Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,899
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    303

Posts posted by Henrik S.

  1. Mudderløb

    Tirsdag havde jeg en frygtelig lyst til at løbe min 'skovtur' fra Lyngby, nordpå op til Ravnholm Skov og tilbage. Set i lyset af, at der var heldagsregn på de her kanter tirsdag, var det måske ikke så smart. Men jeg tog de oldgamle, orange Asics Racer sko på og løb lige igennem mudder og vandpytter. Ved hjemkomsten til FW tog jeg dem af og smed dem i affaldskurven (hvad der fik nogen til at kigge lidt). Skoene skulle egentlig have været smidt ud for længst, men nu fik de lige en sidste tur i manegen, og jeg undgik mudder i tasken på vej hjem.

    Det gav mig så en god grund til at investere i nogle crosssko, jeg har haft kig på længe: Inov8 Xtalon 220. Jeg har nu bestilt dem, og det er der tre gode grunde til: 1) Jeg vil gerne ud at vinterløbe lidt i skoven. 2) Tredje afdeling af Frost Cup ser lidt udfordrende ud med bakker og mudder. 2) Og hvem ved, måske bliver det en vinter som sidste år, hvor der lå store mængder sne i tre måneder.

    Til sidste afdeling af Frost Cup prøveløb jeg dem lidt på en meget mudret og glat hældning, og man står altså bare klippefast. De er samtidig superlette og flade, så jeg ikke får problemer med stadig at lande på forfod/mellemfod. Salomon laver også nogle crosssko, men de fleste af dem er nogle ordentlige klodser. Inov8 laver faktisk nogen, der er endnu lettere, men da jeg kun skal bruge dem om vinteren, må der gerne være en lille smule isolering i overlæderet. Så 220'eren er et godt kompromis.

    Glæder mig til at prøve dem på en længere tur :smile:

    post-52761-066104500 1323846087_thumb.jp

  2. Imponerende så hurtigt mine IT-bands har vænnet sig til foamrolling. For få dage siden måtte jeg næsten bide i gulvet af smerte - nu gør det bare godt gammeldags ondt, tenderende til svær ømhed.

    Det var helt klart også min oplevelse. De første gange skete det virkelig under suk og støn, men i dag er det, ja, nærmest behageligt :cool:

  3. Gps har i hvert tilfælde gjort planlægning meget nemmere …

    Tja, måske, men nu laver jeg ikke detaljeret planlægning på den måde. Jeg danner mig et groft billede inde i hovedet af, hvad ugen skal indeholde. Og så bruger jeg snarere gps/pulsur til at registrere træningen og se på indsatsen bagefter.

  4. Hvilket ur og hvilken software …?

    Jeg bruger er meget enkelt pulsur med gps, nemlig Garmin Forerunner 110. Det er jeg nu meget glad for, for det er ikke større end et almindeligt armbåndsur, men har de basale funktioner. Og så er det hurtigt til at starte op og til at hente informationer fra over på pc'en.

    Til min cykeltræning har jeg også en enkel Garmin, nemlig Edge 500. Har også kun det mest nødvendige, men er af samme grund også hurtigt at betjene. Jeg begyndte med Garmin i sin tid og er derfor bare blevet ved deres produkter. Det er nok mest af alt en vanesag.

    Det har så den fordel, at jeg med Garmin Connect kan bruge samme omdrejningspunkt for mine data. I tidernes morgen havde Garmin et dårligt program, man skulle lægge på sin pc, men Garmin Connect fungerer (bortset fra små irritaitonspunkter) egentlig meget godt.

  5. Moesgaard t/rt og en ultimativ smuk løbetur i Marselisborgskoven mens skumringen tog fart og Århus bugten slog alverdens løbe udsigter fra Oslo til Nice til Chicago mv mv mv.

