SizZLeR

Ved godt dette er en gammel gammel tråd, men syntes lige jeg vil dele min personlige erfaring på området.
Min egen søn som er fra 2003 har trænet sammen med mig nu gennem 2½ år.
Vi træner efter en 3-split der hedder Bryst+Biceps, Ryg+Triceps og Skuldre+Ben hvor vi holder pause hver anden dag.

Min søn er spinkel af bygning, pt. er han 9½ år gammel, måler 135cm og vejer ca. 25kg.

Det startede med han på legepladsen i SFO'en ikke kunne gå i armgang i de monkeybars der er der, han kunne end ikke hænge i sine hænder mere end 2-3 sek. før end han måtte slippe.

Jeg byggede nogle monkeybars hjemme i haven på godt 3,5m distance og lovede min søn, at startede han med at træne sammen med mig, så ville han inden sommer (det var i februar måned) kunne gå i armgang hele vejen over uden problemer.

Vi startede træningen og da vi nåede til d. 3/7 samme år, der gik han vitterligt i armgang hele vejen over de monkeybars jeg havde lavet til ham.

Det gav ham blod på tanden og han ville nu gerne træne mere og det har vi så gjort siden.

Foruden den direkte effekt af selve styrketræningen, så har det givet ham en masse disciplinær træning også, det starter allerede i omklædningsrummet hvor han har lært at lægge sine ting så de fylder mindst muligt og derved efterlader plads til andre.

I træningsrummet lærte jeg ham vigtigheden i at rydde op/lægge ting på plads straks han er færdig med dem og ikke rende og pille ved de ting han ikke benytter; Tillige at holde øje med hvad der sker omkring ham, er der nogle som skal til og står han i vejen m.v.

Selve løftene går rigtig godt, vi startede med at finde hans grænser med vægtene og i begyndelsen kørte han med "for små" vægte indtil motorik og teknik var på plads, nogle øvelser kørte han dog med passende tunge vægte, men så støttede jeg ham hvis han kom "for langt ud".

Han har aldrig fået/haft skader og/eller ondt i led el. lign., til gengæld har han lært løfteteknikker og vigtigheden af at løfte rigtigt og acceptere sine begrænsninger.

Ikke mindst som noget af det første, der lærte jeg ham at alt hvad der står af tal på træningsudstyret, udelukkende er til for at han kan huske hvad han kører og tillige måle sin fremgang; Således IKKE til at blære sig overfor andre med hvor mange kg han kan løfte på den ene eller den anden måde.

Det hele virker 100% efter hensigten, nul problemer og rene fordele på alle fronter.....og så er det kanon god tid vi tilbringer sammen som far og søn, vi er begge lige aktive omkring det samme, på samme tid og sted. :-)


Der har været og er dog meget arbejde i det, for man skal holde konstant opsyn og være der for barnet hele tiden, nogen vil naturligvis være mere selvkørende end andre, men uanset så er det i sidste ende det hele værd.

Ved godt dette er en gammel gammel tråd, men syntes lige jeg vil dele min personlige erfaring på området.
Min egen søn som er fra 2003 har trænet sammen med mig nu gennem 2½ år.
Vi træner efter en 3-split der hedder Bryst+Biceps, Ryg+Triceps og Skuldre+Ben hvor vi holder pause hver anden dag.

Min søn er spinkel af bygning, pt. er han 9½ år gammel, måler 135cm og vejer ca. 25kg.

Det startede med han på legepladsen i SFO'en ikke kunne gå i armgang i de monkeybars der er der, han kunne end ikke hænge i sine hænder mere end 2-3 sek. før end han måtte slippe.

Jeg byggede nogle monkeybars hjemme i haven på godt 3,5m distance og lovede min søn, at startede han med at træne sammen med mig, så ville han inden sommer (det var i februar måned) kunne gå i armgang hele vejen over uden problemer.

Vi startede træningen og da vi nåede til d. 3/7 samme år, der gik han vitterligt i armgang hele vejen over de monkeybars jeg havde lavet til ham.

Det gav ham blod på tanden og han ville nu gerne træne mere og det har vi så gjort siden.

Foruden den direkte effekt af selve styrketræningen, så har det givet ham en masse disciplinær træning også, det starter allerede i omklædningsrummet hvor han har lært at lægge sine ting så de fylder mindst muligt og derved efterlader plads til andre.

