Jaaanie

Hej Mads,

Rigtig meget forskning peger på at overspisninger og tab af kontrol i forhold til søde/fede ting kommer når kosten er for restriktiv. Du skriver du ikke føler dig sulten, men for rigtig mange overvægtige er kontakten til den naturlige sultfornemmelse problematisk. At du "falder i" som du skriver ville jeg foreslå at du så som en indikation på at noget skal justeres og ikke blive irriteret på din egen "manglende viljestyrke" eller lign.

Hvad tænker du?

Hej Fwiends

Jeg har fået udvidet mit sædvanlig program med et numseprogram baseret på følgende artikel og bog (Her er linket: http://www.t-nation.com/free_online_article/sports_body_training_performance/dispelling_the_glute_myth TAK TJR!). Jeg er gået i gang med hans fase 1, som jeg dog i skrivende stud kun planlægger at blive i, i to uger da jeg jo faktisk allerede laver en del øvelser som dem han foreskriver allerede (alt mit hofte halløj og hyper ekstentions), men det at strække er awsome. Snart bliver min numse awsome! At få strukket mine hoftebøjere føles faktisk lidt som ”the missing link” som gør jeg at min træning nu bliver bedre. I det hele taget er jeg mega glad med hensyn til min træning i øjeblikket. DET GÅR PISSE GODT!

Træning tirsdag d. 3/7-2012: kom først af sted meget sent så udførte en del af programmet hjemme og sprang et par øvelser over.

Uge 2/3, dag 1/3

BENPRESS: 3x12x25kg

HOFTE frem, tilbage, ud: 3x12x10kg

HOFTE ind: 3x12x40kg

BOSU: ikke i dag

PULLDOWNS: 3x12x25kg

[sS]

BICEPS: 3x12x3kg

TRICEPS ekstention one arm over: 3x12x2kg

[/sS]

ROTATORCUFF: 3x20x2,5kg

[MS]

KNÆPLANKE: ikke i dag

CYKELBEN OG PENDULBEN

LIDT HJERTESLAG

HYPER EKSTENTIONS: 2x12xbw, 1x15xbw

FASE 1/4: uge 1/2, dag 1/3

[/MS]

HOFTEBØJERSTRÆK

[MS]

GLUTEBRIDGE: 2x10 med 5 sekunders statisk hold på toppen – nu uden inderlårs krampe!

BIRDDOG: 2x10 med 5 sekunders statisk hold på toppen

LIGGENDE ABDUCTION: 2x10 med 5 sekunders statisk hold på toppen

[/MS]

88.1kg


25/6: Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven


26/6: DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.



27/6: DAG 3: God dag, ingen støj

28/6: Dag 4: Støj, var til skrivegruppemøde og jeg blev opmærksom på flere problemer med min speciale problemformulering, er stadig i skrivende stund ikke sikker på hvordan jeg skal løse det. Gik ind til naboen for at snakke det igennem og hyggede. Det virkede lidt at hygge.

29/6: Dag 5: Fin dag, stadig lidt rastløs dog, men fino.

30/6: Dag 6: Jeg er lidt i tvivl om jeg var lidt rastløs og spiste lidt i forhold til det, eller om jeg bare fik bøvlet med min måltidsrytme... Eller måske begge dele! Lidt træls dag all around.

1/7: Dag 7: Helt fin dag!

2/7: god dag

87.8kg

3/7: ikke så god dag, men ingen problemer med maden.

Ih, du lyder altid så flot når du træner!

(nye videoer snart? )

sikke en dramalog, du har!

Min mor hun er inden for de sidste år blevet biavler så jeg har selvfølgelig også indkasseret et stik eller to når jeg skulle med ud og kigge, men intet så voldsomt som det der. En gang hævede et bistik dog op som en halv appelsin på mit lår...!

God bedring med det hele.

Hej du,

Jeg skal ikke kunne sige decideret hvordan restitutionen påvirker, men det du beskriver lyder faktisk mere som noget andet. Hvad tid træner du? Træning virker stimulerende på det autonome nervesystem, og mange har derfor problemer med at falde til ro hvis de træner for tæt på at de skal sove. Man kan føle uro og at man på trods af at man føler sig træt, bare ikke kan "koble fra".

Hvis du træner om aftenen kunne du prøve at rykke din træning til før aftensmaden som tommelfingerregel og se om det gjorde en forskel.

Hej Log,

Jeg er mega glad.

Alting går som det skal.

Træning og ligevægtsprojekt.

Nå men her er opfølgingen

25/6: vejede jeg 88.1kg


25/6: Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven


26/6: DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.



27/6: DAG 3: God dag, ingen støj

28/6: Dag 4: Støj, var til skrivegruppemøde og jeg blev opmærksom på flere problemer med min speciale problemformulering, er stadig i skrivende stund ikke sikker på hvordan jeg skal løse det. Gik ind til naboen for at snakke det igennem og hyggede. Det virkede lidt at hygge.

29/6: Dag 5: Fin dag, stadig lidt rastløs dog, men fino.

30/6: Dag 6: Jeg er lidt i tvivl om jeg var lidt rastløs og spiste lidt i forhold til det, eller om jeg bare fik bøvlet med min måltidsrytme... Eller måske begge dele! Lidt træls dag all around.

1/7: Dag 7: Helt fin dag!

2/7:

Vægt 2/7: 87.8kg Awsome. Første uge slut prut, fint resultat.

Træning Søndag d. 1/7

Massage og udstræk

500 meters powerwalk, bare lige lidt, turde ikke give så meget gas da jeg gik LANG tur i går.

BENPRESS

3x12x25kg

Hofteøvelser - frem, tilbage og ud

3x12x10kg

Hofteøvelser ind

3x12x40kg

helt perfekt nu, jeg er helt sikkert blevet stærkere. Sad med is på lidt om aftenen, selv om det ikke føltes nødvendigt og heller ikke i dag føles det som et issue. Doms er der heller ikke. Super, super fedt. Mit genoptræningsprogram til understellet lader nu til at være "kalibreret". Jeg kan stadig godt mærke jeg bliver udmattet i min hofter, men det skulle snart være slut med det. Min teknik føles også fin nu.

