StorPipfugl

Medlemmer
  • Posts

    141
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by StorPipfugl

  1. Ja, jeg har allerede købt en cykel som jeg har cykelt 104 km. siden sidst i juni (har arbejdet en del i sommerferien for at tjene nogle gysser  :wink:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Du kan da ikke have særligt langt på arbejde så. 50 km om måneden er nærmest ingenting. Hvis du vil bruge cykling som motionsform, så start med at tage en tur mindst 3 gange om ugen af mindst en halv times varighed. Som tidligere skrevet i tråden kan man sagtens opnå høj intensitet på cykel, det er bare at træde til.

    har trænet mine lår meget siden jeg fik skaden, så jeg tænker på om det kunne være at grunden til at jeg får ondt i knæet er, at jeg måske ikke er vant til at løbe, således at det er et spørgsmål om at komme i gang?

    Men tak for hjælpen, det er fedt med god hjælp :4thumbup:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Ledsmerter skal ikke ignoreres, hvis det gør ondt i knæet er det skidt. Det er ikke ligesom med muskler der skal vænnes til en ny aktivitet.

    Held og lykke med projektet.

  2. Glimrende omgang med masser af overskud  :w00t: havde lige en cardioklovn, lige troede han skulle skifte fra Rammstein efter den kun havde været på et halv nummer  :raisebrow:  hva er den af? derudover var han ret flabet, så han fik ren besked og rammstein fik lov til at blive på resten af tiden :tongue:

    <{POST_SNAPBACK}>

    :clap: Det gælder om at holde pop-pøblen nede med hård hånd.

    Flotte løft iøvrigt.

  3. Jeg vil mene at det er mere eller mindre håbløst at lave noget funktionel træning af betydning med det udstyr.....

    Rommel

    <{POST_SNAPBACK}>

    Benpres er faktisk så funktionelt som det bliver mht. cykling. Man bliver ikke begrænset af manglende overkropsstabilitet og balance som i squat.

  4. Jo længere ben en løfter har i forhold til sin højde jo mindre bliver kraftmomentet omkring hofte og lænd, hvilket medfører at en større vægt kan løftes, med den samme kraftudvikling i de relevante muskelgrupper.

    Det forstår jeg ikke? :blink:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Jo længere dine ben er i forhold til din højde, jo kortere er din torso.

    Kraftmoment er defineret som krydsproduktet mellem en retningsvektor og en kraftvektor, dvs. størrelsen er givet ved k=r*f*sin(a), hvor r er afstanden fra det punkt hvorom kraftmomentet skal beregnes til kraftens angrebspunkt, f er kraftens størrelse og a er den mellemliggende vinkel.

    Simplificeret eksempel: En løfter står med overkroppen parallelt til gulvet med armene lodret og en given vægt i hænderne. Kraftmomentet omkring hoften er nu k=r*f (da a=90 grader), hvor r er afstanden fra hofte til skulder og f kraftpåvirkningen fra vægten. Kraftmomentet kan også skrives som k=(r/h)*h*f, hvor h er løfterens højde.

    Hvis vi tager udgangspunkt i den sidste ligning og kigger på to løftere med den samme højde, hvor løfter 1 har en torsolængde på 50% af højden og løfter 2 har en torsolængde på 40%, da vil kraftmomentet om løfter 2's hofte kun være k2/k1=0.4/0.5=80% af kraftmomentet omkring løfter 1's hofte. Dette medfører at løfter 2 med samme muskulære kraftudvikling løfter 25% mere.

  5. Der er flere kropstyper, som umiddelbart vil have biomekaniske fordele i dødløft.

    For en løfter med en given højde vil det altid være en fordel at have lange arme, da det medfører mindre afstand at flytte vægten.

    Jo længere ben en løfter har i forhold til sin højde jo mindre bliver kraftmomentet omkring hofte og lænd, hvilket medfører at en større vægt kan løftes, med den samme kraftudvikling i de relevante muskelgrupper.

