Henrik S.
-
Posts
5,899 -
Joined
-
Last visited
-
Days Won
303
Content Type
Profiles
Forums
Gallery
Articles
Posts posted by Henrik S.
-
-
Allerede da jeg dyrkede atletik - for en 8-9 år siden - var han pisse hurtig!
Ja, det er et ret stærkt udgangspunkt at komme fra de endnu hurtigere distancer og så rykke den lille tand op til 800 meter. Han har jo det rette 'kick' fra starten ...
-
Din lever er en doven satan
Den kan nemlig ikke følge med, når der skal skaffes mælkesyre af vejen under arbejde. Som jeg tolker artiklen her, så produceres der mælkesyre hele tiden ved belastnig, og både nyrerne og leveren arbejder samvittighedsfuldt på at skaffe det væk. Men når belastningen stiger, er det kun nyrerne, der kan holde trit, mens leveren driver den af - med stive muskler til følge. Well, whaddya know …
-
- hvad der er, er ikke altid, hvad vi ser.
Præcis. Eller hvad vi hører. for den sags skyld.
Jeg læste om en interessant undersøgelse, hvor folk, der gik til astrolog for at lagt et horoskop, blev ledsaget af en neutral observatør. Observatøren noterede, hvad der rent faktisk blev sagt undervejs.
Bagefter blev den pågældende, der fik lagt horoskopet, bedt om at fortælle, hvad astrologen havde sagt, og hvordan han/hun fortolkede det.
Det viste sig så, at man som 'kunde' hos astrologen hørte alt det, man gerne ville, og lukkede ørerne helt af for det man fandt irrelevant. Ønsketænkningen gik så vidt, at man også refererede ting, som enten slet ikke var blevet sagt eller stod i fuldstændig modsætning til de ord, som observatøren havde noteret undervejs.
Så jo, perception er alt
-
I'll be damned!
1) Prøv at lægge dette billede på din pc
2) Forstør det, så det fylder godt på skærmen
3) Kig intenst på den røde prik i knap 30 sek.
4) Kig op mod loftet og blink med øjnene
-
One to watch!
1:48 på 800 meter som 24-årig?! Og så er Andreas Bube endda først lige gået op i distance fra 400 meter og 400 meter hæk til 800 meter. Han kunne godt gå hen og blive rigtig, rigtig god. Husk: Du så det her først!
-
Dieselmotor er godt
Ikke hvis man ser sig selv som en Ferrari V8 med dobbelt turbo
-
Forskellen er vist nærmest ens
Så er ugens fartleg overstået, og den blev en tro kopi af fartlegen på samme rute i forrige uge. God opvarmning, fornuftige pulstoppe undervejs og afrulning til sidst, ialt knap 11,5 km. Skal jeg endelig øffe over noget, så kunne det være, at jeg skal til at presse lidt mere på i intervallerne. Jeg når kun lige op omkring syregrænsen. Der skal snart noget mere intensitet til. Hvis det fortsætter som nu, så er jeg snart klar til at gå et niveau op og få presset mig selv lidt mere. Der ved at gå lidt dieselmotor i det, og derfor minder de to pulskurver betænkelig meget om hinanden.
-
Hurtig heling efter skaden. Respekt :4thumbup:
-
Har du set, at Salomon har offentliggjort deres løbsserie for 2012
TAK for tip. Det ser absolut relevant ud. Der er jo løb over hele landet. Så det lyder meget fristende. En af udfordringerne ved bare at løbe ud i det blå i terrænet er som bekendt, at man bruger ret meget tid på at stoppe op og orientere sig. Det slipper man for med afmærkede ruter, så man mere kan nyde løbeturen på stier og bakker. Jeg kunne sagtens på at hoppe på nogle af afdelingerne, hvis det ellers passer i kalenderen. Nu har jeg jo skoene til det :4thumbup:
-
Motto til Motta:
Team Motta
We Tri Harder
:4thumbup:
-
Retten til at drømme
Uanset hvad der sker, så man man vel bevare retten til at drømme, hvis ikke det hele skal blive lidt mellemgråt. Det er baggrunden for, at jeg ligesom millioner af andre suckers har købt mig en 5-ugers lottokupon.
For jeg er selvfølgelig godt klar over, at vinderchancerne er mindre end ingenting, når man spiller sølle to rækker. Men når man spiller med, så har man i det mindste købt retten til at drømme om, hvad man skal bruge de 157 millioner kroner til.
Alle kender vel udtrykket, at noget koster spidsen af af en jetjager. Og hvis man rent faktisk vinder de 157 millioner, så rækker det til hele 3,5 meter af en jetjager som F22 Raptor, som koster 850 millioner for hele flyet. Det er da ikke værst.
