sikker på jeg har forstået hvad du spørger om og fordi jeg helt ærligt ikke helt ved hvad jeg skal svare. Jeg forstår det som om det du spørger er hvis man har lyst til slik og man spiser det, hvornår er det så en god ting fordi man lytter til sig selv, sine ønsker og behov og hvornår træder man væk fra vægttabstien. Du må jo rette mig hvis jeg misforstår.

Den tankegang du fremlægger, ligger egentlig fjernt fra den måde jeg tænker mit projekt, for mig handler det om det overordnede mål og så handler det om erfaring.

Hvis jeg når mit overordnede mål så er det fint, hvis ikke, så må man jo finde ud af hvad der gik galt og hvordan man kan gøre det bedre.

Generelt er jeg ikke foretaler for at et vægttab skal blive et askeseprojekt hvor man bruger mest af alt energi på at overtale sig selv om hvor mentalt stærk man er. Work smart, not hard, så har man energi til resten af livet også. At tabe mig støt og roligt er mit mål, og jeg har en hypotese om at ved at gøre mit liv så fedt så muligt undervejs så optimerer jeg mine chancer. Ligeledes mener jeg askese tankegangen let fører mig tilbage i spiseforstyrrede tankebaner.

Jeg er da samtidig også tilhænger af at man forsøger at udfordre og rykke sig selv, men jeg mener man må holde for øje hvad ens egentlige mål er, er det vægttab eller "vilje"udvikling? Og så må man vel kortlægge hvordan man bedst opnår dette. Hvis man mener at en af grundende til at man blev tyk i første omgang er manglende "viljestyrke" så kan man jo arbejde fokuseret med dette, i stedet for at blande det sammen i en kludder mudder hvor det ene kan ende med at sabotere det andet.

Nå men ja... Det var så det jeg kom frem til.

Hø!

Jeg kunne ikke lade være at tænke på dig da jeg mødte en af dine medsøstre som også er trætte af gamle mænd i cykeltøj.

Der gik ikke mange øjeblikke fra jeg overhalede hende til lyset skiftede til rødt. Jeg stoppede op og hun kørte ud i krydset og lignede en der ville have smuttet over hvis trafikken ikke havde været i vejen. Da der blev grønt begyndte vi at kørte - jeg overhalede hende igen, blot for igen at se en rødt lys. Da jeg holder pænt og klamrer mig til lygtestanderen så jeg ikke skal klikke ud af pedalerne, får jeg et surt "Hvorfor helvede overhaler du når du alligevel stopper". Derefter smutter hun til højre overfor rødt og råber "idiot".

Da jeg ikke fik noget klap bagi, kan jo ikke have været dig

Haha!

Jeg kan godt se jeg efterhånden har fået lovet en hel del, både perronflex og klap i numsen!

tbh lyder det dog som om jeg ville være mere irriteret over hende kvindebassen end dig havde jeg været der, +30 og cykeltøj er altså ikke helt kvalificerende i sig selv.

Sødeste Chabber, hvad er det du vil med denne tråd?

Du starter med at sige at du gerne vil have at det ikke er så surt og ikke ønsker at det påvirker dig så meget at skulle tabe sig. Samt at du bliver ved med at falde i og så tager et par dage med ædeflip.

Ved du hvorfor? Fordi du spiser for lidt! 1200kcal er ikke nok, hverken for dig eller for mig. Det er naturligt at man falder i og bliver trist når man sulter sig selv og ikke giver kroppen det den har brug for.

Men du virker fast besluttet på at du ikke skal have mere end 1200kcal om dagen og så kan vi ikke hjælpe dig

Både og Trixie...

Jeg kan godt forstå din frustration ved at når man oprigtigt prøver og hjælpe og folk så tilsyneladende ikke "vil" lytte, men...

Jeg synes ikke der er nogen grund til at læne sig tilbage og sige "hvis du ikke vil gøre det på vores måde så kan vi ikke hjælpe dig", så skal du i hvert fald ikke inkludere mig i dit vi.

Folk gør ting på deres egen måde og fordi de ikke lige præcis gør det efter den model som jeg synes er rigtig, betyder ikke at jeg vil hjælpe dem så godt jeg kan. Folk er på forskellige stadier i deres projekt og tingene er noget anderledes når man ligger tæt på sin idealvægt end når man ligger 20 kilo over den.

Jeg kan godt forstå Chabbers brændende ønske om at ligge meget lavt i kcal lige nu. Han er lige gået i gang med sit projekt og jeg vil tro han endnu er meget motiveret hvilket kan holde ham brændende på meget få kcal i et stykke tid. Jeg er enig i at på et tidspunkt vil han "crashe" og denne metode vil ikke længere virke for ham. Jeg har selv ligget meget lavt i kcal i en lign situation og for en tid kan man opretholde det, hvis ens motivation er stærk nok. Mads oppe i logverdenen formår sgu også at gøre det. Ud fra det han skriver lyder han som om han lige nu er "fired up" og ikke blot klar til at gå igennem ild og vand for sit projekt, men også som om han har et behov for det. Har behov for at lægge så meget som mulig distance fra sit startpunkt som muligt på kortest mulig tid. Man kan nok sammenligne dette stadie med det som man inden for afhængighedsverdenen snakker om som at have ramt bunden. Der er en vej frem og det er op, og det kan ikke gå hurtigt nok.

At forsøge at sige til ham at han ikke må skynde sig, ikke må sætte alle sejl lige nu, er faktisk nok mest bare modproduktivt. Han gør som han gør og sådan er det. Det er præmissen i alle former for hjælp man kan ønske at give.

At han lægger ud med en spurt og kører en tid på fuld blus til han styrter det tror jeg faktisk er helt normalt og ikke nødvendigvis problematisk. I sidste ende er det vigtigste i et langvarigt projekt som dette jo ikke at han "gør det på den rigtige måde" men at han gennemfører.

Det er ikke alle erfaringer man kan overtage fra andre, nogen skal man selv skaffe sig. Så mit håb er egentlig at når han styrter så har han læst nok her til at vide, at det var et resultat af at lægge en strategi som ikke var langtidsholdbar frem for et udtryk for fejl ved ham selv. Og han der så er klar til at lægge en mere langtidsholdbar strategi som kan bære ham den sidste seje vej til hans mål. Hvis dette er tilfældet så synes jeg faktisk at vi har givet mere og bedre hjælp end jeg kunne håbe på.

Chabber:

Jeg ved ikke hvor du har dine tal og beregninger fra men de lyder på alle måder helt hen i vejret.

Her er et link til en ordentlig beregner:

http://www.motion-on..._energiforbrug/

Din kommentar til trixie lyder ligeledes helt misforstået, man kan da ikke smide fedtet på de rigtige steder.... Man smider fedtet eller ej.

Når man bliver opfordret til at holde sig på et moderat underskud er det fordi jo voldsommere ens underskud er, jo mere muskelmasse smider man i forhold til fedt. Det er din mængde af muskelmasse som bedstemmer din basale forbrænding, så jo mere muskel du skræller af, jo svære bliver det at tabe sig.