    En løfter med meget korte ben og lange arme skal kun løfte vægten en ganske lille afstand.

  6. Hm, som nogle ved, smedes jeg i Hymens lænker den 2. juli.

    <{POST_SNAPBACK}>

    Tillykke :4thumbup:

    Så kan du jo passende dedikere et par år til familie og havearbejde, så du bliver til at snakke med rent styrkemæssigt :bigsmile:

  7. Smithstativsfyr "jeg ved sådan noget, jeg har trænet i mange år"

    Undertegnet "...... tydeligvis"

    nskou"tror du ikke bare du skulle smutte ned i fitnessDK?"

    <{POST_SNAPBACK}>

    Hvor er det smukt! :rofl2: Og tillykke med pr'en :4thumbup:

  8. Idag var dagen, hvor de få rå tog til træning, mens de andre drak bajere og så kapsejlads i universitetssøen... I ved selv, hvem der er hvad... :wink:

    <{POST_SNAPBACK}>

    De "få rå" gik så glip af at se Dolph live. Godt nok skal træningen passes, men ligefem prioritere det over at se en fascistisk, blå flodhest tilsvine tilfældige folk er da en fejl :nonono:

  9. Hej..

    Jeg drikker ca. 1,5 liter kakao hver eneste dag.

    Er det for meget..?? Eventuelle konsekvenser..??

    <{POST_SNAPBACK}>

    Man må max drikke 1,12312489 L. kakao mælk om dagen eller kan der ske en kemisk reaktion i maven og tarmene således at du både udvikler tarmslyng og mavesår.

    <{POST_SNAPBACK}>

    Så kan de lære at holde sig fra kakao! Kakao overdosis

  10. og jeg gik videre i troen på at have ledt to vildfarne får på rette vej...

    <{POST_SNAPBACK}>

    Man kan ikke redde dem der ikke reddes vil. Lad diskopumperne brænde i helvede med deres forced reps, det er trods alt kun dem selv det går ud over.

  11. Til tider er man nødt til at simplificere ting for at få et klart svar ... 

    Kan et spørgsmål være mere tydeligt: Er der nogen grund til at dokumentere større slitage og kortere restitution som værende større skadespotentiale ?

    Det skal ikke ses i nogen sammenhæng!

    <{POST_SNAPBACK}>

    Selvfølgelig skal man da dokumentere sine påstande, da de ellers aldrig kan blive andet end blot påstande og dermed komplet uinteressante.

  12. Gab ... havde glemt hvor meget MOL ræssonere af viden dyrkelse af enkelte individer herinde, og hvor meget folk selektivt læser og tager stilling.

    Ok ... så finder vi stavepladen frem:

    Ja gør det. Eller brug stavekontrol. Det er usædvanligt besværligt at tyde dine indlæg.

    Concentrated loading besidder større skade potentiale end

    distributed loading.

    Igen. Det er en konklusion. Vi vil gerne have argumenter for din konklusion.

    > Pipfugl

      - "Den smøre" var svar på på TJ hentydning til den simplificerede trænings tendens der nu en gang er, og overførslen på mit indlæg, som skulle jeg fordre til ren failure-træning!

    <{POST_SNAPBACK}>

    Og har intet at gøre med hverken 5x5x5 programmet, concentrated loading eller træningsteoretiske definitioner.

  13. Jeg tror det desværre lidt der indirekte tænkes at alle køre enten det ene system, eller det andet system. Men sandheden er jo en anden. Man kan sagtens køre et meget varieret program alt efter målsætning, der er intet i vejen for at inkludere både HIT, Burns, forced, compound mm. i ét pas. Så når jeg skriver man sagtens kan køre til failure, menes der jo ikke at køre en hel cyklus efter HIT princippet. Og har vi alle ikke på ét eller andet tidspunkt kørt et sæt efter HIT-princippet :-p

    Hvad har ovenstående smøre dog med trådens indhold at gøre?