Snart vil jeg også ud til Famebro og lære at squatte! Måske næste år mit knæ er stærkt nok.

PULLDOWNS

3x12x25kg

Synes ikke det gik så godt men tja...

[ss]

Biceps

1x10x4kg

2x10x3kg

Triceps one arm overhead

3x12x2kg

[/ss]

Rotatorcuff halløj

3x20x2,5kg

CORE

svæveben

hjerteslag

Hyper ekstentions

3x12xBW

Rigtig god aktivering af både core og bagkæde, især på de to sidste sæt. Jeg elsker denne her øvelse jeg bliver så glad som rødgrød over jeg kan lave den.

Massage og udstræk.

Jeg glæder mig virkelig meget til at komme videre i mit vægttab nu, det er svært at vente og ikke bare tænke "jamen det her stabilisering kan jeg jo gøre bagefter!". Men alt litteratur peger på at det er klogest at gøre det mens man får nok at spise således at man kan mærke sin krop og dens signaler ordentligt i forhold til mæthed og sult og i forhold til at man er mere psykisk sårbar når man er i underskud. Derfor er det bedst at få lagt nogle gode vaner og strategier mens man har et overskud så de er nemmere at trække på når man er i underskud. Det giver pisse god mening. Jeg må bare vente og glæde mig. Verdenen er min rødgrød.

Jeg lavede rødgrød i går

Bilka havde tilbud, 9 kroner for frosne bræ og grønsager. Jeg tror Aleks bliver sur når hun opdager der ikke er mere plads i fryseren... hihihi ;)

Tænk ikke så meget på de der mål, jeg kom til samme konklusion da jeg brugte dem, at trods alle sagde at det var målene man virkelig skulle gå efter var de ofte ret ubrugelige når man styrketrænede, og ens muskler svulmer op og falder sammen hele tiden.

Taljemålet kunne jeg dog som reglen bruge så længe jeg ikke var oppustet.

Jeg har også lige et spørgsmål. Jeg er selv meget mobil i mine led hvilket i følge min fys gør dem mere udsatte og vigtigt musklerne er stærke. Jeg endte dog med at få flere overbelastningsskader da for det første min kropsfornemmelse var for dårlig og jeg heller ikke vidste hvordan jeg skulle tjekke. Alle sagde bare "lyt til din krop" og så stod jeg der og tænkte "okay... Men hvordan?".

Til sidst fik jeg en artikel som har hjulpet mig til at forstå hvordan jeg gør det. Du snakker om at have ondt i dine led nogle gange og om at du ikke ved hvor længe du er "nybegynder" osv. Vil du have den artikel hvis jeg kan finde den?

hvis du kommer til København skal jeg nok hæve en tier i rede cash :) Godt at se gang i loggen igen!

Hej Log,

Forleden dag var jeg en superhelt, men det fik jeg slet ikke fortalt. Jeg var på arbejde i børnehaven og alene på legepladsen på grund af toiletbesøg og pauseudskiftning. Et barn kommer løbende ”Pige 3år er ved at falde ned fra træet!!” Når man får sådan en besked tænker man jo hverken på løberknæ eller andre sådanne rationelle overvejelser, så jeg satte jo omgående i sprint de omkring tyve meter og rundt om hjørnet. Det gik lidt for hurtigt til jeg sådan fik registreret hvordan det sådan kronologisk hang sammen, men lige da jeg kommer om hjørnet så ser jeg den treårige hænge i hænderne fra en gren med et bange udtryk i ansigtet. Og et sted mellem hjørnet og træet ser jeg hende også give slip. Jeg ved ikke helt hvordan det lykkes, men jeg når det. Jeg når at halvt springe, halvt glide ind under træet og gribe hende således at hun lander siddende i mine arme og på mit knæ. Efter 5 sekunders forskrækket stirren udbryder hun selvfølgelig i forskrækket gråd. Jeg sidder bare der og griner fjoget og fortæller hende at jeg har hende og puster på hendes hånd som gjorde lidt ondt fra grenen, til hun holder op med at græde og vi kan lege videre.

Resten af dagen spiller supermand temaet lidt afdæmpet i baghovedet.

Fed dag mand. Når jeg bliver voksen vil jeg være en helt.


I går vejede jeg 88.1kg


25/6: Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven


26/6: DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.



27/6: DAG 3: God dag, ingen støj

28/6: Dag 4: Støj, var til skrivegruppemøde og jeg blev opmærksom på flere problemer med min speciale problemformulering, er stadig i skrivende stund ikke sikker på hvordan jeg skal løse det. Gik ind til naboen for at snakke det igennem og hyggede. Det virkede lidt at hygge.

Træning 28/6:

Massage og udstræk

1 km powerwalk på incline 5

benpress

3x12x25kg lidt irriteret på sidste sæt, men jeg var også i en lidt ynkelig forfatning efter jeg cyklede til og fra nørrebro forleden. Jeg er lidt optimistisk nogen gange.

Hofte øvelse

3x12x10kg frem-tilbage-og ud

Justerede vægten ned da jeg tror det har været for meget de sidste par genga. Tanken er jo at programmet skal være et udgangspunkt til rehab som jeg kan bygge vægt på.

Hoftemaskine – ind

3x12x 30kg? Tror jeg.

Pulldowns

3x12x25kg

biceps og triceps, lidt blandet vægt, og lidt laterals, meget udspænding af stramt bryst og skulder. Var dog stadig en dum ide, men skal nok strække ud lidt dagligt. Lidt overbelastet i begge skuldre i dag.

(Puha sikke det tordner! Godt man ikke skal ud I det og på arbejde snart! Eller vent… :/)

Rotatorcuff

Sædvaneligt

Core

Fokus på at sætte sværhedsgraden lidt ned, for jeg tror jeg var spænet lidt for langt frem således at jeg belastede ryg og nakke lidt. Har haft nogle dage med spændingshovedpiner.