    Det er godt, at du påskønner Århus' suveræne beliggenhed som løbeby. På nær øst (af gode grunde) kan man løbe mod alle verdenshjørner og finde de fedeste ture. Moesgård, Brabrand Sø, Risskov … Der er bakker og fladt land, der er stier og landeveje, og der er gode muligheder for at løbe både langt og kort på gode ruter. Århus må klart være det fedeste sted at bo som løber, selv om jeg godt kan huske 10 x 10 km i Moesgård Skov, hvor man løb helt ned til stranden og tilbage op i skoven. Det var 'en lille smule' udfordrende :crazy:

    post-52761-055569400 1323680280_thumb.jp

  6. Gakgak Garmin

    Jeg har simpelthen opgivet at finde ud af, hvorfor Garmin Connect nogle gange slår over i miles, når man linker til en side med træningsdata. Men det gør den altså bare. Oppe i højre hjørne er der en funktion, hvor du kan klikke og skifte tilbage til kilometer.

    post-52761-004167100 1323678017_thumb.jp

  7. Uge 49

    Hov, jeg mangler en træningsopdatering fra den forløbne uge. Der er da blevet trænet lidt, men det hele er også gået op i begyndende juletravlhed og et tæt program på jobbet. Sådan bliver det sandsynligvis også de næste to uger. Jeg krydser fingre for, at der ikke pludselig falder en meter sne og gør det hele endnu mere tricky at nå :crazy:

    Here we go:

    Mandag

    Ingen træning overhovedet. Eller var jeg i FW og nåede en smule styrketræning? Sorry, jeg kan simpelthen ikke huske det. Har nok ikke lavet noget.

    Tirsdag

    Besøget på idrætsklinikken var sådan so-so, men trods alt rart at komme lidt nærmere på, hvor hunden ligger begravet. Så jeg fejrede det med en lidt 'flad' løbetur i nogenlunde samme, rolige tempo hele vejen. det blev til 10 km @ 4:52 min / km.

    Onsdag

    Det blev stort set samme program som tirsdag. 10 km @ 4:48 min/km. Også bare en, ja, løbetur. Måske var det fordi, jeg havde en del om ørerne. Så er træningen jo nogle gange noget, der bare skal spoles igennem.

    Torsdag

    Fællstræning i Sparta. Ialt knap 16 km @ 4:37 min / km. Længde og tempo er et skud på baggrund af de andres pulsure, for jeg havde glemt mit eget. Programmet bød på kvik opvarmning og så 2 x 4 km tempoløb på 4:10-4:15 min / km.

    Fredag

    Endnu en fuldstændig træningsfri dag. Det vil sige to af dem på en uge – chok, horror! Vi benyttede så dagen med den voldsomme storm til at køre til Jylland og tilbage for at deltage i en begravelse. Ret træt om aftenen.

    Lørdag

    Krydstræning i form af 36 km på mountainbiken. Bare stille og rolig fjollen rundt på skovstier og -veje. Det var egentlig meget lækkert at komme ud at røre benene på den måde igen. Må nok indrømme, at jeg skal tage mig selv i nakken for også at træne lidt på kryds engang imellem. Det er vist godt, jeg ikke er triatlet.

    Søndag

    Den traditionelle Sparta fællestræning. Igen med Hold 2, men lidt længere end sidst. Så den endte med ialt 20,42 km @ 4:20 min / km (når man ser på 'tid i bevægelse'). Det var uhyre fristende at fortsætte og få en træningshalvmaraton på 1:32 med hjem, men jeg tøffede til omklædning og havde en god fornemmelse i benene bagefter.

    Kan se på data fra turen, at der lidt opvarmning og lidt afkøling, men ellers ligger gennemsnitspulsen noget højere end på de langsommere ture. Jeg havde dog ikke rigtig problemer undervejs og løb ligesom sidste søndag efter devisen: En godt løbet kilometer kommer ikke dårligt tilbage. Hvis der havde været problemer med tempoet, var jeg bare hoppet af og luntet hjem, men pludselig var turen overstået.