    Concentrated loading er fysiologisk roulette-skade potetiale for ikke styrketrænede atleter der har opbygget en fysisk tilsvarende. Blot hvad jeg mente.

    <{POST_SNAPBACK}>

    Det bliver ikke rigtigt, bare fordi du gentager det. Hvis du har nogen konkrete fysiologiske argumenter så kom med dem.

  14. Squatstilen har ganske givet noget at sige hvad angår slidgigt, men det er langt mere interessant at kigge på hvad forskellen i disciplinerne som vægtløftere konkurrerer i i forhold til styrkeløftere. At gribe et vend i bunden vil påføre kroppen langt større kraft end et nogenlunde tilsvarende squat grundet det momentum stangen har(medmindre man er til kamikazesquats, hvilket de færrest er). Derudover så er både træk og stød baseret på at komme ned i hug, hvor det i styrke løft stort set kun er squat hvor man kommer udfra dette(Ja ja, der kan være undtagelser afhængig af dødløftsstil).

    <{POST_SNAPBACK}>

    Af andre parametre man skal tage med i sine overvejelser er forskelle i træningsfrekvens og antal totale løft.

    Ja ja pipper - her kommer vi vist ikke meget længere uden at mundhugges, og gå i skyttegravene.

    .

    Kan ikke se det konstruktive i denne kommentar.

    Begge fløje har altså lige gode, eller dårlige argumenter;

    på den ene side

    FOr dybe squats taler ingen videnskab, men megen erfaring (og selv 10000 løftere kan tage fejl.

    Imod taler få men videnskabelige studier, antallet af studier svækker argumentet noget.

    Samme gælder jo extensions, idet der altså ikke er sikre undersøgelser hverken for eller imod.

    Det har været min pointe hele tiden. Godt du er enig.

    Forhåbentlig kan vi så give hinanden så meget at man må træne til sin egen grænse - smertemæssigt altså - og så håbe knæet holder, også på langt sigt.

    Naturligvis, smerte i forbindelse med styrketræning må ikke forekomme. Træning skal afpasses individuelt.

  15. Har svært ved at se, hvordan du kan tage ovenstående til indtægt for dit råd om aldrig at gå længere end til vandret. Desuden er det givet, at man ikke vil bruge samme absolutte belastning i et parallelt og dybt squat.

    Tja, det er oftest sådan man formulerer sig - eftersom videnskab ikke er absolut bruger man sjældent ordet WILL eller MUST, men ordet MAY - ikke fordi man tvivler på sine resultater, men fordi en undersøgelse ikke kan vise med SIKKERHED men kun INDIKERE - så på den baggrund er det da rigtigt at det ikke kan tages til indtægt for at det ER skadeligt at squatte i bund, kun at det KAN VÆRE skadeligt.

    Min pointe præcis. For skråsikkert at fraråde enhver form for dybe squats, skal der markant mere substantielle fakta på bordet end indikationer fra en enkelt analyse.

    Hvordan kan du tage abstractet til indtægt for det modsatte?

    Det har jeg på intet tidspunkt gjort.

    Jeg kan ikke se hvordan det er givet at belastningen er lavere ved dybe squats end ved vandrette?

    Med belastning mener jeg den ydre belastning (antal kg på stangen). Det følger trivielt af det faktum, at quadricepsbelastningen er størst ved stor fleksion, at en maksimal belastning ved dyb squat er en submaksimal belastning ved vandret (rent muskulært). I praksis betyder det, at man ved squat til vandret vil øge den ydre belastning og dermed er det ikke umiddelbart oplagt, hvornår den reelle belastning af ledstrukturen er størst.

    Hvad angår tryk og OKCE vs CKCE så er tryk/træk/vrid kræfter i sig selv ikke indikation for den skadelige virkning. Men det er korrekt at der er store kræfter tilstede i extensions som ikke er der i OKCE.