Præcis samme argumentation ligger bag min tilmelding ti næste års Jungfrau Marathon. Jeg ville sikre mig en plads, så jeg helt frem til september har retten til at drømme om at prøve kræfter med løbet, som jo ikke lykkedes sidste år på grund af knæet.
De har lavet et running view af hele turen, og det er ganske rigtigt en frygtindgydende udfordring med næsten 25 kilometer rimelig fladt løb, hvorefter man løber op i himlen. Her kan man i hvert fald fra starten være helt ligeglad med sluttiden
Jungfrau Marathon - running view
-
Testet og godkendt
Mandagen har budt på nogle af årets hidtil langsomste, men også mest underholdende kilometer. Jeg tog ud til Hareskoven og løb 6,5 kilometer i mine nye Inov8 X-talon 212 cross-sko for lige at teste dem. Og det var da helt forrygende! Man løber jo som en letbenet hare på kryds og tværs gennem skoven uden at miste fodfæste én eneste gang. Det skal jeg vist til at dyrke lidt mere. Tog både mountainbike-, ride- og skovstier plus nogle udflugter på tværs gennem skovbunden. Og hvor normale løbeskosåler hurtigt ville blive fyldt med mudder og våde blade mv., så man ville skøjte rundt, så pløjer man jo bare lige igennem i dem her. Kunne godt forestille mig, at jeg vil lægge nogle ture ind i ugeprogrammet, hvor jeg tager ud og bare løbe en time eller to på må og få i skoven :4thumbup:
-
Læste lige dit indlæg om lyde og løb......Vi er helt enige …
Der må være et marked for en ny selvhjælpsbog til løbere: 'Brug ørerne. Løb bedre.'
-
Pas nu på balancen ud i mængde og intensitet
Bare rolig. Jeg er meget opmærksom. Synes faktisk, at det går bedre, når jeg 'arbejder aktivt' med skavankerne i stedet for at ligge helt brak, bare fordi et eller andet gør ondt. Så har man lidt mere hånd i hanke med det og kan mere tipasse træningen efter, hvad der er optimalt.
-
Uge 51
Tager lige fem minutters timeout fra julearrangementerne for at lave en hurtig update på ugens træning. Ugen har formet sig lidt efter samme skabelon som de forrige uger, det vil sige en anelse længere og 'tungere' end tidligere. Det er som om, at jeg har behov for at køre lidt flere kilometer på i disse uger, så det gør jeg bare uden at filosofere alt for meget over hvorfor.
Mandag
Besøg i den lokale FW. Opvarmning på crosstrainer efterfulgt af en god omgang styrketræning for det meste af kroppen, dog ikke helt så meget for benene, som godt kunne mærke strabadserne fra søndagens Frost Cup.
Tirsdag
10 km bakkeløb i form af de traditionelle rundture i Søndermarken i Frederiksberg Have. Benene var ikke helt friske endnu, så tempoet var ikke imponerende, men jeg fik dog presset pulsen lidt på bakkerne. Alt i alt en okay dag.
Onsdag
10,2 km løb fra Lyngby langs Mølleåen, ud i Ravnholm Skov og retur. Rimeligt tilbagelænet tempo, hvor det kun var bakkerne, der gav anledning til lidt ekstra puls. Mest af alt en restitutionsdag, men en god en af slagsen.
Torsdag
13,5 km @ 4:44 min / km. Sparta fællestræning som tidligere bekrevet med 5 km tempoløb på 4:10-4:30 min/km undervejs. God og inspirerende aften. Det giver altid et ekstra kick at komme ud sammen med andre løbere.
Fredag
Besøg i FW. Opvarmning på crosstrainer, styrketræning, mest for overkroppen, efterfulgt af ... ja, såmænd en god gammeldags spinningtime for at få lidt krydstræning. Det var en god ide at få rørt benene på en anden måde.
Lørdag
11,5 km @ 4:44min / km. Løbetur i jævnt tempo og med jævn puls hele vejen. Blev efterfulgt af noget intervaltræning i stuen om aftenen i form af nogle ture rundt om juletræet. Energidepoterne var heldigvis fyldt godt op …
Søndag
18 km @ 4:43 min / km. Løbetur ud i det blå, det vil sige langs Vestvolden, rundt om Damhussøen og tilbage langs Grøndalsparken. Ikke den værste rute midt i en storby. Efterfulgt af 5 km gåtur med familien. Det hele skal jo passes.
Det lader til, at min basistempo - altså ikke ren jogging, men basis løbetempo - nu ligger på omkring 4:40-4:45 min / km. Det er jeg sådan set meget godt tilfreds med. Den totale mængde har været en 62-63 km fordelt på fem dage.