Så fokus på ordentlig stabilitet og kun at arbejde med kernen.

- Tog heller ikke så mange da jeg som forsøg ville bruge det som opvarmning til hyper ekstentions, I håbet om god aktivering, så jeg ville ikke udmatte helt.

Hyper ekstentions

3x10xbw

virkelig god aktivering af bade kerne og af baller og baglår da jeg fik ændret fodstilling lidt så jeg kunne presse igennem hælene. Jeg er helt sikkert også blevet stærkere I lænden, hvilket også føles fantastisk! Virkelig fedt fornemmelse at denne øvelse er ved at spille. Håbet om en smukt trænet numse, og problemfri lænd brænder I lys levende og lattermild lue I mit sind (Ja, jeg er forfængelig nok til at have den smukke numse først på listen… Doh…).

Og tja, bare det at en del af min træning viser helt tydelige fremskridt og ikke er en konstant kamp frem og tilbage. Fantastisk.

Det føles som om alting går som det skal selv om jeg er så skadet. Må bare blive ved med at prøve at få genoptræningen til at spille! Jeg har også besluttet jeg skal have lidt instruktion til genoptræningen og teknikken omkring skuldrene.

Det var en rigtig god beslutning at få fokuseret på ligevægt og få det på plads, det var den bedste beslutning længe. Jeg har fået alt håbet og energien tilbage med hensyn til tanker om træning og vægttab. Det føltes så umuligt at fortsætte med et vægttab når jeg hele tiden følte at det ville blive en evig kamp fordi jeg ville tage på igen hver gang jeg blev stresset, presset eller på anden måde fucked up.

Hvordan gik forsvaret? :)

Hej du,

Fedt indlæg, jeg vil dog lige komme med en observation. Detox var noget lort :) man kan ikke leve af agurkesuppe.

Kære Log,

Hej og velkommen. Nyt navn, til en ny periode ja.

Ja jeg har gang i et nyt projekt og jeg kan slet ikke forklare jer det hele i et indlæg, så forklaringen må komme spredt ud. Jeg kalder mit nye projekt equilibrium fordi det er ved det handler om, at opretholde ligevægtstilstanden. Det handler ikke om styrke, udholdenhed, sund kost eller vægttab. Det handler om balance. Det handler om at lære at holde min vægt, ved at holde ligevægt i mit indre. At udvikle nye copingstrategier til at tage pladsen som mad har udfyldt i mit liv, om at føle, mærke og alt det der bløde psykologilort som vi elsker at hade. Det handler om at tage sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen.

Dagens indlæg vil være langt og rodet og nok slet ikke give forklaring nok. Men jeg vil tage de forskellige emner op efterhånden.

SPISEFORSTYRRELSE

Sådan, der nu er det sagt. I har jo nok haft gættet det før og jeg har jo nok også sagt det uden at bruge dette frygteligt tabuiserede ord. Men nu kryber jeg altså til korset og erkender at jeg siden jeg var… erhm tidlig teenager har haft en spiseforstyrrelse.

SPISEFORSTYRRELSE - Lorte ord.

Nå men. Lad mig få gjort rent bord. Og lægge resten af kortene på bordet. Så kan vi tage den der fra når jeg har fortalt færdig.

Jeg gider ikke at sætte en diagnose på mig selv, det er efterhånden lang tid siden jeg har kvalificeret til en, men hvis nogle er interesserede kan vi godt snakke om spiseforstyrrelser mere indgående.

Spiseforstyrrelser er ikke det samme for alle og nu skal jeg fortælle i korte træk had det har været for mig, hvad det er nu og hvor jeg skal hen.

Da jeg var tidlig teenager begyndte jeg at spise en masse crap i skjul, is slik osv. Men alt mad kunne egentlig fungere. Jeg var ensom, trist og kunne ikke helt finde ud af det med venner og drenge, mad var vel trøst men det var også dæmpende for en tilstand af utilpashed som jeg nu kender det rigtige navn for, angst.

Mens jeg spiste kunne jeg dulme den uro jeg havde i kroppen og når jeg var færdig så var utilpasheden så overvældende at den dulmede. Efterhånden begyndte jeg at kaste op, fordi jeg spise så meget at jeg tog på og at det gjorde ondt.

Jeg var flov, både over min spisning og over mine opkastninger, og skjulte det så godt jeg kunne. Til aftensmad spiste jeg alligevel selv om maven var fyldt til renden af kvalmende mænger regnbueis og matadormix så ingen skulle finde ud af noget. Og lige så stille vænnede min krop sig til at kunne spise rigtig rigtig meget.

Bekymringen for overvægt var aldrig det primære for mig som det er for mange spiseforstyrrede, maden var en aktiv copintstrategi, og på et tidspunkt holdt det op med at blive et bevidst valg. Jeg ved ikke hvornår jeg mistede fornemmelsen for at skelne mellem ægte og emotionel sult, men efterhånden blev det ødelagt.

Årsagssammenhængen blev også ødelagt eller nærmere sprunget over, maden var en måde at handle i stuationer som jeg følte jeg ikke kunne håndtere eller løse. Maden var en måde at undgå at tænke og føle det, så ganske hurtigt, blev processen ubevidst. Tilstand i kroppen --> spise. Hvorfor var tabt, præcis som det skulle blive... Jeg følte ingen dårlige og håndterlige følelser længere, blot en trang til at spise jeg havde kendt så længe jeg kunne huske der kom og gik. Jeg troede jeg var et grådigt menneske, et svagt menneske, jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne styre mig selv. Men trangen til at spise var en tilstand så ubehagelig at jeg ikke kunne holde ud at lade være.

Senere kom fikseringen på vægten, jeg var blevet overvægtig og pludselig så kunne jeg gøre min overvægt til skylden for alt og forløberen for alt. Hvis jeg kunne bekymre mig om min kost, og min vægt, så behøvede jeg ikke at bekymre mig om de ting som virkelig var galt. Det er i hvert fald min opfattelse i bakspejlet nu. En overspisning og en opkastning, et nyt slankekursprojekt eller lign. Kunne være det som jeg kunne fiksere alle mine tanker og energi på så jeg ikke behøvede at forholde mig til andet.