I træningsrummet lærte jeg ham vigtigheden i at rydde op/lægge ting på plads straks han er færdig med dem og ikke rende og pille ved de ting han ikke benytter; Tillige at holde øje med hvad der sker omkring ham, er der nogle som skal til og står han i vejen m.v.

Selve løftene går rigtig godt, vi startede med at finde hans grænser med vægtene og i begyndelsen kørte han med "for små" vægte indtil motorik og teknik var på plads, nogle øvelser kørte han dog med passende tunge vægte, men så støttede jeg ham hvis han kom "for langt ud".

Han har aldrig fået/haft skader og/eller ondt i led el. lign., til gengæld har han lært løfteteknikker og vigtigheden af at løfte rigtigt og acceptere sine begrænsninger.

Ikke mindst som noget af det første, der lærte jeg ham at alt hvad der står af tal på træningsudstyret, udelukkende er til for at han kan huske hvad han kører og tillige måle sin fremgang; Således IKKE til at blære sig overfor andre med hvor mange kg han kan løfte på den ene eller den anden måde.

Det hele virker 100% efter hensigten, nul problemer og rene fordele på alle fronter.....og så er det kanon god tid vi tilbringer sammen som far og søn, vi er begge lige aktive omkring det samme, på samme tid og sted. :-)


Der har været og er dog meget arbejde i det, for man skal holde konstant opsyn og være der for barnet hele tiden, nogen vil naturligvis være mere selvkørende end andre, men uanset så er det i sidste ende det hele værd.

Ved godt dette er en gammel gammel tråd, men syntes lige jeg vil dele min personlige erfaring på området.
Min egen søn som er fra 2003 har trænet sammen med mig nu gennem 2½ år.
Vi træner efter en 3-split der hedder Bryst+Biceps, Ryg+Triceps og Skuldre+Ben hvor vi holder pause hver anden dag.

Min søn er spinkel af bygning, pt. er han 9½ år gammel, måler 135cm og vejer ca. 25kg.

Det startede med han på legepladsen i SFO'en ikke kunne gå i armgang i de monkeybars der er der, han kunne end ikke hænge i sine hænder mere end 2-3 sek. før end han måtte slippe.

Jeg byggede nogle monkeybars hjemme i haven på godt 3,5m distance og lovede min søn, at startede han med at træne sammen med mig, så ville han inden sommer (det var i februar måned) kunne gå i armgang hele vejen over uden problemer.

Vi startede træningen og da vi nåede til d. 3/7 samme år, der gik han vitterligt i armgang hele vejen over de monkeybars jeg havde lavet til ham.

Det gav ham blod på tanden og han ville nu gerne træne mere og det har vi så gjort siden.

Foruden den direkte effekt af selve styrketræningen, så har det givet ham en masse disciplinær træning også, det starter allerede i omklædningsrummet hvor han har lært at lægge sine ting så de fylder mindst muligt og derved efterlader plads til andre.

I træningsrummet lærte jeg ham vigtigheden i at rydde op/lægge ting på plads straks han er færdig med dem og ikke rende og pille ved de ting han ikke benytter; Tillige at holde øje med hvad der sker omkring ham, er der nogle som skal til og står han i vejen m.v.

Selve løftene går rigtig godt, vi startede med at finde hans grænser med vægtene og i begyndelsen kørte han med "for små" vægte indtil motorik og teknik var på plads, nogle øvelser kørte han dog med passende tunge vægte, men så støttede jeg ham hvis han kom "for langt ud".

Han har aldrig fået/haft skader og/eller ondt i led el. lign., til gengæld har han lært løfteteknikker og vigtigheden af at løfte rigtigt og acceptere sine begrænsninger.

Ikke mindst som noget af det første, der lærte jeg ham at alt hvad der står af tal på træningsudstyret, udelukkende er til for at han kan huske hvad han kører og tillige måle sin fremgang; Således IKKE til at blære sig overfor andre med hvor mange kg han kan løfte på den ene eller den anden måde.

Det hele virker 100% efter hensigten, nul problemer og rene fordele på alle fronter.....og så er det kanon god tid vi tilbringer sammen som far og søn, vi er begge lige aktive omkring det samme, på samme tid og sted. :-)


Der har været og er dog meget arbejde i det, for man skal holde konstant opsyn og være der for barnet hele tiden, nogen vil naturligvis være mere selvkørende end andre, men uanset så er det i sidste ende det hele værd.