I forhold til det du siger om mad, mad er kcal, basta. Så du kan altså ikke sidde og sige at du får masser af mad hvis du kun får ganske lidt kcal. Lige meget hvor stor massefylde den mad du spiser har, så er det kcal indholdet der tæller i sidste ende.

JustaLittleBit og Jens: Skide fedt i kommenterer og jeg er på mange måder helt enig i de ting i siger, jeg har skrevet noget mere om det i vægttabstråden i posten om intermittent fasting, måske i havde noget fedt at tilføje der?

Durden:

Skide fedt du kommenterer og jeg vil fluks svare dig.

I forhold til træningen har du både ret og ikke ret. Med hensyn til knæet så bakkede jeg ikke væk på grund af lidt ømhed, men på grund af at jeg hev mine inflamationsskader fuldstændigt op på en cykeltur hvor jeg troede jeg var nået lidt længere end jeg egentlig var. Så når jeg nu er mega forsigtig så er det fordi inflmationen lurer lige under overfladen. At lave de der hyperekstentions til træning forleden var faktisk for meget og jeg har siden da rendt rund med en lille inflamation. hvilket jo er mega surt.

At jeg benpresser 25kg og det ikke hænger sammen med at jeg jo fint kan gå på trapper, så både og. Jeg tror at det du ikke overvejer er forskellen i vores to grundform, som tingene er lige nu efter jeg har revet min inflamation op, kan jeg faktisk overbelaste bare ved at gå og stå. Når jeg benpresser 25 kilo er det i en lidt speciel fodstilling som sigter på at ramme inderlår og baller specifikt, da disse er nogle af de muskler jeg er svage i og som har gjort at jeg har overbelastet mine sener. 25kilo er vitterligt så langt jeg skal ned når jeg laver denne øvelse.

Om det giver mening, tja... jeg kan kun sige at efter et år hos fysse uden nogen særlige resultater, er denne type benpress som jeg selv har eksperimenteret mig frem til ud fra hvad jeg har læst og fået fortalt om min skade, med så lav vægt, det der på kortest tid har givet mig de største resultater. De tre måneder jeg har gjort det er jeg blevet rykket meget længere end hos det år hos fys.

Hvis det virker så gør jeg det... Dumdidum. At jeg så fordi jeg ikke helt forstår hvordan jeg skal finde ud af hvor i forløbet jeg er, har fucket up og sat mig selv tilbage, det er så en anden ting.

Omkring skulderen er historien dog en anden, jeg er vitterligt på bar bund, jeg ved godt jeg ikke rigtig kommer nogen vegne med rotatorcuff træningen og jeg har brug for hjælp, men det har ikke været en prioritet i mit budget før nu. I denne måned har jeg fundet penge til en fys. Så lige nu laver jeg bare rotatorcuff ud fra tanken om at det nok er meget godt med lidt blodomløb og at det ikke virker til at skade... Sådan lidt "why not..." agtigt.

Omkring kosten.

Hvis det er sådan du læser mine indlæg som om jeg lader en pigekomsammen (eller what not) stå i vejen for det jeg ønsker at opnå, så kan jeg godt forstå du reagerer som du gør. Men der tror jeg du læser mig forkert. Mit mål er faktisk ikke at spise sundt konstant, da jeg ikke mener det er en del af psykisk sundhed for mig at leve sådan. Jeg mener faktisk oprigtig det jeg siger omkring at jeg mener at det der giver mig størst chance for at opnå mit mål som er et varigt vægttab, og altså ikke fanantisk sund kost, det er at spise kage osv. nogle gange.

Jeg træner ikke for at få lov at spise kage osv. Det dur ikke for mig. Træningen er pga mine skader faktisk slet ikke blandet ind i mit vægttab, hele mit vægttab kører gennem kosten. Hvis jeg vil have noget ekstra den ene dag koster det den anden dag. Sådan er det bare, og det lægger jo sine naturlige restriktioner, hvilket jeg også mener er sundt nok.

Du har helt ret at spiser man sund og godt og masser af det så har man mindre lyst til sukker rent fysiologisk, men der er også et psykologisk plan og der er også ens liv som af og til kommer og blander sig. Det er ikke et 3 måneders langt projekt for at "cutte" 5-7 kilo så "fisseformen" spiller, det er mit liv for det næste år eller lign og derfor er man nødt til at finde ud af at leve med det på en måde der passer til en.

Hvis jeg ikke opnår mit vægttab kan du kalde mine ord undskyldninger, og synes at jeg ikke opnår noget som helst og bare "tænker det hele". Sandheden er dog den at jeg har læst, tænkt og omsat den viden jeg har til handling. Min vægt falder støt og roligt, jeg har ingen tvivl om at dette skal lykkes. Jeg gør det på en måde som måske fjerner sig fra helse-kvaksalvernes prædikamenter om "SUND" livsstil og pæleo og bla bla. Fuck det lort. Til gengæld gør jeg det på en måde som jeg kan understøtte til fulde inden for den psykologiske felt. Jeg har taget udgangspunkt i viden om motivation, fedme, spiseforstyrrelser, sundhed, overvægts-stigmatisering, identitet, forandringsprocesser, terapi til overvægtige, mad som et psykologiske fænomen, personlighedsdannelse osv.

Mit projekt er faktisk baseret på mere litteratur end mit speciale, som jeg har kondenseret ned og tilpasset mig og mit liv.