Nogen gange var min kost også restriktiv at bare kosten i sig selv også skabte trang til overspisninger.

I mange år følte jeg mig aldrig vred, aldrig noget som helst dårligt. Bare trang til at spise. Mad var den måde som jeg undgik at forholde mig til mig selv og mit liv. Og jeg forstod ikke hvad jeg gjorde, troede det bare var sådan jeg var.

For nogle år siden, oplevede jeg en periode af så meget fred og ro at det gik op for mig at jeg hele mit liv havde levet i en konstant storm af stress og kaotiske følelser. Jeg havde aldrig forstået at der var en anden tilstand en den skramlende uro som jeg konstant følte, den konstante trang til at spise osv. I den periode af fred og ro opdagede jeg at min appetit var normal, min trang til at spise ud over min sult (en fornemmelse som jeg dårligt kendte) var væk. Det blev startskuddet til at jeg tog mit liv op til revision. Jeg har lavet meget arbejde siden da. Og jeg er et andet sted i dag.

Meget af det arbejde har gået på at identificere hvad fanden der sker når jeg lige pludselig står ude ved køkkenbordet og er ved at smøre en leverpostejsmad…. At få stoppet processen, der normalt går STØJ à MAD…. Så i stedet få en proces der er STØJ à TÆNKE à IDENTIFICER PROBLEM/FØLELSE. At få støjen oversat til følelser, så jeg kan begynde at finde ud af om de ting jeg føler er reelle eller udtryk for dumme tankemønstre? I starten var det en helt mærkelig proces hvor jeg måtte kigge min dag igenne med lup for at finde en hændelse der kunne have gjort mig utilpas, og selv når hændelsen var på størrelse med en elefant forstod jeg det dårligt. For jeg havde for lang tid siden besluttet mig for at sådan noget sårede da ikke mig? Eller det var da helt okay. Eller SELVFØLGELIG KUNNE JEG DET! En masse beslutninger jeg havde taget helt uden at konsultere… Mine følelser, mit indre, eller hvad man skal sige. Beslutninger taget af en hård perfektionistisk kerne, som ikke tolererede noget slinger i valsen.

Min arbejde har også gået på at lære min krop at kende igen, at rydde op i det kaos af følelser der larmede så meget jeg ikke kunne høre mig selv tænke. Finde ud af hvem jeg egentlig er, hvad jeg har lyst til og ikke har lyst til. Hvad der gør mig ked af det og hvad der gør mig utilpas. Hvad mit liv er værd og hvad jeg på ingen måde kan bruge min tid på.

Up to date.

Jeg ved godt hvem jeg er nu, hvad jeg vil, kan og ikke kan. Det er okay jeg ikke er en superstar, sådan da. Men lidt ambitioner er også okay at have. Jeg ved hvad pris jeg er villig til at betale for dem nu.

Identificeringsprocessen går bedre og bedre, det går hurtigere og hurtigere med at få identificeret støjen, og dens ophav. Og efterhånden er jeg også blevet dygtig til at teste min tanker og smide de dumme irrationelle selvdestruktive tanker ud, til at blivevred og sige ”fuck dig” og ikke vende vreden ind i stedet.

Men nogle gange så har mit problem været at enten så er følelsen ikke en der kan afvikles, den er ikke udtryk for et dysfunktionelt tankemønster men helt reel. Fx stress, sorg, vrede, angst eller ydmygelse. I disse tilfælde har jeg følt mig magtesløs. Jeg har vidst hvad problemet var, men har ikke kunne afvikle det. Så valget har været imellem at udholde det kaos eller falde tilbage til at spise, acceptere at det er det bedste jeg kan for nu, og aktivt vælge at bruge den strategi.

Mit projekt er nu at tage det sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen og få fasttømret nogle andre strategier til ALLE situationer. At aldrig mere bruge mad som en strategi til at regulere eller undgå følelser eller tanker.

At kunne fastholde et indre equlibrium.

At kunne imødekomme mine egen følelsesmæssige behov adækvat og på en hensigtsmæssig måde.

Min udfordring for mig selv er at ikke længere spise som en reaktion på en følelsesmæssig tilstand. Men hver gang jeg oplever støjfølelsen så identificere og analysere og foretage den hensigtsmæssige handlen, og når ingen handlen som sådan er mulig, så udvikle og bruge adækvate coping strategier.

Jeg vil regelmæssigt tjekke ind og registrere fremskridt og nederlag og så får vi se om jeg kan holde min vægt i en helt måned.

I går vejede jeg 88.1kg

Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven

DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.

I velkommen til at spørge til det hele, hvis jeg ikke vil svare så siger jeg det bare, no worries.

Gadegaard: Du er selvfølgelig altid velkommen, det er dejligt du læser med, og tak for de søde ord!

Justalittlebit: Jamen så hold fat og læs med... For loggen kommer i det næste stykke tid til at handle rigtig meget om disse emner, måske noget af det er relevant for dig også :)

Hej Log

massage og udstræk

Pull downs (ny maskine)

3x15x25kg

benpress

3x12x25kg

Satte den 10 kg ned i forhold til sidste uge, da jeg måtte behandle med is og massage samme dag som jeg havde trænet samt den efterfølgende. Mit mål er at finde en belastning som ikke skaber irritation i knæ som strækker ud over samme dag. Det er vist umiddelbart lykkes nu. Så jeg vil holde denne vægt resten af denne uge og minimum næste uge med og så langsomt øge.

Jeg synes også jeg især i sidste sæt havde en god fornemmelse for bevægelsen. Skubbe igennem hælene, god aktivation af inderlår og glutes og god vinkling af knæ i forhold til tæer. Jeg tror virkelig jeg skal være super opmærksom her, for det føltes meget bedre. Det er irriterende jeg er så dårlig til at bruge min krop. Men jeg må jo bare øve.