    Et studie har ikke vist klinisk forskel i smerterne på OKCE og CKCE - så i virkeligheden er forskellen måske til at overse.

    http://www.chiroweb.com/archives/18/26/19.html

    Pointen var om extensions er sikrere end squat blot fordi bevægelsen skulle være lettere at kontrollere. Det er ikke muligt at konkludere p.g.a. de store belastningsmæssige forskelle mellem de to øvelser.

     

    Et studie fra '95 har vist større forekomst af slidgigt i knæene hos vægtløftere end hos baggrundsbefolkningen. Dette kan hænge sammen med mere end bare dybe squats, feks øget kropsvægt generelt hos løftere;

    RESULTS. The prevalence of tibiofemoral or patellofemoral OA based

          on radiographic examination was 3% in shooters, 29% in soccer players, 31%

          in weight lifters, and 14% in runners (P = 0.016 between groups). Soccer

          players had the highest prevalence of tibiofemoral OA (26%), and weight

          lifters had the highest prevalence of patellofemoral OA (28%).

    CONCLUSION. Soccer players and weight

          lifters are at increased risk of developing premature knee OA. The

          increased risk is explained in part by knee injuries in soccer players and

          by high body mass in weight lifters. (Arthritis Rheum 1995 Apr;38(4):539-46.)

    Viste undersøgelsen hovedsageligt slidgigt for vægtløftere i de tungere vægtklasser siden det konkluderes, at det er relateret til "high body mass in weight lifters"?

     

    Et andet studie fra '80 har vist; There were more degenerative

          changes found in Olympic style weight-lifters (30.7%) than in power

          lifters (8.3%).

    (Degenerative joint disease in weight-lifters. Fact or fiction?, Br J Sports Med 1980 Jul;14(2-3):97-101.)

    <{POST_SNAPBACK}>

    Interessant. Lidt mere info om undersøgelsens premisser ville være rart.

  16. ... burde ligge i styrketræning eller "udholdenshedstræning"!

    <{POST_SNAPBACK}>

    Hvad mener du med "udholdenhedstræning".

    Princippet i programmet er ligesom i PTP volumen distribution. Et par ekstra øvelser i stedet for backoff-sættet og en "intuitiv" progressionscyklus i stedet for en fastlagt er den eneste forskel.

  17. Squat i behagelig fodstilling, bredde som du synes, omkring en skuldersbredde, og gå aldrig længere end at lårene er vandrette.

    <{POST_SNAPBACK}>

    Fra abstract

    Med Sci Sports Exerc. 2001 Jan;33(1):127-41. Knee biomechanics of the dynamic squat exercise:

    "For athletes with healthy knees, performing the parallel squat is recommended over the deep squat, because injury potential to the menisci and cruciate and collateral ligaments may increase with the deep squat."

    Har svært ved at se, hvordan du kan tage ovenstående til indtægt for dit råd om aldrig at gå længere end til vandret. Desuden er det givet, at man ikke vil bruge samme absolutte belastning i et parallelt og dybt squat.

    Extensions er en isolationsøvelse hvor du kan isolere quadricepsmuskulaturen og sikre at du bøjer knæet i en ret linie, hvilket er noget sværere at kontrollere i en squat, hvorfor extensions er "sikrere" end squat, men i og med det er en isolationsøvelse også noget mindre effektiv. Extensions er jo ideelt set identisk med den rette bevægelse i knæet, som også fastholdes i en knæbandage (Don Joy bandage)

    <{POST_SNAPBACK}>

    Der er da himmelvid forskel på belastningskurven i squat og extensions. At extensions er den "rette bevægelse i knæet" godtgør ikke umiddelbart at den skulle være sikker.