Det lyder jo meget dramatisk, Og respektivt vil jeg da gerne fortælle dig lidt om hvordan mit forhold til føde har udviklet sig... så... Wall of text inc. Har du noglesinde været overvægtig? Hvis ja, Forstår du formodentlig godt hvad jeg siger når jeg fortæller dig den "Gemte skam" der ligger i at være tyk, Det jo ikke fordi du ikke kan leve et liv som overvægtig ganske lykkeligt, Men for mig har de haft nogle konsekvenser for hvad jeg har udviklet mig til, og hvad jeg vil med min fremtid (feks. militæret, politiet oa. som jeg gerne vil prøve at opnå, mens jeg er ung.) Kraftig overvægtig er nok min betegnelse, altså jeg har riigtig meget fedt hængene, Men for at lyde lidt selvfed (det passede lige godt ind ..... ha' -.-) Tror jeg ikke at folk tænker jeg er "fed" når jeg går på gaden, Men bare stor... Bred... trods jeg nu vejer 115-17 kg er mit fedt meget heldigt placeret, og kan gemmes godt væk i noget tøj :P selvom jeg ikke narrer nogle... Det har altid ligget i mig, ihvertfald i årevis som sagt, jeg tænker altid over hvad jeg spiser, Men jeg har været doven, Spist det der har været ligetil, altid, Da jeg var Ung/barn, Tror jeg uden at vide det med sikkerhed, at jeg startede med at spiste iht. følelser (som jeg tror Rigtig mange gør uden at vide det, eller være specielt bevist omkring det, også bare en lille ting som hvis du f.eks. er træt) Så jeg udviklede mig jo, og som årene er gået, har jeg udviklet mig til at blive flommet, Overvægtig, jeg har dog altid være aktiv, jeg er uddannet elektriker og det kræver man går rigtig meget rundt, Og der hvor jeg blev udlært var der altid bare run på, jeg har trænet amerikansk fodboldt (og vandt såvel danmarks mesterskabet, så der var meget træning, i en periode, Men jeg tabte mig aldrig helt, før jeg stoppede) og gået i center on-off det sidste år i styrkecentre. Jeg har været helt oppe omkring de 130 kg. Anyways... det går galt og jeg falder ned i et hul igen, bliver ligeglad, (det typisk hvis der sker noget negativt) Nogle af de her "Huller" har været længere end andre.... Så istedet for at spise noget sundt hjemme, tager jeg forbi mac'n eller spiser en pizza... Uden videre at tænke over det. eller være ligeglad... Jeg har desværre formodentlig nok kæmpet med depression i mange år, Jeg har aldrig søgt hjælp fordi jeg kender folk som har fået hjælp, Og de ender på piller eller hos en psykolog, Hvilket jeg virkeligt ikke ville kunne overskue at tage til. Jeg føler mig logisk og rationel til at vide hvad der skal til får at jeg får det bedere, både med mig selv om mine omgivelser.. og det er helt sikkert at tabe mig, ihvertfald til at starte med... Bygge noget selvtillid, Ting i den dur. Men for mere konkret at svarer på dine spørgsmål, nu hvor du har fået et mindre indtryk af mig; jeg kan godt lide mad, Jeg kan godt lide at spise, Men ja det kan sku faktisk godt være jeg føler en form for skam i at spise noget som ikke er sundt for mig, Trods jeg gør det jo stadig.......... Dum som man/jeg er.. Altså når du konkret spørger mig om jeg kan stoppe med at spise til alt maden er væk, Jeg tager for det meste en potion mad, Og spiser den, er jeg mere sulten spiser jeg noget mere... Logisk nok, spiser jeg altid mere mad hvis det er god mad... Så den er jo svær at drøje. For nej, jeg stopper ikke før tallerkenen er tom, Men jeg kunne jo sagtens hente mere...? alle har vel en trang til at spise? Jeg har bare en sørgelig tendens til at give op med at spise sundt... Lad mig være hudløst ærlig, siden jeg er anonym alligevel, Lad os sige jeg er i byen, på vejen hjem efter druk-tur, er en burger fra Mac'n obligatorisk, Lysten er overdrevet... Eller hvis man ryger en jønte (Som sker engang imellem) for mit vedkommende, *Tag det som det er* :/ og man er sulten, efter noget snold. falde i... og dagen efter kan jeg noglegange have det sådan, (Ah F'''' det) Også uden videre tanke, virkelig have løst, Jeg tror specielt når jeg falder i er det Enormt svært at komme igang igen, det kan godt tage 2-3 dage på ren sukker-rus-tur før jeg får så dårlig samvittighed at jeg spiser sundt igen.. Jeg burde jo nok havde haft søgt noget hjælp kan jeg godt se når jeg kigger tilbage.... :p Det kommer ikke som nogle overraskelse.. Men "spise forstyrrelser" er vel bare dårlig undskyldninger indtil du rent faktisk ikke er i stand til fysisk at spise din mad... Ligesom en depression kun er noget psykisk, det påvirker dig kun til dagligt hvis du lader det overtage din hverdag.. (håber ikke jeg træder nogle over tæerne) Men nu har jeg startet det her program med at faste for ca. en måneds tid siden og jeg er et selvhjælpene menneske og tror stærkt på at jeg selv kan klare det, ligesom som meget andet. Nu tror jeg lige jeg vil slå lidt på min væg så kan jeg føle mig lidt mandlig igen... :)

jeg har læst dit indlæg igennem nogle gange nu og der er nogle ting jeg gerne vil gøre klart med det samme. en spiseforstyrrelse handler ikke om at man ikke længere kan spise og en depression er ikke kun noget fysisk.

Jeg skal ikke kunne afgøre om du har en egentlig spiseforstyrrelse men rigtig mange af de ting de skriver passer fint ind i en spiseforstyrrelse, men det behøver det ikke nødvendigvis at være sådan. Mit første umiddelbare råd er derfor at du skal søge at få mere information og få en udredning, ved at kontakte din læge.

Nå det er sagt vil jeg kommentere mere uddybende på ting ting både du og andre har skrevet.

Spiseforstyrrelse

Hvis jeg skal skære det groft ud så vil jeg sige at en spiseforstyrrelse er til stede hvis der er et tvangspræget forhold til mad. Det er ikke det deciderede diagnosekriterie, men det ville jeg sige var et grundtræk. At man altså har en adfærd når det kommer til mad (og evt. motion) som man oplever en angst i forhold til at ændre. Spiseforstyrrelser handler heller ikke kun om anoreksi, lang de fleste spiseforstyrrede lider af bulimi eller BED (binge eating disorder/tvangsoverspisning), og det er som jeg skrev tidligere langt fra kun piger. inden for bulimi ser det sådan ud at for hver ti piger er der en mand og når det handler om BED så er tallene sådan at for hver to piger er der en mand. så selv om piger generelt dominerer billedet er mændende ved at komme godt med.

et rigtig typisk spiseforstyrrelsestræk er at man konstant forsøger at tabe sig, man lever med en restriktiv kost og falder så i vandet. her har man så en tendens til at tænke FUCK IT og gå all in, spiser til man revner. For en person med bulimi så vil der efter et sådan spiseflip følge en systematisk forsøg på udrensning eller nulstilling, på forskellige måder, for en person med BED vil der ikke være en sådan systematisk tilgang til at neutralisere overspisningen.

Med hensyn til det du skriver om at du har en tendens til at spise usundt:

Sagen er den at der er et lidt forkert billede af hvordan man bliver overvægtig i vores samfund, det er som om der er en generel tro på at hvis man spiser forskellige typer fødevarer så buler fedet bare ud på siderne af en, og hvis man spiser "sundt" så bliver man slank. Sådan hænger det ikke sammen, du kan godt leve af piskefløde og labre larver og alligevel tabe dig. Det er ikke en anbefalelsesværdig vej at gå, men det kan man godt. Min pointe med dette er ikke at du skal spise fløde og labre larver, men at man ikke bliver decideret tyk af at spise usundt. Man bliver tyk af at spise for meget. Sundt eller usundt.

At være dum eller doven...

du skriver du har gjort eller gør ting fordi du er "dum" eller "doven", dette tvivler jeg oprigtig på er sandt, men det er uden tvivl den oplevelse mange overvægtige får af sig selv når de IGEN falder i vandet, "hvorfor gjorde jeg nu det, jeg vidste jo godt at det ville ødelægge min kur, jeg har åbenbart ingen viljestyrke bla bla bla"

Helt ærlig du lyder som et højst intelligent individ, og passer en karakteristik af dig som doven på dig inden for andre domæner af dit liv?