Ingen doms idag, øv. Efter sidste træning havde jeg masser af doms. Men ikke nu. Måske er vægten for lav faktisk, men better safe than sorry.

Hofte øvelser

3x15kg (bagud, fremad, til siden, og pr ben selvfølgelig)

Heller ikke noget at mærke til mine hofter i dag, så denne kommer til at følges med min benpress og jeg øger langsomt både intensitet og volumen

BOSU BOLD

nix - fokus på benpress ville ikke risikere at overbelaste.

skulder rotatorcuff rehab

3x20x2,5kg (intern, ekstern og pr arm)

skal til at have lagt et mere direkte genoptræningsprogram til mine skuldre. Jeg er dog så usikker på min teknik at jeg tror jeg får brug for hjælp i selve udførelsen af det.

Kerne

Hyper ekstentions

3x12

var svært at aktivere i dag, ved ikke helt hvorfor. Prøvede at strække ud i bagkæden undervejs og jeg var lidt stram, måske det var det som gjorde det svært at gøre det ordentligt. Men jeg bliver bestemt stærkere.

kerneleg på måtte

cykelben

svæveben

hjerteslag

alt muligt

Jeg fortalte jo sidst jeg skrev at jeg var ved at finde ud af nogle ting omkring hvad jeg vil og ikke vil, og det er jeg også stadig, mit fokus har været lidt uklart på det seneste og det er ved at udkrystallisere sig nu. Jeg har i løbet af de sidste uger læst en masse om forskellige ting relateret til alvorlig overvægt. F.eks. hvorfor man bliver overvægtig, hvorfor man har svært ved at holde vægten, og hvordan man behandler det. Det jeg har læst har handlet om alt muligt fra kropsbillede, binge-eating, appetit regulering, afhængighed, affektregulering osv. Jeg skal læse rigtig meget endnu, men jeg føler egentlig at det jeg læser nu er sidste trin i rækken af ting jeg behøver at vide for at færdiggøre mit projekt.

De sidste par uger har også gået med at vågne op igen efter sidste stressede period med aflevering, fatte hvad der gik galt hvorfor jeg var faldet tilbage i gamle dysfunktionelle mønstre, ikke blot op til afleveringen, men også mens jeg var i praktik, og gøre noget ved det.

Det er lidt spændende nu, at få de sidste ting på plads, finde de sidste ting som jeg skal have arbejdet igennem, så jeg har de resterende værktøjer jeg har behov for til at kunne holde en stabilvægt og ikke blive panisk ved ideen om en tynd krop. Jeg ved godt det lyder dumt men tanken om at blive slank skræmmer mig faktisk ikke så lidt. JEg har en del irrationelle tanker lidt "ala jamen hvis jeg vælter så går jeg jo i stykker når jeg er tynd!" (jaja, det er okay at grine, jeg er en idiot jeg ved det godt), eller tanken om at folk bare frit kan gå hen og røre direkte ved min mave (altså hvis der ikke var noget fedt), giver mig lyst til at iklæde mig middelalderinspireret panser, men så er det jo nemmere at være tyk, så skal man ikke bekymre sig om at tage panser på og af, og få det rengjort osv.

Det er også begyndt at gå op for mig at min overvægt også er meget handy at have. Ud over at jeg føler mig mere sikker, at den er mit eget bløde og komfertable panser, så er den også et godt skjold som jeg kan holde op imod alle de ubehageligheder som folk kunne rette imod mig. Siden jeg blev teenager og blev overvægtigt har jeg givet min overvægt skylden for alt interpersonelt dikkedak. Hvis en fyr afviste mig, så behøvede jeg ikke tage det så personligt, det var jo tydeligvis fordi jeg var tyk. Så skulle jeg ikke forholde mig til om det måske var fordi jeg havde opført mig som en idiot, eller mere sandsynligt, som en kloge åge.

Alt kritik af mig, kunne jeg fint bare gribe i mit skjold.

Folk kunne ikke lide mig fordi jeg var tyk og grim. Og nogen gange var det jo ikke løgn. Som overvægtig udsættes man for ganske mange fordomme. Folk tror man er doven, ulækker, mindre intelligent, grådig, ikke har nogen viljestyrke osv.

Jeg har aldrig set begreber der på nogen måde føles mere fjerne fra min forståelse af mig selv og mit eget liv. Men det var alligevel sådan jeg som udgangspunkt blev opfattet.

Nå men det var et sidespor. Min pointe var blot, at et eller andet sted så har jeg taget et valg om at blive overvægtig, fordi overvægten har en funktion. Og det må jeg hellere få kigget på.

Et eller andet sted kunne jeg egentlig godt tænke mig at diskutere der her med overvægt og spiseforstyrrelser med jer, men jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, så hvis der er nogen der er nysgerrige, eller havde erfaringer at dele, så ville det da være fedt hvis i turde skrive, så skal jeg svare så godt jeg kan, og prøve at sætte min belærende kloge åge tendens lidt på hold.

Fordomme vil faktisk også være velkomne, kunne også være meget spændende at få snakket om dem.

Hej Drømmefyr

forsinket tillykke med Aarhus, den flotte tid og indsats!

Alle skal have noget slik af og til :)

Træning søndag d. 17/6-2012

Det er en god pointe oksen, og det var da også en af grundende til jeg sagde nej.

Når det er sagt forstår jeg virkelig ikke hvorfor du omgiver dig med sådanne kvindemennesker, jeg synes de er strenge og ubehagelige.

Har været oppe og træne i dag

jeg har ondt i maven nu jeg er blevet bedre til at aktivere mine mavemuskler, så nu gør de virkelig avs..!

Massage og udstrækning som sædvanligt

benpress

3x12x35kg

fokus på opspænd og knæstilling

Pulldowns (gl. maskine)

2x15x26kg

1x10x33kg

1x15x26kg

hofte træk

3x15kg (frem, tilbage, til siden)

Rotator cuff

3x15 (intern og ekstern, pr arm)

Bosu bold vippe og lateral raises med 10x1,5kg (og lidt med 10x2kg)

tror det var for meget med de 2kg.