    Du kan jo selv kigge med her

  8. Rigtig god tur til La Santa. Men helt ærligt: At du gider. Herhjemme får vi en spændende storm og dage omkring frysepunktet med regn og slud. Det er da at foretrække til hver en tid :devil:

    Husk nu også lige at kaste dig ned i en liggestol ved poolen, smide stængerne op og snuppe et par solide drinks indimellem. Der er andet i livet end træning, fx en voksen Campari :w00t:

  9. Hårdt arbejde

    Ja, den rød/hvid Schrøder skal jo pimpes hen over vinteren, så den står snorlige og forførende, når foråret kommer. Det er et hårdt arbejde, men nogen skal jo gøre det :cool:

    Jeg faldt så over et brugt sæt hjul, der er som skabt til fartuhyret. Og da jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal ønske mig til jul, har jeg lige været ude at hente julegaven fra familien til mig selv.

    Med sådan et sæt chikke Fulcrum Racing Zero i rød får jeg absolut ingen problemer med at blive passende begejstret, når jeg pakker dem ud juleaften. Måske ikke overrasket, men virkelig begejstret. Det er godt nok et lækkert sæt, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor raffinerede de vil se ud på raceren. Uha, uha … :w00t:

    post-52761-076780400 1323325270_thumb.jp

  10. Fornuftige overvejelser. Døjede selv med en inflammeret akillessene forrige sommer, og den er ikke til at spøge med. Jeg valgte også at kaste alle mulige fysbehandlinger efter den, og så synes jeg, at de excentriske øvelser, der er beskrevet her gjorde en forskel. Jeg gik også en overgang med en lille kile, der gav foden et løft og dermed aflastede akillessenen. Men det lyder som om, at du allerede har været hele registret igennem. Og bare rolig: Du er langt fra den eneste herinde, der gerne vil træne mere, end kroppen vil være med til :smile:

  11. Den nye Cannondale Supersix Evo. Syntes faktisk at den er ret vellykket! Pris 65000, og der var allerede bestilt to!

    Er du så færdig, den er for fed. Har altid haft et svagt punkt for Cannondale, men denne der er da bare überlækker. Hvis der allerede er bestilt et par stykker til den pris, kan det da ikke være finanskrisen, der trykker :blink:

    Det er så sjovt nok præcis samme pris, som ham her siger, at han har givet for sit 'legetøj'. Det lyder umiddelbart dyrt for den, men nu kender jeg heller ikke mærket Kyklos (som åbenbart er en italiener).

    Hvad angår hometraineren, kan jeg næsten forstå, at du bor i lejlighed. Er der slet ikke et garageanlæg eller lignende i nærheden, hvor du kan stille den op og give den fuld gas uden at tænke under- og overboer? Når jeg har kørt på ruller, har det foregået i vores garage, og selv i hård frost, går der altså ikke længe, før man har varmen. Det kunne være, at du kunne finde et hjørne et skummelt sted?

    Ellers må du jo afsted på din MBK damecykel og satse på ikke at blive spottet undervejs :w00t:

  12. Halløj

    Skylder vel egentlig en tilbagemelding på mit besøg på Idrætsklinikken i eftermiddag. Konklusionen kan vi tage med det samme: der er ikke så meget revolutionerende nyt, og jeg kan stort set fortsætte træningen på det niveau, jeg er på nu. Det vil sige ikke så rasende lange løbeture krydret med lidt styrke- og cykeltræning.

    Det er så min egen konklusion, for der er en klar forskel på at blive undersøgt af en læge og en fys. Fyssen er mere aktiv, foreslår øvelser og strategier. Lægen er mere orienterende og diagnosticerende, og holder sig meget mere på sin egen banehavdel. Så kan man drage sine egne slutninger.

    Lægen har så den fordel, at han - bevæbnet med en skanner - kan få sig et kig ind i selve knæet. Og min lettere flegmatiske læge på Bispen fik faktisk skudt sig lidt tættere på, hvad der er det egentlig problem, der giver ballade med mit venstre knæ.

    Der er stadig lidt væske ved knæet ligesom sidst, men det er så lidt, at han ikke rigtig tror på, at det væsken, der giver smerten, når jeg bøjer benet helt sammen. Væsken bag på knæet - den såkaldte bakers cyste - er jo under alle omstændigheder også kun et symptom, og i dag fik han så skannet sig frem til, at det nok er min menisken, der er den egentlige synder. Det passer så også med symptomerne (og min fys var i sin tid inde på det samme).