Spiseforstyrrede individer er som reglen de mest anti-dovne individer, at se en person med spiseforstyrrelse have dårlig samvittighed over "kun" at have arbejdet 8-10 timer på en dag er altså ikke ualmindeligt. De har som reglen en høj grad af perfektionisme og deres krav til sig selv er tårnhøje (f.eks. den restriktive kost!).

problemet for langt de fleste overvægtige er ikke at de ingen viljestyrke har, men at de vitterligt ikke ved hvad de skal gøre. hele den slanke omverden har travlt med at fortælle dem at det handler om viljestyrke, om kcal ind, kcal ude, om ikke at være doven osv. sandheden er at for en overvægtig person er dette som reglen så langt fra sandheden som det kan være og denne type af tankegang typisk kun sørger for at fastholde den overvægtige i sin overvægt da den er vildledende og giver den overvægtige ekstreme nederlagsoplevelser.

Livstilsforandring og varigt vægttab

Folk snakker om livsstilforandringer i øst og vest, "du skal ikke på en kur, du skal lave en livsstilsforandring! Her er noget spinat og pæleo-mandelbrød (enjoy!) og om lidt skal du ud og løbe marathon!". Det er bullshit. Det er ikke bullshit at overvægtige på mange måder behøver at lægge deres liv om, men at deres liv skal lægges om til at blive spinatelskende marathonløbere er noget fis.

For at finde ud af hvilken livsstilændring der er nødvendig er man nødt til at se hvad der har gjort personen overvægtig i første omgang.

Man er nødt til at forholde sig til følgende spørgsmål:

Hvilken rolle udfylder mad/mit spisemønster i mit liv?

Hvilken rolle udfylder min overvægt?

Man behøver ikke at have en spiseforstyrrelse for at mad udfylder andet end sult i ens liv, det er helt normalt at vi bruger mad til meget andet i vores kultur. Vi bruger det kulturelt set til at give omsorg, markere lejligheder, socialisere, trøste, hygge, forkæle osv.

For de fleste alvorligt overvægtige ville jeg mene at det er her vi i første omgang skal kigge nærmere på tingene, hvilket behov udfylder maden? Og hvordan kan vi få dette behov fyldt ud på anden vis, for behovet er her og det må man i første omgang anderkende.

En anden typisk ting for overvægtige som du også selv beskriver er at det kan være svært at modstå fristelserne. Mad tilfører os rigtig meget nydelse, vi forkæler os selv med det, vi får det godt af at spise lækre ting. Så vi kan fristes over evne lidt for tit og gradvis opbygge en overvægt. At nogle af os har specielt svært ved dette, kan der være flere grunde til. Den første grund er den restriktion som mange overvægtige faktisk laver i deres kost på daglig basis, dvs til de falder i vandet. Det kan dog også handle om at overvægtige ikke har lært hvordan man udviklet nogle gode strategier til fristende situationer, at skulle tage fristelserne på ren viljestyrke samtidig med man har levet restriktivt hele dagen, er en opskrift for katastrofe. Hvis man så yderligere har en idé om at man aldrig bør spise en burger så er det let at ende med at tænke, jamen nu spiser jeg jo allerede en burger, så kan jeg lige så godt også spise det, det, det og det. For eller får jeg det jo aldrig, og nu er det hele alligevel ødelagt.

For en del år siden blev der lavet et forsøg som jeg kort kan fortælle om her. Det er meget berømt så i kender det måske allerede. Jeg kan ikke huske navnet på det, men kalder det for skumbanansforsøget.

Skumbanansforsøget

skumbanans forsøget gik i sin enkelthed ud på at man lagde en skumbabanan på et bord foran et lille barn i et laboratorie (3-4 år gamle var de vist). Derefter gav forsøgslederen dem instruktionen, at om lidt ville han forlade lokalet og at de gerne måtte spise skumbananen når han var gået. Men at hvis de ventede med at spise skumbananen til at forsøgslederen var vendt tilbage så fik de en skumbanan til. Forsøgslederen forlod så lokalet og man iagtog børnene.

For nogle børn lykkes det at vente med at spise skumbananen og for andre gjorde det ikke. Man fandt ud af ved mange år senere at lave en opfølgning på deltagerne i undersøgelsen, at der var en sammenhæng mellem det at have spist skumbananen og udvikle overvægt.

Nogle af de konklusioner man har lavet på forsøget, går på at det man som overvægtig ofte mangler, er ordentlige strategier til behovsudskydelse. Langt de fleste børn forsøgte at lade være med at spise skumbananen, men der var en forskel på de strategier som de børn der lykkedes benyttede, og de børn som ikke lykkedes benyttede. De børn for hvem det lykkedes at ikke spise skumbananen benyttede sig at at vende deres opmærksomhed til noget andet, de sad måske at sang, vendte sig væk fra skumbananen, fortalte sig selv historier osv. For de børn der endte med at spise skumbabanen, så sad de ofte og stirrede på skumbananen, de var i en kamp mod den, de forsøgte at "viljestyrke den".

Min pointe med at fortælle om dette forsøg er at det at modstå fristelser eller at have problemer med dette, faktisk sjældent handler om viljestyrke men om at udvikle gode strategier, til netop ikke at komme ud i en viljestyrkekamp. Om at finde ud af måder hvorved man ikke sidder og brydes med skumbananen eller hvad det nu er.

Identitet

For folk der har været alvorligt overvægtige længe er der ofte også identittetsmæssige ting knyttet til overvægten, ens bløde skal af blæver kan faktisk føles som et trygt beskyttende panser, eller som et sted man kan gemme de ting som omverden ikke skal se. Og bare det at skulle finde ud af hvem man så er, hvis man ikke er "den fede" er faktisk noget som man måske har brug for at bruge noget tid og tænke igennem. Hvis man har et angstpræget forhold til det at miste sin overvægt så vil projektet nok næppe lykkes.

Dette svar skal på ingen måde ses som udtømmende, jeg kunne skrive meget mere om disse emner, og jeg har slet ikke nævnt motivation, men jeg vil dog alligevel stoppe nu.Den pointe som jeg gerne vil have står klart efter dette er blot at der ikke er nogen ens løsning for alle, og at overvægt kun sjældent handler om det som mange normalvægtige individer antager. Myter og fordomme er der nok af.

Spørg ind hvis i lyster.

Super god log, du har.

Jeg har nu altid ment, at det skulle være legitimt at bruge en log til at fortælle om sine tanker og oplevelser, sideløbende med, at man fortæller om træning.

Tak skal du have Oksen, og jeg er da helt enig.

Kære Log,

Så er det vidst på høje tid med et lidt forsinket indlæg her fra min side af. Trangen til at logge er desværre ikke overvældende for tiden men alt kører nu stille og roligt der ud af med de sædvanlige små ned og opture. De sidste par uger har mest været ned, men så er det jo bare om at indstille sigtekornet mod den nærmeste bjergtop og begynde at gå.