Hyper extentions. God aktivering! jubii! Snart så bliver jeg møgstærk og kan lave alt muligt sjovt. Dødløft maybe.

10

10

12

cykelben

3x50

revesercrunces

15

svæveben

dunno

topcrunches med ben strakt lige op.

dunno

udstrækning og massage

Paideia: Tak for dit indlæg, det var faktisk lidt inspirerende at læse. Et andet verdensbillede er altid velkomment, og jeg synes din tilgang med ugentlige mål er rigtig fed, og noget som jeg også har brugt før. Jeg har tænkt over de ting som du har skrevet og jeg må indrømme at jeg ikke er særlig god til det med løfter til mig selv, primært fordi jeg har det med at lave løfter som jeg ikke kan opfylde og derfor tit føler jeg ikke kan. Jeg har ikke et særligt godt billede at mine egne grænser desværre. Jeg tænker videre.

Spinderella: God pointe, jeg er tilbøjelig til at være din fan:) Og med dit indlæg i tankerne har jeg forfattet en WALL OF TEXT!

ps.

Jeg ved heller ikke hvad ikke helt færdigbagt vil sige. Blege? unge? letpåklædte?

Jeg har nogle ting som jeg vil kigge på i næste uge, så har jeg måske et bedre overblik over hvad mine næste mål må være.

Cykling i går

Lille cykling (1-2)

Stor cykling (1,3) 52min, 334kcal, gennemsnit: 130, max: 173. Ti mins indlagt REMA1000 pause til at ødelægge gennemsnittet... hov.

WALL OF TEXT om øjne til at se.

I dag skal jeg med en god kammerat og hans ca. treårige søn i Tivoli. Selv om jeg har kendt min kammerat gennem længere tid nu, så er det første gang jeg skal møde hans lille søn. Så i dag skal jeg altså gøre et godt indtryk på en treårig.

Folk siger jo at børn tager en som man er, om man er grim, tynd, tyk eller stribet. Min erfaring er at det gør de også, men hvis man ligner en af heksene fra Disney, så kan det altså godt være lidt op ad bakke fra start. Ikke at de ikke nok skal varme op til en med tiden men hvis man har begrænset tid så kan det godt betale sig at tænke sig lidt om. Børn er jo slet ikke dumme, de har jo allerede i den alder lært hvordan en standard goodguy/-girl ser ud, så hvis man hælder lidt mere til prinsesse- end heksesiden af barometeret så kan det altså godt gøre tingene lidt lettere.

Derfor stod jeg hertil morgen og prøvede lidt mere tøj end normalt, vi skulle helst ramme en kombi af noget som var praktisk til lidt skiftende vejr og som også så venligt ud. Krøllerne stod allerede ud i en ukontrollabel pjusket stråleglans og tiden var der ikke rigtig til at gøre andet end klappe lidt halvhjertet på dem og håbe på de så mere søde end crazy ud.

Så måtte jeg finde noget sejt, noget som et treårigt barn ville kunne lide, mit pulsur, HELT SIKKERT. Det er altid et hit i børnehaven. Det kan lyse blåt, har mange knapper, kan blinke med et hjerte og så ser det sejt-digitalt ud. Billige points, lige ind på kontoen. Et tegnekridt proppede jeg også i tasken. Man ved sgu aldrig hvad er et hit i en treårigs verden. En dag er det en halvmast regnorm og den næste er det en ballongynge. Jeg har gennem det meste, af den del af mit liv som jeg kan erindre, fået lov til at høre historier fra min farmor om vores fælles ture i tivoli da jeg var et lille barn. Tilsyneladende var jeg ret glad for myrer og slushice, resten sagde mig intet. Totalt pengene værd. Så man ved aldrig, et tegnekridt og en god fantasi er ikke det værste at medbringe i sin lomme.

Det er altid en stor og sjov ting at prøve på at se sig selv igennem andres øjne, især børn, fordi deres opfattelse af verden ikke er cementeret på samme måde som voksnes. At ligne en heks lidt kan faktisk være en smule problematisk for et barn fordi de måske ikke helt forstår, at det der gør en heks ond, ikke er at hun ser lidt mærkelig ud. De ser bare, hekse-ond-farlig-mærkeligt-udseende. Men hvad er det egentlig der får en heks til at ligne en heks er det vorten på næsen? De sorte steger om øjnene? Rynkerne?

Forleden dag så stod der et nævnenyttigt barn og grinede foran mig. Hun havde desperat, uden held, prøvet på at trutmunde kysse mig på læberne. Hvad der kunne lyde som en spontan kærlig handling, var i virkeligheden et snedigt forsøg på at undslippe sig at få tørret sin næse og mund. Begge dele skinnende af et generøst lag af snot og spyt som jeg havde været ved at angribe med noget køkkenrulle. Da hendes første snedige undvige manøvre havde fejlet havde hun skiftet taktik. ”Du har skæg!” Kom det fra den frække lille treårige mund. ”Hvad?! Jeg har da ikke skæg, det er kun noget mænd har”. Udbrød jeg, mens jeg dog ikke lod mig distrahere, og med ægte pædagogmedhjælper behændighed fik tørret både det ene og det andet. ”Du har skæg!” insisterede hun med alt den alvor som hun kunne lægge for dagen, mens hun ivrigt pegede på mine underarme. Jeg fik for mange år siden den uvane at barbere mine arme ligesom mine ben, og derfor når hårene vokser ud er de lidt kraftigere end hvad nok normalt er tilfældet. Det var altså dem hun mente. Små sorte mørke hår der burde have set et barberblad for et par dage siden. Skæg var altså i hendes verden, små kraftige mørke hår. Lige meget hvor de sad.

Så tingene hænger ikke altid sammen som man tror de gør, og nogle gange ser børn nogle overraskende sammenhænge.