Lige nu har jeg mest lyst til at eksperimentere med at køre nogle lidt 'tunge' uger, hvor jeg sætter kilometerantallet op, før jeg igen sparker noget mere hurtighedstræning ind over. Det må være op til bentøjet, om det er realistisk.
I den kommende uge skal jeg finde tid til at komme i skoven og prøve mine nye Inov8 cross-sko. Det glæder jeg mig til. Og så overvejer jeg, om jeg skal løbe halvmaraton til Nytårsløbet næste lørdag. Ikke specielt hurtigt, men som 'ugens lange tur'.
Ellers byder nærmeste fremtid på fjerde og sidste afdeling af Frost Cup den 8, januar i Værløse. Den rute skal jeg også lige ud at rekognoscere lidt på, for der kunne det vist godt blive aktuel at stille op i cross-skoene.
Det var vist det hele her fra for nu. Glædelig jul til alle glade MOL'er og et trefoldigt leve for denne grønne vinter, der betyder, at man bare kan træne af hjertens lyst uden at tænke på forfrysninger. God træning i juledagene
-
… og lige én ting til
Forfodslanding betyder ikke, at man lander helt oppe på tæerne. Man lander nærmest på mellemfoden, hvorefter hele foden lige er nede at røre ved underlaget, før man sætter af.
Man skal desiuden bøje nede i anklerne og ikke i hoften. Desuden skal armene helst ike hvirvle for meget rundt eller krydse hinanden foran kroppen, når man løber.
Denne træningsvideo er faktisk rigtig god at have for sit indre blik, når man er ude for at løb. Skru ikke op for lyden - der er ikke nogen. Men det er nogle gode tips!
-
Brug ørerne, når du løber
Rigtig god fællestræning torsdag med Sparta. Det er jeg begyndt at blive lidt afhængig af, for det er faktisk rigtig rart at tage med en stor flok ud at løbe, hvor det er andre, der bare fortæller en, hvad der nu skal trænes.
Det blev ialt 13,5 km med en indlagt tempostrækning på 5 km. Meget sjovt lige at mærke den distance, jeg godt kunne tænke mig at løbe hurtigt på næste år. Den er, som jeg husker den: Længere, end man umiddelbart tror
Nuvel, der er jo en anden ting, man ikke kan undgå at lægge mærke til, når man løber i en stor gruppe: løbestil. Og her må man sige, at hver løber 'synger med sit næb'. Det er faktisk underholding nok i sig selv bare at se lidt rundt på de andre.
Der er den totalt tilbagelænde løber. Hende, der løber med mikroskopiske skridt. Ham med maksimal skridtlængde og terrængående armføring. Adskillige med heftig vejrtrækning. Den forsigtige, der selv på en kort tur har vandflasker med.
Fælles for flokken er imidlertid, at langt de fleste larmer meget, når de løber. Flop, flop, flop … flap, flap, flap … Feltet lyder mest af alt som en flok flodheste, der trasker afsted ved kanten af den grågrønne, grumsede Limpopo-flod.
Nu er det jo så min kæphest, det med løbestilen. For jeg har lyst til at stoppe dem og spørge, om de aldrig har tænkt på, at det koster energi at frembringe lyd. Hvad enten man klapper, synger en arie eller knalder løbeskoene i asfalten.
Hovedpointen må være, at al til rådighed stående energi bliver brugt til at komme fremad. Derfor er det en god idé at bruge ørerne, når man løber. Det skal helst ikke sige noget - eller i hvert fald sige så lidt som muligt.
Hvis man lander på hælen, så smækker man resten af skoen i underlaget umiddelbart efter landingen og sætter til sidst af med forfoden. Det frembnringer en flap-lyd og koster værdifuld energi, som man i stedet kunne brug til fremdrift.
Kommer man længere frem på foden under landingen, så fjedrer man i selve foden og bliver straks sendt fremad uden at spilde energi på at bremse op, lave lyde og så først komme hen på forfoden til sidst. As simple as that.
Prøv selv at folde ørerne ud, når du løber næste gang. Det kræver selvfølgelig, at du ikke løber og hører musik, men det er der vel heller ingen seriøse løbere, der gør
-
Jep, jeg har officielt fået bekræftet at jeg har fået job i Norge
TILLYKKE :4thumbup:
-
Jeg kan sagtens forstå din pointe. Der findes også glade amatører, der lige nu er på vej i byen for at lægge 35.000 kronber på bordet for det nye Canon EOS 1D X spejlrefleks i den tro, at deres billeder automatisk bliver lige så gode som de professionelles
Det kan heller ikke rigtig gøre mig forarget. Folk må da selv om, hvad de bruger deres surt tjente penge på, og hvis de ikke har kontanterne i sidste ende, så får de vel fornøjelsen af at være med i Luksusfælden på TV3 en dag, så de kan lære det.