De sidste to uger har jo været træningsfrie for lige at give mine genopblussede overbelastninger noget ro. Det er blevet til en del rastløs spekuleren på hvad man så skal lave nu hvor man ikke hele tiden skal træne eller vaske træningstøj eller planlægge træningsprogrammer. Det er blevet til en del husmoderting – hold da op jeg bliver en sej lille kone en dag. Jeg har faktisk i weekenden bagt intet mindre end en rabarber-marengstærte. Yessir. Jeg er blevet udfordret til at lave en Othellokage inden for en overskuelig fremtid, så det kan være det kommer til at ske. Det kommer nok til at kræve en par vældigt lav kcal dage at skulle spise sådan et stykke uden det påvirker vægttabet, det må vi lige se på.

Ud over det har jeg også haft fundet min noget støvede guitar frem, som jeg ellers ikke har hygget meget med det sidste stykke tid. De forfængelig negle blev klippet ned og jeg har klimtet og sunget så godt jeg nu kunne. Objektivt set så akkompagneres min stemme nok bedst af brusekabinens dæmpende og forvrængende effekt, men det at synge er sgu dejligt, hvad enten man er sej til det eller ej.

Nå men for lige at holde det bare semirelevant, kan jeg da fortælle jer at jeg brød min træningsfaste i går og tog op og trænede, det blev til en kort og forsigtig omgang som jeg troede jeg slap godt fra indtil for en times tid siden. Nu kan jeg mærke lidt irritation så vægten skal nok yderligere ned, fair nok. Det må den jo bare komme. Jeg prøvede også nogle øvelser til min skulder, og jeg er faktisk lidt usikker på om det er gået godt. Mest af alt har jeg jo en tendens til at føle mig som en idiot når det kommer til brugen og træningen af mine skuldre, men de føles sådan nogle lunde okay i dag, så helt idiotisk var jeg nok ikke.

Jeg var også på vægten i mandags, og hvis man skal tro på sådan noget så har jeg taget et par hundrede gram på (84,7kg). Det gider jeg dog ikke at tro på. Så jeg regner med at der er noget væskevægt involveret efter noget alkohol og kage i weekenden, som jeg dog havde sparet kcal op til. Det er dog nok ikke et prangende vægttab, der blev kamufleret, men noget må der have været. Sidste uge var ikke en kæmpe kostmæssig succes, men helt ved siden af var den altså heller ikke. Men sådan er det. Jeg håber på motivationen får et lille boost i og med at jeg nu igen træner og når jeg kommer på vægten i næste uge og væsken er væk.

8 mins opvarmning: PW

BENPRESS:

1x12x25kg

2x12x25kg+1plade

Hyperekstentions:

1x10

2x5

tror jeg for nu helt skal droppe denne og i stedet køre de der mere stille og rolige øvelser, birddog osv.

Side bends:

2x12

Core:

Cykelben

Hjerteslag svæveben

Rotatorcuff elastik halløj.

Ja det var ikke meget hva…

Ud over det så tænkte jeg egentlig jeg ville snakke lidt om motivation. I har jo nok lagt mærke til at i modsætning til andre der taber sig, så går jeg rundt og bager kager og spiser slik. Og hvis man spørger sig selv om det nu hænger fornuftigt sammen så kan jeg faktisk godt forstå ens forundring.

At spise Othellokage eller bland-selv-slik er jo nok aldrig decideret sundt for nogen, en masse tomme kcal og fedt som langt hen af vejen er tom for ernæringsmæssig værdi. Der er dog gode grunde til at jeg har tilladt at implementere og acceptere sådanne ting i min kost og det handler primært om motivation og om hvad jeg anser giver mig de største og bedste muligheder for at overordnet set lykkes med mit projekt.

Når kosten bliver for restriktiv så viser forskningen at overspisningen kommer, man kan simpelt hen ikke holde det ud i længden. Jo mere restriktiv en kost er, jo hurtigere kommer overspisningerne. Overspisninger tror jeg alle der har været på diæt kender, og jeg tror mange genkender følelsen af skuffelse der følger, ganske ofte føler man at man har svigtet sit foresæt, at man har for lidt viljestyrke eller at man må være dum. Overspisninger er altså en af de ting som kan i alvorligste grad spænde ben for ens tro på at man kan opnå sine mål, at man som person har muligheden og værktøjerne til at opnå sine drømme. Og jeg mener derfor at de skal minimeres hvor muligt.

En anden ting jeg oplever er at det jo kan være svært at være social, det er bare ikke alle situationer hvor man har lyst til at hive sin køkkenvægt frem og afveje alt man spiser. Mit vægttabsprojekt er jo langvarigt og jeg kan jo ikke bare lukke mig inde i et skab det næste stykke tid, life goes on. Nogle gange er der restaurantbesøg og cafébesøg eller besøg hos veninder på menuen og det ville jeg da ikke undvære

Derfor mener jeg at man med fordel kan skabe plads i sin kost til noget kalkuleret hedonisme. Skabe plads til at føle sig både mæt og tilfredsstillet. Dette vil minimere restriktionen i kosten og herved optimere ens chancer for at lykkes i det lange løb. Jeg har valgt at gøre det sådan at jeg hiver en eller to dage ud af min uge (eller nogle gange blot hver anden uge), og på disse dage der indtager jeg ganske lidt kalorier. Det er bestemt ikke de sjoveste dage og jeg prøver også at undgå at gøre det på to dage i forlængelse af hinanden. Personligt føler jeg at jeg sagtens kan udholde en sådan dag hvis den så kan bidrage til at jeg kan gå ud og drikke en flaske vin med en veninde i weekenden, købe fredagsslik eller et eller andet som jeg virkelig har lyst til. Det er dog også en balancegang, disse lav-kcal dage sætter for alvor skub i følelsen af at kosten er restriktiv og kan derfor skabe en dårlig cyklus, denne uge gør jeg det f.eks. ikke, men generelt set er det for mig en god løsning.

Hvad med jer der er fokuseret på at spise sundt, eller tabe jer, har i gjort jer lignende overvejelser? Hvad virker godt for jer?

Jeg zigzagger lidt, Fleste dage 1200 nogle dage 1600,

det bare Rigtig meget mad, Og det kan jeg næsten ikke kværne i mit tidsrum, Så skal jeg ty til lidt mere fed mad, Hvilket bare virker underligt :-P at gå rundt og faste for så at spise flødeboller.. Holder mig i den sunde afdeling feks. typisk, Tun kylling, lidt brød/bruneris/grovpasta også grøntsager og lidt frugt af rette kaliber... vitaminpille dagligt og masser af væske, Vand, (også noget cola zero, Ja.... men vand er godt nok kedeligt fra gang til anden)

Fedt er altså ikke usundt, din krop har faktisk brug for det for at fungere. Og 2000 kcal er ikke nødvendigvis meget mad medmindre du insisterer på at spise det som råkost eller lign. En håndfuld mandler blandet i yoghurt eller lign er slet ikke så skidt! Makrel, laks og andet fed fisk er endog rigtig sundt for dig og fyldt med fedt. Spørgsmålet er ikke om du kan spise 2000 kcal af god mad på 4 timer, det kan du sagtens, spørgsmålet er om du vil.

Er du bange for at spise fedt?