Det her med at se verden igennem andres øjne er i øvrigt nok hovedgrunden til mit valg af fag, det har altid fascineret mig at prøve at finde ud af hvordan andre egentlig opfatter tingene, hvad for en verden de egentlig lever i. Jeg ved ikke i hvilken grad jeg anser det for muligt at sætte sig ud over ens eget verdensbillede, men det er et teoretiske spørgsmål til en anden gang. I denne forbindelse vil jeg blot bemærke at nogle gange når jeg koncentrerer mig nok, eller når jeg møder noget anderledes nok, så har jeg oplevet at få en fornemmelse for et andet verdensbillede.

For noget tid siden fik jeg en anden privilegeret oplevelse på denne måde. Det var ikke et barns øjne som jeg fik lov at se verden igennem, men i stedet et andet fag. Af grunde som jeg ikke rigtig har lyst til at oplyse, tilbragte jeg en rum tid på bagsædet i en patruljevogn. Foran mig sad en stadigt skiftende række af vaske ægte politimænd (og -kvinder), med vaskeægte politiøjne som jeg kunne kigge på natten igennem. Den nat stillede jeg mange spørgsmål. Alle som jeg kunne finde på og som jeg havde modet til at presse ud over mine læber. Hvilket i virkeligheden kun udelukker de allermest perverse og person-intime, jeg har ganske få hæmninger når det kommer til stykket, og jeg er som reglen ligeglad med at virke dum eller uvidende.

En anden ting som også i mange år har karakteriseret mig, er en ret stor grad af naivitet. Folk forbinder tit naivitet med dumhed, men sådan tror jeg normalt ikke det hænger sammen. For mig hang det nok mere sammen med en slags konfliktskyhed. Jeg ville gerne tror det bedste om verden, for så skulle jeg ikke forholde mig til det værste.

(Eller måske er det i virkeligheden ofte dumhedens natur – Den automatiserede undvigende tanke der ikke vil tænke alle konsekvenser igennem?)

Den aften så jeg mange ting. Jeg så et sted bag Kødbyen hvor jorden ved første øjekast var dækket af senvinterens ubeslutsomme sne. Den der karakteristiske tyndtdækkende type, hvor en kold og utilgivende jordbund med knækket græs og beskidt grus overalt kunne skimtes igennem.

Det var ikke sne, men hvid-gule vådservietter og kanyler.

Betjentene fortalte mig at det var her familiefaren og de handlede kvinder, som de tidligere havde vist mig da vi trillede igennem Istedgade, tog hen. Og det her, var hvad de efterlod sig. Små beskidte, plettede minder. Nogle steder hang servietterne også i gitterhegnet og flagrede stilfærdigt i den kolde nattevind. Små beskidte hvide flag. Små beskidte overgivelser. Et opgivet sted.

Tidligere havde vi kørt stille igennem Istedgade, vi havde siddet tavse i nogen tid mens både mine og betjentenes øjne dvælende var sunket ud gennem glassene, draget af nattens neonoplyste impulsdrevede aktivitet. Det var en stille aften uden mange udkald så da jeg havde fortalt dem jeg aldrig havde været på stripbar, havde de grinet, og lovet at tage mig med ud og føre tilsyn på en, hvis der ikke skete noget snart. Den mest snuskede de kunne finde, havde de lovet med smil i mundvigende. Men nu hvor vi var i Istedgade ville jeg gerne se en ludder, så mine øjne afsøgte fliserne som tålmodigt passerede vores vinduer. Vi var jo i Istedgade, det var jo her de skulle være? Jeg kunne dog ikke se nogle kvinder der ligesom passede ind i mine forestillinger om røde laknederdele, eller gennemsigtige stiletter. Til sidst spurgte jeg betjentene om de ikke ville vise mig en luder når de så en, for jeg var muligvis ikke så god til at se dem? Den ene af betjentene grinede af mig med hævede øjenbryn i bakspejlet og så gav han sig til at pege på nogle sorte kvinder. ”Der, der, der, der? Kan du ikke se dem?”. Mine øjne gled fra bakspejlet og ud af vinduerne til de kvinder han havde indikeret. Deres tøj var umoderne og sad lidt for tæt, men jeg uden tvivl mere "luderagtigt tøj" hængende i mit skab i den pæne del af København, end nogen af disse kvinder havde på. ”Joh, men… Jeg har vel altid bare tænkt at have dårlig tøjsmag vel ikke var noget at stemple… Øh… eller, jeg havde nok forventet noget mere lak og læder?”. ”Nå, men det er mere østblokluderne der går klædt sådan, her arbejder Afrikanerne”. Mine øjne forlod hans og vendte tilbage ludderne. Jeg kan se jer nu.

Nu tænker i nok at det lyder som om jeg lige må være kommet ind med firetoget at jeg ikke har lagt mærke til noget mærkeligt ved disse sorte kvinder i Istedgade? Det var der i hvert fald en af mine venner der bemærkede da jeg fortalte ham denne beretning. Faktisk har jeg boet i København, on and off i mange år. En del af dem på Vesterbro. Jeg havde set disse kvinder mange gange før. Nogle gange så vil man bare ikke se, nogle gange så afhænger ens verdensbillede af en blindhed og en uskyld. Nogen gange skal man se en andens verden for at kunne se sandheden om sin egen.

Nu hvor jeg alligevel er i gang med den første omgang wall of text gennem lang tid, så kan i lige få et par ludder relaterede sætninger mere.

En gang så blev jeg tilbudt 3000kr for et blowjob, eller mellem 5000-10000kr for at være med i en seksuel fantasi. Jeg skulle lade som om jeg var enten hans Terapeut, hans søster eller hans mor.

Jeg valgte ikke at gøre det. Men når jeg har snakket om det med forskellige venner og bekendte har jeg fået meget forskellige reaktioner, overraskende mange har reageret med noget a la, er du sindssyg? HVORFOR GJORDE DU DET IKKE.

Tja… Hvad synes i om sådan noget?

Han skal starte et firma!