Men det skal så heller ikke afholde mig fra at løfte øjenbrynene i mild forundring, for når det fx gælder cykler, så skal man altså være rigtig, rigtig god for at få glæde af det spring, der er fra cykler i 15.000 kroners klassen til dem, der koster 30.000+ …
-
Skal jeg se det som en udfordring?
Næ nej …
Hvis jeg løber så langt den 31., så er det som erstatning for ugens lange tur til fællestræning. Jeg løber den med nytårshat, rød næse og en hale af serpentinere efter mig
-
EBs netavis
Unbeatable, når det gælder om at sætte den indre biograf i gang. Men klikker man på linket for at se det i levende billeder? Mnjaeh …
-
Så kom næste del til Projekt: Pimp Min Schrøder i hus, da Postmand Per kom med en pakke fra Tyskland. Ud over sadlen var der nogle super lette Schwalbe Ultremo R.1 dæk med. Saddel, nye dæk plus de tidligere indkøbte røde Fulcrum Racing hjul er så også alt, jeg har tænkt mig at pimpe den med. Den bliver rå, rap og rafineret på samme tid
-
So true :-)
-
Ja, jeg så det godt. Det er et meget imponerende resultat :-)
Motion i balance™
in Online Logbog
Posted
He, he, godt spørgsmål, for man skulle da tro, at den lå lige lige til højrebenet med at kombinere løb og cykling. Men på det punkt er jeg udstyret med en on/off-knap, hvor det er enten det ene eller det andet, aldrig begge dele på én gang.
Jeg cykeltræner ganske vist stadig en lille smule i form af nogle spinningtimer og lidt mtb-ture. Men det er kun for trods alt at lave lidt krydstræning. Og for ikke at være helt uforberedt, hvis det glipper med løbet og jeg må tilbage på cyklen.
Selv om jeg er langt forbi min første ungdom, så er jeg stadig interesseret i, hvad jeg kan opnå inden for ét bestemt område. Til næste år kunne det være en 5000 m. Hvis jeg skulle satse på to ting, ville jeg altid have en 'undskyldning' for ikke at satse nok.
Tilbage i 1989-1990 var jeg begyndt at løbe sådan lidt halv seriøst igen efter nogle mere tilbagelænede år. Min daværende løbeklub havde et samarbejde med en triatlonklub (KTK, tror jeg?), og derfor trænede vi ofte sammen med nogle af dem.
De var virkelig seriøse og løb godt nok stærkt mange af dem. Men som jeg husker det, så havde de også alle et 'speciale', hvor de var 'stået af'. Altså, én havde været svømmer på højt niveau, men var ikke helt nået dertil, hvor han gerne ville. Derefter havde han kastet sig over triatlon.
Selv er jeg ikke det mest lysende talent til sport, og jeg har aldrig været inden for eliteniveau i hverken cykling eller løb. Men jeg har dog været igennem nogle langstrakte processer, hvor jeg ved, at man skal bryde igennem en del mure for at komme til næste niveau.
Det er en lang og til tider frustrerende proces at prøve at blive bedre til én ting. Og min lommefilosofiske tanke er, at det kan være nærliggende at 'dreje fra' undervejs i stedet for at blive ved og ved med at forbedre, uanset hvor langsomt det går.
Det gør jo også ondt. Både i kroppen og i selverkendelsen. Kroppen skal indse, at den skal have nogle bank. Og selverkendelsen går på, at man måske ikke er skabt til at skulle deltage i OL, men at mindre skal gøre det. Det er en lang og ikke altid let proces.
Så er det, at jeg tænker: Man slipper for at tage den proces til det yderste ved at dyrke duatlon eller triatlon. For så behøver man ikke at besøge de alleryderste grænseegne af ens formåen. For man skal jo også lige træne de andre discipliner.
Man kan så sige, at tre discipliner lagt sammen nok skal sørge for, at man kommer ud i randområdet af ens fysiske formåen. Og det er naturligvis rigtigt. Man ville også blive træt, hvis man skulle kombinere en badmintonkamp, en bjergbestigning, en boksekamp og kuglestød. Men man ville nok have svæt ved at gøre alle fire ting til topkarakter i forhold til ens potentiale.
Det blev en lang omgang, men min pointe er nok bare, at jeg stadig er nysgerrig efter, hvor langt jeg kan nå ved at specialisere mig, grave mig ned i en proces og sammenligne mig med nogen, der har samme nysgerrighed og one-track-mind.