Du beskriver at du har prøvet at tabe dig i årevis, du er kraftigt overvægtig, du præsenterer en meget restriktiv kost kombineret med et aktivt trænings regime. Du beskriver også at du har ædeflip og at du ved du spiser af følelser.

Dette ringer lidt alarmklokker hos mig og derfor vil jeg gerne stille dig et par yderligere spørgsmål.

Når du har ædeflip har du så nogen sinde oplevet at du føler at du ikke kan stoppe med at spise til alt maden er væk?

Føler du skyld/skam/ at du er ulækker efterfølgende?

Har du nogen gange sådan en trang til at spise som kan være svær/umulig at kæmpe i mod?

Jeg forventer ikke at du svarer på dem her, men hvis du kan svare bekræftende på dem vil jeg faktisk opfordre dig til at opsøge hjælp. Spiseforstyrrelser rammer ikke kunne piger og kampen for at tabe vægten mens man har en spiseforstyrrelse er opadbakke. Hvis ikke, jamen så er der jo ingen ko på isen :)

http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/

Flotte billeder og form! Har du nogen sådan konkrete mål?

Hejsa,

Jeg er grundlæggende enig med Venan, og vil blot tilføje lidt.

Rigtig mange overvægtige tror at når de er på slankekur og ikke kan opretholde den, men spiser mere end "de skal" så er det fordi de "ikke har nok viljestyrke" eller har andre problemer som dem. Hvad mange dog ikke ved er følgende:

Rigtig meget forskning peger på at Overspisninger kommer som følge af for restriktiv kost (hvad enten den er for restriktiv eller bare føles sådan). At ligge i kcal underskud er også noget der øger ens psykiske sårbarhed, samt nedsætter ens evner til at tænke og handle rationelt. Så hvis man har problemer med at overholde ens kostplan så er det højst sansynligt kostplanen og ikke en selv der er et problem ved.

Når man skal tabe sig er det altså vigtigt at finde en balance i kcal indtaget så det ikke bliver for lavt, for så kommer overspisningerne og den psykiske sårbarhed. Det er klart man gerne vil tabe sig så hurtigt som muligt, det er jo meget motiverende at se resultater og gerne hurtigt. Men en balance er vigtig hvis man håber på at holde ved over længere tid.

IF kan være en rigtig fed tilgang i og med at man netop ikke går rundt og føler at man "går glip af alt muligt" da man jo en eller to gange i dagen spiser sig helt mæt og måske endda også afhængig af ens tilgang, kan flotte lidt med kalorierne og spise noget lidt lækkert. Dette nedsætter helt sikkert den psykologiske del af problematikken om den restriktive diæt.

At faste har også den fordel som jeg ser det at man ikke mens man er i et nedsænket kognitivt stadie skal går rundt og debatere med sig selv om man skal spise den bolle eller ej, det skal man bare ikke. Slut. De rene og ukomplicerede linjer kan altså gøre det lettere når man har det lidt svært. Man behøver sig ikke sætte sig ned i frokoststuen og spise råkost ved siden af folk som smovser flødekartofler osv.

Derfor hvis du oplever at det er meget svært og du kører sur i det, ville jeg mene du skulle skrue lidt op for kalorierne. Selv ligger jeg på 2000 kcal om dagen og det virker som reglen fint. At du ligger så lavt som du gør mens du styrketræner er nok næppe en god idé, heller ikke i forhold til musklernes evne til at restituerer og genopbygge sig selv, men det er der andre der ved mere om end mig.

Du har ret at tabe sig er ikke for børn, det kræver faktisk at man tør gøre det ordentligt, tør se lidt konstruktivt på det og ikke er bange for at prøve ting af.

Mit råd til dig er derfor at du skal skrue op for kalorierne, det vil højst sandsynligt eliminere dine ædeflip, så kan du holde det jævnt så du heller ikke får så store følelsesmæssige op og nedture i dit forløb. Med det aktivitets niveau du har og din vægt osv. ville jeg gerne se dig ligge i hvert fald på 2000kcal gerne måske 2200, men prøv dig frem.

Hvis du ikke tør/vil skrue op for dine kcal så vil jeg råde dig til at holde en kostdagbog så du kan se sort på hvidt hvordan du kører i cykluser af restriktiv kost --> dræning af kroppens ressourcer --> overspisninger.

Medmindre du har tendenser til anoreksi, så skal kroppen nok få hvad den har behov for, om du skruer op på kalorierne og følger en fornuftig plan så du får en masse sejre undervejs, eller om du sulter din krop og den så kyler dig ud i følelsesmæssige rutcheture, ædeflip og nedlagsoplevelser som kan ende med at tage livet af projektet tja det...

At holde en sådan dagbog under et sådan projekt kan i det hele taget være en god ide, så man kan lave små justeringer undervejs. Og se hvordan kcal indtag og humør følges ad osv.

Mandag 270812

Jeg har stadig trættende quad doms fra fredag. Og lort med lort, så var der igen ingen lat-doms.

Øl mv. lørdag, så fødeindtaget var lavt søndag, men vægten sagde alligevel 1,2 tungere i forhold til sidste uge. Det er nok lige lidt i overkanten. Prøvede i øvrigt en plus-udgave af de klassiske Tanitavægte. 15%, hvis jeg stod på begge fødder; 11 procent, hvis jeg stod på én fod, én hånd (fordelen ved ta have trænet yoga)

Hoho, yoga for there win!

Fin ny logtitel men hvad er egentlig dit mål med alt denne bøffel-muskel-træning, har du gjort dig tanker om hvor meget vægtforøgelse du vil acceptere i forhold til din krops-vægts-træning eller hvordan?

Kære log

Så er endnu en uge hastigt passeret og det må endnu engang være tid til at tjekke ind her fra Ørestaden.

Sidste uge har været en lidt blandet uge, med både nederlag og små sejre. Det gik hverken værre eller bedre end at jeg i starten af ugen ikke helt fulgte min plan for kosten og endte med at trøstespise lidt. Det var ikke så smart og jeg besluttede derfor så at tage to dage med et meget lavt antal kcal og se om jeg kunne arbejde det af på den måde. Det lykkes fint selv om det ikke var spor sjovt. Jeg kunne mærke med det samme hvordan hele min opmærksomhed konstant var på mad og det var lidt træls, men jeg havde sat mig for at få det gjort og det fik jeg.

Det er ærgerligt at det skete at det hele ikke bare kunne køre perfekt som det har gjort så længe, men alt i alt er var det ikke et stort problem, jeg må jo bare tage disse ting når det komme og fortsætte med at blive bedre og bedre til at håndtere det hele.

Vægten i går sagde 84,5kg, så det er jo rigtig fint, det lader til at min taktik virkede.

Jeg har ikke trænet i en uge nu, da jeg synes min skade har været træls siden jeg rev det op ved at teste. Jeg tror aldrig jeg skal teste det igen, jeg må i stedet finde en måde at føre en gradvis planlagt progression ind i min cykling. Så jeg har taget konsekvensen og har besluttet mig at tage et par ugers pause fra træning, og så vidt muligt fra cykling og så når det er faldet til ro, komme i gang med træningen igen. Det er lidt ærgerligt men jeg tror det er det bedste for nu.

Ud over det så kunne jeg ikke sove i går, så den logiske konklusion var jo at hoppe ud af sengen og sidde og lave lidt speciale, og mens jeg sad og lavede speciale så kom jeg til at tænke på det var lang tid siden jeg havde målt mig. Så jeg fandt et målebånd frem og fik taget min mål. Mit taljemål var 81cm. Det lyder nok ikke af noget særligt, men fwiends det er 7cm under grænsen for at være i statistisk risikozone for Diabetes type to osv. Jeg var ikke sådan helt sikker der i nat, men nu har jeg tjekket at grænsen vitterligt er 88cm og det er rigtig nok. Jeg er under grænsen. Det er dejligt. (For mænd er grænsen 102cm hvis du er nysgerrig).

Der er ikke noget tema for denne uge, og jeg fik heller ikke rigtig gjort så meget systematisk ved sidste uges tema. Det giver mig bare ikke rigtig noget lige nu, mit fokus er på andre ting i mit liv, og når jeg ikke engang træner så gider jeg det ikke rigtig.

Nå, jeg har været oppe før solen i dag (næsten), så jeg vil snuppe mig en lur og så komme videre med arbejdet!

/Jannie

Man kan sagtens have god energi selvom man ikke spiser så meget. Men kroppen tror at den sulter og derfor holder den på det den har og så sker der ikke noget, eller meget lidt, på vægten.

Hvis jeg var dig ville jeg prøve at finde ud af hvor meget du egentlig forbrænder på en dag med og uden træning og så spise 500 kcal under det.

Til sammenligning vejer jeg 62kg og hvis jeg spiser 1500kcal på hviledage og 1800-1900 kcal på træningsdage så taber jeg mig. Og eftersom jeg vejer mindre end dig er mit basalstofskifte også lavere end dit dvs min krop har brug for mindre mad.

Arrrrh...

Det der med "sultemode" er altså ikke relevant med et antal kcal som det Justalittlebit beskriver. Ud fra alt jeg har læst så skal man langt længere ned i kcalindtag og det er også ledsaget af en del symptomer som f.eks. nedsat kropstemperatur osv.

Det er selvfølgelig som udgangspunkt rigtig at fordi du vejer mindre end Justalittlebit så har du brug for mindre kcal, men det er altså ikke fedtvævet som har brug for kcal så selv om der sikkert er en forskel i at Justalittlebit har større muskler end dig fordi hendes krop har tilpasset sig til at bære rund på den ekstra kropsvægt så er forskellen ikke nødvendigvis 1:1 pr kilo kropsvægt.

Jeg er dog enig med dig i at hendes vægttab måske går lidt langsomt i forhold til at hun indtager 1400-1500 kcal på en normal dag. Men der tror jeg altså svaret skal findes andetsteds, i at enten så indtager hun faktisk flere kcal i og med hun ikke tæller kcal konstant er det HELT UFATTELIG PIKKE LET at komme til at ligge højere end man tror. Eller også så er der også nogle "unormale" dage til at balancere kcal indtaget ud. Med unormale dage så mener jeg dage hvor hun har overspisinger, netop på grund af den restriktive kost, eller trøstespiser da hun jo for ikke så lang tid siden skrev at dette faktisk var noget som hun mente ville være en udfordring for hende.

Dette ved jeg selvfølgelig ikke med sikkerhed, men det er mine gæt, og hvis det er sagen at der eksisterer "unormale" dage så kan man forsøge at eliminere dem ved enten at justere det daglige kcal indtag op, lave refeed dage, eller ved følelsesmæssig overspisning at arbejde med sin håndteringsstrategier og selvværd. Hvis der ikke eksisterer dise unormale dage, så kan det være at man slavisk skal til at tælle kcal.

Når alt dette er sagt er jeg dog forvirret over hvorfor du ønsker at justere Justalittlebits kost i første omgang? Hun skriver jo selv at hun ikke blot når sit mål, men endda ser det som muligt at gå efter sit bonusmål. Så lige meget hvordan og hvorledes hun gør det, så virker det jo for hende og hun når de mål hun ønsker at opnå...

Seeeej video!

/din fan

Kære Log

Så er endnu en uge passeret og jeg har været på vægten, 85,5kg. Det er jo omkring 900gr siden sidste uge, så det er jo super fint. Kcal indtaget er altså lige omkring hvor jeg gerne vil have det såfremt jeg ikke føler det begynder at gå i fisk med skaderne. Men den tid den sorg. Alt i alt har jeg tabt ca. 3 kilo på 4 uger, så det er jo godt.

Intermittent fasting

I dag er det også en måned siden jeg påbegyndte at spise efter IF tankegangen a la Leangains i håbet om at ved at skabe overskud efter træningen at jeg på den måde kunne bevare og måske øge musklerne en smule selvom jeg lå i overordnet kcal underskud. Tanken var at køre det hele i fire uge og derefter evaluere.

Jeg er blevet rigtig glad for at spise efter IF, store måltider og fasteperioder fungerer rigtig godt for mig, det giver meget mere frihed og tilfredsstillelse, end flere små måltider.

Jeg har faktisk overvejet at prøve at skifte over til EAT STOP EAT (eller er det STOP EAT STOP?) IF protokollen, hvor man faktisk faster i en eller to hele dage og lader det skabe sit underskud og så ellers resten af uge rammer sit ligevægtsindtag. Jeg tænker at hvis man tog to fastedage, så kunne man endda lægge sig lidt i overskud på sine træningsdage. Jeg skal lige tænke lidt mere over det.

Egentlig er jeg rigtig glad for tingene som de kører så jeg tror jeg kører umiddelbart endnu en måned med IF som udgangspunkt, så kan vi igen evaluere

I det hele taget kører det rigtig godt, kost, kærlighed, copingstrategier, selvværd, specialet osv. Mit liv er bare så fedt, hvis jeg selv skal sige det og lige nu har jeg øjnene rettet mod de store drømme efter specialet. Tanken om fremtiden føles på samme måde som når man ligger på en græsplæne med lukkede øjne, afslappede muskler og bagende solstråler der varmer og kærtegner en fra top til tå. Selv om ens øjne er lukkede, trænger lyset igennem og det er umuligt ikke at være glad.

Med hensyn til sidste uges tema er det blevet til en masse rolig cykling og gåture, så det er fino.

Her er en lille billedserie omkring min uge som jeg tænkte jeg lige ville dele med jer, som i kan se skal man ikke kradse særlig meget i lakken for at finde en glad lille husmor i træning:

Fundet i børnehaven, jeg havde den oppe og sidde i min hånd, men nåede ikke at tage et billede før den stak af.

Lørdag tøffede jeg rundt på Amager og plukkede Mirabeller og Brombær:

Resultaterne: Marmelade og syltetøj samt brombæris!

Jeg har også bagt rugbrød, men ingen billeder af det! Rugbrødsdej liger også ganske mistænktsomt bræk, så hvem gider og kigge på det.

Denne uges tema er skulder rehab! Jeg afprøver en masse stræk og øvelser.

Dejlig log du har ville jeg lige sige.

Hvad vurderer du egentlig til at være dine største udfordringer i forhold til at opnå et varigt vægttab?

Flot bonus!

tillykke igen!

Mange gange tillykke!

Kære Log

Så er endnu en uge gået og det er på tide med en opdatering fra Ørestaden. Måske det eneste sted i hele Danmark med Bjergudsigt.

Tusind tak til alle jer som ”likede” mit brev til Somersby, vi har dog endnu ikke fået at vide om det er muligt at få en sækkestol, men jeg skal selvfølgelig nok skrive nok der kommer udviklinger i sagen.

Med hensyn til sidste uges tema, blev det nok mere et Hamburgerryg-tema end et gå-tema. I et udfald af økonomisk sans købte jeg en frygtelig masse hamburgerryg som vi ikke rigtig havde så god plads til i fryseren. Whoops. Så ja, jeg har spist rigtig meget hamburgerryg og der er stadig mere.

Og når nu vi er vil madlavningen vil jeg lige blære mig med mine awsome cooking skills! Aftenens måltid er bestemt ikke hamburgerryg. Jeg har kreeret Laks med blåost-honning og citron serveret med en salat af letdampede og afkølede bønner og broccoli, krydret med en dressing lavet af hasselnødder ristet i honning sammen med frisk rosmarin, masser af salt og så oliven olie.

Jeg tror faktisk jeg ville blive rig hvis jeg blandede den der dressing i is eller chokolade.

Her er nogle billeder.

Ud over det så var det selvfølgelig vejedag i dag (det var også jobsamtale-dag og ring-og-snak-dig-ud-af-biblioteksbøder-dag samt tag-dig-sammen-med-dit-speciale-dag). Alt andet end vægttabet gik strygende. Så det er jo nice. Vægtabet var virkelig ikke så nice, faktisk har jeg taget et kilo på (86,5kg!) hvis man skal tro på det, men det synes jeg ikke man skal, faktisk lyder det helt urimeligt i forhold til min kost. Jeg vidste jo godt jeg muligvis var dehydreret efter druk ved sidste vejning, så no big deal, vi kigger på tallet i næste uge og laver eventuelle justeringer når jeg ved mere præcist hvor meget underskud jeg ligger i.

I dag blev også en anden slags dag. Nemlig en test-dit-knæ-dag.

Det var egentlig ikke meningen men forleden havde jeg lånt min cykel ud og da jeg fik den tilbage stod den i et tungere gear end det jeg plejer at cykle i og ved mit knæ kan holde til. Det lagde jeg ikke umiddelbart mærke til og cyklede et par gange rundt i dette højre uden at få gener af det. Så da jeg i dag skulle cykle ind til indre by besluttede jeg mig for bare at cykle som det passede mig og se hvad der skete. Jeg cyklede mega hurtigt guys, og selv om det bestemt var for meget lige pt var det altså ikke meget for meget. Mit knæ-hofte-løberknæ-inflamations-lort. Er blevet meget bedre friends!

Mit hjemmestrikkede genoptræningsprogram lader til at virke!

Nu skal jeg nok lige give det et par dages ro og så fortsætte genoptræningen.

Ud over det så er der noget der har gået og irriteret mig, ja i sådan en grad at jeg nu gerne vil brokke mig. Mit brok omhandler mine Københavnske medcyklister. Der er en helt speciel race af disse mennesker til hvem mit hjerte nærer et ekstra stort irritationshad. Selv om man nok skulle tro det er det faktisk ikke konen som lige skal have løbet støbejernshesten fra 70erne i gang når lyset skifter fra gult til grønt og hun forvirret vågner op af sin døs, og vi begge med nød og næppe når over før sluserne åbner og strømmen af biler endnu engang lukker sig bag os.

Ej heller er det cykelstiernes ækvivalente til Folkevognsrugbrødet, Christianiacyklen, og dens obligatoriske læs af medfølgende unger. På trods af en hel uovertruffen evne til at blokere hele cykelstigen OG køre i rekordlavt tempo, er denne sande symfoni af hyl, hvin, putter og ”nu skal i altså sætte jer ned” slet ikke min cykel-nemisis.

Næh nej, denne type cyklist som jeg nu vil fortælle om er af en helt anden type.

Sporty cyklister i København. Hold nu op hvor er de irriterende.

Jeg ved ikke hvor mange tæt-på-40årige mænd som jeg ser i stramt og matchende cykeltøj (denne del generer mig på ingen måde… erhm ) og på toptunede cykler, der generelt kører som idioter.

Møver og maser gør de. Og lægger sig helt ud på vejbanerne i krydset. Altså stregen er måske to cykellængder bag dem, ja to længder! Nogle gange så møver de sig endda uden om mig når jeg pænt holder ved stregen og venter. Også selv om vi allerede holder to cyklister ved siden af hinanden. På noget nær kollisionskurs slanger de sig så intimt omkring mig, at jeg hver gang står med tilbageholdt åndedræt og venter på at deres pedaler skal trække blod på mine ben blottede ben. For de skal ligge forrest, de skal ligge helt ude hvor billerne skal køre og være KLAR! KLAR til at race og suse og ikke risikere at blive sænket af nogen af os andre!

Jeg kan da godt forstå jeg ikke ligner en raketkomet i mine pæne grå bukser og broderede bluse, at jeg nærmere ligner en lille kontormus som tjekker mails på stepmaskinen i fitness hver torsdag klokken 16.30. Jeg kan også godt forstå de tænker at de heller ikke gider ligge bag ved nogle af de andre typer jeg kort nævnte. MEN helt ærlig, almindelig pli og respekt for færdselsloven samt sine medtrafikanters sikkerhed burde altså ikke i denne grad være en mangelvare på de Københavnske cykelstier. Heller ikke selv om man kan lide og køre hurtigt og holde et flow.

Idioter. En eller anden dag kører jeg frem og giver en af dem et gigantisk klap i røven (KUN for at straffe dem. Selvfølgelig) og signerer ved at stikke en kopi af en scanning af en semi-smadret hjerne ned mellem ballerne på dem. En cykelhjelm gør ikke uovervindenlig friends. Kør for h**** ordentligt.

Nå ja, back on track.

UGENS TEMA ER POLEDANCE. (Eller mente du noget andet Gadegaard?)

Nej.

Det kunne dog have været sjovt hvis jeg troede min skulder kunne holde til det.

Faktisk så er ugens tema er egentlig bare at komme ud og få lavet noget no impact-cardio, gåture, svømning osv. Jeg har hverken rigtig fantasi eller overskud til at gøre så meget mere ud af det denne uge. Tror dog jeg vil prøve et pilates hold.

Forslag til fremtidige temaer modtages selvfølgelig stadig!

Hej guys nu har jeg skrevet til Somersby kan i ikke lige gå ind og "like" min historie så Somersby får lyst til at give os vores sækkestol?

http://www.facebook.com/Somersby/posts/508833909143517