Noget med intimpiercing og økonomisk rådgivning. Win-win!

Der er åbnet en butik ude ved mig. Det er det dummeste jeg hidtil har set. Den sælger vin, garn og dansk design. Jeg kan vitterligt høre veninderne pludre over rødvinsglassenes klinken: "helt sikker sweety, det er bare alle tiders idé og ørestad det er jo sårh trendy, og med din gode smag.... og man må jo følge sit hjerte... vin og garn og design aj altså, det er bare en skide god idé! Vi tror på dig skat, helt sikkert!"

Hvad er galt med lognavnet?

Ah hmm

Lognavnet indikerer jo hvor meget jeg manglede at tabe mig da jeg stoppede, nu har det jo stået stille et stykke tid, plus jeg har taget et par af kiloene på igen, erhm.

Så som det er lige nu så føles det lidt irriterende at min log hedder det, det føles lidt som om jeg er en idiot fordi jeg ikke er kommet videre og fordi jeg faktisk er røget lidt tilbage. Så jeg kan ikke engang bare fortsætte.

Bør resette og beslutte hvad jeg vil lige nu, så jeg ikke render rundt med irritation over dit eller dat.

Hej Jannie Jeg tænkte straks på dig, da jeg fik denne tilsendt: http://rokokoposten.dk/2012/06/01/kvinde-lemlaestet-af-lillebitte-edderkop/

Jeg vidste det!

Der er forøvrigt en som har forklaret mig at edderkopper ikke kan komme med bananerne på grund af hvordan bananerne bliver opbevaret under turen herop. Noget med noget gas. Så nu kan det altså ikke være farlige Afrikanske edderkopper længere.

Faktisk så skal jeg måske ind og kigge på edderkopper i næste uge!

Ps. Jeg synes det er lidt stress med min logs navn, forslag modtages.

Hej Log,

Du må ikke være sur vel, det har ikke været min mening at forsømme dig, der har bare været så meget ikke? Du ved jo hvordan det er, afleveringer, mænd, samboer, venner og så meget andet.

I sidste uge cyklede jeg mest, jeg havde opgaveaflevering om fredagen så op til da var der ikke så meget træning, men mest bare nogle cykleture for at få lidt sved på panden og kunne tænke klart igen. Jeg endte med at skrive en opgave om etik, uha uha.

Etik er i det hele taget et emne som har ligget mig meget på sinde på det sidste nu hvor jeg snart ikke længere kan gemme mig bag udsagnet "Jeg er bare studerende" med alle de fejl det tillader. Næh snart er jeg jo fuldgyldig og færdig og hvis jeg laver fejl så koster det for andre mennesker, eller mig selv. Føler jeg mig klar? Jeg ved det ikke. Men i går havde jeg en samtale med en bekendts bekendt som en vennetjeneste. Det er lang tid siden jeg har lavet rådgivning eller samtaler af den ene eller anden slags og det var rart at gøre igen og huske at jeg faktisk er god til det. Også selv om jeg ikke har gjort det i lang tid. Jeg kan jo godt. Jeg bekymrer mig bare. Men det skal man vel også når man har med sårbare ting at gøre, så må man vel aldrig give slip på respektenten for hvad man gør og hvad man kan gøre, og på den tillid og sårbarhed man konstant navigerer i.

Føler mig lidt mere klar.

Med træningen går det også godt, især min skuldre har faktisk været glade og veltilfredse på det seneste. Det er godt. Jeg er holdt op med at gå regelmæssigt til fysioterapeut, jeg synes ikke jeg fik så meget ud af det mere. Synes faktisk de behandling hun gav mig med hensyn til mit knæ, satte mig store skridt tilbage hver gang, men at den træning hun ordinerede og de ting hun har fortalt mig om at bruge mine led korrekt har hjulpet. Så nu følger jeg bare hendes træning og bygger på stille og roligt i det tempo som det føles som om kroppen kan bære.

det føles som om at jeg kan kategorisere min cykling og træning på følgende måde og hvis jeg sammensætter et oversigtsskema så kan det måske hjælpe mig til at spore hvor hurtigt jeg kan gå frem, eller rettere hvor hurtigt jeg ikke kan gå frem. Tror ikke det er en god ide som jeg gør nu, at prøve på at hele tiden svæve lige under grænsen for overbelastning, og så af og til nå den, men har ikke en bedre plan. Så måske hvis jeg kan få overblik over en periode så kan jeg justere lidt på den, og fastholde den nogle uger og så prøve at øge lidt.

Lille cykel (kort tur, transport som reglen)

Stor cykel (cykeltur på 45min til en time)

Intensitet: 1-2-3

Fredag: cykling

Lørdag: cykling

Søndag: styrketræning og cykling - lille irritation.

Mandag: hvile og bagkædestræk

Tirsdag: lille cykel (1-2) og bagkædestræk

Onsdag: lille cykel (2-3), styrketræning

Styrketræning Onsdag d. 7/6-2012

Massage og udstræk

Pulldowns (ny maskine)

2x15x25kg

1x12x25kg

1x12x30kg

skulder rehab

4x20x2,5kg (intern og ekstern og begge arme)

triceps med reb

3x15x17,5kg

biceps curls m. DB

1x10x4kg

nej.

Hofte øvelse

spark frem, tilbage og udad, kabel og løkke om foden.

12x15kg

12x17,5kg

12x20kg

Bosubold

som sidst agtigt

Hyper ekstentions

1x12

(sidste gang lavede jeg 3x12 og havde fin aktivering af kerne, ingen belastning af lænd. Denne gang synes jeg ikke rigtig det lykkes at aktivere ordentligt så stoppede efter et sæt)

cykelben

svæveben

lidt benløft

hurtigt hjem og i bad og ud af døren.

Jeg har en ven som hedder Mads. Han laver verdens bedste kyllingefrikadeller. Man kommer bare lidt grofthakket feta og oliven i dem. Det smager mega godt. Det ville jeg bare lige dele.

Tillykke med cyklen! Igen igen

;)

Hvor er filmene?