    Fra abstract

    Med Sci Sports Exerc. 1998 Apr;30(4):556-69. Biomechanics of the knee during closed kinetic chain and open kinetic chain exercises.:

    "Overall, the squat generated approximately twice as much hamstring activity as the leg press and knee extensions. Quadriceps muscle activity was greatest in CKCE when the knee was near full flexion and in OKCE when the knee was near full extension. OKCE produced more rectus femoris activity while CKCE produced more vasti muscle activity. Tibiofemoral compressive force was greatest in CKCE near full flexion and in OKCE near full extension. Peak tension in the posterior cruciate ligament was approximately twice as great in CKCE, and increased with knee flexion. Tension in the anterior cruciate ligament was present only in OKCE, and occurred near full extension. Patellofemoral compressive force was greatest in CKCE near full flexion and in the mid-range of the knee extending phase in OKCE."

    Bl.a. kan man hæfte sig ved at spænding i det forreste korsbånd kun er til stede ved extensions.

  18. HVorfor er det at træne til failure en ulempe???

    <{POST_SNAPBACK}>

    Det er heller ikke nødvendigvis en ulempe. Ved at træne til failure får man en maksimal belastning af muskelcellerne i alle sæt og følgende et større respons på træningen (styrke/volumen).

    <{POST_SNAPBACK}>

    Jeg går ud fra, at du uddybende vil dokumentere ovenstående postulat. Og så bør du også videreformidle din viden, til alle de stakkels vægt- og styrkeløftere som aldrig træner til failure. Tragisk at de på denne måde går glip af et "større respons på træningen" :raisebrow:

  19. Hmm skal prøve at forklare...

    Når man skubber sig selv, har man i forvejen justeret maskinen i hak til så langt man kan komme ned i "hug". udgangspositionen er altså en sikker position. På  Slæde-modellen, lad os kalde den, der skal du for det første anstrenge meget meget mere for at holde dig i sædet hele tiden. For det andet kommer slæden i mod dig, og stopper du den for sent krummer din ryg helt pr. automatik. Ja faktisk kan slæden mestendels ikke sættes i hak nær bundestillingen - hvor det er kritisk, slæden skal lige have et skub et stykke op først før håndtaget drejes og slæden "sikres". Failer man nær bundstilling er man tvunget til at køre indtil slæden rammer bunden og man sidder mast med krum ryg :wink:

    Ok, så er jeg med på hvad du mener. Har faktisk aldrig tænkt over, at sædetrykket er ~50% højere ved horisontal versionen fremfor 45 graders benpres.

    En anden faktor, der hører med når man vurderer de to modeller op mod hinanden er at vertikal benpres ikke har samme udveksling som den anden type benpres. Vertikal er rigtig tung at skubbe i bunden, dette kombineret med man ikke kan sikre slæden nær bunden gør den "potentiel farlig".

    <{POST_SNAPBACK}>

    Hmm, den må du godt lige uddybe. Hvordan mener du belastningen ændres ved 45 graders benpres?

  20. 45 graders vertikal ben-press kan være gift for lænden - du sidder i forvejen foroverbøjet - der skal så lidt til at du krummer lænden - det har også at gøre med at slæden kommer ned mod dig - og ikke "omvendt" som ved mange andre benpres. Det er ihvertfald vigtig du bruger alle kræfter på i overkroppen at holde dig nede i sædet. Mest optimalt er benpres maskine hvor du i stedet for at skubbe en slæde skubber dig "selv" væk.

    <{POST_SNAPBACK}>

    Hvordan mener du, at det gør en forskel om det er slæden eller sædet der bevæger sig? Rent psykologisk eller hvad?

  21. Mandag eller tirsdag, torsdag eller fredag:

    Bænkpres 5*5

    Skråpress 3*8

    Militarypress 3*8

    Chin-ups 3*8

    Dødløft 5*5

    Bicepscurl DP 3*8

    Tricepspres 3*8

    Squat 5*5

    Mave 3*12-15

    Ser det ok ud?

    <{POST_SNAPBACK}>

    Ud med skråpres, bicepscurl og tricepspres. Ind med en ro-øvelse (f.eks BB bent over row) kørt som 5*5. Vil give bedre balance mellem pres- og trækkeøvelserne og tage mindre tid (som du antyder er et problem)