    Når han skanner indersiden af mine knæ, så kan han se en lille rids/rift i min menisken i begge knæ. De er ikke voldsomme, og de kan være et udslag af alder. Med alderen kan man godt få et let beskadiget emnisk, uden at det behøver at betyde så meget. MEN forskellen er, at der på den venstre menisk er en smule blodgennemstrømning, så den er/har været lidt mere irriteret end den højre.

    På skanneren var det faktisk meget tydeligt at se, at den havde 'åbnet for sluserne', og den skal den jo helst ikke. Så det er nok den egentlige troublemaker og grunden til, at der er kommet noget væskeophobning. Det lyder rigtigt og passer godt med symptomerne og den let diffuse smerte, jeg oplever ved at sætte mig på hug, hvor benene presses sammen.

    Da symptomerne ikke er værre, end de er - og da jeg ikke har smerte ved hverken gang, løb eller cykling, så foreslog han egentlig, at jeg fortsatte med at holde mig i gang uden at spænde buen for hårdt. Jeg skal så eksperimentere lidt, mærker efter, om det bliver værre eller bedre - og til en opfølgning hos ham om tre måneder.

    Så, ja, carry on. Det bliver nok til mere af det samme. Løbetræning, lidt styrke og cykling. Og eftersom jeg egentlig havde frygtet at blive 'dømt helt ude', så er jeg vel sådan moderat tilfreds, selv om det aldrig er fedt med et svagt punkt.

    Skal jeg endelig se lidt filosofisk på det, så er det måske ikke nødvendigvis så dumt at have et lille usikkert punkt, der kan vippe enten den ene eller den anden vej. For det tvinger jo en til at lytte efter kropens signaler og ikke køre over for rødt med større kroniske skader til følge.

    Det ligger ret åbent med den menisken. Den kan forblive på det (tålelige) niveau, hvor den er nu. Den kan blive bedre, så riften erstattes af noget arvæv. Eller det kan gå den gale vej med en operation et eller andet sted ude i horisonten. Men det skal godt nok blive meget værre, før nogen skal bevæge sig ind i mit knæ :crazy:

    Ret beset har knæet jo også fået det betydeligt bedre, siden jeg fik skavanken primo juli, hvor det var som at have en gummibold i knæet. Så det e rda gået fremad, men har de seneste uger desværre stabiliseret sig på et ikke helt tilfredsstillende, men dog udholdeligt niveau.

    Det var den lange udredning, der lige skulle til oven på gårsdagens meldinger. Nu lover jeg, at jeg igen vil begrænse skadessnakken til et minimum.

  13. Det er da en flot træningsuge Henrik - holder du balancen mht. passe på dig selv?

    Mnjaeh, det troede jeg jo egentlig, at jeg gjorde ved at løbe kortere distancer, men lige i dag er udsigterne og humøret ikke helt oppe at ringe (jvf. ovenstående indlæg).

  14. Er godt nok sejt løbet. Og sjovt at læse om mosen, hvor jeg trænede til mine første marathon løb inkl med min gamle klub Sparta

    Tak! Ja, det var en super opmuntrende tur. Og mosen er jo bare en klassiker. De stier er vi vist mange, der efterhånden har trampet godt flade i årenes løb :smile:

    Desværre er jeg lidt skeptisk i dag mht. til at keepe it up, for mit venstre knæ brokker sig. I morgen får jeg at vide, om min baker cyste i venstre knæ er blevet større eller mindre de seneste to måneder. I går havde knæet det godt, men i dag er det godt nok noget 'stramt'.

    Baker cysten er væske i knæhasen, der er klemt ud fra knæleddet. Og det er et symptom på, at der er et eller andet ved knæet, der driller. Synes egentlig, jeg har fået det ned på et fornuftigt niveau, men lige nu og her kan jeg godt frygte, at løberiet bliver dømt ude, når jeg skal til opfølgning på Bispebjerg i morgen :sneaky2: